Branchefolk: Sådan halverer vi energiforbruget i danske bygninger
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Branchefolk: Sådan halverer vi energiforbruget i danske bygninger

Om 13 år skal halvdelen af Danmarks energibehov dækkes af vedvarende energikilder, og 20 år senere skal vi være helt uafhængige af fossile energikilder. Det er den danske regerings mål. Til efteråret skal forligskredsen bag energiaftalen – alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance – til at forhandle om, hvad der skal til for at nå målene.

Cirka 40 procent af energiforbruget i Danmark sker i bygninger, og både Energikommissionen, Klimarådet og Advisory Boardet for Cirkulær Økonomi – og endnu tidligere IDAs Énergivision 2050 – har slået fast, at energiforbruget i nybyggerier og især i de eksisterende bygninger skal ned, hvis det skal lykkes at omstille det danske energisystem til først 50 og siden 100 procent VE, uden at landet går rabundus.

Usikkerhed vokset

Sådan bør kravene til danske bygninger se ud frem mod 2030, ifølge en ny rapport, som blandt andre Dansk Byggeri og Dansk Energi står bag. Foto: ROADMAP 2030

Men mens enigheden om, at man ikke kommer uden om at gøre noget ved bygningerne, bare er vokset og vokset, er der blevet stadigt større usikkerhed om, hvad der faktisk skal gøres.

I den gamle energiaftale fra 2008 blev det slået fast, at energikravene til nybyggerier ville blive strammet i 2010, 2015 og 2020. Den langsigtede aftale med faste mål har været en succes. Energiforbruget i nye huse faldt således med 25-30 procent mellem 2006 og 2010. Men sidste år viste analyser fra blandt andre Statens Byggeforskningsinstitut, at det hverken privat- eller samfundsøkonomisk vil kunne betale sig at gøre Bygningsklasse 2020, der i dag er frivillig, obligatorisk i 2020. Derfor står byggebranchen nu i den situation, at den hverken ved, hvilke krav den skal leve op til om tre år eller det efterfølgede tiår, hvor det danske energisystem skal omstilles fundamentalt.

I dag lancerede brancheorganisationerne Dansk Energi og Dansk Byggeri sammen med en række andre organisationer imidlertid et fælles bud på, hvilke krav der skal skrives ind i den kommende energiaftale og senere i bygningsreglementerne i 2020, 2025 og 2030.

Drop 2020-krav

Forfatterne bag IDAs Energivision vurderede, at det ville være rentabelt at reducere energibehovet i den eksisterende bygningsmasse med 40 procent, men præcist hvor meget der kan energieffektiviseres, før det bliver billigere at opføre flere vindmøller eller solcelleanlæg, har parterne bage det nye roadmap ikke lagt sig fast på, fordi det ville føre til for store skænderier, fortalte forskningschef Søren Aggerholm fra Statens Byggeforskningsinstitut SBI, som har været med til at formulere planen.

»Der vil ikke være særligt mange detaljer, for det kan der ikke være, når både energi- og byggerifolk skal blive enige,« sagde han.

En del hovedpointer har parterne imidlertid fundet sammen om. For det første skal energirammen til nybyggeri ikke strammes i 2020, som det ellers var planlagt.

»De nuværende lavenergikrav har virkelig trukket udviklingen, og måske skal vi stramme komponentkravene og energirammerne lidt i 2025 og 2030. Men ikke ret meget. I stedet skal vi have fokus på reelle energiforbrug, og hvis det viser sig, at vi ikke kan få styr på det, så kan det blive nødvendigt at indføre krav om, at det skal kontrolleres,« sagde Søren Aggerholm.

Solceller hjælper ikke

Desuden skal muligheden for at opfylde energirammerne for såvel nybyggeri som de frivillige renoveringsklasser ved at montere solceller på husene fjernes senest i 2030, fastslog konsulent Nikolaj Nørregård Frandsen fra Dansk Energi.

»Der har været behov for denne fleksibilitet i forhold til at opfylde energikravene. Men det hjælper ikke vores energisystem at sætte solceller på bygningerne,« sagde han således under sit indlæg.

I stedet skal der arbejdes på at gøre i hvert fald de største bygninger fleksible i forhold til energisystemets behov, så de kan opbevare energi, når der er overskud i systemet, og udskyde deres energibehov, når der er underskud af energi.

»Der er behov for en energifleksibilitet, så en stor bygning eksempelvis skal kunne holde en vis komforttemperatur, selvom kedlerne bliver slukket i to timer,« påpegede Nikolaj Nørregård Frandsen.

Renovering skal opfylde nybyggerkrav

Hvad der desuden vil hjælpe, er at få mere gang i gennemgribende energirenoveringer, når bygningsejerne alligevel er i gang.

»Vi skal ikke energirenovere for energibesparelsens skyld. For det kan ikke betale sig, og det kan vi ikke få folk til. Men når man alligevel er i gang, skal man både gøre noget ved sit energiforbrug og sit indeklima,« forklarede Søren Aggerholm.

Parterne foreslår, at regeringen fra 2020 skal opstille langsigtede mål for energieffektiviteten i forskellige bygningstyper, og i 2030 kan der eventuelt stilles krav om, at målene skal opfyldes af bygningsejerne. I Holland har regeringen eksempelvis indført krav om, at alle udlejningsejendomme som minimum skal have et energimærke C i 2030, hvis de fortsat skal kunne lejes ud.

Desuden bør indeklimaet i renoverede bygninger leve op til et vist minimumsniveau fra 2025, og fem år senere skal der desuden laves livscyklusanalyser for alle bygninger.

Bæredygtighedsklasse

Selv om mange i dag taler om bæredygtighed i byggeriet, er det kun få, der får deres bygninger bæredygtighedscertificerede. Det skal en ny bæredygtighedsklasse lave om på, siger direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri:

»I dag er det frontløberne og certificeringsfolkene, der taler om bæredygtighed. Men vi mener, at bæredygtighed og bedre indeklima skal være blandt de pejlemærker, som man skriver ind i den fremtidige regulering af byggesektoren. Derfor skal der indføres en frivillig bæredygtighedsklasse, og stilles krav om at opgøre såvel den indlejrede energi i byggematerialerne som energiforbruget på byggepladsen. Og på sigt kan det være, at der også skal stilles krav til det.«

Pædagogisk opgave venter

Den næste opgave for parterne bliver at få politikerne til at lytte. Det kan blive svært, medgav det tidligere folketingsmedlem for SF, Anne Grethe Holmsgaard, der i dag er formand for Energifonden, som har sponseret en del af arbejdet med planen.

»Vedvarende energi er blevet så billig, at det kan være svært at komme igennem med et budskab om, at man også skal energieffektivisere bygningerne. Vindmøller og solceller er til at forstå, mens byggeri er komplekst. Men det er vigtigt at få skabt en forståelse af, at et lavere energibehov gør det meget lettere at indfase mere vedvarende energi,« sagde hun.

Kommentarer (4)

"Vi skal ikke energirenovere for energibesparelsens skyld. For det kan ikke betale sig, og det kan vi ikke få folk til. Men når man alligevel er i gang, skal man både gøre noget ved sit energiforbrug og sit indeklima, forklarede Søren Aggerholm."
Det var en lidt blandet udmelding, måske fordi energirenovering koster mere end der kan vindes, delvis på grund af de mærkelige tilskud man kan få.
Man kan også se på boligens energiforbrug, hvor en stor del går til varmt brugsvand, som ikke kan mindskes ved isolering. Denne halvering kræver en del boliger med dårlig isolering, som renoveres, for nyere boliger kan ikke vinde så meget.
Boligregisteret er måske ikke det bedste udgangspunkt, for mange boliger er blevet forbedret uden at det ses i registret. Jeg selv er gået fra 1200m3 gas om året til 700m3, men det kan ikke ses officielt, fordi det er sket ved nyt gasfyr (uden tilskud) ændret anvendelse og bedre isolering hist og pist.

  • 4
  • 1

Hvad handler det her om ?
1. Handler det om penge, altså udgift minus indtægter i een eller ande årrække ?
2. Handler det om energibesparelse på et område med målbart stort forbrug ?

Artiklen og de forskellige "eksperter" er fokuseret på punkt 1, og det kan man som boligejer / boliglejer have sympati for: når energien er billig, trods tårnhøje, adfærdsregulerende afgifter, hvorfor så investerer i energibesparelser ?

Alternativt kan man fokusere på punkt 2 ud fra forskellige synspunkter:
a. Er energi nu også en knap ressource som vi skal spare på ?
Det synes fornuftigt, men behøver ikke være rigtigt - se b.
b. Energi til opvarmning er ikke en knap ressource og kan produceres miljøvenligt.
Måske er der så megen vedvarende energi, at teknologier i form af varmepumper, varmelagre, solfangere og solceller samlet set er tilstrækkeligt.

Min pointe er, ar modsat artiklens referater fra "eksperter", så er pris måske netop ikke den rigtige målestok ? Måske er der andre løsninger som er brugbare.
Jeger mest til alternativ 2a, MEN det behøver ikke være det bedste.

  • 2
  • 0

Hvorfor er den slags rapporter altid fyldt med floskler og engelske ord ( især når der findes danske synonymer)?
Det faktuelle indhold fylder 2-3 sider og resten er varm luft.
Bæredygtighed nævnes flere gange, og jeg formoder ikke det er tykkelsen på isen, på søen, der er tale om.
Der er ingen kendt, fornuftig og accepteret definition på "bæredygtighed", hvilket tydeligt ses på energidebatten her på ing.dk.
Alligevel kastes flosklen i grams i dette værk.

  • 4
  • 0