Så blev vi klogere.
det er bare sørgeligt.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
De tekniske problemer på de to stoppede geotermiske anlæg skyldes en kombination af forfejlet anlægsdesign og forkert driftsstrategi. Det er i hvert fald den forklaring, man får, når man spørger fagfolk rundt om i branchen.
Det ældste af de to anlæg er det på Margretheholm i København, som var et statsstøttet demonstrationsanlæg, der blev etableret af HGS (Hovedstadens Geotermiske Samarbejde) tilbage i 2003 og 2004 med Dong Energy som partner og operatør på projektet. Anlægget gik i drift i 2005.
De to geotermiske brønde går ned til den såkaldte Bunter Sandsten Formation cirka 2,6 kilometer under terræn, hvorfra vandet har en temperatur på 73 grader. Anlæggets tre absorptionsvarmepumper drives af damp fra det københavnske dampsystem.
Margretheholm-anlægget har først og fremmest tumlet med belægninger inde i rørene, fordi vandet fra de dybe lag indeholder blysalte, der udfælder sig og sætter sig på indersiden af rør og i filtre.
En forkert dimensionering af casingen (foringen) af brøndrørene gør det svært at få fjernet belægningerne igen, sådan som man ellers kan gøre med en casing i det rette materiale og i de rette dimensioner. Anlægget har ikke produceret varme i flere år og er nu forseglet.
Det nyeste anlæg er det i Sønderborg, hvor Dong Energy og Sønderborg Varme i 2007 indgik en samarbejdsaftale om geotermi, og man begyndte boringer i perioden 2008-2010, hvor Dong trak sig fra projektet, og Sønderborg Varme herefter stod alene med sagen. Anlægget i Sønderborg, der gik i drift i 2013, har ikke fået nogen form for statsstøtte.
Læs også: Teknikken er klar – politikerne tøver: Nu er det knald eller fald for grøn fjernvarme fra dybet
Boringerne viste, at der ikke var vand i de dybereliggende lag – Bunter – som man havde designet projektet efter. I stedet blev man nødt til at hente vandet fra den højereliggende Gassum-formation i 1,2 kilometers dybde. Og da filtre og øvrigt grej allerede var indkøbt, passer dette ikke til geotermivandets sammensætning, sandkornstørrelse med mere.
Desuden er der et filter (en screen) i injektionsbrønden, hvilket har skabt problemer med at få vandet tilbage i formationen, da filtret tilstoppes af utilsigtet korrosion af stålrørene i det saltholdige miljø. Endelig har anlægget haft flere bratte start-stop-hændelser, der også har medført tilstopning af filtrene i brønden.
Når fagfolkene skal forklare, hvorfor det ældste anlæg i Thisted så har klaret sig uden problemer, skyldes det dels, at man der har et godt og højtliggende reservoir med vandtemperaturer omkring de 40 grader. Dels, at man – da man på et tidspunkt skiftede fra at producere varme fra den dybereliggende Bunter-formation til Gassum-formationen – havde en pause på et par år, hvor man fjernede foringen og satte et nyt filter ned, der passede til.
De tre geotermi-anlæg producerede, da det gik højest i 2016, 225 TJ varme, mens produktionen i 2018 var reduceret til 110 TJ alene fra Thisted. Det svarer til 0,1 pct. af fjernvarmeforbruget i Danmark samme år.
