Brancheforening: Skrækscenariet om elvarme holder ikke
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Brancheforening: Skrækscenariet om elvarme holder ikke

Illustration: Dansk Energi

Brancheorganisationen Dansk Energi går nu til angreb på energiprofessor Henrik Lund og hans ’ekstremscenarie’, hvori han konkluderer, at det bliver urimeligt dyrt at klare hele det danske varmeforbrug med 100 pct. ren elvarme i 2050 – fremfor at anvende varmepumper i varmeforsyningen.

Ifølge Lunds scenarieberegninger vil brug af ren elvarme nødvendiggøre investeringer i sol og vind, el-lagre og transmissionssystemet i størrelsesordenen 15.500 mia. kroner frem mod 2050.

Læs også: Professor: Elvarme i stedet for varmepumper kan koste kassen

Afdelingschef Stine Leth Rasmussen fra Dansk Energi kalder Henrik Lunds scenarie for ekstremt, men mener godt, at et ekstremscenarie kan være interessant i sig selv:

»Men kæden hopper af, når Henrik Lund sammenkæder sine beregninger med advarsler mod at lempe på el og/eller el-varmeafgiften, fordi hans scenarie ikke underbygger dette synspunkt,« siger hun.

Årlig varmeomkostning (uden PSO) for en ny varmepumpe i forhold til ren elvarme med forskellige niveauer af elvarmeafgift i et eksisterende huse med et standard-varmebehov (18 MWh varme pr. år). Illustration: Danks Energi

Afdelingschefen tilføjer, at Dansk Energis beregninger derimod viser, at det fortsat vil være billigere at opvarme et standardhus med fjernvarme eller en varmepumpe end med elvarme. Det skyldes, at elvarme er ret ineffektiv og derfor har svært ved at konkurrere mod fjernvarme eller varmepumper – selv med lave eller sågar ingen afgifter.

Fjernvarme stadig billigst

Stine Leth Rasmussen anfører videre, at de høje transmissions- og distributionsomkostninger og batteriinvesteringer i Henrik Lunds ekstremscenarie også vil øge forbrugernes elpriser i et omfang, der i sig selv vil være en yderligere barriere for, at man som forbruger og samfund vil gå ad den vej.

Ifølge Dansk Energis beregninger betaler et gennemsnitligt hus med ny, individuel elvarme i dag og med den gældende elvarmeafgift (40 øre pr. kWh og uden PSO) omkring 25.000 kr. pr. år.

Læs også: Ny politisk aftale: Elvarme-afgift sænkes allerede fra 1.maj

Hvis elvarmeafgiften sænkes med 15 øre pr. kWh – sådan som det er vedtaget midlertidigt – vil prisen for et hus med elvarme falde til ca. 20.000 kr. pr. år, mens en ny varmepumpe vil koste ca. 15.000 kr. pr. år og fjernvarmekunder i gennemsnit betalte ca. 13.000 kr. pr. år for opvarmning (2015).

Dermed vil en stor del af kunderne ikke have incitament til at skifte til individuel elvarme, konkluderer Dansk Energi i sit notat:

»Derfor er der heller ikke meget, som taler for, at et en markant sænkelse af elvarmeafgiften får varmekunder til at flokkes om elvarme,« siger Stine Leth Rasmussen fra Dansk Energi.

Flere tiltag peger samme vej

Professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet erkender, at hans ekstrem-scenarium ikke har regnet på den konkrete effekt af at fjerne elvarmeafgiften, men han mener eller ikke, at det er relevant kun at regne på effekten af et enkelt tiltag, fordi også andre ændringsforslag er i spil i de nuværende drøftelser, og at de alle skal ses i en sammenhæng:

Professor Henrik Lund mener, at der er grund til at advare mod risikoen for stor udbredelse af direkte elvarme. Illustration: Fotograf Peter Kristensen

»Dansk Energi forsøger at vise, at det er risikofrit at fjerne elafgifterne. Det er jeg uenig i. Der er en betydelig risiko for, at det sammen med andre ændringer fører til vækst i direkte elvarme, og den risiko advarer jeg imod og viser konsekvensen af i mit scenarie, « siger han.

Læs også: Dansk Fjernvarme: Afgifter bremser mulighederne for at at udnytte spildvarme

Han henviser endvidere til beregninger, udført for Energistyrelsen af Ea Energianalyse i rapporten: Konkurrenceanalyse af Fjernvarmesektoren fra december 2017, som viser et helt andet resultat end det fra Dansk Energi.

De viser, at en halvering eller fjernelse af elvarmeafgiften vil medføre, at mellem 41 og 55 pct. af fjernvarmekunderne i København, Århus og Odense vil have privatøkonomisk gavn af at skifte fra fjernvarme til en luft-vand varmepumpe.

Læs også: Ny regering: Nu skal der gang i overskudsvarme og varmepumper

»Det er i mine øjne forkert, at Dansk Energi anvender én gennemsnitspris for fjernvarme, hvor forskellen på priserne i virkeligheden er meget stor fra selskab til selskab. Et bånd havde været mere retvisende og ville give et lidt andet billede, hvor elvarme vil være billigere end fjernvarme fra nogle selskaber,« siger han og tilføjer, at der i Dansk Energis beregninger heller ikke skal ændres meget i forudsætningerne, før elvarme bliver konkurrencedygtigt med varmepumperne.

Lad os gå målrettet til varmepumperne

Professor Henrik Lund er dog glad for, hvis Dansk Energi og andre er enige i, at vi bør undgå elvarme og i stedet fremme varmepumper hvor det er relevant:

»Hvis enigheden er der, bør vi gå mere målrettet til værk og sænke elvarmeafgiften for de store varmepumper i fjernvarmesystemet og samtidig kigge på net-tariffer og kraftvarmekrav, som også udgør væsentlige barrierer for de store varmepumper,« siger han.

Læs også: Klimaråd: Sænk elpriser til varmepumper nu

Han tilføjer, at Dansk Energis beregninger jo også illustrerer, at elvarmeafgiften ikke betyder så meget for de små varmepumper, og at man derfor bør støtte dem via et anlægstilskud, øremærket til boliger uden for de kollektive forsyningsområder.

Elvarmeafgiften i er øjeblikket på 40 øre pr kWh for el, forbrugt til varme i helårsboliger – og gælder elforbrug ud over 4000 kWh.

Et politisk flertal har valgt - midlertidigt - at nedsætte elvarmeafgiften til 25 øre pr kWh fra 1. maj i år. Senere nedsættes afgiften yderligere, men stiger igen efter 2020.

Læs hele Dansk Energis notat herunder.

Dette er et side-emne, men udover husets samlede varmeløsning, kommer at folk uden videre køber elradiator i byggemarkedet og bruger i de rum der er svære at varme op. Radiatoren viser ikke hvor mange kroner den bruger i strøm (pr time og pr år), så folk bruger den hist og pist selvom de godt føler at det er dyrt - og skændes om lyset i badeværelset istedet. Kommunerne uddelte mange elstikmålere, men ukyndige opgav dem hurtigt.

Bøvlet og prissedlen på varmepumpe og installation (og/eller isolering) kan virke skræmmende, og elradiatoren virker billig i sammenligning. Det kræver en konkret udregning at se at varmepumpe er billigere efter kun få år, men så langt er der mange der ikke når. Når elprisen falder, stiger det løse forbrug - måske kan det mindske osen fra brændeovne i byer. Gynger og karusseller.

Findes der websider hvor man nemt kan sammenligne varmepris for sin adresse?

  • 5
  • 0

Man glemmer jo at fjernvarme får en stor rabat (statslig støtte) og figurerer som "billig" for slutbrugeren.
Men nu bebuder regeringen at denne støtte snarligt ophører. Så er billedet jo en helt anden.
Så er opvarmning via el (varmepumpe etc.) jo billigst og man undgår stavnsbinding. (som fjernvarme kunder reelt er)

  • 12
  • 3

Interessant når lærde disputerer om situationen om 30 år.
Det er jo spådomskunst i kaffegrums.

Lad os hellere udforme politikken ud fra dagens scenarie, og så se hvad der sker.

  • 4
  • 0

Det er jo heller ikke helt simpelt. Vi er i begyndelsen af en omlægning fra at vores energi kommer fra oliefelter/kulminer med tilhørende infrastruktur, til at energien (formentlig/primært) kommer solceller og vindmøller med tilhørende infrastruktur.

Produktion, transport, forbrug, lager.

De forskellige dele påvirker naturnødvendig hinanden hvor prisen i det samlede system bør være den styrende faktor. Men den er ikke til at beregne for nuværende da prisen på produktion rasler ned og lagerdelen er svær at afklare hvordan skal se ud om 15 år med så forskellige lagertyper som varm luft, varmt vand, div. batterityper supleret med vandkraft mm.

Vi ved fx at jo billigere strøm vi kan producere jo bedre kan det betale sig at bruge elpaneler frem for varmepumper. Men så kommer transport- og lagerpriserne ind og påvirker den anden vej. Er det billigst at opbevare varm vand centralt eller decentralt? Kan det bedst betale sig at transportere strøm eller varmt fjernvarmevand?

Det er meget sandsynlig at kombinationen af solceller og batterier i løbet af de næste 10-15 år kan levere strøm døgnet rundt billigere end udgiftens til transport af strøm. I hvert fald på dag til dag basis. Det indikere at vi ikke skal udbygge elnettet.
Det vil på de rigtige breddegrader formentlig komme til at dominere i hver fald privatboliger. På vores breddegrader kan vi jo kun regne med solen om sommeren (med mindre at solceller bliver så billige at vi kan tillade os at have en massivt overdimensionering om sommeren). Derfor kommer vi til at ty til vindmøller om vinteren. Umiddelbart er landvind billigst, men vi har behov for et havareal i størrelsesordnen 85*85 km for at kunne dække vores samlede energibehov. Og på land vil området være større. Så vi kommer simpelthen til at mangle plads til møller på land som vi så til gengæld har rigelig af i Nordsøen.
Det indikere store havbaserede vindmølleparker med en massiv udbygning af elnette til følge. (Vi snakker om 12-20 kabler af Vikinglink-størrelsen for at bringe strømmen til land, og med det følger en stor udbygning af nette på land.)
Også har jeg kun løftet en flig af det samlede system.

Jeg kunne godt tænke mig at der blev sat penge af til et permanent Energisenarie"panel", som til stadighed forsøgte at gennemregne diverse kombinationer af det samlede system.
Tal de så ca 1-4 gange om året lagde frem. Så ville vi som land have noget at styre efter.
Så vidt jeg ved er senarierne sidst gennemregnet i 2012.

Som det er nu kommer der jo en masse indspil fra aktøre der jo ikke nødvendigvis er interesserede i et samlet billigt system, kryddert med professorindlæg som kun forholder sig til delelementer. Og hvad skal det politiske system så pejle efter?

  • 5
  • 0

@ Morten Carlsen

Man glemmer jo at fjernvarme får en stor rabat (statslig støtte) og figurerer som "billig" for slutbrugeren.
Men nu bebuder regeringen at denne støtte snarligt ophører. Så er billedet jo en helt anden.
Så er opvarmning via el (varmepumpe etc.) jo billigst og man undgår stavnsbinding. (som fjernvarme kunder reelt er)

Hvis det blot er de små naturgasfyrede kraftvarmeværkers "grundløb", du hentyder til, er det meget misvisende således at tale om rabat/støtte til fjernvarme bredere set. Som fjernvarmekunde, hører jeg gerne, hvordan jeg får del i den støtte, du (ellers) taler om.

For resten er jeg ikke mere "stavnsbundet" end, at jeg godt må etablere (max én) type supplerende energiforsyning. Men foreløbigt er vi glade for vores (kraftvarmebaserede) fjernvarme, så det er ikke blevet til noget.

Binding til aftag af naturgas og levering af back-up til el-nettet er vist begrundelsen for de små naturgasfyrede kraftvarmeværkers ”grundbeløb”, og i så fald er der vel tale om en (vist endda typisk utilstrækkelig) "kompensation" for også at tilgodese ”systemets” behov, snarere end om "rabat/støtte"?

Dermed siger jeg ikke, at der ikke er behov for ændringer i retning af varmepumper og/eller evt. andre lokalt tilgængelige VE-løsninger. Hvis det, du foretrækker, ikke yder men snarere behøver (ekstern) lagring/back-up, bør du huske, at nogen kommer til at betale for dette.

  • 0
  • 0