menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Det er for lidt, når under en tredjedel af den plast, som bliver indsamlet i de danske husholdninger, ender med at blive genanvendt. Men det kan de kommunale affaldsselskaber, som står for indsamlingen, som udgangspunkt ikke bebrejdes.
Sådan lyder det fra selskabernes brancheorganisation, Dansk Affaldsforening.
»De genanvendelsesprocenter, du henviser til, er ikke et spørgsmål, om kommunen gør det godt eller dårligt, men for, hvilke typer emballage, der findes i de danske husstande,« siger direktør Mikkel Brandrup.
Ingeniøren har estimeret, at knap en tredjedel af plasten, som bliver indsamlet og sorteret i boligerne i fem kommuner bag affaldsselskabet Reno-Nord, ender med at blive genanvendt. Det følger, efter at Ingeniøren tidligere har afsløret, at Vestforbrænding kun kan dokumentere genanvendelse af 31 pct. af plasten fra husholdninger i hovedstaden trods løfter om at genanvende 75 pct.
Læs også: Murerbaljer, plastsække og urtepotter: I Nordjylland bliver god plast genanvendt til dårlig plast
Mikkel Brandrup henviser til, at emballager typisk er vanskelige at genanvende. Mange er fremstillet af flere forskellige typer plast, nogle oven i købet i forskellige farver og med forskellige tilsætningsstoffer.
»Vi er en gang med en omstilling mod cirkulær økonomi. Den er drevet af politiske og miljømæssige ambitioner. Hvis vi skal leve op til dem, så er vi nødt til at sortere det affald, vi har i dag, i alle mulige fraktioner. Det er klart, at plast er den vanskeligste af dem,« argumenterer han.
»Men hvis vi ikke går i gang og udsorterer plasten, så får vi aldrig mængderne, der gør, at vi finder og af, hvordan vi skal behandle den, og får udviklet de teknologiske løsninger.«
Det handler også om, at der ifølge de kommunale affaldsselskaber er behov for at ændre krævene til emballager. EU er på vej med regler, som skal sikre, at plast bliver billigere og enklere at genanvende.
»Det er absolut nødvendigt, at vi får kigget på de produkter, som ender i skraldespanden. Vi er nødt til at insistere på, at vi skal have færre plasttyper, og at de skal designes med henblik på genanvendelse« siger Mikkel Brandrup.
Han erklærer sig klar til »en åben og ærlig diskussion« om, hvor meget plast det er realistisk at genanvende.
»Når medierne historier om plast vækker så meget opmærksomhed, er det et udtryk for, at vi ikke har kommunikeret godt nok,« siger branchedirektøren.
Hør også om genanvendelsen af plast i nyeste udgave af vores podcast Transformator HER.
Vi har i IBM Research forsket en hel del i området og har for få måneder siden offentligtgjort opfindelsen af en ny proces for genanvendelse af plast - VolCat (Volatile Catalyst). Der er en yeld på over 75%, alle kemiske hjælpestoffer i processen kan genindvindes og genanvendes, den er energieffektiv og skalerbar. Plasten og de materialer, som indholder plast (eks. tøj med polyesterfibre) skal hverken renses eller sorteres.
Resultatet af processen kan indgå i produktion af ny high-grade plast - også til fødevarer.
Læs mere om den her: https://www.research.ibm.com/5-in-5/trash/
Så der er nye muligheder i sigte, som man måske skulle begynde at kigge på.
Det lyder spændende men kan det virkeligt passe at man bare kan blande de forskellige plast typer, som dit indlæg ligger lidt op til?
Ovenstående ud fra at du skriver:
Plasten og de materialer, som indholder plast (eks. tøj med polyesterfibre) skal hverken renses eller sorteres.
Fra link: With heat and a small amount of pressure, the catalyst is able to digest and clean the ground-up plastic, and the process separates contaminants (e.g., food residue, glue, dirt, dyes, and pigments) from material that is useable for new PET.
Det tyder jo på, som artiklen også vil hen til, at vi skal sorterer plasten i typer også med IBMs nye katalysator før den kan genbruges?
Men at denne proces kan fjern forurening fra plasten er et skridt i den rigtige retning og vil helt sikkert kunne hæve graden af genbrugt plast i fremtiden. Spændende!
Det lyder til forveksling som den teknologi, Ingeniøren beskrev i https://ing.dk/artikel/coca-cola-vi-har-sa...
Også denne artikel overså at processen KUN kan modtage PET-plast.
Måske er det samme teknologi?
@Claus
Ja, noget kunne tyde på at det bliver malet lidt for rosenrødt i indlægget men jeg håber da at Anders finder tid til at svare på mit spørgsmål.
For hvis det er sandt, så er dette løsningen på alle vores sortering udfordringer.
Det er hul i hovedet at indsamle plast for at sende det ud af landet til energigenvinding - og i forbindelse med indsamlingen udlede lige så meget CO2, som den genanvendte plast repræsenterer.
Hvis vi ikke kan nå genanvendelsesmålene uden plast, kan vi heller ikke med!
Plast udgør så lille en del af husholdningsaffaldet, at det vægter meget lidt - særligt hvis de andre lande i EU skal opgøre deres genanvendelse på samme måde, som vi i Danmark har valgt det. Så tæller energigenvinding ikke længere som genanvendelse!
Reelt er det alene det forhold, at fraktionen sendes over grænsen, der giver mulighed for at kalde mængden af plastaffald for genanvendt. Om den reelt bliver genanvendt er aldeles uden betydning.
Det kan ikke være rigtigt, at vi skal bruge enorme ressourcer på en så perifer fraktion med den begrundelse.
I Fredensborg Kommune påtænker man at indsamle plast fra parcelhusene hver 3. uge. Det årlige potentiale pr. husstand er beregnet til 51 kg, hvoraf man forventer at opnå en andel på 45 % i indsamlingen. Det svarer til, at der pr. gang hentes 1,35 kg plast pr. husstand!
Resten ender forhåbentlig i restaffaldet!
Af den separat indsamlede mængde kan man regne med en reel genanvendelse på maksimalt en tredjedel.
Der hentes på en arbejdsdag maksimalt fra 200 husstande svarende til 270 kg plast, hvoraf 90 kg bliver genanvendt. Til denne operation medgår vel 150 liter diesel svarende til en udledning på 375 kg CO2.
Dvs. at der alene til indsamlingen anvendes godt 4 kg CO2 pr. kg. genanvendt plast.
Hertil kommer så klimapåvirkningen fra den samlede mængde, der skal omlastes, opballes, transporteres til sortereanlæg, sorteres, renses, neddeles og transporteres. Den genanvendelige del til en produktionsvirksomhed, og resten til aftagere der i bedste fald udnytter energien i betydelig ringere grad, end vi selv gør på vores egne affaldsforbrændingsanlæg - og i værste fald ender denne mængde på en losseplads i fjernøsten.
HVOR ER DEN SUNDE FORNUFT?
Forbruget af diesel til indsamlingen er mit skøn og kan være for højt sat. Korriger mig gerne med mere konkret viden om dette forhold, tak.
Tak for at lave denne slag-på-tasken vurdering . Alene det at der, ifølge dit skøn, bruges 150 l diesel på at hente 270 kg plast viser at der er noget helt galt! Man kan for eksempel se på om man kan erstatte bruges af plast med andre materialer.
Der er alt for mange "feel-good" projekter der dumper på en minimal eller negativ nyttevirkning.
- og så kunne vi også lige savne en 'slag-på-tasken vurdering' af prisen!:
Man kan som bekendt købe guld for dyrt, hvilket også må gælde for plastgenbrug, cirkulær økonomi, grøn omstillingog tilsvarende feel good tiltag...you name them! ;)
Det vil jo alid være mums for branchen at få tilført flere, rare ressourcer - men hvor kommer de mon i grunden fra??
Det fremgår explicit af artiklen fra IBM, at den kun omhandler genanvendelse af PET
"VolCat begins by heating PET and ethylene glycol in a reactor with the catalyst."
Genanvendelse af plastaffald fra husholdninger kræver eftersortering af plasten i 7+ undertyper, idet plastik som bekendt kan være flere forskellige kemiske forbindelser.
I begyndelsen af året besøgte jeg det pilotplastiksorteringsanlæg, ARC har (havde?) ude ved siden af den nyåbnede skibakke.
Det virkede ved at genkende én plasttype med IR-spektroskopi, som så blev suget af transportbåndet, når den optrådte i plastaffaldet. Anlægget optog vel omkring 400 m³og havde en kapacitet på ~10 ton/dag. Jeg husker desværre ikke længere anskaffelsesprisen.
Kapaciteten var altså meget lav sammenlignet bare Kbhs daglige affaldsproduktion, og blev yderligere forringet af, at anlægget kun frasorterede én type plast af gangen, så man blev altså nødt til at køre plastaffaldet syv gange gennem anlægget, for at adskille de almindeligste plasttyper fra hinanden.
Det var også et problem, at hver genstand ofte var sammensat af flere forskellige plasttyper, og anlægget “så” jo kun det yderste lag, der ikke nødvendigvis var hovedbestanddelen (tænk fx. en PET flaske med en LDPE folielabel).
Der er altså lang vej til at genanvendelse af husholdningsplast kan svare sig, hvad enten man regner i kr. eller mol CO2.
Og dermed er det også spild af tid, når alm. mennesker allerede nu skal frasortere plast, der i bedste fald alligevel bare bliver brændt og i værste fald eksporteret til det fjerne udland til deponi som her: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-09-29-...
Se evt. denne artikel for det modsatte syn på tingene:
https://ing.dk/artikel/nordjysk-affaldssel...
Det virker som om genbrug af plast er en umoden proces, og at mange synspunktr og indlæg handler om at reparere på en proces uden design.
En ingeniør-tilgang kunne være:
1. forstå plastiktyperne i husholdningerne (ikke plast-typer, men er det folke, bakker, flasker.
2. vurder henbrugsmuligheden af fraktionerne og find showstoppers (e.g. blandingsprodukter som flasker med forskellig krop og låg).
3. undersøg mulighederne for ændrede embalager (som Coop er i gang med)
4. iværksæt ændring af emballager OG gennemfør TYDELIG mærkning (A, B eller C)
5. omstil indsamlingen efter typer - med mindre sortering er simpel og mulig
6. genbrug efter den nye model
7. brænd resten som ikke-genbrugbart
Måske kan 60% genbruges med en 10% indsats. Idag genbruges 30% med en stor indsats, herunder underlødig eksport.
Se på genbrug af flasker og dåser, hvor en standardisering har gjort det muligt.
Processen er nu free-for-all. Industrien kan vælge den billigste, egnede, emballage, uden skelen til den samlede kæde. Det er da for dumt !
Eneste måde at få en cirkulær økonomi ud af genbrugsplast er ved at lade plasindustrien betale og evt drive genbrugsanlæggene, selvfølgelig under skarp kontrol og uden mulighed for at eksportere deres affaldsproblem.
Angående genbrug af plast i Polen, så bliver store mængder afbrændt på ulovlige deponier.
"Polen: Deutscher Müll auf Polens Kippen | Weltbilder | NDR" https://youtu.be/TaVWbGBO3I8
Eller også kunne vi bare brænde plasten (brændværdien af plast er jo den samme som olie), i stedet for at sætte himmel og jord i bevægelse for at genbruge hver eneste beskidte 20 grams plastikpose fra Netto.
Især fordi genbrugsprocessen allerede på det indledende indsamlingstrin udleder næsten lige så meget CO2, som plastikken indeholder, og det genbrugte plastik bliver af så dårlig kvalitet, at det downcycles:
https://ing.dk/artikel/podcast-meste-plast...
Hvor mange murerspande og grimme havepotter er der i det hele taget et marked for?
Det er jo næsten religiøst, når plastik absolut skal genbruges, uden det er rentabelt i hverken CO2 eller kr.
Af det indsamlede plast, lader det til, at der er en fraktion, som er let at sortere og har god værdi ved genanvendelse, og en fraktion som kun bidrager til forurening og besvær for resten af processes. Hvis man blot kunne undgå den problematiske faktion fra starten, tror jeg det vil hjælpe gevaldigt på hele processen.
Så hvorfor ikke kun indsamle det plast, der med nutidens teknologi er let at genanvende, og lade resten af brænde af, feks ved brug af et mærkningsordning for den genanvendelige plast.
Mærket kunne således tildeles plastprodukter, som opfylder diverse principper og standarder med henblik på genbrug feks i forhold til plasttyper, renhed og indbyggede signaturer som gør det lettere at maskinsortere.
I samme forbindelse kunne man indføre nogle afgiftsmæssige drivere, som kunne belønne plastprodukter, der lever op til genbrugsmærket.
Man kunne lave en opgørelse for jomfruelig plast (import-eksport+ egenproduktion).
På samme måde kunne man opgøre genbrugsplast (import-eksport+egenproduktion).
Ved at dividere genbrug med jomfruelig kan man få et tal mellem 0 og meget stort.
Det burde være en opgave for danmarks statistik, og det ville være mere retvisende end at veje de indsamlede mængder og hvad det bliver til.
Ved kun at regne på det indsamlede kan man få genbrugsprocenten op ved at være yderst selektiv i selve indsamlingen.