Brancheforening raser over ændringer af støtte til husstandsmøller
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Brancheforening raser over ændringer af støtte til husstandsmøller

Et lovforslag, der radikalt skærer i støtten til nye husstandsvindmøller, er blevet forhandlet i al stilhed - og uden så meget som et vink til de relevante høringsparter.

Sådan lyder en klage fra Brancheforeningen for Hustandsvindmøller, der nu appellerer til Folketingets Præsidium.

Læs også: Nu skal solcelle-ejere søge om tilskud – igen

Lovforslaget L 30 blev fremsat den 21. oktober - og det var ifølge klagen også første gang, at foreningen hørte om lovændringen, der nu er sendt til udvalgsbehandling.

Den manglende høring begrundes med ‘risiko for hamstring’, men det er en uholdbar undskyldning, mener brancheforeningen.

I sin klage skriver foreningen, at ‘den risiko er ganske beskeden og kan slet ikke få et omfang, der begrunder den nævnte fremgangsmåde,’ og henviser til justitsministeriets vejledning om lovkvalitet.

Bombarderet sidelæns

Ifølge forslaget skal PSO-støtten til husstandsvindmøller i resten af 2015 og i hele 2016 reduceres til 2,12 kroner pr. kWh - mod tidligere 2,50 kroner pr. kWh - for vindmøller på op til 10 kW. For større møller - op til 25 kW - mindskes beløbet fra 1,50 kr. til 1,32 kr. pr. kWh.

Frem til 2019 reduceres støtten yderligere, og samtidig forkortes støtteperioden fra 20 til 12 år.

Endelig lægger forslaget op til, at støtten begrænses til vindmøller med en samlet effekt på 1 MW pr. år i perioden.

Administrerende direktør i Cirkel Energi Niels Martin Jørgensen sammenligner processen omkring forslaget med at blive bombarderet sidelæns.

Læs også: Minister: Vi offentliggør dele af længe ventet afgifts-analyse snarest

»Det er sjofelt og uanstændigt,« siger han til branchemediet Energy Supply.

Ufuldstændigt grundlag

Støtteordningen, der trådte i kraft i sin nuværende form i februar 2015, skulle oprindeligt have løbet i 21 måneder. Det ville have stor betydning for branchen, hvis ændringerne var annonceret tidligere, mener Niels Martin Jørgensen.

»Vi ville da have taget andre beslutninger, man ville nok ikke have ansat så mange folk, investeret i uddannelse, myndighedsgodkendelser, produktionsapparat og bygget fabrikshaller, hvis man havde vidst, at tæppet blev trukket væk under os igen i oktober,« siger han til Energy Supply.

Læs også: Husstandsvindmøller bremset af snøvlende EU-bureaukrati

Cirkel Energi forventer at gå fra 20 til 3 ansatte som følge af lovændringen, der efter planen skal træde i kraft til januar næste år, fortæller direktøren.

Lovforslaget er udmøntning af en beslutning i energiforligskredsen fra december 2014 og september 2015 – som igen viser tilbage til en beslutning i samme kreds i 2013.

Aftrapning var meldt ud

Energipolitisk ordfører for Radikale Venstre Andreas Steenberg afviser derfor branchens kritik af, at en reduktion af støttebeløbet skulle være helt ukendt for dem:

»Da vi i forligskredsen vedtog det meget høje støtteniveau til husstandsmøllerne i 2013, var det netop for at booste markedet, fremme produktudviklingen og dermed være med til at billiggøre teknologien. Derfor aftalte vi også at evaluere støtteniveauet, når udbygningen var nået op til 2,5 MW eller senest i 2015,« siger han.

Andreas Steenberg tilføjer, man hurtigere end forventet nåede de 2,5 MW og derfor allerede i december i forligskredsen 2014 aftalte at trappe støttebeløbene ned fra 2016-2020.

»Jeg støtter, at lovforslaget om at nedtrappe støtten så kommer overnight, for vi vil ikke risikere at opleve endnu en solcellesag, hvor støtten bare løber løbsk i en overgangsperiode,« siger han og tilføjer, at han dog finder det problematisk, at førstebehandling af lovforslaget er sket så tæt på høringsfristens udløb.

Overvejer gerne puljens størrelse

Nu er lovforslaget så gået til udvalgsbehandling, og her vil Andreas Steenberg gerne have svar på, om man så kan risikere, at godkendelsen i EU trækker ud, så mølleejerne igen ikke man få deres støtte udbetalt.

Læs også: Husstandsvindmøller bremset af snøvlende EU-bureaukrati

»Og så er vi også klar til at se på, om den puljestørrelse på i alt 1 MW om året, som regeringen har foreslået, er den rigtige,« siger han.

Der er planlagt 3.-behandling af lovforslaget lige inden jul.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tilliden til politikkere kan efterhånden ligge på et MEGET lille sted. Først solceller og nu hustandsmøller. Det undre mig at man ikke formår at lave langsigtede dynamiske love som reducere tilskudet lidt hurtigere en teknologien til eks sol og vind udvikler sig.
JA tak til dynamiske tilskudslove hvor det i produktets levetid er muligt at lave en økonomisk beregning på rentebelitet. Det er også i producenternes interesse!

  • 2
  • 8

Hvorfor overhovedet give tilskud til legetøj som det i bund og grund er.
Overbetaling for en vare - her el - som kunne leveres med samme teknologi til under 1/5 af prisen. ( store møller på land)
Teknologien er udviklet og stadigt på vej nedad priskurven.
Hvorfor pokker så starte forfra ?

  • 23
  • 2

Man kan såmænd også bare springe el-delen over (ingen tilskud/afgifter) og koble sin husmølle til varmen, uden konverter. Det kan fx være vandbeholderen eller gulvvarmen. Evt. også varmepumpen (bedre COP), men det kræver en buffer.

Det kan næppe betale sig for mellemklassemøller med egen mast, men små tagmøller på vestkysten bør have lav installationspris. Det ses på en del sommerhuse derude, næsten samme princip som luftsolfangere, bortset fra at produktion og forbrug harmonerer bedre (sommer/vinter).

  • 5
  • 0

Jeg ville også købe en vindmølle hvis jeg havde et sted jeg måtte placere den.
Tænk at have en vindmølle til 250.000kr. der hvert år tjener næsten 100.000kr. ind (100.000Kr/KWh/2,50kr=25.000KWh)... Ja ca. men på 4-5år er pengene tilbage igen selv hvis du har lånt dem.
Jeg lavede en udregning for et lille år siden, og forrentningen af investeringen i en 10KW mølle ville blive ca. 14% (Statsgaranteret :-) )
2,12kr/KWh er stadig en fin forretning, og hvis vi nu undlod at kalde det tilskud, og genindførte nettomåler ordningen, så ville det økonomisk være det samme, hvis man kun laver strøm man selv bruger i løbet af et år.

Genindfør nettomåler ordningen, og fjern alle tilskud. Det skal naturligvis også gælde for solceller.

  • 7
  • 5

Strøm er meget let fordærveligt, det skal bruges med det når det er lavet, derfor kan det koste 65øre/KWh når mange gerne vil have strøm, og -10øre når produktionen er høj men der er få brugere.

Som det er i dag koster en kilowatt time fra min stikkontakt 220øre:

103øre Afgift
77øre Transport
40øre Strøm

Al fortjeneste ligger naturligvis transport, for den kan jeg ikke undgå at betale til kabel ejerene.

Hvis jeg nu vælger at købe strøm fra den rigtige leverandør, kan jeg få "gratis" strøm om natten, det betyder så at jeg kun skal betale 180øre, for transport og afgift er jo den samme.
Den billigeste flade pris jeg kan få er 200øre, så jeg kan altså spare 10% ved at bruge alt min strøm om natten eller ca. 600kr/år ved et normalt forbrug. Det kan ikke betale sig at hjælpe med at udjævne døgn forbruget med en så lille gevinst.

Mit forslag er nu at afgiften omvendt følger andelen af støm produceret af vedvarende kilder.

100% vindstrøm i nettet --> afgift 0øre
50% vindstrøm i nettet ---> afgift 150øre
0% vindstrøm i nettet ---> afgift 300øre

Vores netabonnement dækker allerede mere end omkostningerne ved vedligeholdelse af infrastrukturen, så lad os fjerne den statiske afgift og lade dem tillægge 50% på strømprisen.

Nu vil der så være perioder hvor man reelt kan tappe strøm til 0øre, og en vindstille aften med højt forbrug koster det 300+90= 390øre.

Med denne prismodel vil jeg ligepludselig gerne placere opladningen af min bil til et andet tidspunkt, for nu kan jeg spare 85*390øre= 331kr. for en enkelt opladnig!

Alle vil være glade, forbruget bliver fordelt på hele døgnet, så nettet skal ikke udbygges så kraftigt, vi kommer aldrig til at betale for at komme af med strøm igen.

  • 12
  • 1

Antag at man kan få 1000 stande til at købe vindmølle strøm til 2,5kr/KWh, det er standard hus stande der bruger 5000KWh om året.

Vindmølle strøm kan man jo lave til 20øre per KWh, så der er et overskud på 2,3kr/KWh der delvist skal bruges til at bringe det ud til husstandene.

Hver husstand bruger 5000KWh/52 = 96KWh per uge. Et batteri med 100KWh koster 100.000kr., og kan genoplades mindst 2000 gange, pris 50øre/KWh, og lad os sige batterierne kan køres fra vindmøllen til hustandene for 50kr, samlet 50.000kr om ugen. Så er der en fortjeneste på 2,5-0,2-0,5-0,5=1,3kr.10005000=6,5mill. kroner om året.

Du kan også et gratis firma navn med for gratis: "Green Power by Car" :-)

  • 0
  • 2

Jeg betaler stadig ca. 100kr/md. til drift af nettet, så afleverer jeg i gennemsnit strømmen når den er dyrere end når jeg får den tilbage, og jeg afleverer den også helt ude i enden, hvor der er andre der skal bruge den, og og så sparer de jo de 70øre de mener det koster at fragte 1 kwh ud til enden af nettet.

Hvis jeg tjener 400.000kr/år betaler jeg måske 160.000kr i skat, har jeg så fået 1.000.000 i tilskud for de det skulle jeg have betalt hvis jeg havde tjent 2.500.000kr/år? Og så har jeg snydt dig for 1.000.000kr?

Heldigvis skal vi ikke betale skat af en fiktiv løn, ligesom du heller ikke bør føle dig snydt for en afgift på en fiktiv mængde ikke leveret strøm.

  • 1
  • 7

Jeg synes også det er problematisk at støtte en teknologi ( små møller og for den sags skyld solceller) når store vindemøller formår at producere + 5 x så meget energi pr investeret krone.
Det ændre ikke ved efter min mening at politiske beslutinger skal være gennemskuelige ( holdbare) både for købere og producenter.

  • 2
  • 0

Det ændre ikke ved efter min mening at politiske beslutinger skal være gennemskuelige ( holdbare) både for købere og producenter.

Der er jo ikke noget særlig ugennemsigtigt i dette , snare er man fortsat alt, alt for gavmild.

Der er intet bæredygtigt i strøm til hverken 2.12 eller 2.50 - det er 10 eller flere gang markedets pris.
Det er vælgerbestikkelse og ikke andet. - selv om alle møller er på 10 kW, skal der mindst 800 møller til at opveje bare én af Vestas store møller.
Da effektiviteten og placeringerne ret sikkert er langt mere optimal for møllelerne fra Siemens eller Vestas, så er det nok mere godt over 1000 små møller til at opveje en af de store møller.

Det er stort set legetøj og tilskuddet er ganske hul i hoved.

De virksomheder, der leverer sådanne møller, bør naturligvis, som andre virksomheder der vil overleve, sikre sig at et bredere produktudvalg og ikke kun gøre sig afhængig af statsstøtte.

Alt andet er det modsatte af 'rettidig omhu' eller 'utidig slendrian'

Lars :)

  • 7
  • 0

Tak til Freddy for link til høringssvarene.

Yderst interessante svar.
At fabrikanter og fabrikantforeningen, der har satset alt på en teknologi, der kun lever, fordi der er et meget stort tilskud, lever jo livet farligt.
Det er vanskeligt at have ondt af disse.

Jeg synes det er interessant at mange af de øvrige enten ikke har kommentarer eller faktisk direkte støtter lovforslaget.

Ifølge artiklen kan nedsættelsen ikke være helt uventet, hvorfor al den klynk om tilbagevirkende kraft etc. virker noget hult.

Der er kort og godt satset på en teknologi, der ikke har og ikke skal have nogen særlig rolle i den almindelige elforsyning. Og for at undgå en gentagelse af solcelle sagen, er der ros for at standse op i tide.

  • 5
  • 0