Brand i Dreamliners nødsender opstod et meget uheldigt sted
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Brand i Dreamliners nødsender opstod et meget uheldigt sted

Fjern nødsenderne og sørg for, at de ikke fører til en ny brand. Sådan lyder anbefalingen fra de britiske luftfartsmyndigheder til flyselskaber, efter det står klart, at det var en nødsender bagerst i flyet, der pludselig selvantændte og fik røg til at stige op fra et parkeret fly af typen Dreamliner, Boeing 787, den 12. juli.

Anbefalingen kommer blandt andet, fordi nødsenderne er placeret på et meget uheldigt sted, set med brandtekniske øjne.

Senderen sidder nemlig over loftspladerne lige foran området, hvor halens forkant mødes med flyets øvre krop, og i det område er der intet brandslukningsudstyr på større fly.

Brandfolkene, der slukkede branden på Dreamlineren i Heathrow Lufthavn, måtte også opgive at slukke branden med en håndholdt flaske halon og rev i stedet loftsplader ned og tændte for brandslangen med vand, fremgår det af en rapport fra de britiske luftfartsmyndigheder AAIB.

»Var branden opstået i luften, kunne den udgøre en betydelig sikkerhedsrisiko og give udfordringer for kabinepersonalet, der skulle slukke branden,« står der i rapporten.

Kortslutning eller batterifejl?

Nødsenderen af typen RESCU406AFN fra producentes Honeywel Internationall findes på fly overalt i verden og er produceret i 6000 eksemplarer. Ingen har dog tidligere meldt om problemer med enheden, der går under navnet Emergency Locator Transmitter (ELT).

Myndighederne er dog sikre på, at branden opstod i denne enhed, da intet andet i området kan udløse en brand. Spørgsmålet, myndighederne nu undersøger, er, om det var en kortslutning i enhedens elektroniske system eller en fejl i senderens batteri af typen Lithium-Manganese Dioxid (LiMnO2), magen til dem, der findes i elbilen Chevrolet Volt.

Undersøgelser af ETL-senderen viser, at batteriets celler er beskadigede, men myndighederne tør ikke konkludere, om branden opstod i batteriet.

Mistanke om for høj fugtighed

Lithiumbatterier har tidligere været årsag til brande i Dreamliner-flyene, men dem i nødsenderen er anderledes end flyets hovedbatterier.

Unavngivne kilder i industrien og tæt på Boeing siger til nyhedsbureauet Reuters, at der kan være problemer med for høj fugtighed i Boeing 787-flyene, som fører til mere kondens og dermed større risiko for kortslutninger.

Boeing har nemlig med vilje øget fugtigheden i flyet for at gøre det mere behageligt for passagerne.

Inspektioner af sendere i gang

ELT-senderen vejer 1,45 kg og er beregnet til at hjælpe redningsfolk med at finde flyet, hvis det styrter. Flere luftfartsselskaber er begyndt at fjerne og inspicere nødsenderne, og ingen har endnu fundet fejl på dem, skriver Bloomberg.

Branden i Boeing-flyet i heathrow lufthavn sendte straks aktiekursen ned for både Boeing og producenten af nødsenderens batterier, amerikanske Ultralife Corp. Aktiekursen for producenten af nødsenderen, Honeywell steg derimod en anelse.

Emner : Fly
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den højere luftfugtighed i 787 er et af de store 'selling points', og muliggjort af skroget af kompositter, der ikke kan korrodere (med fugtig luft).

Det ville være brand-ærgeligt (sorry), hvis de alligevel blev nødt til at tørre luften yderlige (med smertende slimhinder til følge) pga. de mange andre komponenter, som kan blive angrebet af kondens.

Der kan vel være tale om hundredvis af komponenter, som måske ikke er gennemtestede ved højere luftfugtighed (og meget lav temperatur).

  • 1
  • 0