Branchefolk: Sådan halverer vi energiforbruget i danske bygninger

Om 13 år skal halvdelen af Danmarks energibehov dækkes af vedvarende energikilder, og 20 år senere skal vi være helt uafhængige af fossile energikilder. Det er den danske regerings mål. Til efteråret skal forligskredsen bag energiaftalen – alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance – til at forhandle om, hvad der skal til for at nå målene.

Cirka 40 procent af energiforbruget i Danmark sker i bygninger, og både Energikommissionen, Klimarådet og Advisory Boardet for Cirkulær Økonomi – og endnu tidligere IDAs Énergivision 2050 – har slået fast, at energiforbruget i nybyggerier og især i de eksisterende bygninger skal ned, hvis det skal lykkes at omstille det danske energisystem til først 50 og siden 100 procent VE, uden at landet går rabundus.

Usikkerhed vokset

Men mens enigheden om, at man ikke kommer uden om at gøre noget ved bygningerne, bare er vokset og vokset, er der blevet stadigt større usikkerhed om, hvad der faktisk skal gøres.

I den gamle energiaftale fra 2008 blev det slået fast, at energikravene til nybyggerier ville blive strammet i 2010, 2015 og 2020. Den langsigtede aftale med faste mål har været en succes. Energiforbruget i nye huse faldt således med 25-30 procent mellem 2006 og 2010. Men sidste år viste analyser fra blandt andre Statens Byggeforskningsinstitut, at det hverken privat- eller samfundsøkonomisk vil kunne betale sig at gøre Bygningsklasse 2020, der i dag er frivillig, obligatorisk i 2020. Derfor står byggebranchen nu i den situation, at den hverken ved, hvilke krav den skal leve op til om tre år eller det efterfølgede tiår, hvor det danske energisystem skal omstilles fundamentalt.

I dag lancerede brancheorganisationerne Dansk Energi og Dansk Byggeri sammen med en række andre organisationer imidlertid et fælles bud på, hvilke krav der skal skrives ind i den kommende energiaftale og senere i bygningsreglementerne i 2020, 2025 og 2030.

Drop 2020-krav

Forfatterne bag IDAs Energivision vurderede, at det ville være rentabelt at reducere energibehovet i den eksisterende bygningsmasse med 40 procent, men præcist hvor meget der kan energieffektiviseres, før det bliver billigere at opføre flere vindmøller eller solcelleanlæg, har parterne bage det nye roadmap ikke lagt sig fast på, fordi det ville føre til for store skænderier, fortalte forskningschef Søren Aggerholm fra Statens Byggeforskningsinstitut SBI, som har været med til at formulere planen.

»Der vil ikke være særligt mange detaljer, for det kan der ikke være, når både energi- og byggerifolk skal blive enige,« sagde han.

En del hovedpointer har parterne imidlertid fundet sammen om. For det første skal energirammen til nybyggeri ikke strammes i 2020, som det ellers var planlagt.

»De nuværende lavenergikrav har virkelig trukket udviklingen, og måske skal vi stramme komponentkravene og energirammerne lidt i 2025 og 2030. Men ikke ret meget. I stedet skal vi have fokus på reelle energiforbrug, og hvis det viser sig, at vi ikke kan få styr på det, så kan det blive nødvendigt at indføre krav om, at det skal kontrolleres,« sagde Søren Aggerholm.

Solceller hjælper ikke

Desuden skal muligheden for at opfylde energirammerne for såvel nybyggeri som de frivillige renoveringsklasser ved at montere solceller på husene fjernes senest i 2030, fastslog konsulent Nikolaj Nørregård Frandsen fra Dansk Energi.

»Der har været behov for denne fleksibilitet i forhold til at opfylde energikravene. Men det hjælper ikke vores energisystem at sætte solceller på bygningerne,« sagde han således under sit indlæg.

I stedet skal der arbejdes på at gøre i hvert fald de største bygninger fleksible i forhold til energisystemets behov, så de kan opbevare energi, når der er overskud i systemet, og udskyde deres energibehov, når der er underskud af energi.

»Der er behov for en energifleksibilitet, så en stor bygning eksempelvis skal kunne holde en vis komforttemperatur, selvom kedlerne bliver slukket i to timer,« påpegede Nikolaj Nørregård Frandsen.

Renovering skal opfylde nybyggerkrav

Hvad der desuden vil hjælpe, er at få mere gang i gennemgribende energirenoveringer, når bygningsejerne alligevel er i gang.

»Vi skal ikke energirenovere for energibesparelsens skyld. For det kan ikke betale sig, og det kan vi ikke få folk til. Men når man alligevel er i gang, skal man både gøre noget ved sit energiforbrug og sit indeklima,« forklarede Søren Aggerholm.

Parterne foreslår, at regeringen fra 2020 skal opstille langsigtede mål for energieffektiviteten i forskellige bygningstyper, og i 2030 kan der eventuelt stilles krav om, at målene skal opfyldes af bygningsejerne. I Holland har regeringen eksempelvis indført krav om, at alle udlejningsejendomme som minimum skal have et energimærke C i 2030, hvis de fortsat skal kunne lejes ud.

Desuden bør indeklimaet i renoverede bygninger leve op til et vist minimumsniveau fra 2025, og fem år senere skal der desuden laves livscyklusanalyser for alle bygninger.

Bæredygtighedsklasse

Selv om mange i dag taler om bæredygtighed i byggeriet, er det kun få, der får deres bygninger bæredygtighedscertificerede. Det skal en ny bæredygtighedsklasse lave om på, siger direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri:

»I dag er det frontløberne og certificeringsfolkene, der taler om bæredygtighed. Men vi mener, at bæredygtighed og bedre indeklima skal være blandt de pejlemærker, som man skriver ind i den fremtidige regulering af byggesektoren. Derfor skal der indføres en frivillig bæredygtighedsklasse, og stilles krav om at opgøre såvel den indlejrede energi i byggematerialerne som energiforbruget på byggepladsen. Og på sigt kan det være, at der også skal stilles krav til det.«

Pædagogisk opgave venter

Den næste opgave for parterne bliver at få politikerne til at lytte. Det kan blive svært, medgav det tidligere folketingsmedlem for SF, Anne Grethe Holmsgaard, der i dag er formand for Energifonden, som har sponseret en del af arbejdet med planen.

»Vedvarende energi er blevet så billig, at det kan være svært at komme igennem med et budskab om, at man også skal energieffektivisere bygningerne. Vindmøller og solceller er til at forstå, mens byggeri er komplekst. Men det er vigtigt at få skabt en forståelse af, at et lavere energibehov gør det meget lettere at indfase mere vedvarende energi,« sagde hun.