Brancheforening: Forslag til solcelle-afregning modarbejder et intelligent elnet

Et forslag fra brancheforeningen Dansk Energi til nye afregningsprincipper for solcellers ’slid’ på nettet møder stærk modstand fra installatørernes brancheforening, Tekniq. Afregningsprincipperne er netop sendt i høring.

Læs også: Solcelle-ejere kan se frem til årlig ekstraregning på 500-1.500 kroner

Anstødsstenen er en såkaldt rådighedsbetaling – som ifølge Dansk Energi skal dække omkostninger, som netselskabet har ved, at kapaciteten i elnettet står til rådighed.

For små private solcelleanlæg under 50 kW er den tilsvarende betaling sat til et fast beløb om året på 65 kroner, hvilket brancheforeningen ikke har noget imod.

Men for anlæg over 50 kW – som typisk ejes af regioner, kommuner og virksomheder – vil ejerne blive pålagt at betale den gældende nettarif af hele den egenproducerede mængde strøm.Også selvom strømmen anvendes internt i virksomheden og ikke sendes ud på det offentlige net.

Tariffen udgøres af den almindelige nettarif minus omkostninger til nettab og energispare-indsats – typisk omkring 15 øre pr. kWh.

Høj afgift på ikke-leveret el

Chefkonsulent Søren Rise fra Tekniq kalder princippet om rådighedsbeløb for 'en høj afgift på ikke-leveret energi', som for store anlæg kan løbe op i flere hundrede tusinde kroner årligt. Og han peger samtidig på, at den foreslåede tariferingsmodel tager udgangspunkt i en fortidig struktur på elnettet:

»Modellen giver ingen mening i en situation, hvor samfundet efterspørger et intelligent elnet med mange forbrugere og mange egenproducenter af el. Fremtidens elinstallationer vil være kendetegnet ved store elforbrug og ustabilt træk fra elnettet, og derfor bør det være den maksimale effekt-belastning på elnettet, der skal udløse de høje tariffer,« siger han.

Han tilføjer, at det jo netop er effekttrækket på nettet og ikke kWh-forbruget, der er dimensionerende for et elnet.

Læs også: Stort hybridbatteri skåner elnettet for vindmøllestrøm

»Med dette udgangspunkt kan vi heller ikke se, at det er væsentligt, om forskellen i belastningen af nettet skyldes, at en elbil tilsluttes til opladning, en varmepumpe sættes i gang, eller at et solcelleanlæg sender strøm ind på nettet,« siger han.

Modarbejder intelligent system

Ifølge Tekniqs høringssvar frygter man, at de foreslåede tarif-principper vil modvirke, at solcelleejere optimerer deres installation, så de forbruger solcellestrømmen, samtidigt med at anlægget producerer energien.

Samtidig peger brancheorganisationen på, at tariferingsmodellen vil stå i vejen for udviklingen af et fremtidigt intelligent elnet, baseret på flere energileverandører, ligesom modellen vil modvirke anvendelse af batterisystemer, som kan begrænse trækket på elnettet, og som ifølge Tekniq er meget tæt på at være markedsklare.

»Det er vores opfattelse, at den foreslåede model for større anlæg på virksomheder vil kunne forringe økonomien markant for solcelleanlæggene, fordi de nu skal betale fuld rådighedstarif pr. produceret kWh solcelle-el,« siger han.

Læs også: Elselskaber beroliger: Vi pønser ikke på stor ekstraregning for solceller

Tekniq anbefaler i sit høringssvar, at Energitilsynet tager ansvar for, at der bliver udarbejdet et nyt tariferingssystem, som kan danne baggrund for en optimal styring af bygningers energiforbrug og -produktion i fremtidens installationer.

Emner : Solceller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

kunne den kaldes og bør gælde alle der bruger el nettet til destribution af egen produktion. Som en lastbilejer der betaler bilafgifter m.v. uanset om lastbilen bruges til at distribuere økologisk eller konventionelt dyrkede landbrugsprodukter.

Ellers tror jeg ikke at distributionstariffer er EU kompatibel jf PSO problematikken.

  • 1
  • 0

Jeg forstår ærlig talt ikke hvad det er denne afgift dækker - dækker den hele den teoretiske produktion? Hele den reelle produktion eller den solgte produktion?

Hvis det er den teoretiske eller den reelle produktion, så lyder det uretfærdigt (men omvendt, jeg betaler også fuld licens til DR upåagtet af hvor lidt jeg bruger signalet). Men er det en afgift pr kWH der sendes ud til distribution, så er det i min optik fair nok at der betales en eller anden tarif. 15 øre lyder voldsomt.

Problemet er jo at når der produceres meget solstrøm, så er det gerne på tidspunkter hvor der generelt er lavt forbrug. Det betyder at kraftværkerne skal levere meget få kW - i nogle tilfælde ingenting. Men fordi der er brug for reaktiv effekt i nettet, så kan man ikke bare stoppe værkerne ned og lade solceller og vindmøller stå for hele produktionen. Kraftværkerne bliver nødt til at lade deres generatorer stå og køre med stort set uden belastning. Det gør at de kører meget ineffektivt, men samtidig, fordi de stort set kun er der for at holde den reaktive effekt i nettet så får de ikke ret mange penge ind fordi de ikke leverer ret mange kW - som de for betaling for - men kun kVAr, som de får ingenting for. Det kræver i udgangspunktet ikke ekstra brændstof at producere reaktiv effekt, men det gør det så alligevel, fordi den reaktive effekt stadig "fylder" i elnettet. Derfor bliver kraftværkernes transmissionstab større samtidig med at deres turbiner og kedler opererer udenfor deres optimale driftsområde.

Det har altså en betydelig negativ effekt på kraftværkernes nyttevirkning når der er stor solcelle (eller vind) produktion der tilgår nettet. De får simpelthen mindre ud af brændstoffet - hvorfor man heller ikke kan kalde sol- og vindproduktion CO2-fri (med mindre selvfølgelig at grundlasten leveres fra hydro- eller atomkraft) da det giver højere emmision på de grundlastværker der stadig skal stå og snurre med.

  • 1
  • 3

Det gør at de kører meget ineffektivt, men samtidig, fordi de stort set kun er der for at holde den reaktive effekt i nettet så får de ikke ret mange penge ind fordi de ikke leverer ret mange kW - som de for betaling for - men kun kVAr, som de får ingenting for.

Det skulle undre mig meget, hvis ikke kraftværker får betaling for give reaktiv effect i nettet. Kraftværkerne har intet ansvar for nettet, det har energinet, så mon ikke energinet betaler kraftværker for den reaktive effect?

  • 2
  • 0

Raymond van Wonterghem: Jo da selvfølgelig betaler vi skatteydere difference for den dårlige forretning, indtil videre dog ikke nok til at det ikke er en dårlig forretning for selskaberne, men det er jo lige meget fordi staten overtager jo glædeligt den dårlige forretning som den selv har betalt for at skabe, samtidigt betaler for at gøre den dårligere, i stedet for at investerer i en mere fornuftig afløser som kunne blive en god forretning samtidigt med at vi får mulighed for at indpasse langt mere VE som vi kan bruge selv i stedet for at sælge billigt til udlandet og får mulighed for at løfte vores fødevare produktion til næste teknologiske niveau(som i dag udleder mindst ligeså meget kulstof som vores energi produktion).

  • 1
  • 1

Der bliver luftet mange misforståelser i denne debat og i søstertråden http://ing.dk/artikel/solcelle-ejere-kan-s...

Her er lidt fakta:

1) Det er netselskaberne der nu opkræver en nettarif for brutto leveret energi fra nettet, og en rådighedsbetaling. Netselskaberne er naturlige monopoler og de har som eneste opgave at drive distributionsnettet.

2) Netselskaberne ejer ikke kraftværker og kraftværkernes økonomi indgår ikke i regnestykket.

3) Netselskabet handler ikke med elektrisk energi på markedet men køber kun til at dække deres tabene i deres eget net. De tjener altså ikke penge ved at opkøbe overskudsstrøm fra solceller og sælge den på markedet.

Der er omkostninger forbundet med at bygge, drive og forny et distributionsnet. Disse omkostninger skal dækkes af de kunder der er tilsluttet nettet, på en rimelig måde. Netselskaberne har fundet at det er rimeligt at betalingen til dels er afhængig af kWh trækket fra nettet - heraf nettariffen.

Omkostninger til drift og fornyelse af distributionsnettet er kun i mindre grad afhængige af den transporterede strømmængde. (Når først et kabel er lagt og en station er bygget skal anlægget afskrives uanset om der løber strøm gennem det eller ej). Det er altså tilstedeværelsen af et net (rådigheden over en overførselsevne) der primært driver omkostningerne. Derfor skal egenproducenter (f.eks. solcelleejere) betale nettarif af deres brutto træk fra nettet + en rådighedsbetaling.

Man kunne godt lave en anden tarifmodel som Søren Rise foreslår. Den vil bare skulle ende op med samlet set samme regning da omkostningerne jo er de samme. Fordelingen af regningen mellem kunderne skal også være ca. den samme, da bidraget til omkostninger fra de enkelte køberkategorier også er uændrede.

Hvis Søren Rises egenproducenter investerer i et batterianlæg så de kan peakshave i et omfang så de kan reducere deres leveringsomfang (den effekt som netselskabet stiller til rådighed i tilslutningspunktet 24-7), da kan man på sigt godt forestille sig at kundens betaling til nettet kan reduceres. Men det er ikke muligt at reducere den på det tidspunkt hvor produktionsanlægget bliver bygget, da netkapaciteten jo allerede er bygget og skal afskrives. Men rabatten kan ikke udskrives på forhånd, og da slet ikke før batterianlæggene faktisk er bygget. Det vil bare betyde at omkostningerne væltes over på nogle andre kunder.

  • 6
  • 0

Ja generatorene på kraftværkerne har en netstabiliserende effekt, men jeg mener ikke det er dem der skal producere den reaktive effekt. Den reaktive effekt skal af hensyn til netstabiliteten produceres der hvor blindeffekten forbruges. For at undgå at køre med de dyre kraftværker etablerer man typisk såkaldte synkronkompensatorer. Altså en synkronmaskine der ikke er tilkoblet en dampturbine. Elproduktion på kraftværker er i disse tider ofte tabsgivende, og kraftværkerne kører typisk af hensyn til varmeproduktion.

  • 2
  • 0

Derfor skal egenproducenter (f.eks. solcelleejere) betale nettarif af deres brutto træk fra nettet + en rådighedsbetaling.

Jeg er langt hen ad vejen enig. Dog har jeg intet problem I at "vælte" regningen over på andre kunder, som efterspørger fossilbaseret energy. I min optik, skal fossilbaseret energi være så dyrt, at det ikke kan betale sig, ellers kommer vi ingen vegne. Selvom netselskaberne er delvis reguleret, så er der et overskud og det er en forretning.

  • 3
  • 0

Jeg er langt hen ad vejen enig. Dog har jeg intet problem I at "vælte" regningen over på andre kunder, som efterspørger fossilbaseret energy.

Netselskaberne skal ikke drive miljøpolitik eller socialpolitik for den sags skyld.

De skal sørge for at der er spænding i tilslutningspunkterne og en kapacitet der kan opfylde behovet for effekttræk. Omkostningerne hertil skal fordeles mellem dem der har glæde af nettet. Og ja, netselskaberne skal drives på kommercielle vilkår, dog med en overordnet regulering der sikrer at det sker effektivt.

  • 2
  • 0

Dog har jeg intet problem I at "vælte" regningen over på andre kunder, som efterspørger fossilbaseret energy.

Rolig nu! Det gælder altså også vindmøllestrøm. Og vandkraft-strøm. Og alle andre former for strøm.

Man har valgt at fordele udgiften til at bygge elnettet på en måde, så de der forbruger mest også betaler mest. Man kunne også have valgt at udregne, hvor meget hver enkelt husstand har kostet at koble på, og sætte det på elregningen. Så skulle folk på landet betale 5 gange mere, og folk i lejligheder i byerne 1/3.

De der har gode muligheder for at opstille solceller betaler allerede i dag mindre end deres elforbindelse har kostet.

Jeg kan replicere, at jeg har et problem med at du vælter afledte effekter af din investering i billig strøm over på mig, som ikke har haft mulighed for at investere i solceller på taget.

  • 1
  • 1

Netselskaberne skal ikke drive miljøpolitik eller socialpolitik for den sags skyld.

Det gør de til dels allerede, idet de enkelte husstande ikke betaler, hvad det har kostet at levere elforbindelse til deres hus.

Deres kompromis med den manglende betaling fra solcelleejere er også en form for social-politik, ud fra den betragtning, at enhver overvejelse af økonomisk rimelighed er politisk. Jeg kan i hvert fald ikke se, hvordan den kan undgå at være det.

Og det har jeg ikke noget problem med.

Politikerne har jo også godkendt (taget til efterretning) modellen.

  • 1
  • 0

Har beklageligvis ikke udtrykt mig klart nok:

Rådighedsbeløbet skal - ifølge forslaget - betales for hele egenproduktion på de store anlæg over 50 kW. Også selvom et sygehus for eksempel bruger al strømmen selv og ikke sender noget ud på nettet.

  • 3
  • 0

Jeg kan replicere, at jeg har et problem med at du vælter afledte effekter af din investering i billig strøm over på mig, som ikke har haft mulighed for at investere i solceller på taget

Det har intet med billig strøm at gøre, det drejer sig om at udfase fossilbaseret energy og det er desværre nødvendigt at bruge prisen som løftestang. Jeg har solceller og har nettomålerordning, men de er købt ud fra et synspunkt om at belaste miljøet så lidt som muligt. Jeg har måske først overskud på min investering(som det ikke er!) efter ca. 20 år.

  • 1
  • 0

Jeg synes efter hånden at denne farce om solceller er ved at være et problem i sig selv.

Vi skal have en grøn omstilling - og politikerne beder befolkningen om at investerer. - derefter bliver dem der har gjort det politikerne bad om til jaget vildt.

Det svarer efterhånden til at:

1) Du køber en kvalitets bil, med en god garanti og betaler de afgifter etc. som du skal og det bliver lavet en kontrakt på købet med staten og med leverandøren.

2) Under 1 år efter kommer staten (politikerne), så og siger at din bil forøvrigt ikke må kører på vejen i mere 2/3 af den tid som gratien på bilen gælder. Bilen får altså en dødsdato udstukket.

3) Under 3 år efter kommer politikerne igen og siger, at fordi du valgte den grønne bil og ikke en gule - så skal du nu betale en ekstra vejskat frem over.

Hvem tør investerer, når modparten åbenbart ikke skal overholde de aftaler, man har indgået?

  • 2
  • 0

@Morten Solceller producerer netop strømmen der hvor der er højt forbrug, nemlig midt på dagen, hvor forbruget er højest, vestvendte anlæg vil tillige producere i kogespidsen, altså der hvor prisen og produktionen er højest.

  • 3
  • 1

Hvad koster det elværkerne at sende 1 kWh ud på nettet?

Det slider vel ikke mere på elnettet om det er et elværk eller en solcelleinstallation, der sender energien ud på nettet.

Når energien går fra nettet til forbrugeren, så er det normalt mastsikringen, der bestemmer de faste omkostninger til distributøren.

  • 1
  • 0

Solcellerne medvirker kun til denne ineffektivitet, fordi man ikke tænker sig om. Man kunne f.eks. tale lidt med solcelle ejerne og spørge dem pænt, om det var muligt at levere andet en cos. phi på 1. Der står jo faktisk en del anlæg der ganske udemærket kunne bruges som fasekompenseringsanlæg. De invertere jeg selv har installeret kan justeres +- 0.2. Fordelen er jo her at fasekompenseringen faktisk kan laves med det eksisterende udstyr, og præcis hvor den ønskes, tæt på forbrugeren.

  • 2
  • 0

Karsten har en pointe ovenfor. Hvis Energinet vil, så kan inverterne levere netop den reaktive effekt, som nettet trænger til og derved blive en del af løsningen snarere end en del af problemet. SMA, som er verdens største inverter-producent, har en udmærket artikel, som fint forklarer hvad reaktiv effekt er, og hvordan inverterne på større solcelleanlæg kan være med til at dække behovet for reaktiv effekt: http://www.sma.de/en/partners/knowledgebas... Netop fordi invertere grundlæggende er computerstyret effektelektronik, kan de faktisk bruges aktivt, uanset om solen skinner eller ej: SMA kalder det "Q at Night". Nu tilbage til artiklens omdrejningspunkt og Tekniqs pointe: Dansk Energis forslag bygger på en antagelse om, at solceller er et problem og en belastning for elnettet. Det er de også i nogle tilfælde. Men i de fleste tilfælde kan de store anlæg med passende invertere og et styresignal fra for eksempel Energinet DK være et væsentligt aktiv for nettet. Både når solen skinner og om natten, og uanset om anlægsejeren benytter sin solcellestrøm selv eller sender det ud på nettet. Derfor er Dansk Energis forslag for anlæg over 50kW en ommer. Vi skal kun indføre afgifter, som bremser uønskede systemer og fremmer systemer og adfærd, som peger i retning af klogt elforbrug.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten