#1 Nis Schmidt
Tænk hvis man stillede samme krav til drift af elbiler - produktionen af dem ;-)
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Egentlig var Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, ikke så bekymret for indholdet af den kommende delegerede retsakt fra EU-Kommissionen – det dokument, der vil fastsætte EU’s krav til, hvordan Power-to-X-brændsler anvendt i transporten skal produceres, hvis de skal kunne sælges som grønne.
Men så lækkede et udkast til retsakten for nyligt.
»Vi er bekymrede nu. Det stiller nogle meget stramme betingelser op, som vil gøre det mere end svært at skabe en sammenhængende PtX-produktion til transportformål,« siger Tejs Laustsen Jensen.
EU’s nye VE-direktiv – som netop er blevet implementeret i dansk lovgivning – mangler at blive skrevet færdig på ét afgørende punkt for PtX-aktørerne: Ingen ved nemlig endnu, hvilke konkrete krav, EU vil stille til certificeringen af grønne brændsler produceret på strøm – det som EU kalder ‘Renewable Fuels of Non-Biological Origin’ (RFNBO).
Da VE-direktivet blev vedtaget på EU-niveau tilbage i december 2018, besluttede man at nedsætte en ekspertgruppe, der skulle udarbejde de mere konkrete regler på området. Det er resultatet af ekspertgruppens foreløbige arbejde, der nu er lækket, og indholdet har vakt forargelse i danske brancher med interesse i PtX.
I det lækkede udkast lægger Kommissionens arbejdsgruppe blandt andet op til, at al produktion af RFNBO’er skal ske på baggrund af ‘additionel VE-kapacitet’ – altså nyopstillet grøn elproduktionskapacitet, som PtX-producenten finansierer via indgåelse af en langsigtet elkøbskontrakt med en VE-opstiller. De opstillede vindmøller eller solceller må desuden ikke modtage statsstøtte.
Årsagen til det såkaldte additionalitetskrav er ifølge det lækkede dokument, at en øget el-efterspørgsel fra elektrolysekapacitet til PtX-formål ellers risikerer at holde hånden under mere fossil elproduktion.
Tejs Laustsen Jensen er helt enig med Kommissionen om, at PtX-produktionen selvfølgelig skal være grøn, men det skrappe additionalitetskrav er en urimelig forskelsbehandling, mener han.
»Det her skaber en forskelsbehandling af brugen af den grønne strøm. Hvis man eksempelvis opfører et datacenter, så er der ingen formelle krav om additionalitet. Men hvis du sætter et elektrolyseanlæg op, som kan være med til at gøre de svært elektrificerbare sektorer grønnere, så skal du pludselig leve op til en række strenge krav,« siger han.
Derudover skal brint-producenten ifølge det lækkede udkast kunne dokumentere i 15-minutters intervaller, at elektrolyseanlægget har været forsynet med 100 procent grøn strøm. Men en så høj tidsopløselighed er slet ikke mulig i det danske elsystem, hvor vi i dag registrerer forbrug og produktion af strøm på timebasis.
I et fælles såkaldt positionspapir udsendt af organisationerne Wind Denmark, Brintbranchen og Drivkraft Danmark fredag, udpeges denne tidsmæssige korrelation som den allerstørste ‘knast’ i udkastet til de kommende regler.
»Et krav på 15 min. er et meget restriktivt krav, der i bedste fald vil fordyre produktionen af grøn brint til transportsektoren og i værste fald umuliggøre det,« skriver organisationerne blandt andet i positionspapiret, der er udgivet på Altinget.
Det vil også betyde, at PtX-producenterne i praksis vil være nødt til at helgardere sig og indgå elkøbsaftaler på adskillige VE-anlæg, for at kunne sikre sig grøn strøm fra de fluktuerende anlæg til at nå det antal årlige fuldlasttimer, der kan gøre PtX-produktionen rentabel, påpeger organisationerne.
I udkastet fra Kommissionen skelnes generelt mellem PtX-anlæg, der er forsynet af et VE-anlæg via en direkte forbindelse, og PtX-anlæg, der trækker strøm fra det kollektive elnet. I tilfældet med den direkte linje er sagen med at dokumentere den grønne strøm selv sagt relativt enkel.
Får PtX-anlægget derimod strøm fra det kollektive elnet, kræves det ifølge udkastet, at det dokumenterede elmiks for hvert kvarter har en højere VE-andel, end det årlige gennemsnit i prisområdet to år tidligere – sagt på en lidt anden måde skal det altså kunne godtgøres, at PtX-aktiviteten i det mindste ikke har påvirket VE-andelen negativt.
Dermed stilles aktører i et land som Danmark med en høj VE-andel umiddelbart en anelse dårligere end aktører i lande, der ‘starter fra nul’, påpeger Tejs Laustsen Jensen. I det hele taget lægger reglerne i udkastet op til at skabe størst incitament til at etablere sin elforsyninge via direkte linjer, mener han.
»Den sikreste måde at kommer udenom alt der her, er at etablere en direkte linje mellem sin elforsyning og sit elektrolyseanlæg, og det er som udgangspunkt ikke tilladt herhjemme på grund af bestemmelser i elforsyningsloven,« siger han.
Han medgiver, at en direkte linje kan være det mest fordelagtige i nogle henseender, men pointerer også at én af styrkerne ved de relativt fleksible elektrolyseanlæg er, at de kan være med til netop at understøtte det kollektive net i form af blandt andet balancering og indpasning af store mængder VE.
»Derfor er det jo decideret hul i hovedet, hvis EU’s regulatoriske setup for PtX ender med at skabe et kraftigt incitament til at etablere direkte linjer, for så går det kollektive net glip af alle de fordele, nettet kan have af de store, fleksible elektrolyseanlæg,« siger han.
De tre brancheorganisationer påpeger i deres positionspapir også, at udkastet til de nye regler de facto vil dømme én af de allervigtigste VE-ressourcer helt ude af at kunne levere strøm til PtX, nemlig havvinden.
Da havvind stadig udbygges via statslige udbud med tilhørende produktionsstøtte, vil de allerstørste VE-anlæg altså umiddelbart ikke kunne leve op til kravet om, at strømmen skal komme fra støttefrie anlæg.
Inde på land ser udkastet til de nye regler også ud til at udelukke en hel kategori af VE-anlæg. I en model foreslået af ekspertgruppen selv kunne pensionsmodne landmøller, som ikke længere kan konkurrere med nyere møller på elprisen, få et andet liv som følge af en ny elkøbsaftale med en PtX-aktør. Det burde i så fald kunne tælle som additionel VE-kapacitet, har argumentationen lydt.
Men sådan en model vil ikke kunne leve op til additionalitetskravet, som det defineres i det lækkede udkast. Dermed mister Danmark sin fordel som en vind-pioner med et stort antal aldrende møller, lyder det fra organisationerne.
Selvom den delegerede retsakt kun forholder sig til anvendelse af RFNBO’er i transportsektoren, er det organisationernes store frygt, at reglerne i udkastet kan skabe præcedens for andre anvendelsesområder som eksempelvis i industrien, landbruget og varmesektoren.
Og det vil være en showstopper for udbygningen af de mindst 40 GW elektrolysekapacitet, som EU satser på at nå frem mod 2030, mener Tejs Laustsen Jensen.
»Hvis det her skaber præcedens for anvendelse af grøn brint til andre formål end transport, eksempelvis i industrien, så får EU selv supersvært ved at leve op til sine egne målsætninger på området. Så det er lidt svært at se, hvad Kommissionen vil opnå med det her,« siger Tejs Laustsen Jensen.
Organisationerne håber med sit positionspapir at kunne præge de danske repræsentanter i ekspertgruppen til at arbejde for at trække reglerne i en mere lempelig retning. Den endelige delegerede retsakt skal være færdig inden årets udgang.
»Wind Denmark, Brintbranchen og Drivkraft Danmark [opfordrer] derfor på det kraftigste til, at Danmark i de videre forhandlinger arbejder målrettet, og gerne i alliance med andre medlemsstater, på at få ændret den delegerede retsakt, så den rent faktisk muliggør PtX-produktion, og ikke som fremlagt, da det i bedste fald vil forsinke og fordyre både danske og europæiske projekter, og i værste fald helt umuliggøre dem.«
