Brancheaftale: Kraftværker skal dokumentere bæredygtig biomasse fra 2016
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Brancheaftale: Kraftværker skal dokumentere bæredygtig biomasse fra 2016

Der blev budt på knaldgrønne marcipantræstammer med kulsorte ender, da energibranchen i dag overrakte en længe ventet brancheaftale om biomasse og bæredygtighed til klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R).

Læs også: Klimaminister tvinger kraftværkerne til at købe bæredygtige træpiller

Aftalen er branchens bud på, hvordan den vil sikre, at bæredygtigheden er i orden for de stigende mængder træflis og træpiller, som både store og små kraftvarmeværker og fjernvarmeværker vil bruge.

Ifølge aftalen skal alle kraftvarmeselskaberne med værker på over 20 MW fra 2016 dokumentere, at de træpiller og den træflis, de anvender, kommer fra bæredygtigt drevne skove, hvilket defineres af en lang række parametre som sikkerhed for genplantning, sikring af sunde skove og biodiversitet, beskyttelse af økosystemer og hensyn til den globale kulstofcyklus.

Uenige fagfolk hæmmer krav

Branchen skal ligeledes dokumentere, at biomassen har en markant CO2-reduktion i forhold til kul og gas, når man kigger på hele værdikæden fra dyrkning over fældning til forarbejdning og transport.

Brancheaftalen kræver derimod ikke, at selskaberne skal redegøre for konsekvenser for fastholdelse af skovens kulstoflager samt de indirekte konsekvenser af biomasseforbruget for anvendelse af landbrugsjord andre steder (ILUC) og andre typer skovbrug.

»Fagfolkene er uenige, og der findes ikke anerkendte metoder til at udregne disse ting. Derfor vil vi ikke kræve det af vores værker«, forklarede chefkonsulent Kristine van het Erve Grunnet fra Dansk Energi.

I stedet vil man tilstræbe ikke at anvende biomasse, der for eksempel er skyld i afskovning eller kommer fra jord, der uhensigtmæssigt er omlagt fra landbrug til skov.

Metoder findes til biobrændstoffer

Sekretariatschef Christian Ege fra Det Økologiske Råd, som har været inddraget i arbejdet med aftalen, kalder den ’betydeligt forbedret’ i forhold til det første udkast.

Han mener dog, at der findes metoder til at udregne ILUC, og at branchen derfor også burde gøre dette obligatorisk:

»EU anviser metoder til beregning af ILUC i forbindelse med biobrændstoffer, så sådanne metoder findes altså,« sagde han ved præsentationen af aftalen på Amagerværket.

Aftalen, som i udstrakt grad er bygget på eksisterende engelske krav, definerer også en ramme for den krævede reduktion af CO2-udledningen ved brug af biomasse. Den skal være på minimum 70 pct. i 2015, stigende til 75 pct. i 2025 – set i forhold til udledning fra fossile brændsler, når man sammenligner med CO2-udledningen fra biomasse i hele værdikæden.

Kraftvarmeværker skal dokumentere bæredygtigheden i en årlig rapport, som skal godkendes af en uafhængig tredjepart, og rapporten vil blive offentliggjort på deres hjemmesider.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fordi meget af det træ Danmark bruger er en virkelig god foretning for flere lande, da det et ekstremt dyrt brændstof. Derfor fælder flere lande gamle skove eller naturlig beplantning for at plante disse træer. Dermed er det ikke CO2 neutralt som politikerne i DK har sagt i 20 år. For man har fældet natur som nu ikke findes længere, og som blot er blevet omsat til CO2.

Og mht. til omlægning fra landbrug er det endnu værre. For priserne på madvarer stiger. Vi mærker det blot på pengepungen i vores rige land. Men mange lande i f.eks. Afrika vil nu have endnu sværrere ved at betale for mad og dermed sulte. Problemmet er, at vi er så mange mennesker på jorden, at næsten alt god jord skal gå til landbrug, hvis vi vil brødføde hele jorden. Dette er i dag ikke muligt pga. biobrændsel.

  • 1
  • 2

Fordi meget af det træ Danmark bruger er en virkelig god foretning for flere lande, da det et ekstremt dyrt brændstof. Derfor fælder flere lande gamle skove eller naturlig beplantning for at plante disse træer. Dermed er det ikke CO2 neutralt som politikerne i DK har sagt i 20 år. For man har fældet natur som nu ikke findes længere, og som blot er blevet omsat til CO2.

Kan du ikke give et par eksempler på hvor det sker og som leverer træ til Danmark ?
Det er nemlig faktuelt sådan at Danmarks, Europas (inkl Baltikum og den europæiske del af Rusland) og Nordamerika's skovarealer er kraftigt voksende.

  • 0
  • 0

Jeg er desværre ikke ekspert på området. Og har ikke undersøgt enkelte steder. Jeg har blot læst om mange eksempler på det, men ikke i forhold til de specifikke plantager som leverer til DK, desværre. Men det er bl.a. sket i USA. Dog har beplantningen ikke været fredet, så de har haft deres fulde ret til at fælde den. Men problemet et landarial. Det er store problemmer med at finde plads. Derfor kan Europa f.eks. ikke selv plante disse træer.

Jeg snakker om danske skove som er fældet under gamle konger. Slet ikke i det moderne Danmark. Mange lande er blot på det stadie som DK var på for 200 år siden, og de bruger derfor kul og træ for at køre maskiner.

  • 2
  • 2

Ja helt klart. Ligesom kul, biobrændsel, vindkraft og solenergi også får enorme penge af staterne. Hvis vi blot afskaffede subsidier på landbrug, hvilket vi ville spare penge på, ville vi hjælpe Afrika 10 gange mere kun med det, end vi gør via al nødhjælp til dem i dag. De planter ikke noget selv, og når de gør bliver det hele eksporteret. Det handler om hvem som planter hvad, og hvem som tjener penge på det. Samt hvis der er nok mad til alle, lige nu er der ikke nok mad på verdensplan. Subsidier på biobrændsel er meget store, det er en meget dyr energikilde, og meget svært at gøre nogenlunde CO2 neutral.

  • 2
  • 1

Det koster normalt ikke så meget at få et certifikat for 100% bæredygtighed.
Med de gode tilskud er det kun en lille ekstra udgift.

  • 1
  • 1

...for at biomassen reelt reducerer CO2-udledningen markant.

Jeg synes vi bør skille tingene lidt ad.

1: Biomasse i form af træpiller har højest en brændværdi på linie med kul - snarere lidt lavere -, så ved det nuværende energiforbrug er der ikke noget at hente på CO2 regnskabet ved at erstatte kul med biomasse.
2: Fordelen ved biomasse er, at "recyclings frekvensen" for CO2 med biomasse kun er op til et par hundrede år ( skovene skal vokse op igen), hvilket målt med en geologisk målestok er det samme som nul, mens kulreserverne repræsenterer et meget længere forløb af størrelsesordenen millioner af år.

3: DVS, at skulle det lykkes at erstatte kul med biomasse, vil det først reducere CO2 - indholdet i atmosfæren om op mod 200 År.

Helt ærligt - Der er efter min mening ren "science fiction".

  • 2
  • 2

3: DVS, at skulle det lykkes at erstatte kul med biomasse, vil det først reducere CO2 - indholdet i atmosfæren om op mod 200 År.

Her ville det være på sin plads med lidt referencer til dine påstande.

Hvis du bl.a. havde deltaget i den nyeste IDA Energi konference om bæredygtige biobrændsler, ville du have erfaret, at meget biobrændsel har ca. 1 år "genindtjeningstid" - her kan først og fremmest nævnes halm. Nogle har decideret negativ indtjening, dvs. det bør benyttes her og nu og giver en dobbelt effekt.

Selv træ fra ordentlig skovdrift har ganske korte omdriftstider og dermed kort "CO2 gæld".

200 års carbon gæld har jeg endnu ikke hørt om, men det er kendt at de værste områder er i boreale landområder i Nordrusland og Canada. Her kan vi ifølge min hukommelse ramme knapt de 100 år, hvilket naturligvis ikke er acceptabelt.

Det er derfor branchen selv har opstillet nogle kriterier, så de ikke begår fejl.

Jo kortere tid biomassen er om at reproducere sig igen, des mindre er chancen for at begå fejl. Jeg minder igen om, at halm har ca. et år, så måske man skulle fokusere endnu mere på denne biomasse, som problemerne til trods har vist endog meget gode driftsresultater på værker, som idag er op til mere end 20 år gamle.

  • 1
  • 0

Hvis du bl.a. havde deltaget i den nyeste IDA Energi konference om bæredygtige biobrændsler, ville du have erfaret, at meget biobrændsel har ca. 1 år "genindtjeningstid" - her kan først og fremmest nævnes halm. Nogle har decideret negativ indtjening, dvs. det bør benyttes her og nu og giver en dobbelt effekt.

Man kan da godt fjerne halmen, men man kan ikke i en uenelighed fjerne afgrøder fuldt og helt fra landbrugets jorde, uden det har indflydelse på jordens humus, kulstofindhold og dyrkningsegenskaber.

Selv træ fra ordentlig skovdrift har ganske korte omdriftstider og dermed kort "CO2 gæld".

Og det er så minimalt hvad der er at hente fra skoven på den måde! 1 -2 Mio m3 årligt i DK se http://www2.sns.dk/udgivelser/2002/87-7279...

200 års carbon gæld har jeg endnu ikke hørt om, men det er kendt at de værste områder er i boreale landområder i Nordrusland og Canada. Her kan vi ifølge min hukommelse ramme knapt de 100 år, hvilket naturligvis ikke er acceptabelt.

Nej 200 år er nok i den lave ende! De enorme skovarelaer som fældes i dag i verdens skove og ender i de danske fjernvarme- og kraftværker og hvor jordarealerne efter træet er fældet omlægges landbrugdrift eller bebygges her er de 200 år nok lidt optimistisk før kulstofkredsløbet er i balance igen. Det realistiske er nok at det aldrig sker.

Der nedlægges i dag 5 mio ha skov årligt som aldrig genskabes eller genplantes, hvor den danske efterspørgelse efter træ kun vil forstærke denne skovrydning, og flytte kulstof op i atmosfæren hvor det herefter vil være til tid og evighed.

  • 0
  • 2

Det er meget forkert! De Europæiske skove er langt bagefter, de øverige skove i verden, i forhold til den rovdrift på træ og udryddelse af skovarealer der er sket i det 18 og 19 århundrede i Europa.

Se f.eks. http://www.b.dk/danmark/middelalderens-byg...

@Niels Hansen
Som altid så kniber det med at få styr på dine forudsætninger.
Og din viden på dette område er åbenlyst ikke opdateret.

De sidste 20 år er vedmassen i det danske skovareal vokset med 76 %
De sidste 20 år er vedmassen i det europæiske skovareal vokset med 28 %
De sidste 20 år er vedmassen i nordamerikas skovarealer vokset med 11 %
(Kilde: Københavns Universitet, Skov og Landskab)
Alene i Nordamerika er den årlige vedtilvækst mere end 10 gange større end hele Europas nuværende biomasseforbrug.
Nordamerika og Europa oplever et markant fald i efterspørgslen efter træ til papirproduktion.
I 2020 forventes 96 % af alt træ anvendt til industriel produktion til byggeri, boliger osv. De resterende 4 % kan f.eks. dække hele Europas nuværende forbrug af træpiller.

Der er således IKKE nogen CO2 gæld - snarere tværtimod.

Der er megen forvirring omkring opgørelsesmetodikker for biomasse. Så man glemmer skovenes naturlige carboncyklus som altid kører hvad enten man bruger træet eller ej. Det vil sige at træet altid vil blive omsat og frigivet som CO2.

Kom nu ud og nyd den danske natur og skovarealer, der bliver mere og mere.

  • 1
  • 0

Som altid så kniber det med at få styr på dine forudsætninger.

Det kniber som sædvandlig for vor mand på Fyn omkring at ha' styr på forudsætningerne..

Bare siden syttenhundredetallet er skovarealet, i forhold til i dag, halveret, se http://www2.sns.dk/udgivelser/2002/87-7279...

Vedmassen i de danske skove er i dag 74 mio m3 = 37 Ton træ = 148 Twh energi.

Det tager herefter 1,5 år for de danske kraft- og fjernvarmeværker at brænde den samlede vedmasse af.

  • 0
  • 2

Det kniber som sædvandlig for vor mand på Fyn omkring at ha' styr på forudsætningerne..

Bare siden syttenhundredetallet er skovarealet, i forhold til i dag, halveret, se http://www2.sns.dk/udgivelser/2002/87-7279...

Vedmassen i de danske skove er i dag 74 mio m3 = 37 Ton træ = 148 Twh energi.

Det tager herefter 1,5 år for de danske kraft- og fjernvarmeværker at brænde den samlede vedmasse af.

Jo men skal vi tilbage til syttenhundretallet, så er der jo trods alt nok sket en vis udvikling siden.
Også inden for den danske befolkningsudvikling og energibehov.
Og dit eget link angiver at der er sket en stor skovrejsningsindsats gennem de sidste 200 år, som har øget skovarealet til i dag at dække ca. 486.000 ha (473.000 ha bevokset) svarende til 11% af landets samlede areal. Skovarealet er gennem de seneste år øget med ca. 2.500 – 3.000 ha årligt gennem såvel offentlig som privat skovrejsning.
Jeg vil gerne have afklaret om du mener, at der er fejl i Københavns Universitets opgørelser ?
Og om du er bekendt med potentialet for biomasse i Danmark ?

  • 3
  • 0

I følge linket her se http://www2.sns.dk/udgivelser/2002/87-7279... så er der mulighed for 1 - 2 Mio m3 tilvækst i skoven, når man ser på hvad der er realtisk at udtage af skoven.

2 Mio m3 er 4 Twh energi. Forbruger Fynsværket ikke alene 6 Twh årligt.

Det er alt for pessimistisk. Og kun for skovbruget alene.
Den nationale biomasseplan opererer med 125 PJ uudnyttet biomasse.
Force har tidligere opgjort det uudnyttede biomassepotentiale til 123 PJ for landbruget og 38 PJ for skovbruget.

  • 0
  • 0

Det er alt for pessimistisk. Og kun for skovbruget alene.
Den nationale biomasseplan opererer med 125 PJ uudnyttet biomasse.
Force har tidligere opgjort det uudnyttede biomassepotentiale til 123 PJ for landbruget og 38 PJ for skovbruget.

I 2012 var forbruget alene til vejtransport 156 Pj. Hvis den øvrige transportsektor skal være fossilfri og herunder energiforbruget i industrien skal være fossilfri hvordan skal det ske med de beskedne mængder biomasse.

  • 0
  • 2

Citat fra omtalte rapport:

På den korte bane (frem til 2020) må man, udover indfasning af hybridbiler, forvente at der er tale om
nichemarkeder for de tidlige alternative drivmidler, som elbilerne. På mellemlangt sigt (2020-2035) kan der
både være tale om rene biobrændstofbiler og biogas3
og elbilerne med en mere markant rolle på markedet.
På den lidt længere bane (2035-2050), vil biogas og brint også spille en rolle.
Blandt busser og lastbiler er det primært bio-diesel og gas-baserede løsninger, der ventes at kunne vinde
ind, men elbusser er også et alternativ, der allerede i dag vinder terræn. Primært blandt bybusdrift frem
mod 2020, og på mellemlangt og langt sigt.

Altså en betydelig del af den tunge transports brændstoffer tænkes at komme fra biomasse, via biogas, biodiesel mm.

  • 0
  • 2

@Jakob

Hvor stor en del af landets biomasse vil det være hensigtsmæssigt at lægge beslag på til fjernvarme de næste mange år, og jo altså heri indbefattet det overforbrug kraftvarmeværker de har af brændsler når de skal yde fjernvarme, i forhold til rene el-produktionsenheder som kun yder den strøm som er brugbar...

@Niels

Allerede i første linje af dit spørgsmål går det galt !
Der er ingen, som har sagt at vi udelukkende skal anvende dansk biomasse.
Sverige har jo f.eks. en årlig tilvækst på over 100 millioner m³ træ alene.

  • 1
  • 0

@Jakob

JO men 100 mio m3, det er noget med 12 m3 træ pr. svensker så har de da ikke noget overskud der kan sendes til Danmark!!!

100 m3 ~200 TWh iht. din egen opgørelsesmåde ?
Husk nu på at svenskerne også har masser af vand- og a-kraft.
Og så vidt jeg husker så har du ikke nogen skrubler over at modtage vand- og a-kraft fra vore nabolande.

  • 1
  • 0

@Niels
Man kunne lige så godt sige at skovarealet var 4 doblet i forhold til 1800 tallet, det var det med forudsætningerne.
Biomasse er fint lige nu, men i 2050 er der givet andre energiformer der har taget over.

  • 1
  • 0

@Niels
Man kunne lige så godt sige at skovarealet var 4 doblet i forhold til 1800 tallet, det var det med forudsætningerne.
Biomasse er fint lige nu, men i 2050 er der givet andre energiformer der har taget over.

@Christian

Lige for at sætte propurtionerne på plads!

Ålborg Portland bruger over 2 Twh energi til ovne årligt, som overvejende kommer fra kul i dag. Bare ARLA's mælkepulver-fabrik Arinco i Videbæk omsætter op til 90 mio m3 naturgas årligt eller 1 Twh. Skjern Papirfabrik omsætter under 100.000 Mwh procesenergi årligt.

Alene når disse tre virksomheder har erstattet naturgas med biomasse så er en betydelig del af landets 'reserver' opbrugt..

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten