Brancheforening om 4G-støj: Det er statens ansvar
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Brancheforening om 4G-støj: Det er statens ansvar

Der er umiddelbart ikke enighed om, hvem skadevolderen er, når det gælder den forventede tv-støj fra mobilt bredbånd.

Mens DR og Boxer tidligere over for ing.dk har givet udtryk for, at det er teleoperatørerne, der bør betale udgifterne til blandt andet støjdæmpende filtre, som nogle seere får behov for, hvis de vil undgå sort skærm på grund af 4G-støj, så mener direktør for Brancheforeningen Forbrugerelektronik Kurt Frausing ikke umiddelbart, teleoperatørerne kan lægges støjomkostningerne til last.

»Når jeg taler om skadevolder, så mener jeg jo staten. Jeg mener ikke operatørerne som sådan,« siger han med henvisning til, at det er staten, der sælger licenser til de frekvenser, som kan forstyrre, til teleoperatørerne.

Kurt Frausing mener derfor, det ville være naturligt, hvis det også var staten, der betalte omkostningerne i forbindelse med at afhjælpe støjproblemet. Og pengene kan tages fra salget af 4G-licenserne.

»De (teleoperatørerne, red.) betaler jo for deres frekvenser på baggrund af nogle krav, der er stillet. Vi mener, det må ligge i provenuet. I sidste ende er det jo staten, der tjener alle de penge, så må de jo også tage nogle penge ud til at afhjælpe, når det er en politisk beslutning,« siger Kurt Frausing.

Uenighed om problemets omfang

Der er bred enighed om, at mobilt bredbånd ved 800 MHz i et eller andet omfang kommer til at skabe forstyrrelser på danskernes tv-skærme. Men enigheden hører altså op, når ansvaret for at løse forstyrrelsesproblemerne skal placeres.

Den danske Telemyndighed og erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) har tidligere her på ing.dk givet udtryk for, at det som udgangspunkt er borgernes eget ansvar at sikre, at tv'et ikke bliver forstyrret, med henvisning til at der i 800 MHz-auktionen er lagt en række betingelser ind, som på forhånd skulle mindske eventuelle problemer med frekvensforstyrrelser.

Læs også: Minister: Folks eget ansvar at undgå 4G-støj

Det mener man ikke i broadcast- og forbrugerelektronik-branchen, hvor den overordnede parole er, at seerne, såfremt deres udstyr er tilstrækkeligt skærmet, skal holdes skadesløse i forhold til 4G-støjen.

I den forbindelse har DR og Boxer slået til lyd for, at teleoperatørerne, som formodes at vinde den kommende auktion over bredbåndsfrekvenserne i 800 MHz-båndet, bør sikre, at seerne kan få blandt andet support og særlige støjdæmpende filtre på teleoperatørernes regning.

DR og Boxer mener, det er rimeligt ud fra princippet om, at skadevolderen betaler - i dette tilfælde mobiloperatørerne, som i princippet kan begynde at udsende mobilt bredbånd ved 800 MHz fra 1. januar 2013.

Men her mener BFE altså, at staten er skadevolderen, som bør dække støj-omkostningerne.

Læs også: Boxer truer med advokater: »Vi nægter at betale for 4G-støj«

Den danske Telemyndighed vurderer på baggrund af en rapport, at op mod 10.000 husstande risikerer at blive ramt af støj, hvoraf en del af problemerne vil kunne afhjælpes ved at installere et filter, som skulle kunne fås for ca. 150 kroner. DR og Boxer mener, det reelt vil blive langt flere husstande, som vil opleve problemer med pixelering og sort skærm som følge af støj fra det mobile bredbånd ved 800 MHz.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

a) Er problemet at senderen sender udenfor det afgrænsede sende-spektre (dårlig filtrering af sende signalet)

eller..

b) Er problemet at modtageren er følsom udenfor modtage-spektret (og fejler pga stort modtaget signal udenfor modtage spektret)?

Eller er det en skøn kombination af a) og b)?

Det er vel ikke så svært at finde en adresse til regningen hvis man kan besvare ovenstående spørgsmål?

  • 0
  • 0

Problemet er modtagerne og at der skabes interferens i andre modtagene kanaler når der er signal i området fra 800-862 MHz.

Eneste løsning er at man på modtagerne filtrerer uønskede frekvenser bort. Det skal ske ved antenneindgangen eller inde i selve boksen/TV'et som første trin.

TV tunere har i dag en modtagelse af kanaler fra 470-862 MHz. Derfor er det et problem at der kommer "hvid støj" i området fra 800-862 MHz.

  • 0
  • 0

Om det er staten eller teleoperatørerne, der er de ansvarlige og dermed skal betale kan diskuteres, men det kan sgu da aldrig være forbrugernes problem. De p.t. 10%, der har stemt på det, skal vist lige til eksamen igen. I min verden - FUCK 4G !!!

  • 0
  • 0

Jeg vil hellere betale for et filter til måske 300 kr end at skulle skifte TV ud hvert 5. år fordi der skiftes til nye standarder for billedkodning. Filteret kan jeg jo også genbruge på mit næste TV hvis det skulle være nødvendigt.

  • 0
  • 0

Problemet er modtagerne og at der skabes interferens i andre modtagene kanaler når der er signal i området fra 800-862 MHz.

Eneste løsning er at man på modtagerne filtrerer uønskede frekvenser bort. Det skal ske ved antenneindgangen eller inde i selve boksen/TV'et som første trin.

TV tunere har i dag en modtagelse af kanaler fra 470-862 MHz. Derfor er det et problem at der kommer "hvid støj" i området fra 800-862 MHz.

Så skal regning vel sendes til receiveren og ikke transmitteren?! Så er det jo modtageren der ikke evner kanalseparationen på passende vis. Hvorfor er der så, så meget larm om sagen?

  • 0
  • 0

@Ulrik Schmidt

Om det er staten eller teleoperatørerne, der er de ansvarlige og dermed skal betale kan diskuteres, men det kan sgu da aldrig være forbrugernes problem. De p.t. 10%, der har stemt på det, skal vist lige til eksamen igen. I min verden - FUCK 4G !!!

Hvis du køber en billig kinesisk bil, og den ruster i stykker på få år pga. det barske danske klima, hvem skal så betale for skaderne? Er det så staten der har givet tilladelse til at bilen må sælges (og som har opkrævet afgift), eller er det måske kommunen der har valgt at salte vejene? Eller er det måske forbrugerens eget ansvar at købe en bil i en ordenlig kvalitet?

Hvis forbrugeren køber et billigt fjernsyn med dårlig immunitet, hvorfor kan det "sgu da aldrig være forbrugernes problem"?

  • 0
  • 0

Og det er jo under alle omstændigheder dem der bruger firmaer som investerer i produktet.

Jeg har det med 4G som jeg har det med blåhvaler: Har aldrig mødt een, og vil syntes at det er synd hvis de uddør, men bortset fra det er jeg ganske ligeglad.

  • 0
  • 0

Jeg er ret forvirret, der tales om gamle billige rustne biler med videre, men kan nogen give et link til et fjernsyn mv. der for tre, to ,et år siden eller i dag er udstyret med en tuner med filter til 800-862 Mhz!!!.
Det er det ene problem, det andet er, at hvis, og det tyder det på, mobilt bredbånd vil give problemer, så vil problemer i vores nabolande Tyskland og Sverige være Danmarks problem, og Danmark vil blive tvunget til at afskærme senderne i retning mod disse lande, for at formindske/fjerne "harmfull interference" og dermed løse problemet.
Frekvenser er en national ressource, og intet land må forstyrre andre lande. Danmark er med i CCPT og ERO og har ratificeret disse regler.
Dette gælder åbenbart ikke som en beskyttelse af danske borgere, der bare bliver tvunget til at betale, for at staten kan få en salgsindtægt af frekvensbåndet. Jeg savner det gamle RTT/// / ITT styrelse med teknikere
der også kunne vurdere tekniske aspekter og ikke kun jura.

  • 0
  • 0

Nu skal jeg være ærlig og sige at jeg ikke kender til reglerne nutildags, men da jeg i min spæde ungdom var radioamatør fik jeg på et tidspunkt en henvendelse fra Støjtjenesten (P&T), et par af mine naboer havde klaget over at jeg forstyrrede deres TV/radio, og jeg var så efter loven pligtig at rette op på det, enten det var en ændring af mit udstyr, eller en håndfuld filtre hos naboerne.
Dengang havde man en ukrænkelig ret til uforstyrret at modtage DR's udsendelser, og jeg mente da ellers at det stadig var gældende for alle Public Service kanaler nu om dage.

Måske man skulle starte som radioamatør igen, og lægge sig hårfint op ad reglerne for udgangseffekt, frekvenser og antenner.
Hvis naboen klager, ja så kan han da købe sig et filter eller et andet TV, det rager jo sådan set ikke mig.....

Eller sagt på en anden måde...Det kan ikke være rimeligt at den almindelige forbruger skal sættes i udgift for at kunne slippe for forstyrrelser på husalteret.
Der er en her i tråden som skriver at det må være statens opgave, da de jo tjener alle pengene det her show.
Nu tror jeg sådan set ikke at teleoperatørerne er filantropiske foretagender der opretter 4G som en gratis serviceydelse; de tjener sikkert også en lille skilling på foretagendet!

Om det så er staten eller teleoperatørerne der skal betale for at løse problemet, kan jeg ikke helt gennemskue, men jeg hælder til operatørerne.
I virkeligheden er det måske et internationalt organ som er erstatningspligtig....Det er jo ikke Danmark som stat der har fundet på at frigive disse frekvenser vel vidende at det ville forårsage store problemer.
Det har jo ikke ligefrem skortet på advarsler fra flere sider.

Forresten, sammenligningen med den kinesiske bil holder ikke helt!
Ja, staten har godkendt at bilen må sælges, og ja! staten har taget sig godt betalt for denne "service," men der står ikke nogen steder at du har krav på at køre rundt i en bil der ikke er rusten!

  • 0
  • 0

Lad os gøre hvad der er bedst for den enkelte entitet (det værende teleselskabet, staten...) OG fællesskabet. Her mener jeg dem der tænkes at tjene mest på indførelsen økonomisk set bør pålægges regningen. Så får alle max ud af det og de andre i fællesskab taber mindst på det. Why not? :)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten