Branchefolk: Skøn for solcelleudbygning i lovforslag er vildledende
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Branchefolk: Skøn for solcelleudbygning i lovforslag er vildledende

Illustration: Gaia Solar

Under ’væsentlig usikkerhed’ skønner Energistyrelsen, at mængden af solceller vil stige med 500 MW frem mod 2020 – fra 855 MW i dag til 1.350 MW i 2020. Dét er baggrunden for energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholts (V) lovforslag om atter at forringe de økonomiske vilkår for etablering af solceller.

Læs også: 7.000 solcelleanlæg rammes af nyt hovsa-indgreb

Men ifølge flere branchefolk er der ikke tale om et skøn, men tværtimod om en vildledning, anfører de i høringssvarene. En vildledning, som ifølge dem bør føre til, at forslaget trækkes tilbage.

Direktør i Solaropti Finn Skjoldan henviser til, at intet i statistikkerne viser, at udbygningen står foran endnu et boom. Tværtimod:

Læs også: Dansk solcellemarked er dybfrosset

»I 2016 er der udbygget med 71 MW solceller; i de første fire måneder i år er der blot etableret 7,3 MW. Hvis man dertil lægger, at effekten af de seneste stramninger over for solcellerne ikke slået igennem endnu, og at der ikke er flere puljeordninger tilbage – så har jeg meget svært ved at se, hvordan ministeren når frem til, at der vil komme 500 MW ekstra solcelleeffekt fra nu og frem til 2020,« siger han.

Prisfald gælder kun paneler

Han tilføjer, at for eksempel udfasning af PSO-betalingen på elregningen vil gøre, at indtægten fra et husstandsanlæg reduceres med knap 10 pct.

Direktør Martin Dietz fra konsulentfirmaet Solarlightning Consultants kalder ligeledes ministeriets skøn for ’usagligt’:

Læs også: Solcelleforslag møder hård kritik: Indgreb efter indgreb forvirrer

»Det er intet steds i lov-materialet dokumenteret, hvad dette skøn ’med meget stor usikkerhed’ baserer sig på. Vi kan bare se, at markedet er blevet minimeret de seneste år, og at denne tendens vil fortsætte,« siger han.

Martin Dietz påpeger, at selvom solcellerne bliver billigere i stor hast, så glemmer man ofte, at selve solcellepanel-systemerne kun udgør 25-35 pct. af anlægsprisen, og at invertere, montagesystemer, stilladser, transport, rådgivning og arbejdsløn ikke falder tilsvarende i pris.

Læs også: Solcelle-lovforslag slukker for solceller på lejeboliger

Lovforslag bør basere sig på fakta

Men hvad med solceller på boligforeninger, som stod til at få bedre vilkår. Kunne det ikke være den ’dark horse’ i den fremtidige udbygning, som kunne gøre ministeriets tal rigtige?

»Det kan jeg jo strengt taget ikke vide. Min logik er, at et lovforslag skal bygge på, hvad man ved; ikke hvad man tror. For eksempel kan det jo være, at man har et stort antal ansøgninger liggende hos Energinet.dk – men det har vi jo slet ikke hørt noget om«, siger Martin Dietz.

Læs også: 'Solcellebaronerne' har søgt om støtte til over 100 MW

Finn Skjoldan indrømmer, at han selvfølgelig er part i sagen med en klar interesse i at forslaget tages af bordet, men han forsikrer samtidig, at han ikke har nogen interesse i, at pengene fosser ud af statskassen:

»Hvis det var problemet, så kunne man jo bare udbyde nogle puljer med en vis mængde timeafregnede MW. Så har man styr på de fremtidige udgifter, samtidig med at det vil være mindre indgribende og give ro i branchen,« siger han.

Energinet: 952 MW i 2020

I pressemeddelelsen om lovforslaget skriver ministeriet, at det med ’de seneste prognoser fra Energistyrelsen og Energinet.dk er forventningen, at udbygningen stiger til 1.350 MW i 2020, hvilket risikerer at skabe et stort afgiftstab i statskassen på 4,9 mia. kr.’

Men ifølge Energinet.dk’s nyeste, foreløbige analyseforudsætninger regner selskabet bare med en udbygning i 2020 på 952 MW. Det er en nedskrivning i forhold til året før, hvor man regnede med 1.083 i 2020.

Læs også: 935 MW - og så stopper den danske solcellefest

Ingeniøren fik på forespørgsel tilsendt et dokument fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, hvoraf det nævnte skøn fremgår.

Skønnet - som er behæftet med væsentlig usikkerhed’ - er fordelt på forskellige støtteordninger, hvoraf 5 ud af 6 allerede er lukket eller afgrænset.

Kun puljen uden nogen form for støtte, men med nettoafregning på timebasis er stadig en mulighed, og det er her, Energistyrelsen forventer en udbygning på 375 MW i 2020 og 2.235 MW i 2030.

Ingen baggrund for skønnet

Papiret giver ikke nogen baggrund for skønnet på de 375 MW, hvor der også er inkluderet anlæg, som frivilligt indgår aftale om øjebliksafregning og som derfor slet ikke bliver berørt af lovforslaget.

Brancheforeningen, Dansk Solcelleforening, har i øvrigt også svært ved at se den ’brændende platform’, der kan begrunde en hastelov. De skriver i deres høringssvar:

Læs også: Igen-igen: Nyt hovsa-indgreb mod solceller stemt igennem

'Der blev i første kvartal i år installeret 52 anlæg på i alt 3 MW i Danmark, som er større end 6 kW. De kommer til at give et mindre-provenu på 2.1 millioner om året – men kun så længe vi har den nuværende høje elafgift. Falder afgiften på el ifm. en fremtidig afgiftsomlægning vil dette beregnede provenutab automatisk forsvinde og ”problemet” bliver således alligevel løst helt automatisk.'

Mens 1. behandlingen blev klaret mandag, er 2. og 3. behandling af lovforslaget udsat til den 7. september, hvilket giver ekstra tid til behandlingen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er dette lovforslag spild af Folketingets tid eller et led i en samlet strategi for at stoppe decentral forbrugerejet el-produktion og reservere fremtidens produktion til store selskaber og kapitalfonde, som med stor sandsynlighed ikke betaler skat i Danmark ?
Når embedsværket benytter formuleringer som "Solcelleudbygningen forventes med betydelig usikkerhed at stige til i størrelsesordenen ........" , så ligner det et forsøg på at fraskive sig ansvaret for et stykke politisk bestillingsarbejde. Det følges så op af spin fra politikere om "et hul i statskassen".
Det er selvfølgelig ikke spild af tid, at politikerne diskuterer fremtidige ordninger for solcellers integration i Danmarks el-produktion. Solceller integreret i el-systemet kan give betydelige reduktioner af forureningen fra den brændselsbaserede el-produktion og gøre Danmark mindre afhængige af import af brændsel.
Det er en politisk beslutning om udbygning med solcelleanlæg skal ske MED forbrugernes og mindre danske virksomheders medvirken eller MOD forbrugernes interesser og til gavn for store selskaber og kapitalinteresser. Eller om solceller skal holdes ude af det fremtidige danske energi-mix.

  • 10
  • 1

Henning Bo Madsens indlæg "Spild af tid ? " rammer "lige i plet".

Det er ikke noget nyt, at der er interesser i det politiske system, der manipulerer med tal og argumenter for at fremme "skjulte dagsordener".. DET ser vi igen og igen.

Det interessante er faktisk, at velmenende og begavede mennesker til stadighed forundres over dette forhold og udtrykker sig om det. Tendensen bliver kun mere og mere det forventelige, og at vi spilder tid på at forundres og igen og igen lægger til grund, at der er en højere sandhed, der skal forfølges med "sandhed og retfærdighed", det har jeg erkendt som en "overlevelsesstrategi" som vi alle sammen mere eller mindre tvinger os selv til at TRO PÅ.

Det er nok sådan, at den menneskelige natur ikke kan tolerere at indse det bedrag, vi til stadighed udsættes for..? Vi VIL TRO på, at der er en overordnet sandhed...for det modsatte er slet ikke til at bære. ?

Jeg efterspørger bemærkninger til min analyse....

Den stadige manipulation med befolkningen giver på et tidspunkt den virkning, at vi "giver op" og lader stå til. For dette er den eneste tilbageværende mulighed over for de manipulerende argumenter og gennemførelsen af diverse skjulte dagsordener.

Hvis nu Danfos var verdenskendte producenter af solpaneler og totalleverandør af komplette sol - el - anlæg...og DONG ejede Danfos....hvad ville der mon så blive sagt og gjort ?

Nå men fred med det... sandheden er ikke i kurs... men en dag vil der andre steder i verden blive eksempler på hvilke lyksaligheder, der kan fås ved at anskaffe solcelle - anlæg. Til den tid...når / hvis nogle interesser i Danmark ser fordele heri...SÅ skal vi høre Lilholt argumentere helt modsat af hvad der siges i dag. Det vil givet fremme processen at en person som Lilholt får en prestigefyldt plads i en eller anden sammenhæng med solceller...SÅ sker der noget. Men DET skal vi heller ikke tro på.

God Pinse. Pinsesolen danser uafhængigt af de utroværdige politikkere og deres utroværdige embedsmænd og kvinder.

Otto Dittmann

  • 4
  • 1

Politikerne er bange for at indtægterne fra elafgifter skal falde, og det vil ske i betydelig grad
når installation af solcellepaneler + evt batteri kan økonomisk betale sig uden diverse støtteordninger.
Så de gør hvad de kan for at bremse den udvikling, men når det ikke går længere, skal de finde ud af hvordan de kan sætte afgifter på den elektriske energi der produceres i de private hjem.

  • 2
  • 0

Politikerne er bange for at indtægterne fra elafgifter skal falde

Realiteten er at solcellers pris/ydelse vil fortsætte med at falde. Hvilket naturligvis er en god ting.

Det der åbenbart mangler i Danmark, er en ikke fuldstændig visionsløs tænkning, der formår at tilpasse afgiftspolitikken til denne nye virkelighed, sådan at samfundet både kan få dækket sine indtægtsbehov, samt nyde godt af de teknologiske landvindinger som ingeniører og andre bringer for dagen.

I betragtning af at solceller fortrænger brændselsforbrugende el-produktion - med alle de ulemper en sådan har - så burde det være et overkommenligt for ikke at sige kærkomment problem at skulle løse.

  • 7
  • 0

DJØF'iceret?

  • hvad er egentlig værst?

Under alle omstændigheder nogle mærkelige krumspring for at sælge ideen om, at provenue er vigtigere grønt - suk.

Hvis de så bare havde bollerne til at kalde en skovl for en skovl - - -

mvh Flemming

  • 6
  • 0

Argumentationen at "afgiftstab" skal undgås for at undgå et hul i statskassen er vel ret beset en ganske god indikator for at de involverede politikere enten har søgt magten for magtens skyld eller (måske mere realistisk) er uduelige i deres embede (hvilket desværre ikke betyder at de er uduelige til at bluve valgt).

Når statens indtægter er det væsentligste argument i en given sammenhæng er der tale om en skatteopkrævning. Men mange politikere vil ikke indrømme dette fordi de har lovet at sænke skatterne, så de kalder det noget andet og lader som om de har opnået deres erklærede mål om en bestemt skatteprocent.

Rimelige mennesker ville se disse afgifter for den skat de er og regulere den samlede skatteopkrævelse efter, hvad der er brug for for at opnå de overordnede politiske mål. Hvis der er provenutab på solceller eller på elbiler, må man hæve nogle andre skatter (feks indkomstskatten) for at kompensere. I nogle tilfælde kan det godt være at der snarere skal ændres i afgifterne, hvis man vil prøve at regulere uhensigtsmæssig opførsel (I forhold til solceller kunne man for eksempel forestille sig at der på et tidspunkt kunne komme en situation, hvor man i max produktionsperioder nægter at aftage solcellestrøm i nettet).

Men da politikerne ikke vil kalde en afgift for en skat, ender de gang på gang med at agere ud fra kassetænkning frem for at tænke på det større billede.og rent faktisk føre en sammenhængende politik.

  • 5
  • 0

Hvis der er en politisk plan der beskriver Danmarks energipolitik, som fordeler produktions metoderne, udfra en teknisk begrundelse, så er indgreb og regulering på sin plads?

Hvis der ikke er en plan (og det er der tilsyneladende ikke) så er der helt andre, og grimme, motiver bag lovgivningen.

Et tab på afgiftindtægter, kan ganske enkelt flyttes fra de energiformer vi ønsker fremmet, til de energiformer vi ønsker hæmmet.

Regeringen viser os ganske tydeligt, at de ønsker vi skal bruge olie kul, naturgas og helst så meget som muligt.
Vi skal IKKE bruge sol, vind, hydro, atomkraft, for det tjener "vennerne" ikke på.

Det er altså ikke en teknisk diskution, og ikke engang en ideologisk diskution.
Det drejer sig om simpel berigelse, af nogle få, på bekostning af de mange, og med ødelæggelse af natur og miljø, som resultat.

  • 7
  • 0

I forbindelse med nybyggeri etableres ofte solceller for at energimærket kan opfyldes.
Er der noget bud på udviklingen indenfor den gren ?
Disse anlæg etableres som følge af pfilgt. Ikke af lyst eller økonomi i driftsfasen.

  • 1
  • 0

Der er flere indlæg, der giver udtryk for at baggrunden for solcelle-beskæring ikke skyldes at politikerne bare lytter til de fornuftige embedsfolk, der anbefaler at udsætte solcelleinvesteringer til solcellerne er mere effektive. Det er end ikke fordi de bare ikke vil have løbske udgiftsposter på finansloven.

I stedet tales om hensyn til venner i kulbranchen, om skumle planer mv

Hvad er det reelt for nogle onde planer, der er mistanke om?

  • 0
  • 1

udsætte solcelleinvesteringer til solcellerne er mere effektive

Så får vi aldrig solceller.
Spøg til side. Naturligvis ville det have været billigere at installere gradvis flere solceller i perioden 2012-2020, altså langsom udbygning med dyrere solceller i begyndelsen og gradvist flere i takt med at prisen og støttebehovet falder. Som det ses af artiklens grafik https://ing.dk/sites/ing/files/2017.05.31-..., blev ca halvdelen af otte-års puljen installeret allerede i boom-året 2012, hvilket kostede en masse PSO og elafgiftskroner i den lovede 20-årige årsnettoordning.
Nu er der lukket helt ned for alle støtteordninger for alle nye anlæg og alligevel fortsætter udviklingen blandt andet båret af nybyggeri, hvor rådgiverne ikke kan imødekomme energirammen, som Flemming påpeger, samt af elforbrugere, der kan straksforbruge (næsten) hele produktionen.
Selv uden støtteordninger klynker statskassen ved tanken om mistede indtægter fra kunder, som dyrker deres egen strøm. Hvis man ikke sænker elafgiften, styrker man både solcelleudbygningen og forbedrer investeringen i behind-the-meter batteriløsninger. Ingen onde planer eller konspirationsteorier, blot almindeligt købmandsskab. Det må en liberal regering kunne forstå.

  • 6
  • 0

Der er flere indlæg, der giver udtryk for at baggrunden for solcelle-beskæring ikke skyldes at politikerne bare lytter til de fornuftige embedsfolk, der anbefaler at udsætte solcelleinvesteringer til solcellerne er mere effektive. Det er end ikke fordi de bare ikke vil have løbske udgiftsposter på finansloven.

Jeg tror som heller ikke på at politikerne er styret af private økonomiske interesser, men hvorfor er de skøn som " fornuftige embedsfolk" laver uden hold i virkeligheden.
Hvorfor ikke komme med nogle realistisk bud, som også branchen kan se realismen i.

Det de kommer med ligner bevidst fordrejning, og det er ikke første gang.

Kan du forklare, hvorfor mig hvorfor Energistyrelsen skøn ligger så meget højere end Energi Nets skøn?
Vi snakker ikke skøn der ligger 10 år ud i fremtiden, men 3år til 2020.

Fra artiklen:

»I 2016 er der udbygget med 71 MW solceller; i de første fire måneder i år er der blot etableret 7,3 MW. Hvis man dertil lægger, at effekten af de seneste stramninger over for solcellerne ikke slået igennem endnu, og at der ikke er flere puljeordninger tilbage – så har jeg meget svært ved at se, hvordan ministeren når frem til, at der vil komme 500 MW ekstra solcelleeffekt fra nu og frem til 2020,«

Jeg går ud fra at de oplyste tal er korrekte, så enten så har Energistyrelsen ikke styr på udviklingen, eller også ligge de inde med oplysninger som vi andre ikke kender.

Jeg tror mest på det første.

Nu giver solceller mig bekendt ikke "løbske udgiftsposter" på finansloven, men mistede indtægter. At det så i sidste ende giver finansministeren de samme hovedbrud er en anden sag.

  • 4
  • 0

Kan du forklare mig hvorfor Energistyrelsen skøn ligger så meget højere end Energi Nets skøn?
Vi snakker ikke skøn der ligger 10 år ud i fremtiden, men 3år til 2020.

Det kan jeg desværre ikke svare på, for jeg ved ikke et klap om hverkeen den ene aller den andens bagvedliggende tal.

Men er det så vigtigt om de fremskrivninger når frem til det ene eller det andet alt for store tal i lyset af at vi kun er 59 MW fra det fastlagte max i 2020 (som er aftalt til 914 MW)?

Bør politikere og journalister ikke diskutere om 914 er den rigtige grænse i stedet for at nitpick'e beregninger og tal og rapporter og ministerens moralske habitus.

Det forekommer mig at de idelige artikler om petitesser i rapporter er et røgslør med en politisk motiv - nemlig at få mere sol, uanset hvad. Og det er manglende visdom eller ren leflen for et vælgersegment at gå ned ad den sti...

  • 1
  • 3

Men da politikerne ikke vil kalde en afgift for en skat


For god ordens skyld, så er en afgift til stat eller anden offentlig institution med ret til at opkræve afgift normalt en indirekte skat, og fx indkomstskatten er en direkte skat.

Hvis indtægten fra afgiften, bruges til andet end at dække udgiften ved fremstilling og erhvervelse af (forbrugs)godet, vil der normalt være tale om skat, uanset om man kalder det en tarif, afgift eller noget helt tredie.

  • 4
  • 0

Men er det så vigtigt om de fremskrivninger når frem til det ene eller det andet alt for store tal i lyset af at vi kun er 59 MW fra det fastlagte max i 2020 (som er aftalt til 914 MW)?

Bør politikere og journalister ikke diskutere om 914 er den rigtige grænse i stedet for at nitpick'e beregninger og tal og rapporter og ministerens moralske habitus.

Ja gu er det da vigtigt, at man har et fornuftigt grundlag at tage stilling udfra. Hvorfor laver man ellers undersøgelsen.
Og ja gu er det da vigtigt at undersøgelserne bliver gennemarbejdet, ellers sker det som der er sket. Statsadministration har fået en troværdighed som en brugtbilsforhandler.

Den lemfældighed og ligegyldighed som administrationen ligger for dagen, svækker vores demokrati.
Spørg bare manden på gaden. Jeg tror det er blevet en general opfattelse, at menig mand bliver slagtet af systemet hvis man træder lidt ved siden af, mens de store svindlere bare får lov at svindle sig til store beløb uden der bliver grebet ind.

Er jeg tilhænger af mere sol? Nej det er jeg ikke og jeg mener at argumenterne mod mere sol i vores elsystem er stærke nok til at det er unødvendigt at sminke tallene.
Så hvorfor gør man det?

  • 2
  • 3

Nej det er ikke lige sådan at påvise urent trav blandt vores politikere, især med energipolitikken.
Men enten er de totalt uduelige og blottet for fornuft.
Eller.
Ideologisk forblændet, af deres egen idealer om total kapitalisme og liberalisme.
"Markedet styre alt, og alt bliver styret af markedeskræfterne"!
Eller.
De tjener selv på det, enten direkte, eller indirekte, via famillie, venner og lukreative jobs, efter aftjent tid, på ministerposten.

Svaret er nok: alle 3 ting.
Nogen er dumme, noge er gale og nogen er egoistiske krejlere.

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten