Brand lagde kulsilo øde på Amagerværket

Gårsdagens brand i en kulsilo på Amagerværket tæt ved København har ikke forvoldt de store skader på værket, ligesom produktionen af el og varme ikke blev forstyrret:

»Overordnet set ser det ud til, at vi er sluppet billigt,« skriver sektionsleder Kenneth Jepsen fra Amagerværket i en redegørelse for forløbet, hvor ulmende kul fik stålbunden i en kulsilo til at gløde og til sidst brænde igennem.

Det tilkaldte brandvæsen fyldte derpå siloen op med vand og fik branden under kontrol. Siloen er én af fire på værkets kulfyrede blok 3.

Ulmende kul kan genbruges

Kenneth Jepsen skriver videre, at de foreløbige inspektioner peger på, at selve siloen sandsynligvis vil have nogle skader, og at man med sikkerhed ved, at afdækningsgummi i toppen er ødelagt. Han vurderer også, at kulmøllen sandsynligvis er forholdsvis ubeskadiget.

Kullene i siloen kan genanvendes efter en tørring i fri luft. Derfor køres kul og slam fra den våde silo ud på kulpladsen.

»Vi kan ikke sige noget om årsagen til branden endnu. Ulmende kul er ikke noget særsyn udendørs på kulpladsen, men hvordan de endte inde i siloen, og branden derpå udviklede sig så voldsomt, ved vi ikke endnu,« siger han og tilføjer, at man nu skal afdække det nøjagtige hændelsesforløb.

I december 2012 brændte det også i en silo på Amagerværket, men dengang var der tale om træpiller. Branden udviklede sig noget voldsommere og var mere langvarig end denne gang.

Læs også: Silobrand på Amagerværket opdaget på transportbånd

Kenneth Jepsen beskriver gårsdagens forløb således:

  • I går eftermiddags opdagede en medarbejder, at der var lugt og røgudvikling i bunden af kulsilo 40.

  • Det var ikke muligt at komme ind til indholdet det pågældende sted, så den bedste mulighed var at øge hastigheden på tildeleren, og dermed brænde kullet af.

  • Mens vi holdt siloen under observation, kørte vi tildeleren op på højeste hastighed, men det blev ret hurtigt klart, at vi ikke slap så nemt. Den ene side af bunden af siloen blev rødglødende, og vi riggede vand til, så vi kunne køle de berørte områder og undgå en gennembrænding.

  • Efter en tid stilnede røgudviklingen af, og silobunden var ikke længere rødglødende, så det så lovende ud.

  • Desværre kunne vi så i stedet observere kraftig røgudvikling fra toppen af siloen, hvilket indikerede, at branden havde forplantet sig opad og udviklet sig.

  • På dette tidspunkt vurderede vi, at vi havde brug for professionel assistance fra brandvæsenet til lægge et skumlåg på siloen, så den blev lufttæt.

  • Brandvæsenet blev alarmeret kl. 16.40 og ankom med 10 slukningskøretøjer få minutter efter.

  • Vi stillede en mand i røgdykkerudstyr til at vise til siloloftet, hvor skummet skulle sprøjtes ind.

  • Ved ankomst til loftet viste det sig, at temperaturen var så høj, at det ikke var muligt at betræde rummet iført almindeligt tøj. Brandfolkene måtte køle ind på loftet, for at de kunne komme ind, hvor vores medarbejder viste vej til de relevante luger, som skulle åbnes for skumfyldning.

  • Brandfolkene fik lagt et skumlåg på siloen, som dæmpede varmeudviklingen meget i toppen af siloen, men det begyndte at blusse igen i bunden, og denne gang kunne pladerne ikke længere modstå varmepåvirkningen, så de smeltede.

  • Kølevandet på selve tildeleren og silobunden forhindrede, at branden blussede yderligere op, og efter en kort konsultation med brandvæsnet blev vi enige om, at det eneste fornuftige ville være at fylde siloen med vand og effektivt slukke branden.

  • Brandvæsenet riggede slanger til og påbegyndte fyldningen, som stort set omgående slog temperaturen ned. Efter en times fyldning begyndte vandet at strømme ud af bunden i siloen, og vi betragtede den derfor som fyldt.

  • Kl. 23.30 var branden fuldstændig under kontrol.

Amagerværket blev pr. 1. januar 2014 overtaget af Hofor og består af en biomassefyret blok 1 og en kulfyret blok 3, som blev sat i drift i 1989. Blokken står i de kommende år over for at skulle renoveres og omlægges til at fyre med biomasse.

Blok 3 har en kapacitet på 250 MW el og 330 MJ/s fjernvarme og bruger i vintersæsonen ca. 1.900 ton kul i døgnet .

Emner : Kulkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

ulmende kul fik stålbunden i en kulsilo til at gløde og til sidst brænde igennem. [...] Efter en times fyldning begyndte vandet at strømme ud af bunden i siloen, og vi betragtede den derfor som fyldt.

Når jeg fylder vand på en beholder med hul i bunden, så betragter jeg ikke beholderen som værende fuld af vand i det øjeblik der strømmer vand ud af bunden!

  • 0
  • 0

Kullene virker vel som en svamp og når man hælder i fra oven kommer der vel først vand ud forneden når hele svampen er mættet (?)

  • 3
  • 0

Thue, jeg undrede mig også over den melding.... Og jeg tror ikke som Søren at kullene virker som en svamp, det gør de ihvertfald ikke når jeg slår vand på mine kul i smedjen.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten