Brændstof fossede ud af vingen på Dreamliner-fly

285 flypassagerer fik lidt af et chok, da de søndag skulle lette fra Bangkok med retning mod Norge. Det Boeing 787 Dreamliner-fly fra Norwegian, som de sad i, begyndte pludselig at lække brændstof midt på startbanen. Det skriver norske Nordlys.no.

En af passagererne om bord var dog så hurtig at fange episoden på video, som du finder et link til under denne artikel. Brændstof-lækket betød, at flyvningen mellem Bangkok og Oslo blev forsinket 19 timer. Dog skulle evakueringen i Bangkok lufthavn være foregået uden den store dramatik, skriver Nordlys.no.

Det var en stribe passagerer i flyets højre side, som pludselig kunne lugte 'benzin' i kabinen, hvorefter personalet og dernæst piloterne blev underrettet. Men da flere af passagererne begyndt at tage billeder af brændstoffet fossende ud af vingen, bad kabinepersonalet dem om at slette billederne, beretter Nordlys.no.

Billede taget fra den video, som en passager på flyet optog. Illustration: Skærmdump fra passager-video

Lasse Hagerupsen, der er norsk bankdirektør var med om bord, siger:

»Vi blev bedt om at slette de billeder, vi måtte have taget med vores mobiltelefoner.«

En anden af passagererne om bord, Ann Kristin Balto, fik sig også lidt af en forskrækkelse. Hun er dog ganske godt tilfreds med Norwegians service.

»Så snart flyet blev aflyst, blev vi betjent ganske fint. Men Norwegian har ikke aftaler med andre flyselskaber i forbindelse med aflysninger af egne fly. Det skaber problemer,« fortæller Ann Kristin Balto til norske Nordlys.no.

Angiveligt er det en fejl i en ventil i flyets vinge, der fik brændstoffet til at fosse ud på kørebanen i Bangkoks lufthavn. Derudover er Norwegian ganske sparsom med oplysninger i sagen. Det norske lavprisselskab slår dog fast, at det ikke er firmapolitik at bede passagerer om at slette eventuelle billeder af den type episoder.

Flere problemer

Norwegian har haft store problemer med sine Dreamliner-fly, som selskabet står til at få leveret otte styk af. I september måtte Norwegian pille et af flyene ud af drift, og det strandede derfor netop i Bangkok på grund af problemer med de hydrauliske pumper.

Også andre flyselskaber har oplevet tekniske vanskeligheder, som begyndte med Dreamliners lithium-ion-batterier. Problemerne gjorde, at flyet var helt groundet en periode, mens batteripakken blev designet om.

Alligevel måtte Japan Airlines i sidste uge holde en Dreamliner på jorden på grund af problemer med flyets lithium-ion-batterier. Ifølge flyselskabet opdagede en mekaniker røg uden for et vindue i cockpittet, kort før flyet skulle lette fra Tokyo. En inspektion afslørede, at en ventil i en af batteriets otte celler var blevet aktiveret og havde sprøjtet væske ind i den container, cellerne er pakket ind i. Ventilerne er designet til at reagere på overtryk i cellerne.

Du kan se videoen med brændstoffer fossende ud af Dreamliner-flyets vinge i Bangkok gennem på dette link.

Kilde Nordlys.no
Emner : Fly
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

det er et spørgsmål om tid inden en dreamliner styrter til jorden skrot dem skrot også de amerikanske F-35 kommer de til danmark bliver det den største skandale forsvaret har haft og de har haft mange skandaler som allerede har kostet mange milliarder

  • 0
  • 0

Det er det heller ikke,Det er damp drevet Benzinet bruges til at fyre under dampkedlen som iøvrigt er placeret i bagagerummet,det er derfor de har problemer med røg i kabinen e.t.c.

  • 0
  • 0

Sådan går det når en ikke fly kyndig journalist skal skrive om et emne han intet ved om. Det er også derfor at "Benzinen" (jetfuel/brændstof) løb ud på "kørebanen" (taxiway/rullebane) i Bangkoks lufthavn.

Og nej, det var heller ikke midt på startbanen at det skete. Den blå lampe på billedet indikerer at der er tale om en taxiway/rullebane.

Og nu vi er ved det:

"De gjorde, at flyet var helt groundet en periode…."

Jeg vidste ikke at et fly kunne være halvt groundet, hvilket man kan komme til at tro når det i dette tilfælde var helt groundet.

Ved godt det hører til i småtingsafdelingen, men gør dog lidt at skribenten mister sin troværdighed.

  • 0
  • 0

Den bensin som idag används till bilar består till stor del av nafta som också är en beståndsdel i det jetbränsle som används till de flesta kommersiella jetplan. Därför är lukten ganska lik och det kan vara svårt att skilja på bensin och jetbränsle.

I utlandet är det vanligare med bensinsorter som består av raffinerad bensin med högre bensenhalter och de luktar mer "bensin" som vi är vana vid.

  • 0
  • 0

".....så hedder det rullevej i dansk fraseologi."

Ikke ifølge ordbogen:

"rullebane: bane, oftest med asfalt- eller betonbelægning, beregnet til kørsel med fly til og fra start- og landingsbaner, flyopstillingspladser, hangarer mv."

  • 0
  • 0

Ikke ifølge ordbogen: "rullebane: bane, oftest med asfalt- eller betonbelægning, beregnet til kørsel med fly til og fra start- og landingsbaner, flyopstillingspladser, hangarer mv."

Nu er ordbogen ingen autoritet indenfor luftfart, hvilket selv piloter i Forsvaret burde vide. :-P

Jeg ser din ordbog og forhøjer med BL 7-14 bilag 2, taxiway=rullevej.

At du har fået +7 for dit indledende sludder og Michael Joahnsen har fået -2 for sin korrekte rettelse af dit sludder, siger jo alt.

Jeg citerer dig lige igen:

Ved godt det hører til i småtingsafdelingen, men gør dog lidt at skribenten mister sin troværdighed.

  • 0
  • 0

Sådan går det når en ikke fly kyndig journalist skal skrive om et emne han intet ved om.

Hvis man skal tage journalisten en anelse i forsvar, så gengiver han passagerernes beretning:

Det var en stribe passagerer i flyets højre side, som pludselig kunne lugte 'benzin' i kabinen, hvorefter personalet og dernæst piloterne blev underrettet

Passagererne kan sikkert ikke kende forskel på forskellige brændstofdufte, det er i og for sig også irrelevant. De handlede som de skulle, ved at alarmere personalet.

Men man undrer sig over Norwegian stadig ikke har en backup-plan, hver gang de flyver med 787.

  • 0
  • 0

Nu er ordbogen ingen autoritet indenfor luftfart, hvilket selv piloter i Forsvaret burde vide. :-P

Så sandt så sandt, MEN, for der er altid et men; Ordbogen har autoritet indenfor det danske sprog (og Forsvaret som vi skal se om lidt).

Jeg ser din ordbog og forhøjer med BL 7-14 bilag 2, taxiway=rullevej.

Jeg ser udelukkende dette som en kendsgerning af at BL 7-14 er en stor gang civilt slinger (som det hedder sig i Forsvaret) ;-) Hvorfor kalder jeg det civilt slinger? Jo, medarbejderen(e) ved SLV (som det hed dengang BL 7-14 blev skabt, har sikkert ikke ulejliget sig med at undersøge om der fandtes et ord på dansk som kunne modsvare ordet "taxiway". I stedet valgte han (de) den nemme løsning og opfandt deres eget ord = rullevej.

Når jeg læser i FTK BST 152.2 kap. 12 (Blivende bestemmelser med relation til flyvning, dvs. Flyvevåbnets BL'er om man vil), så hedder det "Rullebaner". Flyvevåbnet har åbenbart ikke fundet det nødvendigt at opfinde et nyt ord for noget der allerede fandtes.

Når det så er sagt, så anerkender jeg (efter samtale med 2 civile flyveledere) at det ude i den virkelige verden hedder "rullevej" på dansk, men at de alle kender til (og forstår) ordet "rullebane".

At du har fået +7 for dit indledende sludder og Michael Joahnsen har fået -2 for sin korrekte rettelse af dit sludder, siger jo alt.

Jeg citerer dig lige igen:

Ved godt det hører til i småtingsafdelingen, men gør dog lidt at skribenten mister sin troværdighed.

Om det at jeg er flasket op i en anden flyveverden end dig (Fredrik) og Michael, gør mig mindre troværdig, blot fordi jeg kender de regler og betegnelser som jeg som militærpilot flyver efter, skal jeg lade andre vurdere. Jeg har da trods alt ikke har fået et -1 fra dig (endnu)….. ;-)

PS. Jeg glæder mig dog over at der også i den civile verden er piloter der kender deres BL'er.

  • 0
  • 0

Om det at jeg er flasket op i en anden flyveverden end dig (Fredrik) og Michael, gør mig mindre troværdig, blot fordi jeg kender de regler og betegnelser som jeg som militærpilot flyver efter, skal jeg lade andre vurdere. Jeg har da trods alt ikke har fået et -1 fra dig (endnu)….. ;-)

Nu omhandler nyheden et civilt luftfartøj i en civil lufthavn, så al udenomssnakken ender vel blot med konstateringen af, at bastante udsagn kan ende med at bide nogen i halen. Når du flyver ude i den virkelige verden, skal du selvfølgelig også kende de civile regler, du er jo ikke OAT hele tiden.

Du skal nu ikke forvente at få et -1 af mig uanset hvad du skriver, jeg holder mig til at argumentere fremfor at stemme.

PS. FTK bestemmelserne bliver vel også opdateret en dag, så Forsvaret fjerner risikoen for at forveksle rullebane med bane.

PPS. Benytter I overhovedet dansk fraseologi?

  • 0
  • 0

Nu omhandler nyheden et civilt luftfartøj i en civil lufthavn, så al udenomssnakken ender vel blot med konstateringen af, at bastante udsagn kan ende med at bide nogen i halen.

Kommunikation kan være en svær størrelse! Hvilket af mine udsagn er det du finder bastant?

Når du flyver ude i den virkelige verden, skal du selvfølgelig også kende de civile regler, du er jo ikke OAT hele tiden.

Korrekt, jeg vil estimere at 90% af den flyvning jeg foretager mig er OAT (Operational Air Traffic). Derfor har vi også presset på for at få ATPL teori på skemaet. Så vidt jeg ved er det pt. kun transportpiloter der får dette, da de bruger en stor del af deres tid i civilt luftrum.

PS. FTK bestemmelserne bliver vel også opdateret en dag, så Forsvaret fjerner risikoen for at forveksle rullebane med bane.

Det sker sikkert samme dag som ICAO ændrer ordet "taxiway" til "taxiroad" således at det ikke kan forveksles med ordet "runway"… :-) Spøg til side, jeg tror ikke dette kommer til at ske eller at det for den sags skyld er nødvendigt, da rullebaner er benævnt med et bogstav (eks. rullebane Delta) og Start/landingsbaner er benævnt med et tal (eks. bane 28). FTK bestemmelserne bliver med jævne mellemrum opdateret så de passer til operationsmønsteret. Meget af dette foregår i dialog med NAVIAIR.

PPS. Benytter I overhovedet dansk fraseologi?

Ikke som udgangspunkt. Men jeg slår over til dansk fraseologi hvis jeg beflyver en mindre plads hvor jeg kan høre at eneste trafik i landingsrunden er "bondemand hansen", hvis SA højst sandsynligt vil have gavn af at kunne forstå hvad det andet luftfartøj i trafikrunden har af planer.

  • 0
  • 0

"Men da flere af passagererne begyndt at tage billeder af brændstoffet fossende ud af vingen, bad kabinepersonalet dem om at slette billederne, beretter Nordlys.no."

Det synes jeg godt nok er alvorligt. Deres fokus var altså at fjerne bevismateriale og sørge for at hændelsen ikke kom til offentlighedens kendskab – eller i det mindste gøre sådan at folk ikke ville kunne underbygge deres vidneudsagn med beviser? Det er jo moralsk set helt nede på toppolitikerniveau! ;-)

Hvilke andre sikkerhedsproblemer prøver Norwegian mon ellers at skjule for offentligheden med den slags forbrydermetoder?

Noget lader til at være råddent hos Norwegian, når de ligefrem prøver at destruere bevismateriale. Hvis de ville passagererne det bedste, ville de jo tværtimod sætte pris på godt bevismateriale og ikke prøve at ødelægge det, men måske tværtimod bede folk passe godt på det.

Jeg håber kabinepersonalet mindst får en meget alvorlig reprimande for at have bedt folk slette bevismateriale.

  • 0
  • 0

Tja. Efter at have læst alle indlæggene, gjorde jeg det fornuftige: Hvad stod der i den oprindelige tekst? 'benzin' minsandten, efterfulgt af ordet 'brændstof'. Så journalisten vidste godt, hvad det drejede sig om. Men lad mig ikke ødelægge en god diskussion.

  • 0
  • 0

Der var engang en tid hvor artikler i Ingeniøren var skrevet af fagfolk til fagligt interesserede læsere. Om der står benzin eller brændstof, startbane eller rullevej (rullebane ;-)) er ikke det væsentlige og det er sådan set ikke det jeg ønsker at pointere, selvom det godt kan læses sådan.

Engang var der en skribent på Ingeniøren der vidste noget om fly, og han formåede at formidle artiklerne fra en lidt mere teknisk vinkel således at man som læser måske kunne lære noget af at læse artiklen. Hvor blev han af?

Artiklen er ikke andet en en afskrift fra et norsk medie og er ikke bedre end det stof man kan læse i Ekstrabladet. Den bidrager hverken med noget teknisk viden om Boeing 787 flyet generelt eller om flyvemaskiner i det hele taget.

Kunne det ikke være meget mere interessant hvis artiklen med udgangspunkt i hændelsen ville bidrage med viden omkring følgende emner:

-Hvordan er brændstof systemet i fly typpisk bygget op? -Hvordan er systemet anderledes (hvis det er det) i en 787'er frem for i andre fly? -Hvordan fødes brændstoffet fra de forskellige tanke og frem til motorerne? -Hvad bliver brændstoffet også brugt til undervejs (varmeveksler)? -Hvorledes er der bygget redundans ind i systemet? -Hvorfor sidder der en ventil (som kan blive utæt) ude ved vingetippen? -Hvad har piloterne af muligheder for at reducere brændstoftabet hvis det skulle ske i luften? -Sker det tit?

En sådan artikel ville helt klart være noget mere "tekniknørd" minded, men ville på samme tid bidrage med viden til dem der gad læse den.

Hvis jeg ønskede letfordøjelige artikler (som nogen kalder for nyheder) uden særligt meget spændene indhold, så kan jeg sagtens finde ud af at taste mig ind på eb.dk!

Mht. debaten i denne tråd, så syntes jeg rent faktisk at den har bidraget med mere end selve artiklen. Jeg har trods alt lært noget og er blevet klogere omkring dansk radio fraseologi, da der åbenbart er foreskel mellem det civile sprog og det militære.

Hvis bare artiklerne også kunne bidrage med noget læring…… …..eller er jeg den eneste der har denne holdning til dette medie (Ingeniøren)?

Suk.

  • 0
  • 0

kort sagt - enig!

Artiklerne er blevet meget tynde! Det sker dog stadig at der kommer længere og mere dybdegående artikler, bare ikke om den her slags...

Og tak for et par spændene indlæg! Lærerigt!

/Martin

  • 0
  • 0

De fleste afsnit kan findes på youtube hvis man taster "air crash investigation".

Dog skal man leve med at serien er noget pop agtig og ikke altid ender med at fremvise alle de forslag til forbedring (recommendations) som den endelige havarirapport fremkommer med.

PS. Jeg ser det også hvis der lige er et afsnit om et havari jeg ikke kendte til i forvejen, og så Googler jeg mig frem til den endelige rapport efterfølgende.

  • 0
  • 0

Hej Guy

Jeg følger mig forpligtet til at svare på dit indlæg under denne artikel.

Du stiller syv gode spørgsmål til hændelsen om Boeing 787 Dreamliner-flyet på taxibanen i Bangkok. Jeg medgiver dig, at der er nogle fagtermer, som jeg ikke angiver korrekt. Den sidder på mine skuldre.

Men jeg må tilstå, at sammenligningen med Ekstra Bladet er sløret og ikke særlig saglig. I øvrigt er den artikel, du her kommenterer, en nyhed. Den er ikke tiltænkt som en gennemgribende analyse af Dreamlinerens vinge. Det var desuden en række oplysninger, som ikke var tilgængelig på det givne tidspunkt om morgenen, 07:18.

Når det er sagt, er artiklen blevet vellæst og utrolig flot - og saglig - diskuteret. Men diskussionen kan løftes endnu mere, hvis du dropper Ekstra Bladet-kortet. Det er en artikel, der afsat godt 30-40 minutter til. Tiderne i mediebranchen gør desværre, at den slags artikler i høj grad vinder frem. Men ikke desto mindre er artiklerne på Ing.dk i gennemsnit noget længere og bedre researchede, end de artikler, du normalt finder om lignende emner på andre medier.

Dertil kan det jo også nævnes, at der findes et ganske glimrende alternativ i den trykte udgave af Ingeniøren, som altid leverer nogle af de bedst-bearbejdede artikler om teknisk svært stof, som der findes. Det gør Ingeniøren en smule unik i en dansk sammenhæng.

Ud over det vil jeg takke alle, som har bidraget konstruktivt til artiklen. Det er altid fascinerende og spændende at følge med i jeres udregninger og flotte brug af links og andet brugbart materiale. Det skal I have stor tak for.

Vh

Henrik, journalist på Ingeniøren

  • 0
  • 0

Hej Henrik

Først og fremmest tak fordi du stiller op til debat. Jeg håber inderligt at du følte dig forpligtet til at svare på mit indlæg på baggrund af essensen i det, og ikke fordi jeg brugte Ekstra Bladet kortet. Du kan i mit indlæg skifte EB ud med en hvilken som helst andet mainstream medie. EB var bare lige den der lå lige til højrebenet.

Derefter vil jeg gerne sige at indlægget ikke direkte er sigtet mod dig personligt, men derimod mod din redaktion, da jeg godt er klar over at det er redaktionen der udstikker retningslinjerne. Jeg håber derfor også at du ved næste redaktionsmøde tager nedenstående emner op til debat med din redaktør.

Jeg er godt bekendt med at Ingeniøren også findes i en trykt version, og selv om jeg ikke får denne ind af brevsprækken hver fredag, så læser jeg den ofte hos en af mine venner der holder den. Når jeg klikker på "Om Ingeniøren" nederst på denne side, kommer jeg også til en side der fortæller en smule om henholdsvis ing.dk og Ingeniøren (tryk). Af dette kan jeg også godt se at ing.dk primært er tiltænkt nyheder, blogs og debat og er Danmarks førende markedsplads for ingeniørstillinger.

Hvis man skal tage det fra en ende af, så kan nyheder være mange ting. Og da ing.dk henvender sig til en anden målgruppe end eksempelvis EB, så er det også naturligt at de nyheder der skrives om har relation til emner som teknik, miljø og videnskab. Vi ser heldigvis aldrig artikler på ing.dk (eller i Ingeniøren) om hvor dårlige landsholdet var til at score mod Frankrig i finalen eller hvor gode deltagerne i Big Brother er til at score hinanden.

Når det er sagt, så syntes jeg faktisk ikke at en artikel som eksempelvis din er meget forskellig fra førnævnte artikler, og inden du når at tage det ilde op, vil jeg prøve at give en konstruktiv forklaring på min holdning:

  1. Det er min opfattelse artiklen er mere sensationsorienteret end teknikorienteret. Nok skrives der om et teknisk emne (Boeing 787), men det eneste jeg kunne finde af tekniske beskrivelser omhandlende denne hændelse i artiklen, er følgende sætning:

"Angiveligt er det en fejl i en ventil i flyets vinge, der fik brændstoffet til at fosse ud på kørebanen i Bangkoks lufthavn."

Og når sætningen starter med ordet "Angiveligt", så læser jeg det med antydning af at man selv (Journalisten) tvivler på rigtigheden af det oplyste.

  1. Artiklens overskrift indikerer at her skete noget der næsten blev fatalt for alle ombord. For ved at benytte ordet "Fossede" frem for "lækkede", vælger du en dramatiseret tilgang til hændelsen. Fly lækker brændstof i mindre eller større grad hele tiden. Jeg ved godt at det kan være en meget subjektiv vurdering om brændstoffet fossede eller lækkede. Det der er vigtigt er at ordvalget vælges udfra en korrekt beskrivelse af forløbet og ikke ud fra hvad der kunne få flest læsere til at klikke på artiklen.

Hvilket fører mig frem til det næste.

  1. Når du specifikt skriver at artiklen er blevet vellæst (figurer øverst på mest læst listen), så kan jeg ikke undgå at tænke på om det i virkeligheden er det du bliver målt og vejet på, frem for hvor gode dine artikler er? Hvis det blot handler om antal "klik" på artiklen, således at man kan få fremvist flest mennesker en stak reklamebannere, her i form af job-opslag til højre for artiklen, så er vi igen tilbage ved en mainstream forretningsmodel.

  2. Første halvdel af artiklen vedrører selve hændelsen. Så langt så godt. Derefter Går du over til at gentage gamle nyheder om tidligere problemer med flytypen. Denne del virker som unødig fyld og giver et indtryk af at artiklen er så "tynd", at man har været nødt til at skrive om tidligere fejl, som selom de også var på samme flytype, intet har med flyets brændstofsystem at gøre.

  3. Du skriver endvidere at der ikke var meget information at hente kl. 07:18 og at der kun var 30-40 minutter til rådighed. Dette tolker jeg som om at det er vigtigere for ing.dk at få nyhederne ud som de første, fremfor at fokusere på sagligheden i artiklen.

Alt dette leder desvære også mine tanker på andre mediers måde at skrive på, og derfor syntes jeg ikke sammenligningen med eksempelvis EB er hverken sløret eller usaglig!

Alt dette er som sagt kun min personlige holdning, men jeg har en ide om at en stor del af ing.dk's læsere vil give mig ret. Jeg ønsker ikke at rette dette som et personligt angreb mod dig som journalist, men nærmere mod redaktionen og mediehuset der stor bagved det hele.

Med ønsket om flere gode, lange, vel researchede, faglige og spændene artikler i fremtiden.

Mvh.

Guy

PS. der sker noget med formateringen når jeg poster, således at tallene ikke står korrekt. Punktene er benævnt 1 til 5 og ikke 1-1-1-2-3.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten