Brandekspert: Røggaseksplosioner kan have ført til Notre-Dame-katastrofe
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Brandekspert: Røggaseksplosioner kan have ført til Notre-Dame-katastrofe

Illustration: Francois Guillot/Ritzau Scanpix

Det tog mange timer, fra der mandag aften kom meldinger om brand i den verdensberømte parisiske kirke Notre Dame, til de franske brandfolk havde fået ilden under kontrol. Og det kommer ikke bag på Ib Bertelsen, der er direktør i Brand & Sikring og tidligere brandmand og indsatsleder. Kirken er nemlig en meget kompleks bygning.

»Der er mange grunde til, at det er en vanskelig opgave at slukke branden i Notre Dame. Det er en skrøbelig konstruktion, og når der opstår risiko for sammenstyrtninger, kan man ikke længere have brandfolk inde i bygningen. Derfor er man nødt til at slukke den udefra. Og samtidig er der sandsynligvis mange hulrum og loftrum, der øger risikoen for røggaseksplosioner, og gør det vanskeligt for brandfolkene at komme til,« forklarer han.

Risiko for røggaseksplosioner i de små loftsrum

Ifølge Ib Bertelsen er problemet grundlæggende, at man tilbage i 11.hundredetallet, da kirken blev bygget, ikke havde fokus på brandsikkerhed. Hvælvinger, trækonstruktioner og lignende har sandsynligvis betydet, at der i løbet af brandslukningen er opstået en risiko for sammenstyrtninger, så brandfolket har været nødt til at bekæmpe ilden fra lifte rundt om bygningen. Men den gamle bygninger er også fyldt med mange små loftsrum, hvor røgen kan samle sig i, og det giver også udfordringer.

Ib Bertelsen understreger, at han ikke kender detaljerne i den konkrete sag, men når røgen samler sig under taget, der er belagt med bly, kobber eller lignende materialer, så kan varmen ligge og koge op til meget høje temperaturer. Når der efterfølgende tilføres ilt til rummet, så kan det igangsætte en såkaldt røggaseksplosion. De kan være så voldsomme, at det kan blæse døre og vinduer ud og være med til at eskalere branden.

Læs også: Notre-Dame var 3D-scannet ned til mindste detalje

Røggaseksplosioner er et almindeligt problem i forbindelse med brande og særligt, når der har været brand i andre gamle bygninger. Da Roskilde Domkirke brændte tilbage i 1969 kostede det også kirken sit spir, og ifølge Ib Bertelsen kan det også godt skyldes røggaseksplosioner.

Under branden af Roskilde Domkirke i 1968 mistede kirken også sit spir. Illustration: Roskilde Domkirke

»Der er muligvis tale om en røggaseksplosion. Når det brænder inde i et lukket rum, så bliver det ofte en såkaldt ufuldstændig forbrænding, hvilket betyder at der skabes en tyk sort røg, og når det når op på 500-600 grader, er der risiko for, at det antænder, hvis der tilføres ilt. Det kalder vi en røggaseksplosion, fordi det kan give en meget voldsom brand,« siger Ib Bertelsen.

Under normale omstændigheder vil kan slå hul i tagbelægningen, så der kan komme ventilation i loftrummene, inden røgen bliver så varm, at der er risiko for røggaseksplosion, fortæller Ib Bertelsen. Men det har sandsynligvis ikke været muligt, vurdere han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ikke nogle fordomme her, alt der går galt er pga. griskhed og udnyttelse af den lille mand.
Fordomme er generelt noget man skal passe på med.
Jeg håber folk rykker sammen og hjælper med genopbygningen, som man også gjorde med Roskilde domkirke efter branden i 68, har selv været inde og se den nye tagkonstruktion, det arbejde kan vi godt være stolte af. Husker min mor var med til at give penge til Stefansdom efter krigen for at den kunne blive genopbygget efter 2. verdenskrig.

  • 6
  • 1

Ib Bertelsen har sandsynligvis ret i, at røggaseksplosioner er en medvirkende årsag til, at branden fik så katastrofale følger. Når der ikke er mulighed for at bortlede de varme røggasser inden de opnår overtændingstemperatur, vil der opstå ret voldsomme eksplosioner, som bringer bygningens stabilitet i fare. I middelalderen, da kirken blev opført, havde man ringe kendskab til dette fænomen, ja, selv op til vore dage er begrebet "brandventilation" noget der tillægges ringe betydning i forbindelse med nybyggeri og renovering. Først for ca 30 år siden fik man normer og myndighedskrav på området, og stadig i dag hersker der desværre en del uvidenhed blandt byggeriets aktører.

  • 0
  • 0

Det er dybt tragisk for Frankrig, at Notre Dame på Ile de la Cité ved 0-km stenen i hjertet af Paris er blevet slemt medtaget af branden.

Jeg har selv passeret Notre Dame utallige gange, men har aldrig været inde. Mens restaureringen og genopbygningen står på, kan jeg varmt anbefale et besøg i Notre-Dame i Reims (ca. 150 km nordøst for Paris), hvor de franske konger blev kronet. Den blev ramt af tyske kanonkugler under WW-I, og taget udbrændte på samme måde som nu i Paris. Den er smukt restaureret.

Jeg kan ligeledes varmt anbefale et besøg i Basilikaen i Saint-Denis. Jeg besøgte den ved et tilfælde, hvor jeg havde en halv eftermiddag tilovers efter et besøg i en fransk industrivirksomhed. Den er ualmindelig smuk. Her ligger samtlige franske konger på nær 3 begravet - fra Clovis I i år 511 til Louis XVIII i år 1824.

Jeg var der i bil, men den kan nås med metroen. I sammenligning får den Roskilde Domkirke til at fremstå som et kolonihavehus - og bidrager i min optik til indtrykket af Danmark som en lilleputnation. Den får endnu engang min varmeste anbefaling.

Det øverste af Nordtårnet blev revet ned i 1846 pga. sætningsproblemer. Det bliver nu genopført, startende fra 2019. Restaurering og vedligeholdelse af historiske bygninger i Frankrig sker for lottomidler.

PS.: Frankrig iværksætter selvfølgelig en tilbundsgående efterforskning af årsagerne til brandens opståen og den udvikling. Afvent dens konklusion og ignorér såvel de udenforstående professionelles som amatørernes bidrag til opklaringen.

De aner ikke en faktuel dyt og gætter sig frem. Det er forventeligt at amatører gætter om brandudviklingen, men at de professionelle i DK der gør det, bør i almenvældets interesse resultere i, at de snarest fratages deres beføjelser.

  • 4
  • 9

skal nok blive genopbygget. Et par millardærer har allerede meldt sig på banen.
Jeg læste for nogle år siden Camus' "Klokkeren fra Notre Dame" på fransk, og det var noget af en ordentlig mundfuld.
Katedralen er imponerende udefra, men virker kold og dyster inde. Et must at bese når nu jeg havde læst "Klokkeren"

  • 1
  • 3

Jeg er helt enig, og synes brandtidspunktet er påfaldende, sammenholdt med at branden stod på så længe, så skaden blev så omfattende.

Men angående slukningsteknik:
Ved brand i kirketårne, er det vigtigst at være forberedt på højden, for hver 10,2 meter slangen slæbes op ad trapper eller stiger, da er der 1 bar mindre tryk fra dysen, dvs. ved 4 bars pumpetryk kommer der ikke en dråbe 40 meter oppe. Jeg mener dette forhold forsinkede eller besværliggjorde brandslukningen ved Roskilde domkirke.

Følgende artikel viser ret specielle detalier fra Notre-Dame: https://www.nrk.no/urix/derfor-var-slokkin...-skogen-1.14518182

  • 0
  • 0

Det synes næsten at være standard metoden for hvordan man sætter en gammel værdifuld bygning i brand:
Start en renovation og lad være med at tage forholdsregler mod brand forårsaget af værktøj og metoder. Savsmuld fra træ der har tørret/mørnet i flere hundrede år og varmet op af et motoriseret værktøj ville give årsag nok hvis ikke der er dårlige elektriske forbindelser som kan gøre det.
Man kan selvfølgelig være lidt bagklog men foregår det ikke ret ofte?

  • 20
  • 0

at han ikke kunne forstå, hvorfor brandfolkene ikke brugte brandbekæmpelseshelikoptere over katedralen. Svaret fra beredskabsfolkene var, at murene nok ikke ville kunne holde til den behandling. Man må lade den præsident at han er meget vidende... 🤔

  • 6
  • 4

"I sammenligning får den Roskilde Domkirke til at fremstå som et kolonihavehus"

Intet kan sammenlignes med Roskilde Domkirke - bare spørg UNESCO, hvorfor
kirken er optaget på deres liste over uvurderlige klenodiger.

Henrik - læs din lektie og vær lidt ydmyg !

  • 7
  • 1

Sjovt hvad der kan komme ud af nonsens fra ING's CMS:
Relateret jobannonce: Elinstallatør, maskinmester eller lignende til projektering af styretavler

  • 1
  • 0

Henrik - læs din lektie og vær lidt ydmyg !

Jeg har både været i Roskilde Domkirke og i Basilikaen i Saint-Denis adskillige gange. Har du nogensinde besøgt Basilikaen?

Jeg er selvfølgelig stolt af Roskilde Domkirke, som jeg gerne fremviser for udenlandske besøgende, men når jeg sammenholder den med den umådelige smukke og undervurderede Basilika, bliver jeg ydmyg.

For det tilfælde, du ikke er orienteret er her listen over begravede franske konger - de fleste med imponerende sarkofager:

Clovis I (466–511)  
Childebert I (496–558)  
Aregund (515/520–580)  
Fredegund (third wife of Chilperic I), (died 597)  
Dagobert I (603–639)  
Clovis II (634–657)  
Charles Martel (686–741)  
Pepin the Short (714–768) and his wife, Bertrada of Laon (born 710–727, died 783)  
Carloman I (751–771)  
Charles the Bald (823–877) (his brass monument was melted down during the    
Revolution) and his first wife, Ermentrude of Orléans (823–869)  
Carloman II (866–884)  
Robert II of France (972–1031) and his third wife, Constance of Arles (986–1032)  
Henry I of France (1008–1060)  
Louis VI of France (1081–1137)  
Louis VII of France (1120–1180) and his second wife, Constance of Castile  
(1140–1160)  
Philip II of France (1165–1223)  
St. Louis IX of France (1214–1270)  
Charles I of Naples (1227–1285), an effigy covers his heart burial  
Philip III of France (1245–1285) and his first wife, Isabella of Aragon, Queen of  
France (1248–1271)  
Philip IV of France (1268–1314)  
Leo V, King of Armenia (1342–1393)  
Charles VII, King of France (1403–1461)  
Charles VIII, King of France (1470–1498)  
Louis XII of France (1462–1515)  
Francis I of France (1494–1547)  
Henry II (1519–1559) and Catherine de' Medici (1519–1589)  
Francis II (1544–1560)  
Charles IX (1550–1574) (no monument)  
Henry III (1551–1589), also King of Poland (heart burial monument)  
Henry IV (1553–1610)  
Louis XIII (1601–1643)  
Louis XIV (1638–1715)  
Louis XV (1710–1774),  
Louis XVI (1754–1793) and Marie Antoinette (1755–1793)  
Louis XVII (1785–1795) (only his heart; his body was dumped into a mass grave)  
Louis XVIII (1755–1824)

Første gang jeg besøgte Basilikaen, var det ved et tilfælde.
Efterfølgende har jeg følt mig ydmyg i forhold til Europas historie.

  • 2
  • 3

Højest mærkværdigt udsagn!
Når en stor del af befolkningen og 1/2 af danske journalister plager alle der bare minder om eksperter om udtalelser, tror du så ikke de bedste "gæt" kommer fra de meste erfarne eksperter, Henrik?

Helt uenig - og dybt skuffende at "de mest erfarne eksperter" gætter sig til årsagen ud fra en brandtomt, de ikke har det fjerneste kendskab til.

Reelt aner de ikke en dyt om brandårsagen. Mit gæt er, at danske journalister i deres iver for at udnytte den tragiske begivenhed for egen eller bladets vindings skyld ringer op til hele raden af hjemlige brandeksperter.

De mere forstandige melder fra, og de stofsøgende journalister kolporter kun de fjolser, som gir den gas uden reelt at kende til noget.

Frugtesløse spekulationer får som sædvanlig medløb fra "pøblen" og det hjemlige slæng af klogeåger, der ved endnu mindre end de selvbestaltede danske eksperter.

  • 7
  • 3

Det er nok bare mig der er uvidende ...
Men der er rigtig mange historiske bygninger som bliver tabt i brande.
Vi ved det jo. Vi ved at det sker.

Så mit spørgsmål er: hvorfor brandsikrer man ikke bygningerne så effektivt som overhovedet muligt?
For det MÅ da være muligt?

  • 2
  • 2

Det bliver også 'interessant' at se hvor de ca. 250 tons bly som blev brugt til tagbelægning på kirken er endt op henne.

Der er indsamling af bretonnske egetræer fra den franske træindustri til genopbygningen, men mon ikke de tager et hint fra Kölner Dom og bygger det i støbejern, snarere stål nutildags.

  • 4
  • 0

For mig ligner det nu mere en almindelig overtænding !
Jeg har set et enkelt billed af loftsrumme før branden, og det ligner i hovedtræk vores lokale tre-skibskirke. Loftet over hovedskibet er et stort rum, med en gangbro hen over hvælvingerne. Eneste adgang er fra tårnet. Det komplicerede ved slukningen er højden og de dårlige adkomstforhold.

  • 1
  • 0

I har fuldstændig ret Henrik & Peter. Da jeg så TV-A i aftes fandt jeg ud af, at jeg havde husket forkert. Stéphanie Surrugue nævnte netop hvor meget Victor Hugo har betydet for den franske selvforståelse.

  • 2
  • 0

Ja, for bøgetømmer som det oprindelige findes ikke.

Errh, så langt jeg er informeret så har det altid været egetræ i Notre Dame (Link) og aldrig bøg, men hvis du kan give mig en anden kilde til det, så lærer jeg da gerne noget nyt.

  • 1
  • 0

”Det er Ribe Domkirke et godt eksempel på. Modsat Haderslev Domkirke, som ikke har sprinkleranlæg, så har Ribe Domkirke sprinklere i både tårnet og i selve kirkerummet.”

Ernst - for en gangs skyld er vi enige! Så godt udsendelsen om brandsikringen af Ribe Domkirke (dit link viser Haderslev)

Godt tænkt, da man ikke bare kan plastre gamle bygninger til med sprinklere! Det første vand der kommer ud af sprinklerne er kulsort - Good Bye kalkmalerier m.m. Desuden får man ikke lov til at installere sprinklerrør under de hvælvede kupler

Ribe-linket viste i den grad at beredskabstjenesten havde været inde over med brandsikringen. Dry-riser/ Brandstigerør tilsluttet slangekurv med strålerør, og tør sprinklere i et andet afsnit. Som brandmand er det IKKE sjovt at skulle slæbe 2" brandslange op i 30-40 mtr's højde

  • 1
  • 0

Ernst - for en gangs skyld er vi enige! Så godt udsendelsen om brandsikringen af Ribe Domkirke (dit link viser Haderslev)

Tak for enigheden. Linket viser ganske rigtigt Haderslev, men i artiklen omtales også Ribe, og så var det samtidig en anledning til at få nævnt det med ”sprinklerne” uden for Haderslev Domkirke :-)

Her er et link til indslaget om Ribe Domkirke på TV Syd: Ribe Domkirke er sikret.

  • 1
  • 0