Brand activism, war-washing og hvorfor ingen virksomheder vil tale om Rusland
Sanktioner, image og lokale medarbejdere. Der er mange hensyn, når man som dansk virksomhed skal tage stilling til, om man vil blive i eller trække sig fra det krigsførende Rusland. Så mange hensyn, at det er svært at tale om sine overvejelser.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
Profilanalysen 2023
Rekruttering29. marts
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Den helt store fejl/katastrofe er at p.g.a. manglende komunikation kan ideologiske uoplyste fjolser tvinge eksempelvis Carlsberg, til at sælge milliardværdier til russere (formodentlig en del af kredsen ompring Putin) For en brøkdel af værdien. Dermed giver man så de ansvarlige for krigen en stører fordel af krigen.
i praksis, at det marked, de store virksomheder efterlader, ikke overtages af mange små, mindre eksponerede virksomheder, eller markedet på anden vis fungerer indirekte? Det sidste illustreret ved en oliestats køb af billig olie fra Rusland, hvorefter samme stat sælger egen dyre olie til vesten.
"Teknologi med dobbelt anvendelse til militær brug". Omhandler så vel også informationsteknologi. Er det muligt at skelne mellem det, der kan bruges i krig og det, der ikke kan?
Og jo flere hensyn, der skal integreres i billedet på den identitet, der knytter sig til fremstilling og afsætning af et produkt, ud over og i forlængelse af bestræbelserne på at opnå et maks på bundlinjen, des mere kompliceret bliver det at drive forretning/marketing.
Krigen/konflikten sætter forskellen mellem godt og ondt, os og de andre. Men den er dog ikke trukket så skarpt og entydigt op, som teksten hævder i sidste afsnit. Det er langt fra hele verden, der anser russerne for at være de onde i den her konflikt, BRICS-landene står enten relativt neutrale eller mere eller mindre på russernes side lige som hele Mellemøsten og det afrikanske kontinent fx er endog meget forskelligt orienteret her.
Teksten henvender sig til et vestligt publikum, afslører på den måde at den er skrevet ud fra en slags afsætningslogik.
Budskabet om, at hvad der er godt for bundlinjen og den ene på markedets betingelser, det er ikke bare godt for denne, men i det hele taget, har været kernen i den store fortælling bag udviklingen siden slut II-verdenskrig.
Alle de utilsigtede konsekvenser af udviklingen, det faktum at den enes succes på ingen måde er alle andres og den konkrete krig mellem nu flere nationer i overgangen mod en helt anden verdensorden, hvor nationalismen igen vil sætte dagsordenen, gør det umiskendeligt sværere at være til som virksomhed.
Spørgsmålet er, om det ikke bare er nødvendigt at indrømme og inddrage en langt større pallet af problemstillinger i enhver social og personlig selvbeskrivelse, hvis muligheden for at bevare en eller anden form for integritet og selvrespekt skal bevares.
I mange år skreg jeg op om, at den store fortælling om den globale markedsintegration blot var en bekvem usandhed. Men nu, hvor den helt åbenlyst er ved at bryde sammen, bliver jeg forskrækket over, hvor indviklet resultatet af sammenbruddet er.