Brændstofforbrug fra europæiske biler er 40 procent højere end testresultater

Kløften mellem de officielle tal for brændstoføkonomien for biler i EU og bilernes reelle forbrug er på hele 40 procent. Det viser en ny opgørelse fra organisationen International Council on Clean Transportation (ICCT).

Den nye undersøgelser lander i kølvandet på sagen om en lignende uoverensstemmelse mellem NOx-emissionstests og udledning i praksis hos Volkswagen, som blev udløst af en anden undersøgelse fra netop ICCT.

Organisationen forsker løbende i bilers brændstoføkonomi og konkluderer i den nye undersøgelse, at der siden 2001 er sket en firedobling i uoverensstemmelsen mellem bilernes officielle brændstoføkonomi og deres reelle forbrug. Uoverensstemmelsen svarer i dag til en øget årlig udgift på 450 euro pr. køretøj, svarende til 3.354 kroner.

»Vi har analyseret data fra over en halv million biler fra seks europæiske lande, og alle datakilder bekræfter, at kløften mellem markedsføringstal og den virkelige verden har nået historiske højder,« siger Uwe Tietge, forsker ved ICCT og leder af undersøgelsen, i en pressemeddelelse.

»Da vi offentliggjorde vores første undersøgelse i 2013, var kløften i løbet af ti år vokset fra omkring 10 procent til omkring 25 procent. Den er nu steget til 36 procent for personbiler og 45 procent for firmabiler,« siger Tietge.

Uoverensstemmelsen mellem den officielle brændstoføkonomi og bilernes reelle forbrug i EU. (Grafik: ICCT) Illustration: ICCT

ICCT belyser også årsagerne til den tiltagende uoverensstemmelse mellem tallene:

»Omkring tre fjerdedele af divergensen mellem laboratorietestresultater og kørsel i den virkelige verden kan forklares ved, at bilproducenterne udnytter smuthuller i den nuværende forordning,« supplerer Peter Mock, adm. direktør for ICCT Europa.

Bilproducenterne kan eksempelvis forberede dækkene til tests eller oplade bilens batteri til formålet. Ingen af delene er vel at mærke i strid med reglerne, men resultatet bliver ikke retvisende, konkluderer ICCT.

Yderligere en fjerdedel af kløften mellem tallene kan tilskrives teknologier, der har en større effekt på brændstofforbruget under laboratorietests end under de daglige køreforhold. For eksempel stop-start-teknologi, men også mere lavpraktiske brændstofbesparelser som at slukke for bilens aircondition under laboratorietests.

Den nye rapport fra ICCT kan downloades her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Uanset hvad er det da altid rart at der kommer noget data på. Mange tænker måske ikke over det, eller tror måske at de blot har en for tung speederfod, kører for meget køkørsel eller at de på en eller anden måde ikke er typiske.

40% er jo en voldsom afvigelse, så det overrasker faktisk mig, og jeg er da bilejer.

  • 1
  • 2

Hvad med speedometre, der altidviser for meget? Og hvad med brændstofforbruget? Kan man stole på de elektroniske data?

  • 5
  • 0

Så er det vel på tide, at de sætter afgiften op på disse biler og afgift ned på gamle biler - smil - men det kan skat vel heller ikke finde ud af?

  • 3
  • 0

Det synes jeg også!

Min den ældste bil kan man simpelthen ikke få til at bruge så meget benzin, som den skal ;-) Forurene kan den heller ikke i et tilstrækkeligt omfang...

Men, SKAT de skal alligevel have betaling for det hele.

Hvad med at man betaler for det bilen faktisk gør!

  • 5
  • 0

40% er jo en voldsom afvigelse, så det overrasker faktisk mig, og jeg er da bilejer.

Også mig, jeg får mindst 10% mere end lovet, men mit kørselsbehov svarer ret godt til urban + extra-urban, blot med mindre end de fire gange vægtning urban har i combined tallet. Så det giver s'mænd udmærket mening.

Hvis nogen får 40% mindre end lovet, er kørselsmønstret helt anderledes end normen eller også skal der kigges i spejlet for at se fejlen.

https://en.wikipedia.org/wiki/New_European...

  • 2
  • 1

Hvad med at man betaler for det bilen faktisk gør!

Det kunne klares overmåde simpelt ved simpelthen at hælde alle afgifterne over på brændstoffet i stedet, og fjerne registrerings og ejerafgift.

Så ville der pludselig blive et helt andet incitament for at lette foden fra speederen, og et langt større pres på producenterne for vitterlig at lave nogle økonomiske biler.

Det ville også sidestille el og benzinbiler, hvor afgift på benzin udgør ca. 50% af prisen, hvorimod afgiften på el ligger på omkring 80% af prisen.

  • 13
  • 1

Får elbiler billigere el? - Vi andre betaler noget med 2.30 kr el koster altså kun noget med .28 kr - såh, det med de 80%??? - Hvor kom den lige fra?

  • 0
  • 5

Får elbiler billigere el? - Vi andre betaler noget med 2.30 kr el koster altså kun noget med .28 kr - såh, det med de 80%??? - Hvor kom den lige fra?

El koster nu lidt mere end 28 øre, som er den rene elpris uden transport, abonnement mv. - samlet set ligger afgifter og moms på ca. 80% (give and take, det var også derfor jeg skrev ca!).

Under alle omstændigheder var min pointe bare, at elbilbrugerne faktisk betaler mere i afgift på "brændstoffet", end man gør med diesel og benzin.

  • 9
  • 1

Stort set alle biler har motorer, der yder langt mere, end der er behov for. En almindelig familiebil i dag har jo en 100-120 hk, og kan køre tæt på eller over 200 km/t. Det er da fuldstændigt sindssygt, at markedet i den grad henvender sig til drengerøve og HHHNN-HHHNN-typer. En 1-liters motor med 60-70 hk er rigeligt til alles behov, undtagen dem med en HHHNN-HHHNN-indstilling til det at køre bil, og dem kan vi ikke komme hurtigt nok af med på vejene. Hvis de ikke kan finde ud af at vokse op, kan de melde sig ind i en motorklub, og deres drengerøvsbiler burde kun få lov til at køre på lukkede baner.

  • 6
  • 16

Min Renault Clio fra 2010 afviger kun 3-4% fra det officielle forbrugstal (96 tankninger, https://www.spritmonitor.de/en/detail/4336...). Det er da ikke så galt. Men stol aldrig på kørecomputeren...

Der er muligvis stor forskel. Men det største faktor tror jeg nu sidder bag rattet. De 3 stk. VW, som jeg har haft, har fint holdt sig omkring eller over Euro snittet ifølge fabrikkens oplysninger. Men ellers kan man jo altid tjekke de i praksis opnåelige forbrugstal på http://www.spritmonitor.dehttp://www.sprit...

  • 1
  • 1

Kørecomputeren i min bil (Honda Accord) er pessimistisk.

Jeg holder nøje øje med mit forbrug - kørte Km og hvor meget jeg tanker. På sidste tankfuld kørte jeg 20,1 Km/L mens computeren sagde 5,3L/100 Km.

Der er jeg faktisk ikke utilfreds med :)

  • 3
  • 1

Det er da useriøst at forsøge at forklare 30 af de 40% som snyd (kreativitet) fra bilfabrikanter side og de sidste 10% som noget med at koble klimaanlæg til osv.

I virkeligheden er det jo folk, der generelt ikke kan køre bil ordentligt. FDM fortæller, at erfaringen viser, at folk i gennemsnit kan spare over 20% brændstof blot ved at komme på et 4-timers kursus.

De næste cirka 15% skyldes, at man i virkeligheden kører med større gennemsnitshastighed end i testen - bl.a. bruger det ekstra meget, når man kører hurtigt på motorvej. Og så noget med klimaanlæg m.v.

Der er givetvis mindre end 5%, der kan tilskrives bilfabrikanternes kreativitet (taper revner til, pumper hjul ekstra, afmonterer generator, m.v. under testen).

  • 2
  • 5

Undskyld et lille opstød, men prefikset i SI-systemet for tusinde er lille k og ikke store K, som normalt betyder Kelvin.

Således hedder det km for kilometer og kg for kilogram.

Jeg synes bare at vi lige så godt kan bruge de rigtige enheder, håber ikke det bliver taget ilde op.

  • 7
  • 0

60-70hk er nok lige i underkanten når hestetraileren er læsset eller campingvognen skal til Italien. Men nu er jeg også Nordjyde - heroppe kan politiets civilvogne let genkendes da de mangler anhængertræk.

Jeg mener i øvrigt at have læst, at den højeste effektivitet på en bilmotor opnås ved 70-80% belastning. Motorvejskørsel med 130km/t kræver en del kræfter - de små motorer kommer nemt på overarbejde.

For mig er der ingen tvivl om at den største synder ift. brændstofforbrug skal findes i kørestilen. Manglende afstand til forankørende, som konstant kræver opbremsninger og acceleration, er nok en af de kørefejl som koster mest på brændstofbudgettet.

  • 9
  • 0

Alter käse - som de siger syd for grænsen. Det her har miljøbevægelserne sagt i årtier, men er hver gang blevet gjort til grin. Spændende hvilken gammel "nyhed" medierne næste gang vil grave frem.

  • 7
  • 0

Hvis de ikke kan finde ud af at vokse op, kan de melde sig ind i en motorklub, og deres drengerøvsbiler burde kun få lov til at køre på lukkede baner.

Sådan noget må du ikke skrive i dette forum. Du kan også spare 33% brændstof ved at sænke hastigheden 20%. Men sig det endelig ikke højt, det bliver du bare SÅ upopulær på!

I øvrigt viser de fleste speedometere for meget. Mit viser 110 når jeg kører 100km/t Er der nogen der ved om kilometertælleren så også viser for meget, det ville jo være logisk... ???

  • 1
  • 2

Det bringer vemodige minder om de første biler, jeg kørte i i 80'erne. Dengang var det tidens bilteknologi. Der er sket lidt siden - bortset fra at vore dages mikroblikæsker med så små, ubrugelige motorer har endnu sværere ved at overholde deres opskruede forbrugstal. Prøv at holde 130 km/t på en motorvej i sådan en æske. Og prøv at fylde 4 passagerer og deres baggage ind i æsken. Hvis det lykkes, vil passagerernes klagen og protester langt overdøve tanken om den ekstremt dårlige brændstoføkonomi. O/T omkring brugsværdi: Prøv at binde en trailer i bagenden... nårh nej, det kan man slet ikke. Og prøv at køre galt i blikæsken. Vi lever i 2015...

  • 3
  • 4

<>

<<Sådan noget må du ikke skrive i dette forum. Du kan også spare 33% brændstof ved at sænke hastigheden 20%. Men sig det endelig ikke højt, det bliver du bare SÅ upopulær på!>>

I blander (heste)-pærer og æbler. Hvad enten man kører i en brændstoføkonomisk eller brændstofslugende bil, vil man altid kunne spare brændstof ved at køre fornuftigt i modsætning til at køre ufornuftigt. Overordnet set: Ved at køre i en bil, der har en unødvendigt stor motor, brænder man brændstof af til ingen nytte (bortset fra, selvfølgelig, drengerøvseffekten, at man kan prale med sin bils (unødvendige) hestekræfter).

Hvorfor laver VW de her fiksfakserier med softwaren til partikelfilteret? Mon ikke det er ret sandsynligt, at det er for på den ene side, at kunne prale af at have en "ren" dieselmotor når den testes for partikeludledning, og på den anden side, at kunne prale af at motoren har så og så mange hestekræfter, når den testes på vejen, hvor softwaren belejligt slår over i et andet mode, som prioriterer effekt frem for ren udstødning.

  • 2
  • 2

<<Prøv at holde 130 km/t på en motorvej i sådan en æske. Og prøv at fylde 4 passagerer og deres baggage ind i æsken. Hvis det lykkes, vil passagerernes klagen og protester langt overdøve tanken om den ekstremt dårlige brændstoføkonomi. O/T omkring brugsværdi: Prøv at binde en trailer i bagenden... nårh nej, det kan man slet ikke. Og prøv at køre galt i blikæsken. Vi lever i 2015...>>

Vi lever i den grad i 2015, og næste år (surprise!) lever vi i 2016. Og vi skal i fremtiden nedbringe udledningen af CO2. Mens vi venter på at el-bil konceptet kommer på plads især mht. rækkevidde og hurtig-ladestationer må vi downscale. En motor på 1 liter med 70 hk, har en litereffekt på 70, hvilket er en realistisk effekt m.h.t. hvor meget en motor skal belastes og samtidig være holdbar. Og 70 hk er rigeligt til at drive en mellemklassebil - ikke en blikæske - med 4 passagerer (Golf eller Passat fx) frem på motorvejen med 130 km/t selv op ad bakke. Og m.h.t at køre med trailer: Dér må man altså ikke køre over 80 km/t, og de 70 hk er også i det tilfælde rigelig kraft til fremdrivning.

Hvis man vil have en bil, der kan køre over 200 km/t, er det enten pga. drengerøvs-effekten, eller, hvis man har tænkt sig rent faktisk at køre så hurtigt på offentlig vej, ja, så er det sag for færdselspolitiet.

  • 3
  • 3

Mht til trailer var min pointe at på de fleste undermotoriserede motorkøretøjer, kan/må de slet ikke monteres, så et tilladt hastighed irrelevant. Og nej, 70 hk er ikke tilstrækkeligt til en fuldt lastet mellemklassebil, med mindre man vil udfordre trafiksikkerheden ved at køre 80-90 km/t og samtidig have en ekstremt dårlig brændstoføkonomi. Disse legetøjsmotorer har ikke moment nok til andet end bykørsel.

  • 3
  • 7
  1. Kører man med støt fart 130 km/t på plan vej, er det kun luft- og rullemodstand, der skal overvindes, og det kræver 25-30 hk for en mellemklassebil som fx en Golf. Til rådighed er der altså ca. 40-45 hk. til når det går op ad bakke.
  2. Det er ved delbelastninger, at en motor har dårligst økonomi, fordi den ved delbelastning ikke har optimal forbrænding af brændstoffet.
  • 2
  • 2

Har en Citroen C5 Tourer (stationcar) der er købt brugt. Motoren er en diesel på 2,0 l. Næste nyere årgang har væsentligt flere heste og bedre økonomi, på papiret. Næsten samme bil, samme motor. Gad vide om denne "optimering" af målingerne er forskellen. M.h.t. benzinøkonomi så er EU tallet 16,7 km/l for min model. I praksis kører jeg 17,8 km/l. Jeg forsøger at køre rimeligt økonomisk. Den kører omkring 22 km/l på flad vej ved 110 km/t. I øvrigt viser speedometer også rigtigt indenfor 2 km/t.

Kan tydeligt se, at det der rigtigt koster er vindmodstand, d.v.s. hastighed og en tung speeder fod.

Havde i 1980'erne en Nissan Sunny, der var optimeret m.h.t. benzinøkonomi. Den havde en 1,5 l overkvadratisk motor og var lavet i hårdt trukket plade. Skulle være så let som muligt. Vejede omkring 1050 kg. Den kørte i praksis omkring 15 km/l i snit. Alt dette tyder på, at bilfabrikkerne har oppet sig.

Som barn kørte en Volvo omkring 7 -8 km/l. Det var der ingen der øffede over den gang.

  • 0
  • 1

Hvad med speedometre, der altidviser for meget? Og hvad med brændstofforbruget? Kan man stole på de elektroniske data?

Det er et lovkrav, at et speedometer ikke må vise for lidt, altså viser det lidt for meget op til 10%. Nogle mærker viser mere end andre, måske for at glæde føreren. En GPS er til gengæld meget præcis i sin måling. Her kan du se fejlen i speedometeret. Km tælleren passer normalt ret præcist men kan ikke tage højde for variation i dæktype. Vinterdæk er normal lidt større end sommerdæk. Forbruget, i middel, opnår man ved aflæsning af liter tanket, og km kørt når man tanker. Øjebliksforbruget, der ofte kan vises for moderne biler, passer formodentligt rigtigt godt. Det største problem er her at det aktuelle forbrug svinger ret voldsomt afhængigt at om man kører op / ned af bakke (se tydeligt) om der er med / modvind og om man accelererer / kører lige ud.

  • 1
  • 0

En motor på 1 liter med 70 hk, har en litereffekt på 70, hvilket er en realistisk effekt m.h.t. hvor meget en motor skal belastes og samtidig være holdbar. Og 70 hk er rigeligt til at drive en mellemklassebil - ikke en blikæske - med 4 passagerer (Golf eller Passat fx) frem på motorvejen med 130 km/t selv op ad bakke. Og m.h.t at køre med trailer: Dér må man altså ikke køre over 80 km/t, og de 70 hk er også i det tilfælde rigelig kraft til fremdrivning.

Jeg garanterer for, at en motor på 70 hk. ikke er nok til at trække 1,9-2,0 tons hestetrailer, uanset om det er med 50 eller 80 km/t. Og om det er op ad Ejer Bavnehøj eller ad en lige flad landevej. Og om det er i stille vejr eller i modvind. Medmindre det er en 4-5 liters afsindigt langsomtgående diesel med højt, højt moment - men det er det nok ikke. Den slags motorer (som type) laves stort set kun til kampvogne i dag (omend vi der er ude i noget 47-48-liters V12-noget med 1500 hk og et beskedent moment i omegnen af 5000 NM).

Min gamle SAAB 9000 med den mindste 2,0 CSi motor (130 hk, vist cirka 180 NM/4500 ø/min) måtte trække 1,8 ton - en gang løb den tør for damp i modvind på en flad landevej med hestetraileren på slæb i en grad, så jeg måtte ned i 3. gear for at holde bare 65-70 km/t. Jeg tror, den gik en 4-5 km/l dér. Jeg tør ikke engang tænke på, hvad en Golf-størrelse bil med en 70 hk/120 NM 1,2 liters havde kunne stille op.

Citroën lavede i øvrigt en gang en "spareudgave" af deres Visa, som var velsignet med den to-cylindrede luftkølede boksermotor fra 2CV/Dyane. Jeg kan ikke huske, om den i teorien var mere økonomisk end dens bedre motoriserede søskende, men i praksis brugte den vist nærmest dobbelt så meget benzin. Undermotorisering er ikke bare noget, Brian i den sænkede Golf IV taler om.

Overmotorisering findes da, det er ikke det.

  • 3
  • 2

<>

Irrelevant. Når du er oppe i så tunge læs, er du oppe i lastvognsområdet, og om det sker med en hestetrailer trukket af en stor SUV, eller en lastvogn indrettet til at transportere heste, er i den forbindelse ligegyldigt.

Hvem er jeg oppe imod her? Hestemafiaen? Fatter I ikke pointen, at alt for mange kører i biler med alt for mange hestekræfter udelukkende pga. drengerøvs-blær? Eller er der tale om træghed i hjernen? Måske ét og samme symptom (hæ hæ).

  • 3
  • 2

@Chris Bagge: Hvis speedometeret viser for lidt, vil bilfabrikanterne få en flod af klager, når bilisterne blev snuppet for at køre for hurtigt. Det er den simple årsag til, at det viser for meget.

  • 1
  • 1

Det mest interessante er da, at der hver eneste gang er nogle der hårdnakket påstår, at de kører længere end fabrikkens angivelser.

Når man tænker på hvor mange krumspring fabrikkerne gør for at få det optimale resultat.

  • 2
  • 0

Da jeg købte bil for cirka 5 mdr. siden fortalte sælgeren mig, at forskellen mellem det på fabriksopgivne forbrug og det reelle forbrug er noget større for dieselbiler end benzinbiler. Nogen der kan be- eller afkræfte dette?

  • 0
  • 0

Angående fejlvisende speedometre: Min twingo lyver også bevidst med hastigheden; det pudsige er, at tager jeg hastigheden fra OBD-stikket med bluetooth til telefonen, er den enig med GPS-hastigheden.

Så har jeg prøvet et HUD-display fra Kina, også tilsluttet OBD,der også skulle vise omdrejningstallet. Det viser præcist den samme løgnagtige hastighed som bilens speedometer, så måske er der to kanaler i signalet: den rigtige og den løgnagtige.

Vil man have den ægte hastighed, og ikke vil bruge gps eller smartphone til det, kan man købe GPS-speedometre på ebay, til enten montering, sugekop eller projektion.

Det ideelle ville dog være at man kunne bruge gps-signalet til at kalibrere bilens speedometer med, da gps ikke altid viser korrekt ved dårlige modtageforhold.

  • 3
  • 0

Jeg har fornemmelsen af, at jo mere effektiviteten øges, jo større bliver forskellen. Det behøver ikke altid at være snyd, men kan være suboptimering af motoren til den kendte testprocedure, eller generelt, at mere effektive motorer vil være mere følsomme for kørestil og ekstra features.

  • 1
  • 0

Ah ja, jeg lever nok lidt op til stereotypen, jeg bruger det benzin i sparer! Se det fra den positive side, jeg lægger en del i statskassen både i afgift på bilen og benzin. Så kan i bygge vindmøller for de penge hvis i vil, bare jeg har min 300hk ;-)

  • 2
  • 3

Min bette bil bidrager vidst så forsvindende lidt til co2 kvoten. Hvis I vil skyde efter nogen, så gå efter Mærsk's skibe, store lastbiler og busser. I det hele taget er der vist andre lande der burde stå for skud. Hvad fylder vores co2 udledning ift. befolkningstal? En promille eller to? Det er som at forsøge at padle over Atlanten med en teske. I modvind. Hvis du sover bedre af det om natten, så går den betydeligt længere på literen end min gamle bil, trods den større motor :)

  • 1
  • 2

Undskyld Brian. Vi har selvfølgelig ikke selv noget ansvar for vores medmennesker, der er jo så mange, så det det betyder jo ikke noget hvad vi selv gør.

  • 0
  • 0

Vi har selvfølgelig ikke selv noget ansvar for vores medmennesker, der er jo så mange, så det det betyder jo ikke noget hvad vi selv gør

Dårligt formuleret. Det jeg mener er at alle de andre bør gøre noget ved sagen. Bare ikke jeg.

800 millioner mennesker der går sultne i seng i aften. Jeg kan alligevel ikke redde dem alle sammen, så derfor gør jeg ikke noget.

Det er ALTID de andres skyld, altid de andres ansvar. Det er en god holdning at videregive til vore børn!

  • 0
  • 0

For mig er der ingen tvivl om at den største synder ift. brændstofforbrug skal findes i kørestilen. Manglende afstand til forankørende, som konstant kræver opbremsninger og acceleration, er nok en af de kørefejl som koster mest på brændstofbudgettet.

Hvilket bliver ydeligere forstærket af at folket typisk sidder med mobilen op til hovedet eller sms'er under kørslen. Det moderne menneske magter tydeligvis ikke opgaven at fokusere opmærksomt på at kører bil. Overraskes til stadighed over at se håndværkere og erhvervsfolk generelt i større lastbiler, med mobilen oppe til øret med en hånd. det er 14år siden at jeg købte mit logitech headset og det virker stadig - ellers tager jeg ikke mobilen under kørsel. Gætter faktisk på at der er mange i dag, som slet ikke kan lide at kører bilen selv. De ser det nærmest som et onde der skal overstås. Og i så fald, er der slet ikke noget at sige til at trafikken ikke glider og økonomien ikke hænger sammen.

  • 0
  • 0

Min bette bil bidrager vidst så forsvindende lidt til co2 kvoten. Hvis I vil skyde efter nogen, så gå efter Mærsk's skibe, store lastbiler og busser.

I det hele taget er der vist andre lande der burde stå for skud. Hvad fylder vores co2 udledning ift. befolkningstal? En promille eller to? Det er som at forsøge at padle over Atlanten med en teske. I modvind.

Sjovt. Jeg har lige genhørt en senatsdebat om USAs handling på klimaområdet. Modstandernes hovedargument var at USAs udledning er så lille i forhold til Kinas, så ethvert tiltag ville svare til at padle over Stillehavet med låget fra en McDonalds sodavandbægre.

Sådan er det altid når man ikke vil gøre noget: Hvorfor skal jeg vaske om natten, når Brian kører i en stor bil? Hvorfor skal Brian spare op til en Tesla i stedet, når Maersk stadig sejler fragt? Hvorfor skal Maersk forsøge at gøre noget ved deres udledning (hvilket de jo rent faktisk gør) når USA har virkelighedsfornægtende senatorer? Hvorfor skal Senatet gøre noget, når Kinas Nationale Folkekongres ikke vil binde sig til internationale aftaler?

Man kan altid spørge hvorfor JEG skal fordre aben når den kan leve hos nogen med lidt flere bananer, lige indtil den havner hos en kæmpe, der ikke tøver et sekund med at kvase den. Og så kan du sige "Se, der var alligevel ikke nogen der ville aben det godt"

Forresten, biler står for fem gange så stor CO2 udledning som trafik på vandet og syv gange så meget som lufttrafik. Så du er del af en langt større del af problemet end Maersk.

Det er egentlig ikke fordi jeg egentlig synes du personligt skal slåes i hovedet over din CO2 udledning. Det er for omfattende et problem til at vi hver især skal stå med vores lille promille af ansvaret og hvad har vi ud af at to tredjedel af befolkningen har "ret" til at slå den sidste tredjedel i hovedet over deres manglende handling? Figurativ vold gavner jo alligevel ikke miljøet. Det er kun på det politiske niveau at de beslutninger som rykker ved det samlede billede kan tages, herunder hvor høje de klimarelaterede afgifter på køretøjer og deres brug skal være for at delmålet om transportsektorens SAMLEDE CO2 udledning skal være. Jeg ser mest problemet fra et aggregeret niveau, hvor meget politiktiltag ændrer vores samlede adfærd og har ikke noget at udsætte fordelingen af de individuelle bilvalg som er resultatet af det. Indenfor rammen af et samlet CO2 udslip fra privatbilismen skal der selvfølgelig være plads til store individuelle udsving. Til gengæld er jeg fuldstændig kold overfor al beklagelse over de store udgifter som de overordnede klimamål nødvendigvis må påføre dem som udleder mest CO2.

tl;dr: Selv om du kører en Hummer er du ikke et værre menneske end ham der kører en Leaf, bare du ikke hviner over den adfærdsregulerende merudgift, som er nødvendig for at færre har samme forbrugsvalg som dig.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten