Brænderøgens fjende nr. 1: »Ingen behøver brændeovne i dagens Danmark«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Brænderøgens fjende nr. 1: »Ingen behøver brændeovne i dagens Danmark«

Forurening fra brændeovne koster hvert år 200-1.000 danskere livet. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport om de sundhedsskadelige effekter af forureningen fra brændeovne.
Forfatteren hedder Ryan Lund, og han er i øjeblikket ved at færdiggøre sin uddannelse som miljøplanlægger ved Roskilde Universitet. I kølvandet på rapporten efterlyser han et snarligt indgreb fra politikerne for at komme de sundhedsskadelige effekter til livs.

Hvad har fået dig til at råbe vagt i gevær i forhold til brænderøgsforurening?

»Når man holder de sundhedsmæssige konsekvenser op mod andre former for forurening, er luftforurening uden sammenligning det, der slår flest mennesker ihjel og gør flest mennesker syge i det her land. Man ved, at dieselpartikler er meget sundhedsskadelige, og at brændeovnspartikler og dieselpartikler højst sandsynligt er lige sundhedsskadelige. Og jeg mener, at der ikke er nok fokus på brændeovne, som ligger på niveau med trafikken, når det kommer til sygelighed og dødelighed. Men det er meget sprængfarligt, fordi der er enormt meget kultur og historie bundet til det, og folk tænker, at det er en naturlig ting. Jeg mener, det er et evolutionært tilbageskridt, at vi er gået så meget over til at bruge brændeovne - det er fuldstændig uden for enhver rationel og fornuftpræget tankegang i forhold til folkesundhed og samfundsøkonomi.«

Nemt og oplagt
**
**Du kalder brugen af brændeovne unødvendig, men i et samfund som vores gør vi også andre ting, der forurener, og som ikke som sådan er nødvendige. Hvorfor er det så lige brugen af brændeovne, du tager fat på?

»Blandt andet fordi det er nemmere og mere oplagt end for eksempel at tage fat på biler, for dem er der rigtig mange danskere, der har behov for og er afhængige af for at kunne få hverdagen til at hænge sammen. I forhold til brændeovne er det enormt enkelt, for stort set ingenbehøver brændeovne i dagens Danmark, fordi man har nogle gode alternative og oplagte løsninger, som varmepumper på landet og fjernvarme i byerne.«

Du skriver i rapporten, at brugen af brændeovne har været stærkt stigende gennem de seneste år, og at det potentielt kan blive et endnu større problem grundet nye afgifter og brændeovnes afgiftsfrtitagelse. Men samtidig sker der en udskiftning af de gamle og mere svinende brændeovne, og kampagner får angiveligt folk til at fyre mere korrekt. Gør det ikke forureningsproblemet meget mindre?

»Det er vigtigt at få forklaret, at den individuelle brug af brænde er fordoblet op gennem 00'erne, men stigningen i udledning af fine partikler og tjærestoffer er ikke helt fulgt med, fordi der er kommet de svanemærkede ovne i kombination med fyringskampagner. Så det er fuldstændig rigtigt for så vidt, at der har været en stigning på 43 procent i udledningen fra brændeovne, mens der er sket en fordobling i brugen af brænde - så der er sket forbedringer.«

Usikkerheder om effekten

InDu har mange usikkerheder og forbehold i forhold til de sundhedsmæssige effekter af brænderøgsforurening med i din rapport, og en af de forskere, du har talt med i forbindelse med rapporten, siger, at estimatet på 200-1.000 dødsfald befinder sig 'et stykke fra sikker videnskabelig viden' - men du kalder alligevel effekterne solidt videnskabeligt dokumenterede. Hvordan kan du det, når det er behæftet med så mange usikkerheder?

»Det er meget ned i kernen af problemstillingen. Ved hvert eneste led i forureningskæden er der usikkerheder. Der er en usikkerhed på plus/minus 30 procent på, hvor meget der bliver udledt på landsplan, blandt andet fordi der er en faktor 100-250 i forskel på, hvor meget en brændeovn forurener, afhængigt af hvordan den betjenes. Så er der usikkerheder omkring koncentrationsniveauet i indåndingshøjde, og hvor meget der kommer ind i folks boliger. Endelig er der også usikkerheder omkring dosis-respons-sammenhængen: Hvor syge bliver mennesker af at indånde brænderøgsforurenet luft?«

»Men man kan godt kalde det videnskabeligt dokumenteret. Jeg anerkender blankt, at der ikke er sikker viden om problemets omfang, men der er ekstremt entydig videnskabelig dokumentation for, at brænderøgsforurening har sundhedsskadelige effekter som lungekræft og hjertekar-sygdomme. Om det lige præcis er 200 eller 1.000, der dør af det, er for mig mindre væsentligt - det er en unødig belastning af folkesundheden og nok til, at vi bør handle på det.«

Brug forsigtighedsprincippet
**
**Du mener, at man skal gribe ind og regulere brugen af brændeovne, men hvordan kan man retfærdiggøre at foretage reguleringer ud fra noget, der er så behæftet med usikkerheder?

»Man bør gøre brug af forsigtighedsprincippet, når der er så tung videnskabelig evidens for, at det er sundhedsskadeligt. Det er miljøvidenskabens natur eller forbandelse, at man ikke kan skrive på gravstenen, at Hans Jørgen døde af lige præcis brænderøgsforurening - for immunforsvaret bliver udsat for mange stressfaktorer, der gør, at man til sidst bliver syg og dør. Og selvom brænderøgsforurening måske er hovedårsagen, er det svært at fastslå med sikkerhed.«

De forskere, du har talt med i forbindelse med rapporten, deler sig i to lejre - en, der mener, at der er tilstrækkeligt videnskabeligt bevis for de sundhedsskadelige effekter til at kunne foretage reguleringer, og en, som mener, man må afvente flere undersøgelser for at kunne gribe ind politisk. Du vælger at læne dig op ad den første - er det et udtryk for, at brænderøgsforurening er en 'personlig mærkesag' for dig og for din tilknytning til Det Økologiske Råd, der også har det som mærkesag?

»Jeg har selvfølgelig den baggrund, som jeg har, men jeg har været utrolig bevidst om den, og gjort min grundantagelse transparent i rapporten, men det gør mig på ingen måde til et partsindlæg. Der er meget solid toksikologisk forskning, der viser, at det er sundhedsskadeligt. Spørgsmålet er bare, hvor stort problemet er. Og der mangler flere studier, men der må man være kritisk og holde fast i, at sundhedsskadelige effekter af luftforurening er et af de mest undersøgte områder, og der bør forsigtighedsprincippet sejre. Men jeg vil gerne væk fra 'enten eller'. Jeg synes, det er vigtigt både at forske videre i det og at regulere det.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så har vi atter en bastant udmelding fra en halvstuderet røver, der hader brændeovne og voldtager statistikker. Alternativet påstås at være enten fjernvarme eller varmepumpe. Jeg bor ude på Jens Tyndskids mark, 15 km uden for byen. Mit hus er fredet og stammer fra begyndelsen af 1700tallet og har stråtag. Fjernvarme og solpaneler falder altså væk! Jeg har varmepumpe, men det er ikke nok til at varme huset op, med mindre jeg vil sidde i fåreskindspels og sivsko. Jeg kan heller ikke isolere mig fra problemet på grund af fredningen. Vi har så en dejlig stor brændeovn, der giver den varme, der skal til for at huset er godt at bo i. Nu skal det så forbydes. Men hvad gør jeg så? Jeg kan selvfølgelig flytte ind til København og mixe mig op med alle de bedrevidende tåber, der bor der. Er det noget fornuftigt alternativ?

  • 1
  • 0

Nu går der få timer, så er DØR og Ryan Lund igen lagt for had af brændeovnsmafian, og der er 100 kommentarer i denne tråd om usikkerhed i data og min far var skorstensfejer i 50 år uden at blive syg osv.
Det ændrer bare ikke ved det faktum, at Ryan har fat i en meget væsentlig sag, som er en politisk varm kartoffel. Det bliver op af bakke at forbyde brændeovne, men det kommer til at ske en dag. Det tror jeg ikke der hersker megen tvivl om i nogen af lejrene. Udfasningen skal ske fornuftigt, med de væsentligste områder først. Tæt lav bebyggelse og installationer med skorstensudmunding mindre end 1 meter under naboejendoms tagryg. Så er man igang. Når så det går op for brændeovnsejere i byerne med fjernvarme, at brændeovnen slet ikke kan konkurrere med fjernvarmen (prøv Morsøs "besparelsesberegner" http://www.morsoe.com/Beregn-d...aspx, og se det med egne øjne) , så kan det være evolutionen ville gå lidt hurtigere her.

  • 0
  • 0

Når man tænker på hvor meget fokus der har været på effekten af passiv rygning så virker det fuldstændig grotesk, at netop hvor vi stort set er sluppet af med den gene det er at skulle indånde andres røg på fx arbejdspladser og restauranter, nu i stedet bliver tvunget til at indånde røgen udendørs og sågar i vores eget hjem.

At gå tur med hunden i min kvarter betyder ofte, at man kommer hjem med tøj der lugter som om man har været til bålaften, og udluftning af huset kan i perioder være umulig af samme grund, hvilket er ret skidt med en astmatiker i huset. Og vi har endda forstående naboer der forsøger at vise hensyn - ve dem der bor i områder hvor naboerne bare fyrer løs uden hensyn og uden forstand (på korrekt optænding).

  • 0
  • 0

For varmepumper angives 3g/GJ og for fjernvarme 1.5g/GJ.
Den el som varmepumpen drives af må så have 9g/GJ(el), og det passer jo slet ikke med fjernvarmens tal. Er alle partiklerne blevet fordelt til elproduktionen i kraftvarmeværkerne?

Man burde måske også sammenligne med de absolutte tal svarende til GJ fjernvarme og GJ brændeovn. Det er sikkert ikke helt galt at regne med at fjernvarmen leverer 100 eller 1000 gange flere GJ end brændeovnene.
I så fald er brændeovnenes bidrag relativt ikke så stort.

  • 0
  • 0

Er det noget fornuftigt alternativ?

Man kunne argumentere for at man ikke skal bo i så gamle huse.
Afskriv boligmassen i DK, ligesom man gør med alle andre aktiver.
Så ville man hele tiden have rimelig tidsvarende boliger.

Om det er løsningen ved jeg ikke, men det er en tanke.

  • 0
  • 0

Det er godt vikinger ikke vidste noget om alle de skadelige ting

Så havde de nok ikke fået børn, og så ville vi ikke være her idag

Tag ned til Afrika og lær dem ikke at bruge brænde :-)
sig de skal blot leve af kold og ukogt mad :-)

Må fornuften sejre, der er alt for mange glaninge :-)

  • 0
  • 0

Er der overhovedet så mange brændeovne i Danmark at det kunne blive et problem? Altså givet at Ryan's ideologiske korstog mod brændeovne faktisk er videnskabeligt korrekt.

Jeg kender få der har brændeovne. Og dem der har bruger dem kun sjældent, da det er et for stort besvær hele tiden at finde brænde vs bare at skrue op for en radiator eller fyr.

Jeg synes man burde undersøge hvor mange brændeovne der står i danske hjem og om de overhovedet bruges før man giver denne ildsjæl's opblæste ego medvind.

  • 0
  • 0

Kære Claus.
Jeg forstår godt at du bruger brænde. Det ville jeg også gøre, men du skal blot lade være med at foregøgle dig, at det er uskadeligt.

Forbænding af faste stoffer er noget af det sværeste at styre og det gælder også for brændeovne, selvom jeg personligt er vild med at kigge ind i et bål.

Det er ligesom charterferien. Rigtig god er den jo ikke på miljøregnskabet, men hvad fanden fruen skal jo på ferie.

  • 0
  • 0

Ryan Lund er citeret for følgende: Man ved, at dieselpartikler er meget sundhedsskadelige, og at brændeovnspartikler og dieselpartikler højst sandsynligt er lige sundhedsskadelige.

Dieselbiler kan i stort omfang erstattes af benzinbiler - men det er åbenbart ikke interessant.
Skal brænde i brændeovnen erstattes af andet - ja hvad giver det så af forurening?

  • 0
  • 0

Vi har oliefyr og vi regner med at vi spare i størrelses ordene 2000 liter olie på at fyre med brænde. Det er ca. 20000 købekroner vi sparer for brændet koster også lidt.
Det kan derfor sagtens betale sig for mig at bruge tiden på brændet. Det kan det fordi brænde ikke er belagt med afgifter, så det bliver yderst konkurrencedygtigt.
Vores samfundsøkonomi er sådan skuret sammen at vi skal betale formuer i afgifter for at opvarme vores boliger. Så bliver brænde attraktivt fordi det ikke kan belægges med afgifter. Ligesom grænsehandel så går der sport i at undgå afgifter.
Vi opsætter så også solvarme i år, så forhåbentligt kan vi snart køre oliefyret på genbrugsstationen.

  • 0
  • 0

Hvor stor forskel gør typen af brænde? F.eks. de moderne pille-ovne som sørger for alt lige fra optænding til dosering af brænde... Hvor stor en påvirkning har dette?

  • 0
  • 0

De forskere, du har talt med i forbindelse med rapporten, deler sig i to lejre - en, der mener, at der er tilstrækkeligt videnskabeligt bevis for de sundhedsskadelige effekter til at kunne foretage reguleringer, og en, som mener, man må afvente flere undersøgelser for at kunne gribe ind politisk.

At bruge forsigtighedsprincippet er en glidebane - nogle mener at glidebaner hovedsagelig er til glæde, andre at de hovedsagelig er til skade
Iht. forsigtighedsprincippet bør forsigtighedsprincippet således forbydes

Som oliefyrs fyr kan det synes tåbeligt med årlig tvungen kontrol at olie (og jordvarmeanlæg!) og ikke bio, men den ene urimelighed begrunder sandelig ikke en anden - hvis der skal foretages reguleringer af brændeovne skal det ske på et videnskabeligt grundlag, ingen beslutning bør ske på grundlag af "det moralske flertal" eller hvad der lige pt. præger overskrifterne

  • 0
  • 0

Mon ikke bare Ryan har en nabo med brændeovn?

Det er jeg også i rigelig grad men ikke noget vi ikke kan finde en rimelig løsning på over en håndbajer og det præger (håber jeg) ikke min generelle mening til at beslutninger skal tages på det rigtige grundlag

Jo jeg har pukket på brændeovns røg et par gange her i debatten men kun for at kaste lys på problemets omfang ifht. passivrygning fra smøg som tilsyneladende var verdens største problem, selv ude på trappen, altså før det blev noget andet, det er lidt for let at gå efter et mindretal..nej jeg er heller ikke ryger.

  • 0
  • 0

Hvor stor forskel gør typen af brænde? F.eks. de moderne pille-ovne som sørger for alt lige fra optænding til dosering af brænde... Hvor stor en påvirkning har dette?

Piller er momsede og brænde hugget.Stor forskel

  • 0
  • 0

Man kunne jo gøre det lidt simpelt, for at imødekomme en overgangsfaseperiode.
Jeg forslår at man tager afstanden til nærmeste nabo, som i år 0, starter med at man må have 0 meter til sin nærmeste nabo, for at ens brændeovns skorsten. For hvert år der går, bliver dette så sat op med eksempelvis en meter.
Når overstående afstand rammer en nabogrund, må man ikke have brændeovn mere.
Burde være simpelt at implementere sådanne en regl, samtidigt med at vi giver folk en tidshorisont, der gerne tilnærmelsesvis burde være ligmed hvor meget deres røg genere deres naboer.

Et eksempel, fra min egen andedam:
Jeg bor i en forstad til København, i et villakvater, hvor der ca er mellem 5 og 6 meter til nærmeste nabo.
... og det er ikke kun tilladt brændsel de brænder af, skal det hilses og siges...

  • 0
  • 0

Der vist noget om at levealderen steg 30 år, da man opfandt skorstenen - det har ikke været sundt at sidde ved bålet i hytten blot med et hul i taget. Det er vel ikke interessant, hvor mange partikler, der dannes ved forskellige gøremål - det er vel et spørgsmål om, hvor mange der ender i folks lunger? Hvor længe hænger partiklerne i atmosfæren - hvor langt driver de etc.
I Tyskland kan man forbyde brændefyring ved lokalplanlægning.
Men hvor stort er brændeovnsanvendelsen? Jeg tror, der er ganske få - og typisk uden for bymæssig bebyggelse - for hvem brændeovnsfyring er primære energikilde. Men der er rigtig mange som mig, der har en brændeovn, men brænder under 2 rummeter pr. år. Det er mest hygge - og bortskaffelse af de træer, vi fælder i haven - i stedet for at forære lommunens genbrugsstation både træ og transport. Måske man skulle give kraftvarmeværker et lille tilskud for at fyre med lokalt indsamlet brænde? Så kan jeg få en hundredelap eller to hvert foråret og slippe for at flække, stable, flytte og brænde kastanietræet.
Meget hellere incitamenter end forbud!

  • 0
  • 0

For det løser det ikke?
En af naboerne er så endda ansat i politiet, og hvis man ringer til politiet om genen, får man så at vide at "De har da bedre ting at bruge tiden på"
Et lille opslag, siger at der umiddelbart bor i nærheden af 4 poltiansatte i en killometers afstand fra mig. For at det ikke skal være helt løgn, så bor der faktisk også 3 lokalpolitikere, i samme område.

Men det er jo altid nemt at frasige sig kendsgerningerne med at det ER generende for naboerne, ved at sige at man kan snakke med naboerne om det, når ingen vil indrømme at de fyrer med ulovligt brænsel, eller at håndhæverne er nogle af overtræderne selv.

Kan vi i det mindste blive enige om at ikke alle folk ved hvordan man tænder op i en brændeovn, og at forkert brændsel kun gør mere generende for borgerne end højst nødvendigt?
Så kan vi altid senere diskutere om disse personner tilfældigvis aldrig er jer selv(brændeovne indehavere), hvis i spørges.

Lad os da lave loven for skorstene om, så de mindst er gældende for samme regler som vindmøller:
6x højden af skorstenen til nærmeste naboskel.
(og ja, så ser jeg gerne at skorstene skal være højere end 2 meter..)

  • 0
  • 0

En af naboerne er så endda ansat i politiet, og hvis man ringer til politiet om genen, får man så at vide at "De har da bedre ting at bruge tiden på"
Lad os da lave loven for skorstene om, så de mindst er gældende for samme regler som vindmøller:

Du mener altså at der skal laves nogle nye regler, fordi de nuværende ikke bliver overholdt?

I øvrigt er det vel ikke en sag for politiet, men for kommunen jævnfør miljøbeskyttelseslovens § 65 - https://www.retsinformation.dk/forms/r0710...

Kan vi i det mindste blive enige om at ikke alle folk ved hvordan man tænder op i en brændeovn, og at forkert brændsel kun gør mere generende for borgerne end højst nødvendigt?

Ja - og det er farligt når cyklister kører uden lys, når bilister overskrider fartgrænserne, når færgeselskaber ikke overholder brandreglerne og staten køber tog i Italien. Men derfor bliver al transport jo ikke forbudt...

  • 0
  • 0

Nu går der få timer, så er DØR og Ryan Lund igen lagt for had af brændeovnsmafian, og der er 100 kommentarer i denne tråd om usikkerhed i data og min far var skorstensfejer i 50 år uden at blive syg osv.
Det ændrer bare ikke ved det faktum, at Ryan har fat i en meget væsentlig sag, som er en politisk varm kartoffel. Det bliver op af bakke at forbyde brændeovne, men det kommer til at ske en dag. Det tror jeg ikke der hersker megen tvivl om i nogen af lejrene. Udfasningen skal ske fornuftigt, med de væsentligste områder først. Tæt lav bebyggelse og installationer med skorstensudmunding mindre end 1 meter under naboejendoms tagryg. Så er man igang. Når så det går op for brændeovnsejere i byerne med fjernvarme, at brændeovnen slet ikke kan konkurrere med fjernvarmen (prøv Morsøs "besparelsesberegner" http://www.morsoe.com/Beregn-d...aspx, og se det med egne øjne) , så kan det være evolutionen ville gå lidt hurtigere her.

Vi får at se hvad der bliver forbudt i fremtiden, hvis politikerne vil have grøn energi, så kan de jo bare se i tallene at de bliver sat 5-10 år tilbage ved at forbyde brændeovne til opvarmning af huse.

Jeg ved at brænderøg er usundt, men jeg ved også hvordan jeg gør mit til at min ovn brænder godt og så rent som det nu kan lade sig gøre i praksis. Det er jeg mere tilhænger af at oplyse om, end et forbud mod brug af brændeovne.

I øvrigt ville jeg meget hellere have en masseovn hvor jeg fyrer 1 gang, kun 1 optændingscyklus og en helvedes masse akkumuleret varme man kan nyde resten af døgnet. Så kan vi fyre den af mens folk sover, og nyde varmen mens folk er vågne og dermed ugenert af røgen.

  • 0
  • 0

I øvrigt ville jeg meget hellere have en masseovn hvor jeg fyrer 1 gang, kun 1 optændingscyklus og en helvedes masse akkumuleret varme man kan nyde resten af døgnet.

Det kan også klares med en underforbrændingskedel + akkumulatortank, en arbejdskolega har en Baxi + lagertank og siger det virker fremragende, med el-varmespiral i kedlen og mulighed for mont. af pille eller oliefyr er der frit valg på alle hylder

Svjv brænder en forgasningskedel renere pga. højere temperatur

http://www.lavprisvvs.dk/shop/baxi-bonus-3...

  • 0
  • 0

Jeg bor ude på Jens Tyndskids mark, 15 km uden for byen. Mit hus er fredet og stammer fra begyndelsen af 1700tallet og har stråtag. Fjernvarme og solpaneler falder altså væk! Jeg har varmepumpe, men det er ikke nok til at varme huset op, med mindre jeg vil sidde i fåreskindspels og sivsko. Jeg kan heller ikke isolere mig fra problemet på grund af fredningen.

Så det egentlig problem er vel at det er tilladt at bo i sådanne i huse. Lortet burde vel jævnes med jorden.

Vi har så en dejlig stor brændeovn, der giver den varme, der skal til for at huset er godt at bo i. Nu skal det så forbydes. Men hvad gør jeg så? Jeg kan selvfølgelig flytte ind til København og mixe mig op med alle de bedrevidende tåber, der bor der. Er det noget fornuftigt alternativ?

Det lyder som en oplagt løsning. I gamle dage hvor arbejdpladserne lå i landbruget gav det god mening, at befolkningen boede spredt på landet. Idag tilsiger både økonomi og miljøhensyn at befolkningen bor i byerne. Og vil folk absolut bo på landet, så må de vel selv bære omkostningerne for herlighedsværdien ved sådant et landligt liv.

  • 0
  • 0

Debatten er måske ved at spore en lille smule ud, men jeg mindes stadig den happening der blev lavet ved et klimamøde, hvor de fik deltagerne til at skrive under på at H2O var noget farligt noget, som burde reguleres.

  • 0
  • 0

Allerført tak til RYAN LUNDS for hans videnskabelige arbejde. Det er på tide at vi får analyseret konsekvensen ved brændeovne og får klarlagt en strategi gerne i en større energi-, miljø- og sundhedpolitisk helhedsplan. Desuden koster brændeovne tid som kunne være brugt til andet.

Er alle partiklerne blevet fordelt til elproduktionen i kraftvarmeværkerne?

På kraftvarmeværker - herunder de kulfyrede - er der i Danmark installeret røggasrensningsanlæg som bl.a. består af et brusebad som vasker partikler ud af røgen.

Man kunne pålægge brændeosere samme installation i bebyggede områder - men det vil blive dyrt.

Det er kun rentabelt på kraftværker fordi forbrændingen er centraliseret.

Det er godt vikinger ikke vidste noget om alle de skadelige ting

Så havde de nok ikke fået børn, og så ville vi ikke være her idag

Tag ned til Afrika og lær dem ikke at bruge brænde :-)
sig de skal blot leve af kold og ukogt mad :-)

Må fornuften sejre, der er alt for mange glaninge :-)

Vikingerne middellevealder var mindre end vores - sandsynligvis bl.a. p.g.a. partikelforureningen fra bål – men også grundet en lang række andre forhold.

I Afrika bruges meget brænde til at koge vand så det ikke er sundhedsskadeligt. Men der er bl.a. udviklet en (svensk?) sort opslåelig dunk, omtalt på ing.dk, som i løbet af dagen varmer vandet op via solen så vandet ikke længere er sundhedsskadeligt og som på den måde både spare tid og besvær med at fælde træer og hjembringe og tørre det i så stort omfang. Denne løsning er mere skånsomt for miljøet og de afrikanske skove.

Der er ligeledes solspejlkomfurer til madlavning under udvikling.

Dermed skal der kun bruges brænde når solen ikke skinner.

Det er der fornuft i.

Desuden tyder mine beregninger på at man kunne få ca. dobbelt så meget varme ud af brændet - og ingen partikelforurening - hvis man i stedet i DK forbrændte brændet i kræftværker i samme klasse som Adveøre 2 værket:

Adveøre 2 giver følgende energioutput i forhold til den indfyrede energi:
49% el
45% fjernvarme
6% går tabt.

De ca. 50% el kan via varmepumpen vil blive til 3 gange mere varme (½ * 3 = 1½)
plus ca. 45% fjernvarme. Altså i alt ca. 1,95 - d.v.s. ca. dobbelt så meget varme. Derfra skal fratrækkes transmissionstab – hvilket der også skal for brænde brugt i brændeovne.

Hvis dette er korrekt udnyttes energipotentialet i brænde således ikke optimalt i en brændeovn.

Næringsstoffer:

Det kan virke uskyldigt at brænde brænde af til rumopvarmning. I midlertid sker der et udtræk af næringsstoffer fra naturen som har den negative effekt på naturen at der er færre dyr, fugle, insekter og svampe/planter. Hvis brændet med sit indhold af sukkerstoffer og andre næringsstoffer fik lov at blive omsat i naturen på normal vis ville biodiversiteten blive forbedret i DK.

Det er således ikke uden negativ påvirkning at udtage brænde fra naturen og anvende det til rumopvarmning.

Man kan ligefrem sige at brændeovne udsulter naturen.

CO2
Endeligt vil jeg fremføre: Når træet vokser optager det CO2 som frigives 100% ved forbrænding og ved forrådnelse i lidt mindre grad da en del af CO2 bindes i andre livsformer og i næringsstoffer som forbliver i jorden.
Hvis man i stedet opmagasinerede brændet tørt ville atmosfæren blive renset for CO2. Brændeovne er således ikke CO2 neutrale i den virkelige verden – kun i EU's CO2 kvotesystem. Rumopvarmningen kunne erstattes med el, forsynet via VE og/eller a-kræft, og på sigt Thorium reaktorer.

Opmagasinerede brænde vil naturligvis stadig udsulte naturen.

  • 0
  • 0

Folk ville ikke anvende brænde til opvarmning i noget betydeligt omfang, hvis alterntiverne var billige.

Alternativerne er dyre fordi at politikkerne har afgiftsbelagt dem.

Folk har via medier og fra miljøbevægelser fået en opfattelse af at brug af energi er syndigt og vil derfor acceptere at synderne beskattes.

Nu da denne beskatningsaccept er skabt, kan politikkerne ikke andet end at provenumaksimere.

Folk vil så optimere privatøkonomisk og undgå dyre afgiftsbelagte energiformer eller spare på den syndige energi og penge.

HVIS det afgiftsbelagte havde være sundsheds- og miljøskadeligt, så ville det være godt at folk sparer.

Problemet her er jo at man har afgiftsbelagt noget som folk opfatter som sundheds- og miljøskadeligt, energi, men som ikke er det.

Grundproblemet er at folk opfatter forbrug af energi som noget syndigt og dermed accepterer beskatning af den syndige energi.

Samtidigt skal man spare på det private plan og derfor vælger man at bruge formuer på energibesparelser og man bruger brænde og diesel.

Disse kan kun svare sig pga. afgifterne.

Problemet med brændeovne er en konsekvens af vores vildfarelse fra 70erne at energi skal man spare på.

Hvis nu energi kun var momsbelagt, så ville man ikke bruge brændeovne og diesel i personbiler og man ville ikke bruge formuer på at isolere huse meget.

Ja vores energiforbrug ville være højere, men det ville ikke være et problem i sig selv.

Problemerne ved energi produktion er udledninger, valutaforbrug, afhængighed af ikke-venligt indstillede land ved fremstilling af energi, ikke at man bruger enegi.

Hvis man kunne få energi til kostpris ville ingen gide det der brændefyring og hvis man havde kernekraft, så ville man ikke have problemer med udledninger fra kulkraft.

  • 0
  • 0

Grundlaget for en saglig debat bør selvfølgelig være såkaldte kendsgerninger, ikke holdninger. De kan komme i anden række. Altså først: Hvad forårsager skadelige partikeludledninger og hvor farligt er det?
Her i huset er det til diskussion, hvem der udleder flest partikler. Personbiler er ikke vist i grafikken. Jeg tror deres bidrag er forsvindende lille målt som udledning pr omsat energienhed (GJ). Men hvor stor er den samlede udledning og hvor farligt er det?
Jeg har forsøgt googling, jeg tror dog at andre debatører bedre kan henvise til sagligt talmateriale.
Desværre ser vi til tider, at debatten skæmmes af beklikning af modpartens motiver og åndelige habitus frem for saglig debat af målbare fakta.

  • 0
  • 0

For ikke en uge siden var her på ING.DK en artikel om at Elbiler forurener mere en benzinbiler, fordi de bliver ladet af strøm fra kulkraft værker. Hvordan kan det så være at Ryan Lunds varmepumpe, som får strøm fra samme elnet nærmest ikke forurene overhovedet.

Er det måske fordi Ryan Lunds varmepumper tage alt VE strøm og at der så kun er kulstrøm tilbage til Elbilerne?

  • 2
  • 0

Jeg tror deres bidrag er forsvindende lille målt som udledning pr omsat energienhed (GJ). Men hvor stor er den samlede udledning og hvor farligt er det?

Begår du med ovenstående ikke lige den fejl, som du vil have andre til ikke at begå?

  • 0
  • 0

[quote]Det er ligesom charterferien. Rigtig god er den jo ikke på miljøregnskabet

Hvad er partikelforureningen fra charterferier?
Skal charterferier forbydes?
Ingen behøver charterferier i dagens Danmark[/quote]

Det er da en spændende mulighed. Jeg er for!

  • 1
  • 0

Ja - og det er farligt når cyklister kører uden lys, når bilister overskrider fartgrænserne, når færgeselskaber ikke overholder brandreglerne og staten køber tog i Italien. Men derfor bliver al transport jo ikke forbudt...

En god sammenligning.

Vi kan ikke forbyde trafik, men der bliver faktisk udført kontrol fra politiets side og udstukket bøder - SAMT INDDRAGET FØRERRET - når regler groft overtrædes.

Så lad os gerne begynde med en fyringstilladelse, der kan inddrages ved svinefyring. Så kan naboen få noget ud af at indberette og samfundet få bødekroner i kassen.

Tre ganges kørsel uden førerret betyder faktisk omgående konfiskation, endda administrativt, af køretøjet. Gør ligeså med brændeovne.

  • 0
  • 0

pudsigt nok kunne vi have taget denne debat allerede mens Svend Auken var miljøminister. Men det lykkedes ham at forhindre en tilsvarende rapport i at blive offentggjort så længe han var Miljøminister....hvad skete der egentlig med den rapport - er der nogen her, der ved det?

  • 0
  • 0

Gad vide om ikke hele historien i virkeligheden bare handler om at Hr. Petersen på 4.sal på Nørrebro er godt og grundig misundelig på Hr. Jensen i Bøvling Bjerg over at han ikke kan ha' en brændeovn og dermed spare en masse penge.

Jeg tror det desværre ! Især når jeg så hører at man blander afgifter ind i diskutionen, røgen bliver vel ikke renere af at der er afgifter på hverken, brænde, træpiller eller for den sags skyld brændeovne.

  • 0
  • 0

lugter som om man har været til bålaften

Jeg var lige i Østrig på skitur og læste i en lokal avis en sjov overskrift: "Partikelforurening faldet under grænseværdien". Landet har store problemer, for de har mange dale og mange kaminer.
I Tyskland og Belgien har jeg specielt om vinteren meget ofte oplevet luften som en tyk suppe der lugter af brændt træ. Sjovt nok er det altid bilerne der får skylden, f.eks. med midlertidige fartbegrænsninger i Bruxelles.

Problemet er nordeuropæisk, ikke dansk.

I hvertfald i Tyskland hvor jeg bor er har problemet en social slagside, idet kaminen er en luksus gode i forstæderne. Det er lidt uretfærdigt at de fattige i lejlighederne skal belemres med røgen fra villaerne.

Langt ude på landet som nu hvor Claus Lildholdt bor, er nok ikke der hvor man først skal gribe an, for der kommer det jo slet ikke til de koncentrationer som i villakvarterer og forstæder.

  • 0
  • 0

Sagen kan ses fra to sider.
I Storlondon har åben lld ( f.eks. fra kulkaminer ) været forbudt i mange år.
I Norge SKAL alle nye enfamilieshuse have en brændeovn.

  • 2
  • 0

Hvor mange stakkels spejdere og andre friluftsfolk, udsættes for "Direkte Inhalering" fra et råt almindeligt bål?

Synes mest det ligner, at en mand har valgt sig et Korstog, som han kan markere sig på.
Politikerne skal nu nok desværre hoppe i den med begge ben, da den er populistisk håndterbar og giver profilering.

Hvis politikerne vil rykke frem i skoene og gøre noget miljømæssigt, så sikrer de, at el-opvarmning gøres billig.
Men, så praktisk fornuftig og anvendbar er deres intelligens nok desværre ikke...

  • 0
  • 0

”Forsigtighedsprincippet” ???

Når man har med en størrelse at gøre, som er behæftet med meget store usikkerheder, så kan det vel næppe kaldes at være forsigtig, eller redelig, når man konsekvent kun medtager det, som bekræfter ens forudfattede hypotese.

Ifgl. Ryans egen rapport er hans formål: ”at opnå en bredere, mere
dybdegående samt mere nuanceret og kritisk indsigt i de negative sundhedskonsekvenser af brænderøgsemissionen i primært byzone i Danmark...”.

Skal man opnå det, så må man nødvendigvis se på hele virkeligheden, og ikke kun det der passer bedst til ens egen forudfattede mening.

Ryan Lund slår fast, at brænderøg kan give testikkelkræft.
Læs her hvad Pernille Høgh Danielsen Kbhvns Universitet mener om dét:
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/b...
citat: »Vi fandt tegn på, at kroppen havde opreguleret sin reparation af dna, så den har reageret på noget. Men det var kun en lille effekt, og vi fandt ingen direkte skader på dna, som vi ellers har set tidligere med partikler fra trafik.«

En PHD af Jennica Kjällstrand Chalmers Uni 2002 om ”Phenolic Antioxidants in wood smoke” tyder på, at nogle af stofferne i brænderøg kompenserer for nogle af de skadelige stoffer.

En længerevarende undersøgelse af helbreddet hos Australske firefigthers (skovbrande) fandt, at der var korttidsvirkninger af lungefunktionen efter indtagelse af massive doser, men fandt ingen tegn på langtidsvirkninger.

En Canadisk undersøgelse af 2 Kinesiske landsbyer fandt en meget markant højere dødelighed af lungekræft i den by der fyrede med kul, frem for den by der fyrede med brænde.

Intet af dette beskæftiger Ryan Lund sig med, men slår derimod fast, at brænderøgspartikler og dieselpartikler højst sandsynligt er lige farlige. Dette på baggrund af, at hvis man skal regne sig frem til noget, så må man jo antage et eller andet. (Læs nederst side 100 i Ryan rapport, hvor det i øvrigt også fremgår, at tallet 1000 døde er opstået ved at øge usikkerheden ! Øger vi den nok kan vi jo nemt nå en totaludryddelse af den danske befolkning, eller 0)

Der ligger mange ”antagelser” til grund for Ryans konklussion og politiske anbefalinger:

Brændeforbruget i Danmark er det første og noget de fleste kan forholde sig til, da de færreste reelt ved hvor meget de selv bruger !
DMUs estimat, som Ryan støtter sig til, er opstået på baggrund af en tlf. rundspørge i et villakvarter i Værløse. Dog spurgte man kun dem med fastnettlf. (Tænk lige over den).

Udledningen af partikler fra brændeovne er det næste.
Ifgl. Ryans egen rapport kan dette svinge med en faktor 250 (fra 20 – 5000mg/m³)
Det er da lidt af en forskel ! Ikke mindst når denne usikre faktor skal ganges med den første !!!

Dosis/respons er den tredje og nok den største usikkerhed, grænsende til ”det ved vi slet ikke noget om”. Man ved (næsten) noget om responsen når man indgiver mus meget massive doser.
Dosis kan ikke umiddelbart sammenlignes med trafikken, da denne kører hele året, mens brændeovne hovedsageligt anvendes når folk mest opholder sig indendøre.
Enkelte mennesker responderer kraftigt bare ved synet af brænderøg. Deres overlevelseschancer forbedres ikke af rapporter som Ryans, nok snarere tværtimod.

Ryan har ikke nået sin egen målsætning. Ikke den beskrevne i hvert fald.
Skulle jeg uddele et 12-tal ville det være for hans evne til at komme i medierne med et totalt skævvredet og useriøst stykke propaganda.
Mest brugte udtryk af seriøse forskere om dette emne er "ved ikke", og det fremgår også af Ryans rapport. Men Ryan ved tilsyneladende ?!?!?

Hvad RUCs begrundelse er for 12-tallet, ville jeg meget gerne høre mere om !

  • 1
  • 0

I nogle millioner år har Moder Natur sørget for, at stepper og skove m v ikke breder sig for meget.

Lynet satte ild til skovene; der dannedes røg og aske, som gav føde til planterne - og menneskene og deres børn led ikke skade af den grund.

Moder Natur finder altid en balance, som af og til kan være ret så barsk, men hun har ikke noget imod brændeovne .....

  • 0
  • 0

[quote]

Ja - og det er farligt når cyklister kører uden lys, når bilister overskrider fartgrænserne, når færgeselskaber ikke overholder brandreglerne og staten køber tog i Italien. Men derfor bliver al transport jo ikke forbudt...

En god sammenligning.
Vi kan ikke forbyde trafik, men der bliver faktisk udført kontrol fra politiets side og udstukket bøder - SAMT INDDRAGET FØRERRET - når regler groft overtrædes.
Så lad os gerne begynde med en fyringstilladelse, der kan inddrages ved svinefyring. Så kan naboen få noget ud af at indberette og samfundet få bødekroner i kassen.
Tre ganges kørsel uden førerret betyder faktisk omgående konfiskation, endda administrativt, af køretøjet. Gør ligeså med brændeovne.[/quote]
Faktisk er de gældende regler jo cirka sådan som du foreslår. Kilde: http://www.horsens.dk/Borgerinfo/MiljoeNat...

  • 0
  • 0

pudsigt nok kunne vi have taget denne debat allerede mens Svend Auken var miljøminister. Men det lykkedes ham at forhindre en tilsvarende rapport i at blive offentggjort så længe han var Miljøminister....hvad skete der egentlig med den rapport - er der nogen her, der ved det?

Den er forhåbentlig væk - ligesom ham. Han indførte SÅ mange udgifter for os alle så det er helt ufatteligt...

  • 0
  • 0

Alternativerne er dyre fordi at politikkerne har afgiftsbelagt dem.

Ja - fjern afgifterne på elektricitet og stop monopolmisbruget i eltransmissionsbranchen, så forsvinder næsten al fyring i oliefyr og brændeovne. Så enkelt er det.

  • 0
  • 0

Hvis man kunne få energi til kostpris ville ingen gide det der brændefyring og hvis man havde kernekraft, så ville man ikke have problemer med udledninger fra kulkraft.

Jeg må nok skuffe dig, og sige at virkeligheden ikke er helt så simpelt som du fremstiller den.

Om jeg så fik statsstøtte til mit naturgasfyr så kostprisen kun var 2kr/m3 ville jeg stadig fyre lidt i brændeovnen, for at opnå en høj rumtemperatur i vores stue ved lejlighed og til hygge. Men korrekt at min brug nok ville være mindre hvis min primære energikilde var uhyggeligt billig.

Jeg synes egentlig at brændeovne gør det ret godt i vores samfund når de bruges med fornuftig fyringsteknik.

Det sætter arbejdstiden op ved selvskovning, giver motion og mindsker vores afhængighed af fossile kilder. Det er næsten ikke til at få armene ned over de positive effekter, men der er selvfølgelig noget tilbage i de negative effekter fra forureningen som man bør adressere.

Det mest "fornuftige" er nok at pålægge en afgift tilsvarende afgiften på manglende partikelfilter på dieselbiler, da det vil få de fleste hygge-fyrbødere til at stoppe med at fyre (dvs. lille effekt på klimadagsordenen) mens de der fyrer meget i brændeovnen stadig vil fyre, og man må alligevel antage at de der fyrer ofte har bedre styr på deres ovn end de der skal have gang i den ind i mellem.

  • 0
  • 0

Hvad RUCs begrundelse er for 12-tallet, ville jeg meget gerne høre mere om !

Lars - for Helbro :-)
Du vil da ikke betvivle seriøsiteten af vore universiteter og deres valg af vigtige emner som de forsker i:
http://forenedeeder.blogsome.com/hvemerjeg/

(det er ikke første gang jeg linker til denne tekst, det er sket flere gange at vi her på siden er stødt på akademiske arbejder der har mindet mig om den, den er nogle år gammel efterhånden)

Naturligvis forurener brændeovne luften, min egen gamle mere end de fleste og de gamle piletræer som jeg har hentet rækker et par år endnu. De blev fældet og fik lov at ligge fordi de var til fare for trafikken så mon ikke de også har optaget en del bly i tidens løb!

Men det går hvis man opretholder en neutralitet og gensidig forståelse med sine naboer, ikke brænder gamle hjemmesutter af når hans vindue på 1. sal er åbent, og til gengæld ikke brokker sig når hans hund engang imellem skider i min hæk:-)

Mon ikke en del af problemet er at en lille del af os generes voldsomt af små mængder forurening, mit indtryk er at hvis man er astmatiker er man fanatiker og det er forståeligt hvis man af og til oplever at man er ved at kvæles, så fører det naturligvis til et stærkt fokus på hvad der kan være årsag til dette.
Men stort set ingen danskere kan jo for tiden gå til lægen uden at få at vide at de mangler D-vitamin og at det giver øget sygdomsrisiko, selv er jeg blevet sat på en stor dosis og begynder at mærke at mine luftvejsgener måske er aftaget, sådan at forstå at jeg nu af og til slipper godt fra at gå forbi en snotnæse på mit arbejde uden at skulle hjem og ligge en uge. Dette blot en sidebemærkning til påstanden om de mange dødsfald af luftforurening.

Det ville være dejligt hvis man kunne sætte et filter eller en katalysator på toppen af skorstenen, men samfundet har besluttet at det bliver for dyrt og teknikken er måske heller ikke parat.

Man vil nok heller ikke fritage mere rene opvarmningsmuligheder for de enorme afgifter som vi betaler, før man får indrettet samfundsøkonomien mere hensigtsmæssigt og det ligger vist ikke lige om hjørnet!

Så måske må vi bare leve med lidt røg, i den forrige tråd gav jeg Ryan Lund dette råd:
http://ing.dk/debat/141706#p418910

Blot et par strøtanker inden jeg skal ud og hugge brænde :-)

  • 0
  • 0

At ingen behøver brændeovne i Danmark
- viser intelligensniveauet hos Ryan Lund !

Danmark har brug for individuel brændefyring !
Ingen centrale værker kan gøre det bedre, når procesenergiforbruget, distributionstabet m.v. medregnes.
Derudover er det den eneste realistiske løsning for mange af dem der snart skal skrotte oliefyret.

På de bedste ovne og kedler er virkningsgraden i dag 90%.
Den væsentligste forhindring for at komme endnu videre med udvikling af de individuelle løsninger er, at mange af os der arbejder med dette skal spilde vores tid med igen og igen at tilbagevise det sludder som Ryan og co lukker ud i pressen.
Der er reelt intet nyt i Ryans rapport og vi har diskuteret det hele utallige gange før. Pressen fortsætter dog ufortrødent med overskrifter som "Brænderøg farligere end først antaget".
Hvornår er "først antaget" fra ?!?

  • 0
  • 0

Jeg elsker disse dødstaæller: 200 - 1000 om år af brændeovn partikler, 2000 af dieselos, 800 af radon osw. Dør man ikke i Danmark af naturlige årsag?

mhv.

  • 0
  • 0

Lars - for Helbro :-)
Du vil da ikke betvivle seriøsiteten af vore universiteter og deres valg af vigtige emner som de forsker i:

Nej gør jeg ikke.
Der er god grund til at forske i luftforurening, hvilket også fremgår af samtlige rapporter om emnet - vi ved alt for lidt til at kunne træffe holdbare politiske beslutninger på et seriøst grundlag.

Det jeg gerne vil vide er ganske enkelt med hvilken begrundelse man giver en studerende topkarakter, når han tydeligvis er nået til en helt anden konklussion på nøjagtig det samme grundlag (minus det han ikke lige brød sig om) !

  • 0
  • 0

Det er de begavedes lod at vejlede forvildede får og undskyld mig, men RUC har vist altid været et sted for disse :o)

Og som der skrevet i en af vore sange

For de gamle, som faldt,
er der ny overalt,

Så det med at håbe på, at tåberne skulle blive færre fremover er vist ret udsigtsløst, selv om deres "energi" med at overbevise andre om deres energiopfattelser, er de sande religioner.

  • 0
  • 0

Jeg tror deres bidrag er forsvindende lille målt som udledning pr omsat energienhed (GJ). Men hvor stor er den samlede udledning og hvor farligt er det?

Begår du med ovenstående ikke lige den fejl, som du vil have andre til ikke at begå?

Det håber jeg da ikke.
Er det ikke sådan, at korte kulbrintekæder som benzin genererer færre partikler end diesel?
Men som jeg også skriver kommer det jo an på den totale mængde, ikke mængde pr GJ.
Igen vil jeg opfordre til at debatere målinger og virkninger fremfor modpartens motiver og intelligens. Hvad kan det nytte at gætte på om folk i byen er misundelige, som det for eksempel er foreslået?

  • 0
  • 0

Man ved, at dieselpartikler er meget sundhedsskadelige, og at brændeovnspartikler og dieselpartikler højst sandsynligt er lige sundhedsskadelige. Og jeg mener, at der ikke er nok fokus på brændeovne, som ligger på niveau med trafikken, når det kommer til sygelighed og dødelighed.

At mene eller at TRO hører hjemme i Folkekirkerne om søndagen. Trægas forbrænder lige så godt som naturgas. Det er når forbrændingsluften ikke er tilstrækkelig og temperaturen er for lav at der rives sodpartikler med ud i skorstenen. De er nu nok noget større end dem fra dieselbilernes udstødning og derfor ikke nær så farlige.

»Blandt andet fordi det er nemmere og mere oplagt end for eksempel at tage fat på biler, for dem er der rigtig mange danskere, der har behov for og er afhængige af for at kunne få hverdagen til at hænge sammen. I forhold til brændeovne er det enormt enkelt, for stort set ingenbehøver brændeovne i dagens Danmark, fordi man har nogle gode alternative og oplagte løsninger, som varmepumper på landet og fjernvarme i byerne.«

Gdav mand. Hvis du kan få en årsvirkningsgrad op over 1,5 på en varmepumpe til den ældre boligmasse, så er det da fordi drivhuseffekten slår igennem. Hvad med lige at sætte sig helt ind i sagerne inden man begynder at råbe op som "Frelseren".

Spørgsmålet er bare, hvor stort problemet er. Og der mangler flere studier, men der må man være kritisk og holde fast i, at sundhedsskadelige effekter af luftforurening er et af de mest undersøgte områder, og der bør forsigtighedsprincippet sejre.

Hvorfor så ikke forlange, at alle skal gå med gasmasker - så er problemet løst effektivt. En yderligere fordel er, at man så ikke kan se, hvor grimme folk er. ;-D

Vi skal sgu høre meget sludder fra 'specialisterne'.
Selv den annoncerede nye måde at tænde op på er halvdefekt. De fine øverste kviste falder meget hurtigt ned som gløder hvor de antænder 'defekt' i bunden. Sørg fopr at lave en fin glødebund med småpinde - læg noget større pinde i gløderne og når der så er en god glødebund kan man lægge klodserne ind. Rigeligt med luft og helst underforbrænding eller også omvendt gennemforbrænding ved hjælp af røgvendeplader i selv gamle kedler.

Ud af skorstenen skal der kun komme vanddamp, så luften er klar omkring max. 5 m fra piben. Så fyres der rigtigt.
Jeg skubber ca. tre briketter ind på bundristen hver 2. time. Det holder varme i 165 m² fra 1936.
Jeg har lige fået monteret en kondenserende Wolf gaskedel - man kan næsten ikke se vanddamp fra aftrækket. Så behøver jeg ikke at natpisse så meget, men kan sove igennem.
Se dén brænder korrekt med begrænset gasforbrug, der er afpasset til behovet.

  • 0
  • 0

Det er godt nok ikke min erfaring, at man kan tale fornuftigt med brændeovnsejere om deres røg. Tværtimod.

Det er min erfaring at brændeovnsejere er fornuftige og hensynsfulde mennesker. Har du overvejet at indlede samtalen med »Goddag« i stedet for »Ingen behøver brændeovne i dagens Danmark«?

  • 0
  • 0

Hvis man dykker ned i de risikovurderinger, som ligger til grund for "de 200-1000 dødsfald i Danmark på grund af brænderøg" så viser det sig, at tallene er opstået ved, at man har ekstrapoleret tallene fra undersøgelser i lande, hvor man laver mad over åben ild indendørs og hvor mennesker påviseligt bliver syge og dør af høje, indendørs røgkoncentrationer. Da ingen påviseligt dør af brænderøg i Danmark (der er ingen dokumentation for det, skorstensfejere har f.eks. ingen overdødelighed) har man været nødt til at ekstrapolere tallene fra lande, hvor brænderøg er åbenbart problematisk, til de røgkoncentrationer, man har målt i Danmark. På samme måde har man ekstrapoleret sikkerhedsgrænserne (altså hvor mange der mindst og højst dør af brænderøg) uden hensyn til, at usikkerheden mangedobles på ukendt måde, når man ekstrapolerer fra et dokumenteret niveau til et væsentligt lavere niveau. Så antallet af døde på grund af brænderøg i Danmark ligger måske snarere på mellem minus et eller andet (måske er brænderøg ligefrem sundt?) til 40-50.000, hvilket ikke rigtig giver nogen mening (Men nok heller ingen overskrifter i avisen)

Så hetzen mod brændeovne bygger på dårlig videnskab, men er taget imod med kyshånd af mange, der af en eller anden grund har noget imod brændeovne.

  • 0
  • 0

Det var også det jeg var inde på Søren.
Man kan stort set pille hele Ryans rapport fra hinanden med alt det der halter, men det vil resultere i en "modrapport" på 218 sider i.f.t. den oprindelige på 109.

Man kan også (mis)bruge nøjagtig det samme baggrundsmateriale og nå frem til den stik modsatte konklusion.

Det eneste jeg ikke er enig med dig i er, at det er dårlig videnskab.
Det er slet ikke videnskab, men spin.

  • 0
  • 0

sjovt nok er der ingen der bryder sig om "forsigtighedsprincippet" eller synes det er relevant, hvis det går ud over noget "man" i forvejen har besluttet er OK.
Når vi vurderer ting som "den offentlige mening" i forvejen har besluttet er betænkeligt - f.eks. pesticider eller "global opvarmning" ser jeg de selv samme personer argumentere for forsigtighedsprincippet - hvilket blot bekræfter min egen teori: At det hele i virkeligheden drejer sig om politik!
Prøv engang at bruge de samme argumenter, når vi taler om at "pesticider truer drikkevandet" (hvad de objektiv set ikke gør). Tankevækkende, ikke?

  • 0
  • 1

Nina, når man lukker øjnene for den halvdel af materialet man ikke bryder sig om, så er man ikke forsigtig. Snarere paranoid.
Forsigtighedsprincippet kan efter min mening kun bruges når man har et bare nogenlunde overblik, og det er ikke det Ryan leverer med sin opgave.

Bortset fra dét, så ville jeg nok generelt være mere forsigtig med noget for vores økosystem forholdsvist nyt.

  • 1
  • 0

”at opnå en bredere, mere
dybdegående samt mere nuanceret og kritisk indsigt i de negative sundhedskonsekvenser af brænderøgsemissionen i primært byzone i Danmark...”.

I denne indledning er resultatet jo nærmest givet på forhånd. Der tilbagestår kun at finde nogle argumenter og undersøgelser som kan vise de "negative sundhedskonsekvenser". Det "nuancerede" er måske så tabt i den "kritiske indsigt".
Det er ikke fordi jeg tror brænderøg er egentlig sundt, selvom det heller ikke kan være særligt skadeligt, når det er så små tal man kan udregne (ud af 50.000 årligt), men ejerne af ovnene kan godt have en fordel, og det kan vel så modvirke det totale tal.
Desværre tror jeg at undersøgelsen egentlig er god nok, for leder du efter skadelige effekter af et eller andet, så kan du altid finde det. Du kan aldrig vise at noget er ufarligt. Og når katten først er lukket ud af sækken, får du den aldrig ind igen.

  • 0
  • 0

Lars, OK - jeg har så ikke læst rapporten - endnu... og jeg bruger hellere min masseovn, end min brændeovn..
Mht. hvilke gifte der har været her hvor længe, er naturen ikke så nøjeregnende; det hele indgår i kredsløbet og bliver genbrugt. Så der deler jeg ikke din bekymring. Naturen overgår langt os mennesker i fremstilling af stærke gifte. Men naturens egen kemiske krigsførelse er der desværre forsket alt for lidt i.

  • 0
  • 1

Gad vide om røget fisk,kød og andre processer så også vil blive forbudt en gang i fremtiden.

Vil dog også stadig bruge min masseovn og stadig sidde ved bålet i fremtiden.
jeg arbejder i skoven og der er ikke noget bedre ind at sidde ved bålet en kold vinter aften efter dagens strabadser.
dog vil jeg have det til eftertanke at det er skadeligt og være mere forsigtig om hvor meget tid jeg sidder der.

Der udover til Ninas svar oven over.
Det tog mennesket 10000 år at fælde skoven, skoven kan rehabilitere sig selv på 300 år, vis bare vi lader den komme til.
og den skal nok tage sig af de gift stoffer der er vis vi giver den muligheden.
alt denne snak om miljø som jeg i forvejen støtter godt om.
Handler ikke om at redde naturen men menneskets overlevelse.
Hvilket jeg ikke har den store tro på.
efter 10000 år har vi stadig ikke lært af vore fejl.
Vi kan stadig ikke leve ved siden af hinanden.
Vi undertrykkes af grådighed.
Ja der er mange fejl vi har.
og det er da rart at vi er begyndt at tage det mere seriøst med naturen,
men det hjælper bare ikke ikke når vi så presser de fattige lande til at afbrænde store skov arealer for at danne sukker marker til vore såkaldte miljø venlige brændstof.

  • 0
  • 0

@ Svend.
Som jeg forstår ordet "kritisk" i denne sammenhæng, så betyder det, at man ikke ukritisk lapper alt i sig. Selvkritik hører bestemt også med i en "kritisk" rapport. Ordet skal ikke forstås i negativ betydning, men mere som "omhyggelig".

@ Nina og Christian
Naturen er ganske rigtig ikke så nøjeregnende. Heller ikke med om menneskeheden må forgå, fordi vi alt for hurtigt finder på for mange mærkværdigheder som den ikke kan hamle op med på anden måde.

Første sikre tegn på brug af brænde til at opvarme sten (til madlavning og bagning) findes ude i Dogger Banke. Der boede Neanderthalerne for 400.000 år siden. Homo Sapiens var endnu ikke ankommet til Europa.

"Masseovnen" er således ikke ligefrem nogen ny opfindelse ;-)
"Gammel opfindelse" er dog ikke = dårlig teknik. Den er nok det absolut bedste bud på effektiv og ren brændefyring og med en, set i vores tid, ekstrem lang holdbarhed.
Der var en der nævnte distributionstab ved brændefyring - se dog at få sat bagsmækken på traileren ;-)

Nå - nu bliver jeg nok skældt ud for at være utroværdig, da jeg har levet af at bygge masseovne i 23 år og beskæftiget mig med træfyring på professionelt plan i ca. 30.

  • 0
  • 0

Er manden klar over, at vi hver dag bliver forgiftet af næsten alt hvad vi omgiver os med? Mange tekstiler vi iklæder os, er fyldt med cancer frembringende midler, ligesom de mad og drikkevarer vi indtager inkl.vand.
Folk vil blive dybt rystet hvis de fik kendskab til hvad der foregår! Mainstream medierne fortæller det ihvertfald ikke, oplys dig selv, og beskæftige dig hellere med hvorfor, vi ikke har adgang til feks.fri energi som der er i overflod.
verdenversion2.dk prisonplanet.com er udmærkede sites at blive lidt klogere på. eller se filmen Mørket Lakajer 100% dokumenteret dansk tekst.

  • 0
  • 1

Jeg har igennem lang tid interesseret mig for miljø, jeg arbejder med klima og klagesager omkring brændeovne.

Der er ingen tvivl om at brændeovnsrøgen kan udgør problemer, men det kommer i høj grad an på i hvilken sammenhæng vi ser det.

Der er jo fortyndingsprincippet, så hvis der er nogle ud på landet som bruger en brændeovn ser jeg som sådan ikke et miljømæssigt problem i det, det er så en anden sag at det kan gå ud over dem selv. Så hellere kraftværker hvor man renser røgen, og har styr på kilden end en masse små skorstene, hvor det er svært at kontrollere. For det er et problem at det er svært/umuligt at kontrollerer hvad der fyres med, der er mange som ikke fyre korrekt enten fordi de ikke ved det, men nogle mennesker er også ligeglade, det er svært at håndtere i den virkelige verden.

Nogle områder er bedre egnet end andre til brændeovne, men bor man i en dal /by kan der være problematisk hvis der er mange som benytter brændeovne, for hvornår tipper koncentrationen over således det bliver sundhedskadeligt, ud fra den betragtning må vi se på hvilke områder det skal være tilladt for fyring i brændeovne, underalle omstændigheder skal tiladelse være knytte til det enkeltes områdes karakteristika og om der er et reelt behov.

Det er iøvrigt farligere med de helt små partikler som vores fimrehår i lungerne ikke kan filtrere væk, derfor vil jeg hellere udsættes for brændeovnsrøg end partiklerne fra en lugtfri dieselbil, hvor det kun er det mindste partikler tilbage, problemet er her, at de mindre partikler ikke har nogle støre partikler at sætte sig sammen med, og derfor betragter jeg diesel med partikelfiltre som et større problem.

Analogt kan I også tænker på alle de printere der er i kontor og hjemme, de udsender også en masse små partikler vi ikke kan lugte, og faktisk giver de også forhøjet blodtryk og blodpropper. Men hvad er værst?

Jeg mener det er summen af miljøpåvirkninger vi skal tage hensyn til og vi har som mennesker stadigvæk et stort arbejder foran os hvad angår ansvar omkring viden og de rigtige miljøløsninger.

Derfor skal vi naturligvis tænke os om omkring de løsninger vi arbejder med ud fra et helhedsperspektiv, har vi mulighed for at foretager andre valg så bør vi gøre det. Jeg vil helst bo der hvor luften og vandet er rent.

  • 0
  • 0

Jeg er meget enig i ovenstående betragtninger, men når man støder på politisk propaganda forklædt som forskning, så er det man føler trang til at ironisere lidt over det, det har jeg gjort ovenfor og jeg fortsætter lige lidt:

Det er klart at når de røde kommer til magten efter 10 års ørkenvandring så vil der blomstre en masse gode ideer til at forbedre verden op i baglandet. Men regeringen er så svag at man må forvente at den forsvinder igen så snart ministerpensionerne er i hus, derfor er vi ikke blevet oversvømmet af helt så mange gode ideer til nye skatter og begrænsning af folks frihed som man kunne have frygtet.
Dog har de mest fanatiske som her Ryan Lund ikke kunnet holde sig i skindet, selv om risikoen for at blive til grin er overhængende og den politiske interesse for at genere folk med et opvarmningsbehov nok er minimal.

Men man kunne jo foreslå et kompromis: Nu led de røde jo et spektakulært nederlag i slaget om betalingsringen, det kunne man måske rette lidt op på med et par yderligere restriktioner for brændeovne indenfor betalingsringen, så var slaget jo ikke fuldstændig tabt :-)

  • 0
  • 0

Er manden klar over, at vi hver dag bliver forgiftet af næsten alt hvad vi omgiver os med?

Hvorfor skriver du det? Er det fordi at så kan det hele også være ligemeget eller hvad?
Hvad er "fri energi".

  • 0
  • 0

Så hellere kraftværker hvor man renser røgen, og har styr på kilden

Nu har dette været nævnt så mange gange i denne tråd, at jeg synes der er grund til at minde om denne artikel: http://ing.dk/artikel/121094-99-gange-saa-...
Og det er jo så "bare" svovl. Hvad kom der ellers ud om man tilfældigvis ikke målte på ?

der er mange som ikke fyre korrekt...

men der er langt langt flere som klarer det fint. Dem er der bare næsten ingen der lægger mærke til.
Er man "fagidiot" som jeg selv, så gør man,. og det er nemt at se en kold vinterdag hvor det går fint, og hvor det ikke gør.

Min egen oplevelse når jeg opholder mig en uges tid i et område er, at det er et meget lille mindretal som oser det hele til. Ikke sjældent et fladtaget hus med lav skorsten. Han prøver måske endda på at gøre det rigtigt, men er forhindret af de fysiske omstændigheder. Det kan vi gøre noget ved, og det vil afhjælpe problemet for langt de fleste - helt uden "kollektiv afstraffelse".

Vi får ikke et bedre eller renere samfund, af at straffe dem der opfører sig fornuftigt. Vi får heller ikke et mere økonomisk samfund af at tvinge folk til at købe noget de kunne, og gerne ville, have klaret selv.

  • 0
  • 0

Ryan Lund, der af journalisten kaldes "en ildsjæl", men vel burde kaldes "en lyseslukker", hævder, at landets velsignelsesrige brændeovne myrder mellem 200 og 1000 borgere om året. Der er altså tale om en decideret seriemorder. Janos Winter, der udtrykker en velanbragt skepsis over for disse "eksperter", der slår om sig med dødstal, stiller det i denne debat helt centrale spørgsmål: Er der slet ingen, der dør af naturlige årsager? Jo, det er der rundt omkring i verden, men ikke i Danmark. Her dør man af bekymring. Vi lever i et land, hvor manglen på egentlige problemer er så stor, at ingen bagatel er for lille til at blive gjort til et livstruende problem. Man skal være besat af en sag, kværulant eller livsangst dansker for at mene, at brændeovne udgør et væsentligt problem.

  • 0
  • 0

Fordi det er det, iforhold til hvad der foregår i virkeligheden.
Tesla og flere opfandt det for mere end 100 år siden, og selvfølgelig er det blevet udviklet siden, vi har blot ikke adgang til dette, som så meget andet.
I øvrigt var det blot en konstatering, søg selv på bla. youtube.

  • 0
  • 1

[quote]Så hellere kraftværker hvor man renser røgen, og har styr på kilden

Nu har dette været nævnt så mange gange i denne tråd, at jeg synes der er grund til at minde om denne artikel: http://ing.dk/artikel/121094-99-gange-saa-...
Og det er jo så "bare" svovl. Hvad kom der ellers ud om man tilfældigvis ikke målte på ?

[/quote]

Hvorfor linker du til en artikel om affaldsforbrænding? Bruges brændeovne til affaldsforbrænding?

  • 0
  • 0

Hvorfor linker du til en artikel om affaldsforbrænding? Bruges brændeovne til affaldsforbrænding?

Bl.a. fordi det er den alternative anvendelse der oftest og ukritisk peges på som væsentlig bedre og fordi der i dét jeg svarede på blev skrevet "styr på kilden". Hvor meget styr har vi på hvad der bliver puttet i affaldsforbrændingen ?
P.t. en hel del affald fra Tyskland !!!

  • 0
  • 0

Kære alle

Først vil jeg gerne takke Malene Breusch Hansen for en udmærket interviewartikel, som sætter fokus på et så væsentligt miljø- & sundhedsproblem, som brænderøgsforureningen i byzone i Danmark mv.

Dernæst vil jeg gerne takke alle for jeres opmærksomhed og eventuelle blog-indlæg.

For de særligt interesserede i brænderøgsproblematikken (som dog ikke har tid til at læse min videnskabelige rapport på godt 100 sider), har jeg skrevet nedenstående uddybende version af artiklen.
Hvis det havde været et skriftligt interview, og dermed i sagens natur nogle mere præcise svar, så havde jeg svaret som nedenfor.

Dem der gerne vil læse min videnskabelige rapport, behøver blot anføre deres e-mail adresse, så sender jeg den i løbet af uge 10.

Pga. travlhed får jeg højst sandsynligt ikke tid til at besvare eller kommentere nogen af de mange blog-indlæg.

Med venlig hilsen
Ryan Lund

Hvad har fået dig til at råbe vagt i gevær i forhold til brænderøgsforurening?

»Når man holder de sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser op mod andre former for forurening, er luftforurening fra trafik og privat brændefyring uden sammenligning den forureningstype, der slår flest mennesker ihjel og gør flest mennesker syge i det her land. Man ved, at dieselpartikler er meget sundhedsskadelige, og at brændeovnspartikler og dieselpartikler højst sandsynligt er cirka lige sundhedsskadelige, selv om dette pt. er et højaktuelt forskningsområde. Derfor er det min klare opfattelse, at der i den landspolitiske offentlighed ikke er tilstrækkeligt fokus på den sundhedsskadelige brænderøgsforurening i primært byzone, som højst sandsynligt er på niveau med den trafikale forurening, opgjort i sygelighed og dødelighed. I Danmark såvel som resten af verden er debatemnet om brænderøgsforurening ofte hedt, fordi der er meget kultur, historie og tradition forbundet med træfyring i opvarmningsøjemed, som jo er praktiseret i tusinder af år. I denne forbindelse synes jeg, at følgende citat fra min rapport sætter denne hede debat i et rammende globalt perspektiv:

”Ifølge den videnskabelige artikel ”Woodsmoke Health Effects: A Review” (Naeher 2007), så eksisterer der en global og generel menneskelig tendens til at anskue brænderøgsforurening, som værende ”naturligt”, modsat luftforurening fra mere ”moderne” kilder, som f.eks. afbrænding af fossile brændstoffer. Derfor har der generelt internationalt hidtil hersket betydelig modvilje mod at regulere brænderøgsforureningen på lige fod med luftforurening fra f.eks. industri, kraftværker og trafik. Dette - kombineret med globalt stigende priser på fossile brændstoffer, samt tiltagende internationalt fokus på omstilling til vedvarende energi – gør, at brænderøgsforureningen sandsynligvis vil blive et endnu større overvejende sundhedsproblem og sekundært klimaproblem pga. partikelforureningen i de kommende årtier.”

På linje med en ny rapport fra FN, er det min klare vurdering, at brændefyring i byzone (eller som minimum i fjernvarmeområder) bør udfases i et rigt land som Danmark af hensyn til primært folkesundhed og samfundsøkonomi, og sekundært af hensyn til klima, energieffektivitet, natur og biodiversitet. I tråd med FN’s udmelding er jeg derfor af den klare opfattelse, at udbredt brændefyring i byerne er en evolutionært tilbageskridt i den rige del af verden, fordi der her er en række både pragmatiske og mere intelligente opvarmningsformer i relation til miljø, sundhed og samfundsøkonomi, som f.eks. fjernvarme i byerne og varmepumper på landet. Gerne suppleret med en massiv satsning på efterisolering af den danske boligmasse.«

Du kalder brugen af brændeovne relativ unødvendig, men i et samfund som vores, gør vi også andre ting, der forurener, og som ikke som sådan er nødvendige. Hvorfor er det så lige brugen af brændeovne, du tager fat på?

»Foruden under-eksponeringen af brænderøgsforureningen i den landspolitiske offentlighed - set i lyset af førnævnte helbredsskader og samfundsøkonomiske omkostninger - så er der reelt ingen rationelle og fornuftige argumenter i dagens Danmark for at anvende privat træfyring i byzone til at holde varmen. Ikke mindst set i lyset af den danske boligmasses store uudnyttede potentiale inden for bl.a. fjernvarme, varmepumper og efterisolering.
Omvendt er der mange danskere, som reelt er afhængige af en benzin- eller dieseldrevet bil for at få den travle hverdag til at hænge sammen. I forhold til bl.a. købspris og rækkevidde er elbilerne desværre endnu ikke et reelt alternativ for de fleste danskere, selv om elbiler sandsynligvis vil udgøre hovedparten af fremtidens individuelle, motoriserede og vejgående persontransport.«

Du skriver i rapporten, at privat træfyring er ca. fordoblet op gennem 00’erne. Desuden anfører du, at brænderøgsforureningen potentielt kan blive et endog betydeligt større sundhedsproblem end i dag, pga. femdoblingen af NOx-afgiften og dermed en betragtelig prisstigning på fyringsolie og naturgas. To opvarmningsformer som på sigt helt skal udfases. Men samtidig sker der en udskiftning af de gamle særdeles forurenende brændeovne, og kampagner får angiveligt folk til at fyre mere korrekt. Gør miljømærkede brændeovne og fyr-fornuftigt-kampagner ikke forureningsproblemet mindre?

»Det er vigtigt at få forklaret, at den individuelle brug af brænde og træpiller er fordoblet op gennem 00’erne, mens stigningen i udledning af de sundhedsskadelige partikler og tjærestoffer ikke helt er fulgt med, hvilket skyldes udbredelsen af svanemærkede brændeovne i kombination med fyringskampagner. Så det er fuldstændig korrekt så langt, at der fra 2000 til 2009 har været en stigning på ca. 43 procent i udledningen af de særdeles sundhedsskadelige fine partikler (PM2,5) fra individuel træfyring, mens der samtidig er sket en fordobling i den individuelt fyrede træmængde. Dvs. at emissionssfaktoren fra den gennemsnitlige individuelle træfyringsenhed er faldet en smule op gennem 00’erne (emissionsfaktor x brændeforbrug = forurening). Men pga. fordoblingen i den private træfyring op gennem 00’erne, så stod brændeovne o.l. i 2009 for følgende relative emissionstal, set i forhold til den samlede nationale luftemission:
- Fine partikler (PM2,5): Ca. 2/3.
- Grove partikler (PM10): Godt halvdelen.
- Tjærestoffer (benzo(a)pyren): Ca. 4/5.
- Dioxin: Knap halvdelen.

Usikkerheder om forureningens effekt

I din rapport nævner du mange usikkerheder og forbehold i forbindelse med de sundhedsrelaterede effekter af brænderøgsforureningen. Blandt andet omkring hvor mange der dør af brænderøgsforurening. En af de forskere, du har interviewet i forbindelse med rapporten, siger, at usikkerhedsintervallet på de 200-1.000 dødsfald pga. brænderøgsforureningen i Danmark ’befinder sig et stykke fra sikker videnskabelig viden’ - men du kalder alligevel usikkerhedsintervallet for videnskabelig viden. Hvordan kan du det, når det er behæftet med så mange usikkerheder?

»Det er helt klart en central problemstilling, som du her rejser. Ved hvert eneste led i forureningskæden, er der usikkerheder.
Der er en usikkerhed på +/- 30 procent i forhold til, hvor meget forurening der i alt udledes fra de 700-800.000 individuelle træfyringsenheder i Danmark. Emissions-usikkerheden skyldes bl.a., at forureningen fra en brændeovn varierer med helt op til en faktor 100-250 - alene som følge af brændselskvalitet og fyringsvaner (dvs. optændingsteknik, indfyret mængde ad gangen samt lufttilførsel). Eksemplet viser, at brænde er et relativt uhomogent brændsel, som i individuelt regi altid vil resultere i en forholdsvis ukontrollabel og ufuldstændig forbrænding med en relativ stor luftforurening til følge.
Denne usikkerhed ifm. udledningsmængderne forplanter sig, i sagens natur, videre hen gennem forureningskæden.

Endelig er der også usikkerhed forbundet med dosis-respons-sammenhængen, dvs. hvor syge mennesker i gennemsnit bliver af at indånde brænderøgsforurenet luft, idet eksempelvis børn, ældre og personer med luftvejslidelser (astma, bronkitis og KOL) samt hjertekarsygdomme har mere følsomme lunger over for luftforurening end landsgennemsnittet. Dvs. at rundt regnet 1½ - 2 mio. danskere er særligt følsomme over for brænderøgsforurening, og dermed har en større risiko for at blive ramt af sygdom og for tidlig død, som følge af individuel træfyring.«

»Modsat hovedparten af fysikkens love, så er usikkerhed et grundvilkår for ’den analytiske epidemiologi’ (dvs. forskningen i eksempelvis luftforurenings indvirkning på fordelingen af sygdomsforekomst i befolkningsgrupper). Der vil derfor altid være usikkerhed forbundet med et dødelighedsestimat grundet luftforurening, fordi det eksempelvis ikke er muligt at obducere alle, som muligvis er døde af brænderøgsforurening. Selv hvis dette ressourcemæssigt var muligt, så vil en obduktion sjældent kunne fastslå, at dødsårsagen med 100 % sikkerhed skyldes brænderøgsforurening. Det er bl.a. derfor, at jeg i min videnskabelige rapport har fundet det mest redeligt og lødigt at angive et usikkerhedsinterval på 200-1.000 årlige dødsfald frem for et punktestimat på ca. 600 årlige dødsfald pga. forureningen fra landets brændeovne o.l. Desuden har jeg i min rapport tydeligt gjort opmærksom på, at der er tale om det hidtil bedste og mest opdaterede videnskabelige skøn, som pga. manglende bevillinger til epidemiologisk forskning i luftforurening i Danmark, endnu ikke er blevet publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Men ifølge Ph.D., seniorforsker og atmosfærefysiker Jørgen Brandt, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, så er de 200-1.000 årlige dødsfald et mere korrekt og opdateret dødeligheds-estimat, end det hidtil offentliggjorte estimat på ca. 200 årlige dødsfald pga. brænderøgsforureningen. Jørgen Brandt er en central forsker i arbejdet med at anvende alle relevante data vedr. luftforurening og toksikologi mv. til - via nogle af verdens mest avancerede computermodeller - at beregne dødelighed, sygelighed og de samfundsøkonomiske konsekvenser for hele landet.

Så igen; hvad angår den tilstræbt objektive vurdering af de konkrete forskningsdata og videnskabelige betingelser, så er partikulær luftforurening et af de mest velundersøgte forureningsproblemer overhovedet, og vi ved med sikkerhed, at især de fine og ultrafine partikler er særdeles sundhedsskadelige. Vi ved også, at brænderøgsforurening bl.a. kan resultere i udvikling af dødelige sygdomme som lungecancer, hjertekarsygdomme og KOL.
I overensstemmelse med både forsigtighedsprincippet og mit eget værdigrundlag, er det for mig mindre væsentligt, som det lige præcis er 200 eller 1.000 danskere, som årligt dør pga. privat træfyring i Danmark. Under alle omstændigheder udgør privat brændefyring i byzone - i et rigt land som Danmark - en på én gang betydelig og helt unødvendig belastning af folkesundheden og samfundsøkonomien, set i lyset af førnævnte oplagte alternativer. Derfor bør brænderøgsforureningen i de danske byer reguleres effektivt.
Som en rammende afslutning på besvarelsen af dit spørgsmål, vil jeg gerne fremføre følgende citat fra min rapports videnskabsteoretiske afsnit:

”Når flere forskellige interessenter inddrages og rådføres ifm. informationsindsamlingen, så er det i den kritiske tilgang vigtigt at være opmærksom, at den pågældende interessents værdigrundlag og syn på forsigtighedsprincippet er lige så vigtig for vedkommendes ytringer, som den pågældende persons tilstræbt objektive vurdering af konkrete forskningsdata og videnskabelige betingelser.”

De forskere, du har talt med i forbindelse med rapporten deler sig i to lejre – en der mener, at der er tilstrækkelig videnskabeligt bevis for de sundhedsskadelige effekter til at foretage regulering, og en som mener, at man skal afvente en større undersøgelse. Du vælger at læne dig op ad den første – er dette er udtryk for, at brænderøgsforurening er en ’personlig mærkesag’ for dig og for din tilknytning til Det Økologiske Råd, der har brænderøgsbekæmpelse som en af deres mange prioriteter?

»Jeg ved godt, at ’enten/eller-vinklingen’ er meget udbredt i dansk journalistik, men jeg er ikke enig i dit spørgsmåls præmis.
For at der er tale om redelig og lødig forskning, forventes det, at forskerne fremlægger stort set alle tænkelige usikkerheder. Oftest anvendes disse usikkerheder som afsæt til at påpege nødvendigheden af tilførsel af flere forskningsmidler til området. Denne problematik - vedr. forskeres fremlæggelse af usikkerheder i den landspolitiske offentlighed - kalder professor og læge Torben Sigsgaard, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet for miljøvidenskabens evige forbandelse. Grunden til, at det er en forbandelse, er, at mange politikere ikke tør handle på viden, som umiddelbart fremstår usikker.

Imidlertid er alle de forskere, jeg har talt med, enige om, at der er behov for politisk handling for effektivt at reducere brænderøgsforureningen i byzone – bl.a. i henhold til ’forsigtighedsprincippet’, som dansk og international miljølovgivning i større eller mindre omfang baseres på. Forskerne er blot uenige om, hvilke effektive virkemidler, er bør tages i brug; dvs. om det skal være forbud/påbud, afgifter & tilskud og/eller højere lovpligtige miljøstandarder til hhv. brændeovne, skorstene, røgrensning og ’kørekort’ i korrekt fyringsadfærd.

I min rapport er jeg desuden meget eksplicit og transparent i relation til min metode og generelle fremgangsmåde. Derudover redegør jeg, i mit videnskabsteoretiske afsnit, for mine overordnede grundantagelser og forforståelser. Dette gør mig på ingen måde til et partsindlæg, men derimod til et sagligt, afbalanceret og nuanceret bidrag til den offentlige debat.

Da Danmark har nogle af verdens mest detaljerede og udbyggede befolkningsregistre, og da danske forskere har udviklet nogle af verdens mest avancerede og præcise computerprogrammer til beregning af luftforureningens spredning og koncentrationen i indåndingshøjde, så vil det, ifølge atmosfærefysiker Jørgen Brandt, være oplagt at bevilge 30-50 mio. kr. til et stort landsdækkende epidemiologisk studie, der mere nøjagtigt kan estimere helbredsskaderne, som følge af bl.a. brænderøgsforureningen.

Når det er sagt, så er det - som mine to eksaminatorer og mine to censorer enstemmigt påpegede under mit mundtlige forsvar af rapporten – særdeles vigtigt at være kritisk i relation til, at både forskerne og ’den producerende og servicerende branche inden for individuel træfyring’ altid vil have en betydelig egeninteresse i at overdrive behovet for mere forskning. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at forsigtighedsprincippet er et grundlæggende aspekt i dansk miljølovgivning, og at partikulær luftforurening er et af de mest videnskabeligt veldokumenterede former for sundhedsskadelig forurening overhovedet. Derfor er jeg af den klare opfattelse, at brænderøgsforureningen hurtigst muligt bør reguleres effektivt via forbud, betydelige forureningsafgifter og/eller høje miljøstandarder.
Sideløbende hermed bør regeringen bevilge penge til et landsdækkende epidemiologisk studie af luftforureningens helbredseffekter i Danmark, og på denne måde at udnytte Danmarks unikke styrkeposition her indenfor, til at skabe banebrydende international forskning.«

  • 0
  • 0
  • så er der reelt ingen rationelle og fornuftige argumenter i dagens Danmark for at anvende privat træfyring i byzone til at holde varmen. Ikke mindst set i lyset af den danske boligmasses store uudnyttede potentiale inden for bl.a. fjernvarme, varmepumper og efterisolering.

Jeg købte min brændeovn efter det store strømsvigt i 2003.
Det rationelle og fornuftige argument for at købe brændeovn - selv om jeg varmer huser op med fjernvarme til cirka samme pris som brændefyring - er at jeg vil være forberedt inden næste strømsvigt, hvor hverken fjernvarme eller varmepumper er til nogen nytte.

Derimod er der reelt ingen rationelle og fornuftige argumenter i dagens Danmark for at køre med dieseltog på elektrificerede strækninger. Så IC3 og IC4 bør straks forbydes at køre på strækningen: Fredericia-København.

Kilde: http://ing.dk/artikel/48631-stroemsvigt-sk...

  • 0
  • 0

Nu kan vi investere i solceller, der er afskrevet om 9 år, derefter skulle et normalt elforbrug have gratis strøm i 16 år.
Det lyder for godt til at være sandt ?
Hvad siger DØR, er det brændeovnens afløser og har DØR spurgt politikerne hvor de manglende skatte kroner så skal hentes, for hvis regnestykket holder vil alle husstande jo anskaffe disse solceller ?
Det hele er naturligvis fup, politikerne vil ikke godtage dette regnestykke.

  • 0
  • 0

Dem der gerne vil læse min videnskabelige rapport, behøver blot anføre deres e-mail adresse, så sender jeg den i løbet af uge 10.

Siden du så gerne vil have den udbredt hjælper jeg da gerne til.
Jeg synes også det ville være rart med mere seriøs kritik baseret på det det handler om, fremfor forskellige journalisters, eller dine egne, udlægninger.
Rapporten kan hentes her:
http://dl.dropbox.com/u/10372425/Videnskab...

”Når flere forskellige interessenter inddrages og rådføres ifm. informationsindsamlingen, så er det i den kritiske tilgang vigtigt at være opmærksom, at den pågældende interessents værdigrundlag og syn på forsigtighedsprincippet er lige så vigtig for vedkommendes ytringer, som den pågældende persons tilstræbt objektive vurdering af konkrete forskningsdata og videnskabelige betingelser.”

Jeg ved ikke om du har tænkt over, at dette også gælder dig selv ?
Hvis nogen stadig skulle være i tvivl om hvor du selv står i dette spørgsmål, så behøver de kun at se forsiden for at få svar på det.

  • 0
  • 0

Som Claes Castholm så rigtigt udtrykker det så er ingen sag for lille til at blive et livstruende problem. I dette tilfælde brændeovnen endnu en gang.
Det er virkelig trist at studenten Ryan Lund fra RUC kan få så megen medieomtale p.g.a. en halvårsopgave. Og endnu mere trist at han kalder sin rapport for et videnskabeligt arbejde. Derfor udsendte vi skorstensfejermestre for 10 dage siden en Pressemeddelelse hvor vi advarer om disse skræmmekampagner som især Ryan Lund nu kommer med. Alene det at Ryan Lund har behov for at gøre medierne opmærksomme på at han har fået 12 for opgaven viser at han er en ung mand der har et udtalt behov for anerkendelse. At han så også i Mikael Jalvings Blog på JP (Frontalt) betragter sig selv som en "intellektuel nyskaber" så er der for alvor grund til bekymring. I Skorstensfejerlaugets Pressemeddelelse gør vi bl.a. opmærksom på at der ikke er tegn på at landets 700 skorstensfejere, som dagligt befinder sig helt tæt på brænderøgen, på nogen måde har større sygelighed eller dødelighed, end andre dele af befolkningen´, og vi synes at det er helt urimeligt at Danmarks 650.000 brændeovnsejere nu skal gøres til potientielle seriemordere af en student fra RUC. Se blot Ryan Lunds forside til rapporten. Gyseligt!
Ryan Lund har efterfølgende udtalt sig på vegne af en Professor/læge ved Aarhus universitet, at grunden til at bl.a. skorstensfejere ikke er mere syge og ej heller dør før end andre dele af befolkningen, er at det er "Videnskabeligt" kendt at skorstensfejere har mere robuste lunger, for ellers ville vi ikke have valgt dette job!? Fik i den? Ergo, da vi som helt unge skulle vælge en uddannelse, så valgte vi lige skorstensfejerjobbet, for vi har jo robuste lunger. Jeg har selvfølgelig spurgt den pågældende Professor/ læge om han har udtalt dette. Denne siger blot: "Det Ryan Lund nok mener er at dem der er i arbejde generelt er mere raske end dem der ikke er i arbejde". Det vil altså sige at dem der specielt er udsat for at blive syge af brænderøg er de arbejdsløse, folk på overførselsindkomster og pensionisterne. Det er altså den "intellektuelle nyskaber" og en Professor/læge der udtaler sig her. Det er ganske enkelt pinligt.
Ryan lunds "rapport" er i mine øjne politiserende manipulation af offentligheden og misbrug af de forskningsresultater som ikke kommer frem til entydige konklussioner.
Ryan Lund taler om brænderøgsforurening i Byzoner: Han ved ikke hvor mange eller hvor få brændeovne der er i Byzoner. Han aner ikke hvor meget eller hvor lidt der fyres i disse ovne. I det hele taget ved han intet om hvad der rør sig i den virkelighed vi andre befinder os i når vi taler om brændeovne.
Det vi ved med sikkerhed er at udledning af partikler fra brændeovne kun er halv så stor end forskerne havde regnet med (Slagslunde målingerne). Det vi ved med sikkerhed er at partikeludledningen fra brændeovne har været faldende siden 2007. Det vi ved med sikkerhed er at nye danske brændeovne kun udleder halvt så mange partikler end nye danske brændeovne gjorde for 7 år siden. Det vi ved med sikkerhed er at brændeovnsbrugere i Danmark generelt er miljøbevidste og hensynsfulde brugere.
Alle ved at Ryan Lund er tilknyttet den private forening Det Økologiske Råd som i flere år har været og stadig er, en stor modstander af brændeovne. Det kan undre at en Økologisk forening kan være modstander af en skøn solid vedvarende Co2 neutral varmekilde.
Jeg vedkender mig naturligvis at der kommer partikler og røg ud af en skorsten når der fyres med brænde, og at der kan være nogle "fyrbødere" rundt om i landet der ikke helt har forstået budskabet om korrekt fyring. Men antallet af dårlige fyrbødere er minimalt. og de bliver færre og færre. Det oplever landets 700 skorstensfejere dagligt. Og det er trods alt dem der er helt tæt på de eventuelle problemer der kan opstå ved brændefyring hvis man ikke gør det korrekt.

  • 0
  • 0

[quote]Hvorfor linker du til en artikel om affaldsforbrænding? Bruges brændeovne til affaldsforbrænding?

Bl.a. fordi det er den alternative anvendelse der oftest og ukritisk peges på som væsentlig bedre og fordi der i dét jeg svarede på blev skrevet "styr på kilden". Hvor meget styr har vi på hvad der bliver puttet i affaldsforbrændingen ?
P.t. en hel del affald fra Tyskland !!![/quote]

Det har de styr på. Og de ved hvad der kommer ud.

Nu ved jeg ikke om du har været på besøg på et af de store affaldsforbrændingsanlæg? Hvis ikke kan jeg anbefale et besøg, konkret på vestforbrændingen. Her får man lov til at se røggasefterbehandlingsanlæget - som er en stor hal - og kontrolrummet hvor de måler på det ene og det andet opsamlet i rapporter - og automatikken søger automatisk for korrekt forbrændings temperatur og ilt tilførsel.

Der er også rimeligt styr på at mange er meget dårlige til at sortere affald og fx putter plastik i træ containeren og elektronik i "småt brændbart" trods kæmpe skilte. Derfor har jeg en formodning om at nogle "kommer til" det samme når de står foran brændeovnen.

  • 0
  • 0

Set var så en lang svada, helt uden dokumentation, fra en part som ville få det meget svært, hvis brændeovne blev forbudt. Kom med nogle data som viser, at tæt bebyggede områder med mange brændeovne ikke har en overdødelighed.

  • 0
  • 0

Brugte vi brunkul, brændetørv, trærester og hvad vi ellers kunne finde. Og ganske rigtigt er de fleste mennesker fra dengang nu døde, men det er altså også 70 år siden, så mon ikke de var døde alligevel, og min nabo der bliver 99 år til sommer - han lever da ganske udmærket endnu, men indrømmet - han håndgravede ikke sin have sidste efterår. Det har han ellers gjort siden 1935.

  • 0
  • 0

Her til morgen kunne til min store skuffelse høre, at Stats Radiofonien har slugt den "videnskabelige" rapport med hud og hår. Kildekritik er åbenbart ikke længere pensum på journalistuddannelsen.

  • 0
  • 0

[quote][quote]

Ja - og det er farligt når cyklister kører uden lys, når bilister overskrider fartgrænserne, når færgeselskaber ikke overholder brandreglerne og staten køber tog i Italien. Men derfor bliver al transport jo ikke forbudt...

En god sammenligning.
Vi kan ikke forbyde trafik, men der bliver faktisk udført kontrol fra politiets side og udstukket bøder - SAMT INDDRAGET FØRERRET - når regler groft overtrædes.
Så lad os gerne begynde med en fyringstilladelse, der kan inddrages ved svinefyring. Så kan naboen få noget ud af at indberette og samfundet få bødekroner i kassen.
Tre ganges kørsel uden førerret betyder faktisk omgående konfiskation, endda administrativt, af køretøjet. Gør ligeså med brændeovne.[/quote]
Faktisk er de gældende regler jo cirka sådan som du foreslår. Kilde: http://www.horsens.dk/Borgerinfo/MiljoeNat...
[/quote]

Hvis du ikke har kunnet løse røgproblemet sammen med den nabo, hvis brændeovn generer omgivelserne med røg, kan du udfylde et klageskema (se ovenfor) og henvende dig til kommunens miljøafdeling. Kommunen er den rette tilsynsmyndighed i sager om gener fra brænderøg.

Kommunen går først og fremmest ind og vurderer om der er tale om såkaldt ”væsentlig forurening”. Hvis vi skønner at forureningen er væsentlig kan vi med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens § 42 give påbud om at forureningen skal nedbringes. Herunder gælder også påbud om gennemførelse af bestemte foranstaltninger.

Kommunens muligheder for at give påbud om gennemførelse af bestemte foranstaltninger er præciseret i Brændeovnsbekendtgørelsens § 11. Heri er blandt andet nævnt muligheden for at påbyde at skorstenen forhøjes, at brugen af fyringsanlægget indskrænkes og at brændslet opfylder bestemte krav.

  • 0
  • 0

Vi mangler en beregning af hvor mange timer familierne i Danmark brænder starinlys el. fyrfadlys i vinterperioden i deres stuer.
Denne afbrænding svarer jo til at have en diselbil uden filter stående i stuen på tomgang.
Det kan være en væsentlig større faktor til død end brændeovne?Salg af disse lys bør hurtigst mulig forbydes, vi ser dem alle vegne selv hos lægen.
Derforuden bør man naturligvis stille skrappere krav til brændeovne, herunder at stålskorstenene med hat foroven forbydes. Element skorstene med en indvendig kærne uden hat er bedst, da røgen ved optænding også hurtigt ledes op i luften. Derforuden bør skorstenen måske være mindst 2 meter over tagryg.

  • 0
  • 0

Er der ikke nogen der kan bygge en energi-byttecentral.

Fx.:
Jeg har 5 kubikmeter træ - det kan opvarme mit hus i et halvt år.
Jeg vil meget gerne bytte det til noget gas, som jeg kan hælde i mit gasfyr - er det nogen der kan klare den?

Eller:
Jeg har et 6kWp solcelle-anlæg på taget, men jeg har ca. 1000kWh i overskud p.a. - hvem vil bytte det til noget gas til mit gasfyr?

Jeg ser et meget stort potentiale I at bytte energi. - og en nødvendighed.
Folk som udelukkende opvarmer deres huse med brændeovne, og som ligger uden for gas hhv fjernvarme områder, vil udelukkende kunne få energi leveret iform af elektricitet - og de vil ikke "bare" kunne etablere et jordvarmeanlæg og dermed forhøje deres opvarmningsomkostninger væsentligt.

  • 0
  • 0

Partikler i luften skyldes jo som vi ved mange ting. Især SKIBE og FLY i og omkring København har enorme udledninger af både CO2 og partikler. Jeg lavede hurtigt en beregning på den mængde energi, der forbruges af skibe i Øresund og i lufthavnen. Så kan de af jer som ved lidt bedre om partikelforurening fra disse transportmidler beregne udslippet:

22 millioner passager i Kastrup - ca. halvdelen sendes afsted i fly med 150 personer i snit = ca. 73000 afgange.
1 passagerfly afbrænder fra 1500-2500 liter af på de første 3 min. = 2000 l/snit
73000*2000=146 millioner liter uden partikelfilter...

Der sejlede ca. 45000 tunge skibe gennem Øresund i 2010 og de tungeste bruger 16 tons i timen (Emma Mærsk) hvorimod de "lettere" kun bruger ca. 1 tons i timen - lad os lave et gennemsnit på 3 tons. Det tager vel 1½time at sejle gennem Øresund så her er et gennemsnit:
4500031,5 = 202000 tons meget beskidt fuelolie uden partikelfilter.

I alt 348 millioner liter eller 348000 tons...

En hurtig sammenligning med eks. biler:

København og Frederiksberg har 460 km veje ialt. Hvis vi sammenligner med bilers forbrug, så skal bilerne køre 34 millioner km i København om året ved 10 km literen . Dvs. at der skal køres 3881 km i København pr. time døgnet rundt, året rundt. Dvs. at der uanset tidspunktet, på samtlige veje i og omkring København skal være max. 117 meter mellem hver bil.....
Det tror jeg vist ikke der er...

En hurtig sammenligning med brændeovne og deres forbrug:

Der er iflg. denne link ca. 16000 brændeovne i København: http://www.skorstensfejer.dk/nyheder_info.htm

Hvis vi antager at brændeovne "sviner" lige så meget som skibe og fly (absurd, for det gør de ikke):

348000 tons brænde fordelt på 16000 ovne = 21,75 tons brænde pr. år.. af max. 800 kg. pr. palletårn brænde = 27 pallebure med brænde pr. ovn.

Undskyld, men det er jo totalt urealistisk.

Jeg bruger brændeovn som primær kilde, da jeg også har elvarme. Jeg køber 3-4 bure pr. år og det er vel 2,5-3 tons. Det meste af tiden er der INGEN synlig røg fra min skorsten.

Hvis man regner med at 60% af partiklerne i København kommer fra brændeovne, så skal vi jo brænde 3 gange så meget af som ovenstående skibe og fly = 81 bure (65 tons) hver.....

Hvem laver disse statestikker? Hvad baserer de tallene på?

  • 0
  • 0

En større epidemiologisk undersøgelse af konsekvenserne af luftforurening er måske på sin plads. Skal den have videnskabelig soliditet skal den vel løbe over 20 år og så for branchen ro så længe. I denne periode kan branchen så udvikle metode til at nedbringe luftforureningen fra brændeovne.

Man skal ikke stille på en maskine der kører godt, er et gammelt råd. Man kan ikke se bort fra at mængden af sod er nedbragt med ca. 15 % på 3-4 år. Samtidig er der sket en udbygning af antallet af brændeovne. En lineær fremskrivning af tallet vil vise at problemet kan løses på 20 år. Det vil selvfølgeligt vise sig om det er muligt.

30-50 millioner kr. er mange penge at bede om men større videnskabelige undersøgelser kaster ofte sekundære side gevinster af sig.

Måske har nordmændene fundet den Salomoniske løsning ved at installere brændeovne i alt nybyggeri. Det der skal reguleres er hvor så hvor meget og hvornår der skal fyrer i ovnene. Husk på det står skrevet at den dag indtræder hvor alting svigter.

Og overskriften, det er ren jargon.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

Der kan spares utroligt store mængder energi til opvarmning og elektricitet ved at forlade Kongeriget Danmark nogle uger hver vinter.
Faktisk kan disse 2 poster alene spare mig for ca 50 kg i døgnet, og vandregningen samt afledningsafgifter bliver også mindre med ca 10 kr i døgnet. Jeg klører heller ikke i min lille dieselbil, og selv om jeg kører 25 km/literen så render det da alligevel op.
Da jeg på feriestederne kan købe mine sodavand uden afgifter, så sparer jeg også indkøbsturene til Tyskland, og sådan kan man blive ved.
Altså ud af landet og på charterferie, så forurener man da ikke Danmarks jord og luft i den tid.

  • 0
  • 0

Forslag til Ryan Lunds næste politiske projekt: Forbyd alkohol.

Hvert år er mindst 6,300 dødsfald i Danmark relateret til alkohol, baseret på tilgrundliggende og medvirkende dødsårsager. Det svarer til 20 dødsfald i døgnet. Alkohol resulterer hvert år i 50.000 tabte leveår for mænd og 20.000 for kvinder. Læs mere på: http://www.hope.dk/alkohol/fakta/

  • og det er endda veldokumenteret.
  • 1
  • 0

[quote][quote]

Ja - og det er farligt når cyklister kører uden lys, når bilister overskrider fartgrænserne, når færgeselskaber ikke overholder brandreglerne og staten køber tog i Italien. Men derfor bliver al transport jo ikke forbudt...

En god sammenligning.
Vi kan ikke forbyde trafik, men der bliver faktisk udført kontrol fra politiets side og udstukket bøder - SAMT INDDRAGET FØRERRET - når regler groft overtrædes.
Så lad os gerne begynde med en fyringstilladelse, der kan inddrages ved svinefyring. Så kan naboen få noget ud af at indberette og samfundet få bødekroner i kassen.
Tre ganges kørsel uden førerret betyder faktisk omgående konfiskation, endda administrativt, af køretøjet. Gør ligeså med brændeovne.[/quote]
Faktisk er de gældende regler jo cirka sådan som du foreslår. Kilde: http://www.horsens.dk/Borgerinfo/MiljoeNat...
[/quote]

Nej de er ikke. Det er jo ikke dig, der skal afsløre din nabos fartovertrædelser på landevejen. Det skal politiet. Lad os få brændeovnsrazzier parallelt med fart razziaer.

I øvrigt har jeg prøvet metoden nævnt ovenfor. Naboen var ligeglad. det var kommunen også - de henviste mig uden videre til et civilt søgsmål, fordi der ikke var nogen konkrete grænser, der kunne dokumentere en overtrædelse.

Jeg foreslår, at alle, der vil have brændeovn, først skal bestå et kursus i korrekt fyring.

Dernæst får de et fyringsbevis.

Fyringsbeviset inddrages ved svinefyring.

Det skal naturligvis være strafbart at bruge en brændeoven uden fyringsbevis.

Myndighederne skal komme på uanmeldte kontrolbesøg i villakvarterene i fyringssæsonen.

  • 0
  • 0

Forslag til Ryan Lunds næste politiske projekt: Forbyd alkohol.

Hvert år er mindst 6,300 dødsfald i Danmark relateret til alkohol, baseret på tilgrundliggende og medvirkende dødsårsager. Det svarer til 20 dødsfald i døgnet. Alkohol resulterer hvert år i 50.000 tabte leveår for mænd og 20.000 for kvinder. Læs mere på: http://www.hope.dk/alkohol/fakta/

  • og det er endda veldokumenteret.

Du overser lige den forskel, at langt de fleste tabte leveår findes hos dem, der indtager alkoholen. Brænderøgen rammer omgivelserne.

Det er jo heller ikke forbudt at ryge. Det er forbudt at ryge offentlige steder, hvor andre mennesker indånder røgen.

  • 0
  • 0

Brugte vi brunkul, brændetørv, trærester og hvad vi ellers kunne finde. Og ganske rigtigt er de fleste mennesker fra dengang nu døde, men det er altså også 70 år siden, så mon ikke de var døde alligevel, og min nabo der bliver 99 år til sommer - han lever da ganske udmærket endnu, men indrømmet - han håndgravede ikke sin have sidste efterår. Det har han ellers gjort siden 1935.

Undskyld, men det er altså en håbløs argumentationsform at gå fra det specifikke til det generelle.

Jeg har kørt 230 på motorvejen i Tyskland, og det skete der ikke noget ved, så høj hastighed er ikke farlig. Eller?

Hmm...

  • 0
  • 0

Der kan spares utroligt store mængder energi til opvarmning og elektricitet ved at forlade Kongeriget Danmark nogle uger hver vinter.
Faktisk kan disse 2 poster alene spare mig for ca 50 kg i døgnet, og vandregningen samt afledningsafgifter bliver også mindre med ca 10 kr i døgnet. Jeg klører heller ikke i min lille dieselbil, og selv om jeg kører 25 km/literen så render det da alligevel op.
Da jeg på feriestederne kan købe mine sodavand uden afgifter, så sparer jeg også indkøbsturene til Tyskland, og sådan kan man blive ved.
Altså ud af landet og på charterferie, så forurener man da ikke Danmarks jord og luft i den tid.

Der ville da være større ræson i at forbyde charterferier og flyrejer i det hele taget.

  • 0
  • 0

Her til morgen kunne til min store skuffelse høre, at Stats Radiofonien har slugt den "videnskabelige" rapport med hud og hår. Kildekritik er åbenbart ikke længere pensum på journalistuddannelsen.

Du mener altså, at kildekritik er noget, der skal anvendes, når budskabet ikke passer dig?

  • 0
  • 0

Ja det mangler vi. Kørekort og kontrol med brændeovne, kan sammen med bedre ovne, skorsten og tørt træ begrænse partikelforurening.
Vi mangler en samlet troværdig måling af partikelforureningen, sådan den kan nedbringes over hele linien? Dernæst mangler vi en udmeldning fra politikerne om hvilke redskaber de overvejer, at tage i anvendelse for at nedbringe den totale partikelforurening, i stedet for ensidig at slå ned på et enkelt område.
Politikerne kunne også anvise hvordan vi bedst kunne anvende miljørigtige energiformer, så vi på den lange bane slipper for kompenserende afgifter, fordi der så bliver et hul i statskassen?

  • 0
  • 0

Ja det mangler vi. Måske vi aldrig får det. Jeg prøver så at svare på deres vegne, sådan lidt sakastisk.
Vi vil naturligvis indrage alle partikelforurenings kilder i vores overvejelser, og foretage en afvejning hvilke midler vi kan anvende for at nedbringe partikelforureningen.
Hvorvidt bæredygtige energiformer der på den lange ende kan fritages for kompenserende afgifter,, kan vi ikke give garanti for, da det f.eks. kun kan gælde til næste valg.
Hvis vi kan lokke danskerne til at investere i bæredygtige energiformer, skal de naturligvis ikke pålægges ekstra udgifter på den lange bane isoleret betragtet, men en økonomisk gevinst må de næppe påregne.
Nu har politikerne svaret, kan vi så komme videre herfra?

  • 0
  • 0

[quote]Her til morgen kunne til min store skuffelse høre, at Stats Radiofonien har slugt den "videnskabelige" rapport med hud og hår. Kildekritik er åbenbart ikke længere pensum på journalistuddannelsen.

Du mener altså, at kildekritik er noget, der skal anvendes, når budskabet ikke passer dig?[/quote]

Nu ved jeg absolut ikke hvor du har fået den opfattelse fra, hvis jeg ville have undertrygt et budskab jeg ikke brød mig om, ville jeg nok have henvist til sensur i stedet for kildekritik.

Man skal altid være kildekritisk. Pressen har et stort ansvar, da befolkningen generelt stoler på hvad der bliver bragt i medierne. Specielt i et som regel seriøst og sagligt medie som P1 nyhederne.

  • 0
  • 0

Det korte af det lange:
Ren indåndingsluft bør være en menneskeret!

Alle menneskeskabte produkter, der kan give en sundhedsskadelig indåndingsluft bør begrænses så meget som muligt!
På sigt (så hurtigt som muligt) bør luftforurenende produkter, så vidt det er muligt, forbydes.
Og, det bør også gælde støjende produkter.

-- Oxygen er det mest livsvigtige stof --
For at kunne leve skal et menneske i hvile i gennemsnit trække luft ind i lungerne omkring 15 gange pr. minut.
At boliger, vuggestuer, børnehaver og skoler er placeret lige i nærheden af veje med bl.a. luftforurenende og støjende trafik er helt uacceptabelt!
Det er ikke mærkeligt at mange mennesker får luftvejslidelser.

-- Rationel byplanlægning?
Rationel byplanlægning bør prioritere sundhedsvenlige boliger i områder uden bl.a. osende luftforurenende brændeovne og luftforurenende motoriseret trafik.
Beboelsesområder og motoriserede trafikområder bør adskilles så meget som muligt.

  • Vi ønsker rene og sunde fødevarer. Og det arbejdes der på.
  • Vi har, ganske fornuftigt, forbudt rygning på arbejdspladser og de fleste offentlige steder.

Nu bør der gøres noget ved alle menneskeskabte produkter, der kan forurene vores livsvigtige indåndingsluft.
Det gælder brændeovne uden meget effektive filtre!
Og den støjende og luftforurenende motoriserede trafik!

  • Vaneadfærd, vanetænkning og forretningsspekulationer skal ændres, hvis vi skal have (ønsker) et sundere livsmiljø!

Hilsen fra
Louis Nielsen

  • 0
  • 0

Til gengæld fjerner de usikkerheden i tallene. De mellem 200 og 1000 er blevet til 600 dødsfald/år. Det er noget pjat med al den usikkerhed.

Det er absolut ikke noget pjat, sålænge der reelt er en usikkerhed, hvilket man i den grad må sige der er her.
600 dødsfald/år lyder mere dramatisk og absolut, hvilket giver demagogen Ryan til at tillægge alle dem der bliver syge, hvilket er noget rigtig sludder.

Der er reelt tale om et antal tabte leveår grundet mere sygdom, hvilket man så omregner til et antal for tidligt afdøde.
Altså ikke et antal der dratter døde om på stedet + et antal syge.

Hvis du gider læse hele denne tråd vil du også se, at usikkerheden om dette er astronomisk. Der er IKKE tale om "ny forskning", som DR siger. Det er ende til anden gammel vin på nye flasker renset for det der evt. smagte godt.

  • 0
  • 0

Til gengæld fjerner de usikkerheden i tallene. De mellem 200 og 1000 er blevet til 600 dødsfald/år. Det er noget pjat med al den usikkerhed.

Ja, jeg undrede mig også over at de valgte at bruge gennemsnittet. Desværre lyder det mere troværdigt og konkret at sige 600 dødsfald i stedet for det mere svævende 200-1000.

Edit: Lars, du var lige lidt hurtigere end mig :o).

  • 0
  • 0

[quote]Der kan spares utroligt store mængder energi til opvarmning og elektricitet ved at forlade Kongeriget Danmark nogle uger hver vinter.
Faktisk kan disse 2 poster alene spare mig for ca 50 kg i døgnet, og vandregningen samt afledningsafgifter bliver også mindre med ca 10 kr i døgnet. Jeg klører heller ikke i min lille dieselbil, og selv om jeg kører 25 km/literen så render det da alligevel op.
Da jeg på feriestederne kan købe mine sodavand uden afgifter, så sparer jeg også indkøbsturene til Tyskland, og sådan kan man blive ved.
Altså ud af landet og på charterferie, så forurener man da ikke Danmarks jord og luft i den tid.

Der ville da være større ræson i at forbyde charterferier og flyrejer i det hele taget.[/quote]

Jeg tror, at du misforstår ironien i indlægget.

  • 0
  • 0

[quote]Til gengæld fjerner de usikkerheden i tallene. De mellem 200 og 1000 er blevet til 600 dødsfald/år. Det er noget pjat med al den usikkerhed.

Det er absolut ikke noget pjat, sålænge der reelt er en usikkerhed, hvilket man i den grad må sige der er her.
600 dødsfald/år lyder mere dramatisk og absolut, hvilket giver demagogen Ryan til at tillægge alle dem der bliver syge, hvilket er noget rigtig sludder.

Der er reelt tale om et antal tabte leveår grundet mere sygdom, hvilket man så omregner til et antal for tidligt afdøde.
Altså ikke et antal der dratter døde om på stedet + et antal syge.

Hvis du gider læse hele denne tråd vil du også se, at usikkerheden om dette er astronomisk. Der er IKKE tale om "ny forskning", som DR siger. Det er ende til anden gammel vin på nye flasker renset for det der evt. smagte godt.
[/quote]

Undskyld. Jeg glemte en [sarkasme] [\sarkasme] omkring mit udsagn. Min fejl

  • 0
  • 0

I det sidste halve århundrede er skiftet fra brændefyring til andre opvarmningsformer overalt været markant. Samtidig er brændeovne gradvist henvist til rollen som supplerende varmekilde i vores del af verden. Samlet set er befolkningens eksponering for brænderøg reduceret væsentligt, så sammenblandingen med FN’s udtalelser om brændefyring globalt som Ryan Lund gør sig skyldig i er stærkt manipulerende.

Ikke alle har samme mulighed for alternativer til brændefyring, da beboere i eksempelvis historiske eller fredede huse har ikke noget realistisk alternativ. Samtidig er der ret mange mennesker der bibeholder brændefyring da alternativerne er uden for deres økonomiske rækkevidde. Hovedparten af boligmassen er ikke velegnet til alternative opvarmningsformer uden betydelige og bekostelige energioptimeringer. Udsagn om at alle gamle huse burde rives ned, vidner kun om manglende viden og forståelse for sammenhænge.

Astma og allergi har visse lighedspunkter. I ovennævnte tidsrum er tilfælde af astma og allergi steget, hvor et skøn viser at ca. 20% af den danske befolkning i dag er ramt i større eller mindre grad og antallet er stigende. Bemærk at stigningen er sammenfaldende med de stigende krav om energioptimering af boligerne. Til sammenligning er astma- og allergitilfælde i central- og sydeuropa godt og vel det halve af hvad tilfældet er i Danmark, så fokus på en kæphest gavner ikke disse patienter. Ryan Lunds rapport hviler stadig kun på udvalgte artikler der bekræfter hans økologiske holdning, som i parentes bemærket er designet til sektens medlemmers snævre livsopfattelse.

Som pårørende til en multiallergiker har jeg oplevet at også nye huse har deres begrænsninger, hvor ældre huse groft sagt har et bedre indeklima der imødekommer disse menneskers behov. Alene luftskiftet som brændeovne forårsager har en langt bedre effekt end alverdens tekniske løsninger. Krydsallergi skal kun nævnes kort da det i praksis er umuligt at afgøre hvad der udløser reaktionen da kombinationsmulighederne er uoverskuelige, men som tommelfingerregel er et højt luftskifte en fordel for allergiramte. De samlede fordele ved brændeovne er for allergikere større end ulemperne sammenlignet med andre opvarmningsformer.

Eksempelvis betyder luftfugtighed og almindeligt husstøv mere for allergi- og astmaramte end brænderøg. Brændeovnsforbud i byzone som Ryan Lund foreslår løser ingen problemer. By- og landzone er en administrativ opdeling der ikke tager højde for bebyggelsernes udformning, metrologiske forhold, brændets kvalitet etc. etc.

Retfærdigvis skal det nævnes at det er veldokumenteret at astma- og allergipatienter kan have betydelig gener af røg, men det er også veldokumenteret at røg ikke er årsagen til lidelsen. For astma- og allergipatienter er sammenhængen mellem lungernes evne til at reagere på fremmedlegemer og immunforsvaret kortlagt ganske nøje, og brænderøg spiller ingen rolle sammenlignet med eksempelvis øgede afdunstninger i indeklimaet som udløsende faktor ved energioptimeringer som foreslået af Ryan Lund. Vil er forbud mod brændeovne i Vestjylland som forebyggende element, uden lægefaglige begrundelse, realistisk set gavne en astmapatient i København selv om begge lokationer ligger i byzone?

Anafylaktisk chok er den hyppigste årsag til overdødeligheden blandt de hårdest ramte multiallergikere. For lungesyge er overdødeligheden resultatet af længere tids påvirkning. Her står rygning som den største enkeltårsag, så Ryan Lunds påstand om de mange dødsfald blandt astma- og allergiramte grundet brænderøg skriger til himlen.

Skal hensynet til astma- og allergiramte tages alvorligt, bør kravspecifikationer til nybyggeri , herunder særligt lavenergihuse tages op til revision, for der ligger den helt store udfordring der ikke løses ved at konkludere på forkerte data og løse antagelser. Disse realiteter er Ryan Lund totalt uvidende om som profylaktisk tiltag mod astma og allergi.

Går man hans rapport nærmere efter for videnskabelig belæg for hans påstande, støder man ustandseligt på ord som sandsynligvis, muligt og antageligt der anvendes retorisk i forbindelse med ord som videnskabelig, undersøgelser og beviser der manipulerer den naive læser. Det tragikomiske er, at Ryan Lund selv er offer for sin egen manipulation efterhånden som man læser rapporten.

Ryan Lunds bekymring på lungepatienternes vegne er kun et skalkeskjul for en linselus, hvor trangen til medieomtale blokere dels for evnen til at forstå andre menneskers samlede livsvilkår og dels forståelse for årsager og sammenhænge. Brændeovne er demagogens gyldne chance for de velkendte 15 minutters berømmelse.

Et udvidet AMU-kursus som RUC tilfældigvis lægger lokaler til, gør ikke Ryan Lund til forsker. Ryan Lund vælger lægmands standardløsning - symptombehandling.

  • 0
  • 0

At måle partikelforureninger precise og definere dens kilder er kun den ene side af problematikken.
Den anden side er at finde skadevirkningerne, herunder den forvoldte dødelighed. Mens den første del er forholdvis let at løse, den anden er næsten umuligt.
Som jeg har antydet før, der verserer utallige data som lægger på grænsen af pure opspind.
Vi kan måle om en vis stof eller phenomen er kræftfremkaldende kun indirekte, feks med Ames test, på muserne og rotterne, eller med statistikker og meget sjældent på mennesket.
Men ingen af den kan direkte definere kausaliteten. Menneskets stofskifte og immunsystem er helt anderledes end musernes Statistikken har en svaghed ikke at tage hensyn til alle omstændighederne, den kan kun give en anvisning til hvor kausaliteten skal ledes efter.

mhv

  • 0
  • 0

Tag ned til Afrika og lær dem ikke at bruge brænde :-)
sig de skal blot leve af kold og ukogt mad :-)

Kære Erik

Brønderøg i Afrika er et kæmpe problem og årsag til titusindvis af især kvinders død hvert år. Overalt arbejder regeringer og NGO'er på løse problemet - også mange danske.

Samtidig er overdreven træfældning en miljømæssig katastrofe mange steder. Jeg har selv set området omkring Maputo i Mozambique, hvor al skov er ryddet 40-50 km væk.

Og vikingerne havde en gennemsnits levealder på næppe over 30-35 år. Sikkert ikke på grund af røg alene, men dine argumenter er altså rigtig langt ud i... nåja, i skoven.

  • 0
  • 0

Brønderøg i Afrika er et kæmpe problem og årsag til titusindvis af især kvinders død hvert år. Overalt arbejder regeringer og NGO'er på løse problemet - også mange danske.

Så lad være med at ryge "brønde". :-D, spøg til side det er jo nok mangel på emhætte eller lign. Mad-os er heller ikke uskadeligt, så kombinationen er helt klart et problem. Men ikke uløselig.

  • 0
  • 0

Tallene i billedet er besynderlige, 3g/GJ for varmepumper og 1,5g/GJ for fjernvarme.
Fra miljødeklarationen for fjernvarmen i hovedstaden:
http://www.ctr.dk/Images/Milj%C3%B8netv%C3...

Ses på side 4 en tabel, og opgjort med 200% brændselseffektivitet for fjernvarmen. Den siger 2g/GJ partikler plus 34gNOx/GJ og eldelen ligger på ca det dobbelte undtagen for NOx, hvor eldelen boner ind med 4 gange mere end fjernvarmen.
NOx siges ifølge samme forskere at blive omdannet til partikler, så hvor er det blevet af.
De 200% er noget tvivlsomme, så fjernvarmen skulle måske give 3 til 4g/GJ.

  • 0
  • 0

Det tror pokker at den offentlige administration vokser med stadigt flere mennesker som skal kontrollere alverdens ting, og på et eller andet tidspunkt skal de vel kontrollere hinanden, og nogle skal kontrollere dem der kontrollerer osv
Jeg har selv været statsansat for at udføre kontrol med de kommunale skatteforvaltninger, som så igen kontrollerede skatteyderne, og der var da også nogen som kontrollerede mig (min chef) og igen nogen der kontrollerede ham. Der var faktisk et par led bagud i Statsskattedirektoratet), og så havde vi ydermere flere klageinstanser som folk kunne klage til, med særskilte sekretariater så det er ikke helt "løwn"
Nu ved du så hvorfor alle jeres gode hensigter vil give skattestigninger.

  • 0
  • 0

Bo Ørsted Meyer Zachariasen:

Det er altid en god ide at tjekke baggrunden før man hovedkulds takker nogle for svulstig retorik og slesk tale der er politisk korrekt. Brændefyring i Afrika er ikke den største trussel mod skovene. Det er geder.

Geders tandsæt gør dem i stand til at afgræsse et område mere effektivt end andre husdyr. Desværre er bivirkningen at vækstpunkterne beskadiges så nyvækst hæmmes og i værste tilfælde dør de. Geder er som bekendt ingen kostforagter, så ingen af de afrikanske vækster går fri. Resultatet er velkendt - ørkenspredning.

Sammenslutningen af de europæiske jagtforeninger, FACE har været involveret i forskellige skovrejsningsprojekter i Afrika, men de er nu alle opgivet efter velmenende hjælpeorganisationer har lanceret en massiv kampagne hvor man skulle donere en ged til afrikanske familier.

Hjælpeorganisationerne har nu ren samvittighed ved at anskaffe sådan en afladsneger, men til næste år er problemerne de samme for de grundlæggende hindringer er stadig lige nærværende.

Dine betragtninger angående Vikinger er lige så fejlbehæftede. Gennemsnitlevealderen steg i jernalderen da agerbruget fik sit gennembrud samtidig med en periode med fred. Disse faktorer bevirkede at en kultur som vikingetiden kunne blomstre, men det har intet sammenhæng med brænderøg, for samtidig udviklede vikingebønderne produkter som trætjære der krævede store mængder brænde.

Trætjære er som bekendt en vigtig bestanddel af vikingernes legendariske skibe.

  • 0
  • 0

Johan Thomasson:

Det er altid en god ide at læse det som andre skriver før man hovedkulds og med en svulstig nedladen retorik irettesætter andre.

Hvor skriver jeg at brændefyring i Afrika er den største trussel mod skovene?

Hvor skriver jeg at gennemsnitlevealderen ikke steg i jernalderen?
Jeg skrive at den var mindre end i dag.

Så du kan selv være fejlbehæftet!!

  • 0
  • 0

Desværre er det ikke til at få oplysninger om baggrundsmaterialet for brændeovnene, men der er 2 vigtige parametre som skal medtages når man taler om partikler - er de hydrofile og er de cancerogene.

Er de hydrofile, så vil et lille farligt partikel kunne vokse til et ikke farligt partikel der stoppes inden det når til lungerne.

Og en partikel fra træ er af et australsk forsker team for nogle år siden bevist ikke at være canceogen - altså cancer skabende - modsat en partikel fra fossilt brændsel.

Så det kan meget vel være at der er mange partikler på villavejen, men hvis de ikke er farlige, så skal det jo lige modregnes i regnestykket...

Dertil skal dog siges, at alt for mange fyrer med bl.a. gamle reklamer o.l., hvilket meget sansynligt ikke er sundt. Så en regulering vil være fordelagtigt - men hvordan håndholder man lige den uden en politimand på hvert hjørne? Selv ikke engang når røgen er sort og optaget på film, vil kommune eller politi gøre noget ved det - har prøvet.

  • 0
  • 0

Dette er virkelig en underlig og 1 dimensionel debat. Partikler er en ting, farlige partikler noget helt andet. I mit køkken står der f.eks. en pose mel der ikke er andet end partikler!
Hvad jeg savner i debatten er det samme som Ole Stein, nemlig en lidt mere moden tilgang til tallene. Hvor store er partiklerne? Er de kræftfremkaldende? Klumper de sammen? Hvor sætter de sig i luftvejene?
F.eks. dannes partikler i en dieselmotor under forhold hvor nitrøse forbidelser dannes i hobetal. Man kunne godt forestille sig at denne type partikler er mere farlige end partikler der er dannet ved forbrænding.

Det er fint nok at købe sig en partikeltæller og rende rundt og måle antal pr. m3 luft, men det er kun en lille del af historien.

Når vi nu er i denne partikeldebat, så har jeg lige læst på dr.dk at 80% af partiklerne dannes ved optænding (med mindre man tænder op fra oven - hvilket så må være en "nedtænding"). Denne oplysning må da være helt skæv. Optænding sker jo med meget små mængder træ.

Indtil der er ordentlige facts på bordet vil jeg tage naboernes brændeovne med ro, men undgå udstødningen fra deres dieselhakkere

  • 0
  • 0

@Ejvind Andersen Christensen: Jeps, det er også ca der, jeg er. Tobaksrygning har taget mange i min nærmeste familie, så farligheden af det er ikke til diskussion.

Når skorstensfejerne ikke kan se nogen ekstra dødelighed, så tyder det ikke på at brænderøgen er specielt usund (jeg medgiver gerne at brænderøg kan genere og er usundt i større mængder/længere tid. Jeg vil bare gerne have tal på hvor stort/lille problemet er).

Cancerregisteret er et godt værktøj til at finde risikofaktorer som fx asbest og mados, for asbestarbejdere og kokke lever statistisk set kortere end gennemsnittet. Er der nogen, der har gode ideer til hvor man evt skal kigge efter en overdødelighed forårsaget af brænderøg? Hvor stor forskel er der overhovedet på partikelforureningen fra landsdel til landsdel?

Og for nu at tone rent flag: jeg fyrer af og til i min brændeovn og det er typisk med rent tørt brænde skovet i min egen have. Ikke noget med mælkekartoner, palletræ og hvad jeg nu ellers kan huske at mine bedsteforældre puttede i fastbrændselsfyret for 40 år siden :-)

Mit bedste gæt er at mados og stearinlys er mere skadeligt for mit helbred end naboens og min egen brændeovn er. Hmm, ved nærmere eftertanke skal jeg nok også tælle nabomarkernes gylledunst med i regnestykket.
Det er ganske sikkert en effekt fra alle dele, men jeg tror at den er så lille at det er svært at få pålidelige tal for det.

  • 0
  • 0

Hej Kristian

Prøv at konsultere "Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie og gasolie til brug i motorkøretøjer". Her er der krav til svovlindholdet men ikke til kvælstofindholdet, måske fordi der ikke er kvælstof i drivmidlerne og det ikke har den store betydning?

Svovl danner svovldioxid ved forbrænding og svovldioxid er en "fedet" gas der er kim for partikeldannelsen.

Jeg har aldrig hørt at det skulle være nitrogenoxider? Måske er jeg dårligt informeret? Har du nogen henvisning?

Link til "Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie og gasolie til brug i motorkøretøjer":

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710...

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

Jeg har aldrig hørt at det skulle være nitrogenoxider? Måske er jeg dårligt informeret? Har du nogen henvisning?

Der er 21% ilt i luften, resten er kvælstof.

En meget hurtig googling af nitrøs & udstødning giver f.eks : http://ibog.isisc.systime.dk/index.php?id=293

Jo højere kompressionsforhold, jo højere forbrændingstemperatur, jo højere udslip af nitrøse gasser.

Det er kun et problem for naboerne hvis man har en benzinmotor, da katalysatoren tager sig af disse forbindelser så snart den er varm. Det er langt værre for dieselbiler da de ikke er monteret med katalysator.

  • 0
  • 0

»Blandt andet fordi det er nemmere og mere oplagt end for eksempel at tage fat på biler, for dem er der rigtig mange danskere, der har behov for og er afhængige af for at kunne få hverdagen til at hænge sammen. I forhold til brændeovne er det enormt enkelt, for stort set ingenbehøver brændeovne i dagens Danmark, fordi man har nogle gode alternative og oplagte løsninger, som varmepumper på landet og fjernvarme i byerne.«

Det er også mere nødvendig at tage bilen til staden for at køre på kondicykel.
De fleste jeg kender kører simpelthen urimelig meget (for at kunne få hverdagen til at hænge sammen!)

Vi har ikke uanede resurser, at lukke for 750000 brændeovnene vil forbruge noget andet. (Meget andet)

Jeg må ikke gå med kniv.

Jeg må ikke få en ny muskelhund.

Kan man ikke finde ud af at styre det så forbyd det.....

Jeg er glad for min brænde ovn den giver mig 100% driftsikkerhed.
Og jeg er mere generet af naborenes gril/bålpladser/terrassevarmer og motoriserede haveredskaber end de er af den.

  • 0
  • 0

Hej Kristian

Det er rigtigt at en passende katalysator oxidere CO til CO2 samtidig med at den reducere NOx til frit kvælstof.

Jeg troede du mente at NOx var årsag til partikeldannelsen.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

Nåhhhh :) Nej det jeg mente er, at en partikel dannet i en motor muligvis er noget helt andet end en partikel der er dannet i en brændeovn. Derfor er det at tælle partikler i bedste fald en del af et større billede og i værste fald fuldkommen irrelevant.

  • 0
  • 0

I stedet for de evindelige forbud og overdrivelser, ville det klæde de forskellige "forskere" at holde sig nede på jorden. Der er brug for brændeovne i dagens Danmark, tro det eller ej. Ikke alle bor i nærheden af en storby. Istedet for at forbyde, er der noget, der hedder UNDERVISNING. Brændeovne har en meget større indflydelse på det enkelte menneske end man tror og det overgår evt farlighed,f.eks afslapning, hygge, ro mv., som i sidste ende er vigtigere end alverden undersøgelser. Hvad med at respektere, at vi er alle forskellige og vi har ikke alle den samme mening. Undersøgelser er en ting, men erfaring er noget andet.

  • 0
  • 0

Hej Ryan Lund

Du har nu fået godkendt din rapport med topkarakter, som du er naturligvis er stolt over.

Jeg for min del undrer mig over, hvordan Roskilde Universitet kan tillade, og i særdelshed hvordan den danske presse overhovet kan finde på at bringe en så forsimplet, underlødig undersøgelse op i den offentlige debat, og oven købet kalde det et videnskabeligt arbejde?

Med baggrund i dine præmisser og din afgrænsning har du fremstiller en rapport, som du nu delagtiggør Danmarks befolkning i og formodelig både håbe og forventer, at nationen retter ind efter og omgående vedtager et forbud. Jeg gyser ved tanken.

I din forsimplet overfladiske rapport er din fokusering helt klart på ulemperne ved brændeovne og ser helt bort fra det faktum, at der er store samfundsøkonomisk fordele ved at befolkningen benytter brændeovne. Din rapport belyser kun de sundhedsmæssige ulemperne ved røg fra brændeovne, og kan jeg forstå på tidligere indlæg, ikke engang på en fair og ordentlig måde.

Jeg kunne også spørge på en anden måde: Hvor er f.eks. din annalyse af hvor mange arbejdspladser, der går tabt ved et forbud? Det er jo uomtvistelig, at der er beskæftiget rigtig mange smede og maskinfabrikker med udvikling og produktion af brændeovne, og som konsekvens heraf må lukkes. Men det er jo ikke kun fremstillingserhvervene der rammes hårdt, hvad med den betydelige transport af brænde, forretninger der sælger ovne, skorstensfejere, montører, tømrer og murere der sætter op vedligeholder og laver skorstene?
Vi taler om et helt erhverv med langt over 5.000 danske arbejdspladser, som går tabt. Arbejdspladser, der har stor indirekte betydning for den lokale detailhandel.
SP 1.) Hvor er analysen af den samfundsøkonomiske betydning?

Du vil med et fingerknips fjerne grundlaget for rigtig mange danske familier, der som konsekvens får øget depressioner, dårlig helbred, alkohol problemer, og øget selvmordsrate.
SP 2.) Hvor er analysen af de sundhedsmæssige konsekvenser her?

Brændeovne i villakvarterene installeres i dag hovedsalig som en sekundær opvarmningsmetode, som benyttes til både hygge og ikke mindst som en 100% sikker opvarmningskilde når alt andet svigter. Man kan imidlertid ikke se bort fra, at de også er medvirkende til at lægge en dæmper på forbruget af de primære opvarmningskilder (El, naturgas og fjernvarme), når det er rigtig koldt. Betydningen heraf er ikke uvæsentlig, da det naturligvis også lægger en ikke uvæsentlig dæmper på dimensioneringen af infrastrukturen (rørledninger, gaslager, transformatorstationer etc.).
Et forbud mod brændeovne vil derfor resultere i et behov for omfattende genberegning af den nuværende infrastruktur hvor man tager højde for større leveringssikkerhed ved spidsbelastninger til nuværende kunder, og ikke mindst tilslutte ny længere forsyningslinjer til kunder, der i dag ligger uden for forsyningsområderne. Mor Danmark skal have fat i skovlen.
Sp 3.) Hvor er analysen af den omfattende milliard investering i ny infrastruktur?

Sp. 4) Mener du helt seriøst, at det er det Danmark lige har brug for pt.?

  • 0
  • 0

Hvis vi antager at det er godt at der bruges 5.000 smede, skorstensfejere m.v. på brændeosere - så er det vel endnu bedre med de mange arbejdspladser der vil gå til udbygning af infrastruktur såsom kræftvarmeværker og dem der skal foretage genberegning?

Det vil måske skabe endnu flere arbejdspladser da der åbenbart er nogle som også vil have en brændeoser som backup hvis alt svigter.

Det som er problemet med brændeosere er at de er fritaget for de normale afgifter som alle andre alternative rumopvarmningsmetoder er omfattet af - derfor føler brændeoseejere sig truet på et gode som jeg godt kan forstå at de er glade for.

Jeg vil selv bruge en brændeoser hvis jeg havde mulighed for det og der ikke var noget andet billigt afgiftfrit alternativ.

Det er derfor at debatten bliver følelsesladet og for skinger.

  • 0
  • 0

Hej Bo

DØRs forslag om afgift på brænde ovne evt. brænde her i min optik ingen gang på jord.

Afgift på selve brændslet bliver meget svær at håndtere, men brændsel der er i en systematisk handel kan selvfølgelig afgiftsbelægges. Men det åbner alternative foretningsgange og det åbner op for at der fyres med træ affald.

Afgift på selve ovnen kan pålægges nye ovne men det vil jo betyde at gamle forurenende ovne ikke vil blive udskiftet med nye mindre fourende.

DØRs forslag om en årligt afgift ved at have en brændeovn stående rammer skævt. Spørgsmålet er om den er lovlig at indføre og hvilken politiker vil indføre skat med tilbagevirkende kraft.

Der er ingen progression i afgifter som der f.eks. er i indkomst skat og de rige har råd til at betale afgifter det er spørgsmålet om de fattige har?

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

Hej Peter

Det giver jeg dig ret i - gamle gummistøvler og bildæk vil nok ryge samme vej hvis der kom afgift på brænde. Så det der er brug fra er et billigt afgiftfrit alternativ til rumopvarmning, fx el.

Man kan også sige det på den måde at grunden til at brændeosere er blevet så populære er at bl.a. afgifter på alternativer er øget.

  • 0
  • 0

Hej Bo.

Grunden til at debatten bliver skinger og følelsesladet, skyldes dem der ikke selv har brændeovn og er grønne af misundelse på dem der er herre over egen varmeregning.

Det grønne look forsøger de at bortforklarer som miljøbevidsthed. ;-)

  • 0
  • 0

Jeg vil selv bruge en brændeoser hvis jeg havde mulighed for det og der ikke var noget andet billigt afgiftfrit alternativ.

Det er derfor at debatten bliver følelsesladet og for skinger.

Ja, misundelse kan jo få nogen til at hidse sig op ;-)

Arbejdspladser er vel ikke noget mål i sig selv, hvis der ikke kommer noget fornuftigt ud af det ?

Men der er noget at være misundelig over:
Jeg har kigget lidt på E.styrelsens statistik for 2010 i dag.
Deraf fremgår det bl.a. at:
Fjernvarme har i Danmark gnmsn. et egetforbrug af energi til produktionen (procesenergiforbruget) på 15% og et distributionstab på 20-30%.
For ikke-kondenserende anlæg giver det en gennemsnitseffektivitet på 60%
En ny brændeovn ville ikke kunne blive godkendt med så lav en virkningsgrad !!!

For kraftvarmeværker m. kondenserende drift er tallene pænere:
Her kommer vi sammenlagt op på 87% forudsat at procesenergiforbruget ikke er højere (fremgår ikke). Det er helt på linje med en standard masseovn (enkelte nyere modeller ligger på 90%.

Kollektiv varmeforsyning er dyrere end ovnvarme. Klart.
Det arbejde ovnejeren selv udfører, må den der vælger at få det bragt til døren (godt og vel) selvfølgelig betale ekstra for, ligesom forsyningssikkerheden, som ovnejeren jo også selv står for.
Etableringsudgifterne og vedligehold skal også betales og de er naturligvis væsentlig højere ved kollektiv forsyning end ved individuel.
Samtidighedseffekten (når alle inden for kort tid skal have rigtig meget på en gang) og forsyningspligten, er pist væk ved den individuelle løsning, hvorfor voldsom overdimensionering kan undgås.

Ren el-produktion + jordvarme er i dag det eneste der effektivitetsmæssigt kan konkurrere med gode ovne, men kun indtil ovnene kan køre med kondenserende drift, hvilket vi arbejder ihærdigt på.
Investeringsmæssigt er der dog mange jetjavere til forskel på disse 2 teknologier.
En stenovn med 90% virkningsgrad koster rundt regnet det halve af bare jordvarmeanlægget, og kraftværket skal også betales.

Socialt set er selvforsynere gladere og mindre nervøse, end dem der er afhængig af andre. Med god grund ! Samfundet bliver mindre sårbart overfor katastrofer, krig og forsyningssvigt på el-nettet.

Så alt i alt er der rigtig god grund til at tænke sig om for Ida Auken, hvilket det også ser ud til at hun gør.
At pålægge folk afgifter der dybest set opfører sig fornuftigt ville være ret tåbeligt.

Alt dette sagt må jeg hellere gentage mig selv:
"Oserne" skal til livs, no doubt, og det er der ingen som er uenig i !
De ødelægger så meget for andre. Ikke kun for deres egne naboer, men også fordi de skaber grobund for hysteriske antibevægelser som går ind for kollektiv afstraffelse.

  • 0
  • 0

Kære Johan

Tag lommeuret frem puds det og træk det op og se hvad klokken har slået.

I min optik ar hele denne diskusion om brændeovne i år 2012 udtryk for noget der er langt mere alvorligt, nemlig at vi sådan rent ontogenetisk er ved at/har mistet evnen til at træffe korrekte valg?

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

I min optik ar hele denne diskusion om brændeovne i år 2012 udtryk for noget der er langt mere alvorligt, nemlig at vi sådan rent ontogenetisk er ved at/har mistet evnen til at træffe korrekte valg?

Ontogenese = det enkelte individs evne til at udvikle sig ?
Ja Peter - "Det er samfundets skyld" - "jeg har krav på" - o.s.v.

  • 0
  • 0

Hej Lars

Rettelse: Der skulle, for at det giver mening, have stået fylogenetisk.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

Tja, det er vel et fedt. Jeg synes det gav mening alligevel ;-)
Som art har vi udviklet os til at skulle have det hele serveret på et sølvfad og underholdes fordi det dybest set er ret kedeligt.
Det er det der skaber grobund for Ryan og Co. til at angribe dem der stadig udvikler sig ontogenetisk (= tænker selv), for det er underholdende at moppe de underlige.
Det vil "folk" gerne have, så det giver medierne dem.

Arternes udvikling - fylogenese - kan jo gå begge veje. Det er set før.

  • 0
  • 0

[quote]Jeg vil selv bruge en brændeoser hvis jeg havde mulighed for det og der ikke var noget andet billigt afgiftfrit alternativ.

Det er derfor at debatten bliver følelsesladet og for skinger.

Ja, misundelse kan jo få nogen til at hidse sig op ;-)
[/quote]

Ja - energi og miljø i kombination kan få folket op af sofaerne.

Nu er alternativet her hvor jeg bor så billigt (fjernvarme) at jeg intet har at have misundelse over. Og jeg slipper for at være fyrmester og for ekstra støv indendørs (nye ovne støver dog nok ikke så meget). Mit indtryk er at det er brændeosseejerne der er mest følelsesladet i argumentationen - hvilket jeg godt kan forstå. Det er dem der er under anklage i rapporten - men det kan være at jeg tager fejl på dette punkt. Måske er begge lejre lige hissige. Som sagt. Jeg ville også bruge brændeosser hvis situationen var anderledes.

Så til det seriøse:

Fjernvarme har i Danmark gnmsn. et egetforbrug af energi til produktionen (procesenergiforbruget) på 15% og et distributionstab på 20-30%.

For ikke-kondenserende anlæg giver det en gennemsnitseffektivitet på 60%
En ny brændeovn ville ikke kunne blive godkendt med så lav en virkningsgrad !!!

For kraftvarmeværker m. kondenserende drift er tallene pænere:
Her kommer vi sammenlagt op på 87% forudsat at procesenergiforbruget ikke er højere (fremgår ikke). Det er helt på linje med en standard masseovn (enkelte nyere modeller ligger på 90%.

Ja - de nyeste kraftvarmeværker skal sammenlignes med de nyeste masseovne.

Som jeg var inde på helt oppe i begyndelsen i denne omfangsrige debattråd (Rumopvarmning) tyder det på at kombinationen af nye effektive kraftvarmeværker og nye varmepumper giver en samlet effektivitet på ca. 170% (retter jeg det til) + en effektiv professionel rensning af røgen.

Det er altså knapt dobbelte så effektivt som de nyeste masseovne.

Det lyder godt hvis det er rigtigt.

Her kan jeg også have taget fejl - det vil glæde mig for så lykkes det alligevel at blive lidt klogere - det er nemlig derfor jeg læser ing.dk ;-)

  • 0
  • 0

Som jeg var inde på helt oppe i begyndelsen i denne omfangsrige debattråd (Rumopvarmning) tyder det på at kombinationen af nye effektive kraftvarmeværker og nye varmepumper giver en samlet effektivitet på ca. 170% (retter jeg det til) + en effektiv professionel rensning af røgen.

Det er altså knapt dobbelte så effektivt som de nyeste masseovne.

Det lyder godt hvis det er rigtigt.

Ja, det lyder godt hvis det er rigtigt, men det er behæftet med næsten lige så store usikkerheder som Ryans rapport.

Virkningsgraden på jordvarme er afhængig af jordbundsforhold, installation m.v. Det har vi desværre set mange uheldige eksempler på, hvor nogle har været på ren elvarme når behovet var størst (Samtidighedseffekten som ikke bør undervurderes). 170% er desværre nok kun skrivebordsønsketænkning, som måske kan genfindes under de mest optimale omstændigheder.
Virkningsgraden på mine ovne som DTI dokumenterede i 1996 blev målt under almindeligt daglig brug. I dag hvor DS/EN 15250 er gældende, måler man under ekstremt gunstige omstændigheder. DS/EN standarder er ikke skabt for at tilgodese borgernes behov for at kunne gennemskue hvad de egentlig får for pengene.

Energipotentialet for brænde er ifgl. e.styrelsens statistik ca. 24,6pj svarende til langt over 300.000 husstandes forbrug á 20.000kwt. (De fleste behov er mindre).
Både tallet for potentialet er usikkert og også behovet, men pointen er, at det er store tal vi snakker om. Langt større end Ryans rapport indikerer, da han ønsker at minimere betydningen af energipotentialet og maksimere problemet.

Investeringerne i at forsyne 3-400.000 ekstra husstande med el til varmepumper vil være kolossale, da mange af dem ligger i den såkaldte "rådne banan".
Mange af dem har ikke mulighed, enten fysisk eller økonomisk, til at etablere jordvarme.
Det træ de så ikke må bruge mere skal så transporteres derfra hvor de bor til centrale enheder. Det koster også.

Driftsudgifterne vil selvsagt blive større og en af årsagerne til at nogle af os vælger at bo "langt ude og klare os selv" forsvinder, så "den rådne banan" bliver endnu mere rådden = spildte investeringer !

Det er et ret indviklet regnestykke, så man skal virkelig tænke sig gevaldigt godt om.
Styrken af et system, om det er et computersystem, økosystem, eller et energisystem, øges med diversiteten (forskeligheden).
Trangen til "et system der klarer det hele" er derfor en gal vej at gå.

  • 0
  • 0

Investeringerne i at forsyne 3-400.000 ekstra husstande med el til varmepumper vil være kolossale, da mange af dem ligger i den såkaldte "rådne banan".
Mange af dem har ikke mulighed, enten fysisk eller økonomisk, til at etablere jordvarme.

Heri er jeg enig. Det er beklageligt at Malene Breusch Hansen og/eller Ryan Lund vælger en bombastisk overskrift som
"Ingen behøver brændeovne i dagens Danmark"
fordi det er åbenlyst forkert at ikke alle i DK har kr.100.000 til et jordvarmeanlæg. Det forsimpler, fordrejer og afspore debatten til et spørgsmål om dem i mod os. Det tjener intet formål i forhold til energi & miljø debatten.

Målet må være en nedsat brug (ikke installation) af brændeovne, og ikke et forbud og det skal ske ved at alternativet er så billigt at det sker "af sig selv".

[quote]
... tyder det på at kombinationen af nye effektive kraftvarmeværker og nye varmepumper giver en samlet effektivitet på ca. 170% (retter jeg det til) + en effektiv professionel rensning af røgen.

Det er altså knapt dobbelte så effektivt som de nyeste masseovne.

Det lyder godt hvis det er rigtigt.

Ja, det lyder godt hvis det er rigtigt, men det er behæftet med næsten lige så store usikkerheder som Ryans rapport.

Virkningsgraden på jordvarme er afhængig af jordbundsforhold, installation m.v. Det har vi desværre set mange uheldige eksempler på, hvor nogle har været på ren elvarme når behovet var størst (Samtidighedseffekten som ikke bør undervurderes). 170% er desværre nok kun skrivebordsønsketænkning, som måske kan genfindes under de mest optimale omstændigheder.
[/quote]

Jeg brugte 3 - en hurtig søgning viser denne pumpe:
http://www.vvs-eksperten.dk/index/copmax-v...
som angiver 3.5.

Når man skal sammenligne to løsninger til fx rumopvarmning så skal begge løsninger være installeret og anvendt korrekt, lovligt og efter producentens anvisning og så hensigtsmæssigt som det normalt er muligt - og begge løsninger skal helst være nyeste model.

Det samme gælder jordbundsforhold ifm. varmepumper.

Virker varmepumpen ikke grundet forkert installation eller uhensigtsmæssig jordbundsforhold må installatøren grave det op igen og finde en løsning på problemet. Han får bl.a. sin betaling for sin ekspertise.

Men hvorfor er virkningsgraden interessant at diskutere? Fordi den største post på driftsbudgettet for et varmesystem er brændslet/el.
Dette gælder dog ikke hvis man har gratis adgang til brænde. Kraftvarmeværker der fyre med affald får brændslet leveret gratis og der skal endda betales for at komme af med affaldet p.g.a. ekstra udgifter til slaggedeponering. For Thorion reaktore ser det også ud til at være nærmest gratis.

Men normalt betyder en høj virkningsgrad at selv store investeringer kan tjenes hjem relativt hurtigt.

Det er et ret indviklet regnestykke, så man skal virkelig tænke sig gevaldigt godt om.
Styrken af et system, om det er et computersystem, økosystem, eller et energisystem, øges med diversiteten (forskeligheden).
Trangen til "et system der klarer det hele" er derfor en gal vej at gå.

Enig.

  • 0
  • 0

Se Ryan svare på spørgsmål på ing.dk. Det komiske ved dette er, at der er frasorteret ALLE kritiske spørgsmål. Jeg var garanteret en af de første til at spørge lige da muligheden blev åbnet, han har overhovedet ikke svaret..

Tjek alle spørgsmålene - det er udelukkende noget han selv har lyst til at svare på.

Vældig seriøst...

  • 0
  • 0

Kære alle

Nu hvor alle har haft mulighed for at kommentere og diskutere Q&A’en - samt artiklerne relateret til min rapport om brænderøgsforurening & folkesundhed på ing.dk og i den trykte udgave (der har i alt været ca. 350 af disse blog-indlæg) - vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke for jeres deltagelse og engagement, samt komme med følgende afsluttende kommentar:

FØRST OG FREMMEST TAK TIL INGENIØREN !

Først vil jeg gerne takke Ingeniøren mange gange for at sætte fokus på brænderøgsforureningen i primært byzone – et at Danmarks mest sundhedsskadelige forureningsproblemer, opgjort i sygelighed og dødelighed, samt for at have videreformidlet væsentlige samfundsrelevante problemstillinger i min rapport, og via Q&A’en givet mig mulighed for – med egne ord – at redegøre for min viden om problemer og løsninger ifm. brænderøgsforureningen.

Herved har jeg fået god mulighed for at videreformidle den viden, som jeg har tilegnet mig gennem den sidste håndfuld år ved bl.a. at læse flere hundrede videnskabelige artikler, rapporter og reviews mv. om brænderøgsforurening og ved på kandidatdelen af TekSam på Roskilde Universitet at have udarbejdet tre halvårsrapporter om individuel træfyring i relation til bl.a. folkesundhed og klima.

I et mere overordnet miljøperspektiv har jeg gennem årene med stor interesse læst mange af Ingeniørens miljørelaterede artikler og deltaget i mange glimrende seminarer og konferencer arrangeret af IDA-Miljø.
Ikke mindst under den miljøpolitisk mørke tidsalder under VK-regeringen, har Ingeniørens kritiske miljøfokus og konstruktive klimaplan mv. på mange måder udgjort et både konkret, løsningsorienteret, forfriskende og indsigtsfuldt bidrag i den landspolitiske offentlighed.

Alt det skal I have mange tak for !

Dernæst vil jeg gerne komme med en venlig og konstruktiv opfordring til Ingeniøren (som jeg allerede har anbefalet jeres journalist Jens Ramskov i Q&A’en):

Hvis Ingeniøren mener, at der hersker videnskabelig uklarhed, i relation til usikkerhedsintervallet på de 200-1.000 årlige danske dødsfald pga. udledningen af alene fine partikler (OM2,5) fra landets individuelle træfyringsenheder (hvilket der ikke burde, hvis I læser min rapport), hvorfor så ikke interviewe kilden til dette usikkerhedsinterval, som er Ph.D., seniorforsker, sektionsleder og atmosfærefysiker Jørgen Brandt, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet…?

NÅR DET ER SAGT

Så har jeg nogle kritiske bemærkninger i relation til de to journalister fra Ingeniøren, Christian Østergaards og Malene Breusch Hansen, idet der i relation til deres interviewmetoder må siges at være rum for forbedringer. Jeg håner, at de to journalister vil opfatte min kritik som både venlig og konstruktiv, idet det alene er i denne ånd, at forbedringsforslagene er afsendt.

For det første er der Christian Østergaards artikel (http://ing.dk/artikel/127284-forsker-braen...), der kun er baseret på én enkelt kilde, som er dr.scient., Ph.D. og sektionsleder Ole Hertel, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet og adjungeret professor ved ENSPAC, Roskilde Universitet.

Pudsigt nok er det lige netop denne forsker - af de fire jeg dybdegående har interviewet - der er mest kritisk over for, at brænderøgsforureningens helbredseffekter er tilstrækkeligt veldokumenteret til, at effektiv politisk regulering kan anbefales.

Dette hænger bl.a. sammen med, at Institut for Miljøvidenskab ingen faste forskningsmidler modtager (bortset fra penge til NOVANA-måleprogrammet), og derfor er en af Ole Hertels vigtigste og helt naturlige opgaver som sektionsleder for en større afdeling – via den landspolitiske offentlighed – at fiske i rørte vande efter flere politiske cigarkasser med forskningsmidler til miljørelateret forskning. Ellers vil han sandsynligvis blive kritiseret af sine kolleger.

Journalist Christian Østergaard burde derfor have forholdt sig kritisk til Hertels åbenlyse egeninteresse i at fremhæve usikkerhederne ifm. netop usikkerhedsintervallet på de 200-1.000 årlige danske dødsfald pga. brænderøgsudledningen fra dansk jord.

Desuden er Ole Hertels hjertebarn den trafikale forurening, som han derfor mener, er et langt større sundhedsproblem end brænderøgsforureningen.

Havde Christian Østergaard i stedet valgt eksempelvis at interviewe professor, Ph.D. og læge Torben Sigsgaard, Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, så havde han fået det modsatte svar, nemlig at der forefindes tilstrækkelig stor videnskabelig evidens til, at politikerne bør forbyde individuel fastbrændselsfyring i byzone i Danmark.

For det andet må det betragtes som interviewmetodisk kritisabelt, at Christian Østergaard helt vælger at ignorere Ole Hertels eksplicitte ønske om, at Hertel gerne ville læse artikeludkastet igennem for eventuelle faktuelle fejl e.l. inden offentliggørelsen, hvilket Hertel ikke fik mulighed for.

En sådan forholdsvis sjusket og kvalitetsforringende interviewmetode vil uundgåeligt medføre en række fejl i Ingeniørens artikler, hvorfor jeg vil anbefale, at redaktionen derfor tager en metodisk diskussion herom.

Under alle omstændigheder førte den sjuskede interviewmetode til, at Hertel på ingen måde er enig i noget så elementært som artiklens overskrift: ”Forsker: Brændeovnsrapport er for tynd”, hvilket desuden er en kraftig tilspidsning af overskriften hos Berlingske Tidende, som lyder: ”Usikkerhed om brændeovnsdød ulmer”.
Denne artikel i Berlingske Tidende fik Hertel til gengæld lov til at kommentere på, inden den endelige version blev udarbejdet af journalist Sine Bach Jakobsen.

For det tredje er der Malene Breusch Hansens artikel: ”Brænderøgens fjende nr. 1: »Ingen behøver brændeovne i dagens Danmark«” (http://ing.dk/artikel/127214-braenderoegen...).

Først vil jeg gerne understrege, at Malene Breusch Hansen interviewede mig i 3 timer, og at hun var meget sympatisk og i det hele taget gjorde et rigtig godt indtryk som interviewer.

Desuden har hun skrevet en helt igennem glimrende artikel om den betydelige partikulære indeklimabelastning i hjem, hvor der benyttes individuel træfyring. Det må formodes, at inspirationen til denne artikel delvist er fremkommet ifm. hendes interview af mig, hvor vi bl.a. drøftede indeklimaproblematikken.

Alligevel føler jeg mig nødsaget til at påpege nogle interviewmetodiske fejl, som Malene Breusch Hansen desværre har begået ifm. udarbejdelsen af artiklen: ”Brænderøgens fjende nr. 1: »Ingen behøver brændeovne i dagens Danmark«”, som dog på mange måder er en udmærket artikel.

Hvis det journalistiske og redaktionelle formål er at komme så tæt på ”sandheden” som muligt, så er det min klare opfattelse, at en af de mest optimale interviewmetoder er den, som jeg har beskrevet på s. 23-26 i min rapport (http://rudar.ruc.dk/handle/1800/7404), hvorfor jeg som inspiration vil anbefale bl.a. denne metode til Malene Breusch Hansen og Christian Østergaard m.fl. (jeg er naturligvis med på, at der i sagens natur forefindes en lang række lige så udmærkede interviewmetoder).

Et godt journalistisk eksempel vil efterfølgelse, hvad angår bl.a. solid og overbevisende journalistisk interview-metode, er Ditte Svane-Knudsens to glimrende og velgennemarbejdede artikler på videnskab.dk om min videnskabelige projektrapport:

http://videnskab.dk/krop-sundhed/rog-fra-b...

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/m...

I ovennævnte afsnit om interviewmetode i min rapport anbefaler jeg bl.a., at intervieweren efterfølgende oversætter det båndede interview - eller udvalgte citater herfra - fra talesprog og skriftsprog. Dette gør Malene Breusch Hansen ikke konsekvent i artiklen, men citerer mig i stedet for udtryk som ’enormt meget’, ’enormt enkelt’ og ‘meget ned i kernen af problemstillingen’, hvilket er lidt uheldigt.
Man kan umiddelbart mene, at dette virker lidt petitesseagtigt at nævne, men talesprogs-udtrykkene bidrager ikke desto mindre til det samlede indtryk, som står tilbage efter, at man har læst Malene Breusch Hansens artikel, og det er (sat lidt på spidsen), at den interviewede er en forsimplende novice, som ikke engang har styr på sit (akademiske) sprogbrug.

Den helt igennem væsentligste interviewmetodiske fejl, som Malene Breusch Hansen begår, er imidlertid, at hun simpelthen nægter at ændre meget centrale og indholdsmæssigt faktuelle formuleringer, som jeg har sendt til hende pr. e-mail – alene med det argument, at sådan formulerede jeg det under interviewet.

En sådan interviewmetodisk praksis mener jeg er særdeles kritisabel, idet det skrevne ord altid vil være mere præcist og stå stærkere, sammenholdt med hvorledes en given respondent lige har formuleret sig i et kort øjeblik under et hele 3 timers langt, uformelt og afslappet interview.

Jeg mener naturligvis, at en journalist hellere end gerne må være endog særdeles kritisk og selvstændig i sin stil og indhold, men så skal journalisten til gengæld også tage sig, eller have tildelt, tilstrækkelig tid til at foretage den nødvendige research og sætte sig grundigt ind i de centrale problemstillinger, ellers bliver den kritiske vinkel relativ overfladisk.

Når jeg betragter det færdige resultat af Malene Breusch Hansens artikel, så er det ikke min opfattelse, at hun har taget sig eller fået tildelt den nødvendige tid til på én gang at skrive en kritisk artikel og samtidig en faglig lødig og redelig artikel.

I stedet vælger Malene Breusch Hansen (af en eller anden grund) sådan lidt ud i den blå luft at vinkle mig som en (små)fanatisk sort/hvid tænkende brændeovnshader, der ikke har styr på dokumentationen, og er direkte selvmodsigende i sin argumentation:

  1. eksempel herpå er naturligvis overskriften:

”Brænderøgens fjende nr. 1: »Ingen behøver brændeovne i dagens Danmark«” (læserens umiddelbare indtryk: En fanatisk og unuanceret ”forsker”)

  1. eksempel (citat):

”Du har mange usikkerheder og forbehold i forhold til de sundhedsmæssige effekter af brænderøgsforurening med i din rapport, og en af de forskere, du har talt med i forbindelse med rapporten, siger, at estimatet på 200-1.000 dødsfald befinder sig 'et stykke fra sikker videnskabelig viden' - men du kalder alligevel EFFEKTERNE SOLIDT VIDENSKABELIGT DOKUMENTEREDE.”

Her tydeliggjorde jeg gentagne gange over for Breusch Hansen, at dette var en misforståelse under interviewet, idet jeg i stedet mener:
”… at ’USIKKERHEDSINTERVALLET KAN BETRAGTES SOM VIDENSKABELIG VIDEN.”

Denne indholdsmæssige og faktuelle meget betydelige forskel, nægtede Malene Breusch Hansen simpelthen at ændre, hvilket vel må siges at tale for sig selv.

  1. eksempel (citat):

“Ved hvert eneste led i forureningskæden er der usikkerheder. Der er en usikkerhed på plus/minus 30 procent på, hvor meget der bliver udledt på landsplan, blandt andet fordi der er en faktor 100-250 i forskel på, hvor meget en brændeovn forurener, afhængigt af hvordan den betjenes. Så er der usikkerheder omkring koncentrationsniveauet i indåndingshøjde, og hvor meget der kommer ind i folks boliger. Endelig er der også usikkerheder omkring dosis-respons-sammenhængen: Hvor syge bliver mennesker af at indånde brænderøgsforurenet luft?«

»Men man kan godt kalde det videnskabeligt dokumenteret. Jeg anerkender blankt, at der ikke er sikker viden om problemets omfang, men der er ekstremt entydig videnskabelig dokumentation for, at brænderøgsforurening har sundhedsskadelige effekter som lungekræft og hjertekar-sygdomme.”

Mellem disse to afsnit skrev jeg til Malene Breusch Hansen, og fortalte hende desuden i telefonen, at jeg særdeles gerne ville have lidt flere nuancer med i artiklen på lige præcis dette punkt, idet passagen ellers fremstår umiddelbart selvmodsigende og dermed alt for let at misforstå:

”»Modsat hovedparten af fysikkens love, så er usikkerhed et grundvilkår for ’den analytiske epidemiologi’ (dvs. forskningen i eksempelvis luftforurenings indvirkning på fordelingen af sygdomsforekomst i befolkningsgrupper). Der vil derfor altid være usikkerhed forbundet med et dødelighedsestimater grundet luftforurening.”

Dette meget væsentlige indholdsmæssige ændringsforslag nægtede Malene Breusch Hansen ligeledes at medtage, eller alternativt omskrive i en lettere tilgængelig og forkortet version.

Igen; isoleret betragtet er dette valg helt naturligt Malene Breusch Hansens eget suveræne og selvstændige journalistiske valg og vinkling, som, isoleret betragtet, ikke bør gøre den store forskel.

Det tilstræbt objektive journalistiske problem er imidlertid, når disse ”småfejl” stort set alle peger i samme fordrejende retning.

Herved opstår der en uretmæssig og gennemgående skævvridning af interviewpersonen og vedkommendes rapport, hvilket i det konkrete tilfælde giver de fleste læsere et overordnet indtryk af, at selv min rapport må være både udokumenteret og selvmodsigende, hvilket ingen hidtil specifikt har kunnet dokumentere i nævneværdigt omfang.

Så summa summarum er det indtryk, som mange læsere står tilbage med, efter at have læst Malene Breusch Hansens artikel, at undertegnede er en relativ fanatisk, sort/hvid tænkende person, som ikke i tilstrækkeligt omfang har styr på sin dokumentation, og hvis argumentation er logisk inkonsistent (selvmodsigende).

Offentliggørelsen af en sådan artikel svarer lidt til ”at kaste den interviewede for løverne”, set i relation til det fremherskende blogger-segment på ing.dk, som ytrer sig ifm. artikler om brænderøgsforurening.

Hvis dette stærkt forudsigelige scenarie har været intentionen hos Ingeniøren (hvilket jeg naturligvis ikke kan forestille mig), så må man sige, at projektet er lykkedes ganske godt.

De rettelsesforslag, som jeg e-mailede Malene Breusch Hansen, var imidlertid følgende (http://ing.dk/artikel/127214-braenderoegen...). Herved har man, som læser, med egne øjne at se den betydelige forskel på Malene Breusch Hansens endelige artikel, og den version som jeg ideelt set havde foretrukket blev offentliggjort i det trykte blad og i den elektroniske udgave (hvis der bl.a. var spalteplads nok til dette, hvilket desværre er urealistisk :-) ).

Ovenstående forklaring skriver jeg på ingen måde, fordi jeg klynker eller er en sart mimose, da man i sagens natur må finde sig i kritik, når man stikker næsen frem i medierne, samt desuden naturligvis må acceptere, at kritiske og uafhængige journalister nu engang vælger og holder fast ved den vinkling mv., som de foretrækker.

Nej, årsagen til, at jeg skriver ovenstående, er langt overvejende af hensyn til min faglige stolthed og troværdighed, samt ikke mindst som en metodisk servicemeddelelse til især de politikere, redaktører/journalister og organisationsfolk mv., som måtte falde over denne blog-tråd.

VEDR. DE CA. 350 BLOG-INDLÆG I RELATION TIL MIN RAPPORT

Nu har jeg læst mig igennem samtlige ca. 350 blog-indlæg pt. på ing.dk, som – mere eller mindre direkte - relaterer sig til min videnskabelige rapport.

I denne forbindelse vil jeg først og fremmest gerne takke alle for jeres interesserede medvirken og engagement vedr. et at Danmarks mest sundhedsskadelige forureningsproblemer, opgjort i sygdom og død.

Dernæst vil jeg gerne beklage, at jeg ikke har haft tid til at besvare alle 33 spørgsmål i Q&A’en. Dog har jeg svaret grundigt på langt hovedparten af disse spørgsmål, og har pga. travlhed desværre ikke tid til at besvare flere spørgsmål e.l.

Linkene til samtlige artikler og debattråde, i relation til min videnskabelige rapport, har jeg for overblikkets skyld samlet her:

http://ing.dk/artikel/127311-laes-alle-rya...

http://ing.dk/artikel/127214-braenderoegen...

http://ing.dk/artikel/127344-dmu-braendeov...

http://ing.dk/debat/141706

http://ing.dk/artikel/127284-forsker-braen...

http://ing.dk/artikel/127416-leder-naar-al...

http://ing.dk/debat/142240

Ud fra den dominerende tone i blog-indlæggene, er der behov for at fremføre følgende perspektiverende citater om debatten:

”It seems to be a recurrent historical pattern that intellectual innovations are first described as misguided by those whose ideas are dominant, then ignored and, finally, taken over by original adversaries as their own invention.” (Gibbons et al. 1994)

Reference:

Gibbons, M. et.al. (1994): The new production of knowledge. The dynamics of science and research in contemporary societies, Sage Publications, pp. 1-16 (Introduction).

”Ifølge den videnskabelige artikel ”Woodsmoke Health Effects: A Review”, så eksisterer der en global og generel menneskelig tendens til at anskue brænderøgsforurening, som værende ”naturligt”, modsat luftforurening fra mere ”moderne” kilder, som f.eks. afbrænding af fossile brændstoffer. Derfor har der generelt internationalt hidtil hersket betydelig modvilje mod at regulere brænderøgsforureningen på lige fod med luftforurening fra f.eks. industri, kraftværker og trafik. Dette - kombineret med globalt stigende priser på fossile brændstoffer, samt tiltagende internationalt fokus på omstilling til vedvarende energi – gør, at brænderøgsforureningen sandsynligvis vil blive et endnu større overvejende sundhedsproblem og sekundært klimaproblem i de kommende årtier (Naeher 2007).”

Reference:

Naeher, Luke P. et al. 2007: Woodsmoke Health Effects: A Review, Inhalation Toxicology, Vol. 19, No. 1, Pages 67-106: http://informahealthcare.com/doi/pdfplus/1...

Et af de kløgtigste og mest forudsigende blog-indlæg har uden tvivl været dette: http://ing.dk/artikel/127214-braenderoegen...

Især men langt fra ”kun” med henblik på de politikere, redaktører/journalister, organisationsfolk, som eventuelt måtte læse dette blog-indlæg, så er det afgørende for mig at understrege følgende:

De antalsmæssigt dominerende holdninger i samtlige blog-indlæg relateret til min rapport, må formodes at befinde sig milevidt fra et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.

Dette skyldes højst sandsynligt, at personer fra ’den producerende og servicerende branche relateret til individuel træfyring’ slår på ’jungletrommerne’ hver gang, at der er en artikel om brænderøgsforurening på ing.dk, hvilket heldigvis forekommer relativt tit (ros til Ingeniørens redaktion for dette :-) ).

Målet med denne ekstremt forudsigelige orkestrering er vel, helt banalt, at sikre den størst mulige fortjeneste på den danske hjemmemarked.

Ser man på hovedparten af andre blog-sites om brænderøgsforurening, så er indlæggene langt mere afbalancerede.

Trods de mange kritiske blogindlæg på ing.dk, så er jeg eksempelvis ikke stødt på én eneste bemærkning, som retmæssigt påpegede en specifik fejl ifm. min videnskabelige dokumentation.

VEDR. KONSPIRATIONSTEORIER OM DET ØKOLOGISKE RÅD

Hvad angår den absurde og lettere desperate konspirationsteori om, at den uafhængige og meget demokratiske miljø-NGO, Det Økologiske Råd, skulle være – om ikke bestukket, så i hvert fald - købt og betalt og dermed bundet på hænder og fødder af Dansk Energi, er helt åbenlyst tragikomisk og helt ude i skoven.

Det Økologiske Råd har en helt uafhængig og demokratisk flad ledelsesstruktur med en bestyrelse, som vælges på den årlige generalforsamling.

Desuden får Det Økologiske Råd størstedelen af sin økonomi dækket via forskellige puljer og fonde, som er indbyrdes uafhængige, og flere af dem har et almennyttigt formål.

Dette giver Det Økologiske Råd en ret unik mulighed til at ytre sig efter sin faglige og etiske overbevisning, frem for at være nødsaget til at fremføre lettere medlems- og vælgermaksimerende miljøpopulistiske og –opportunistiske standpunkter.

Denne unikke mulighed benytter Det Økologiske Råd til at tage sager op om bl.a. samspillet mellem miljø & folkesundhed (som f.eks. brænderøgsforureningen, den trafikale forurening og pesticidforureningen af drikkevandet). Sager der, optimalt set, kræver et relativt højt miljøfagligt dannelsesniveau blandt ikke mindst modtagerne.
En opgave som folkeskolens ældste klasser og det gymnasiale niveau desværre endnu ikke formår at løfte i nær tilstrækkeligt omfang.

Endelig vil jeg anbefale Ingeniøren – ligesom videnskab.dk praktiserer - at føre lidt større justits med, at ytringerne i blog-indlæggene på ing.dk ikke kammer over i tragikomiske, uværdige og direkte pinlige personangreb, alene funderet i den blå luft.

Dette går jo desværre også ud over ing.dk’s faglige profil og troværdighed, hvilket ingen jo kan være tjent med.

NÅR OVENNÆVNTE ER SAGT, SÅ VIL JEG GERNE ENDNU ENGANG TAKKE REDAKTØRER OG JOURNALISTER PÅ INGENIØREN FOR AT HAVE SAT FOKUS PÅ ET ENDNU FORHOLDSVIST KONTROVERSIELT EMNE SOM BRÆNDERØGSFORURENINGEN.
ET EMNE SOM OPTAGER OG KONKRET PÅVIRKER MANGE DANSKERE I DERES HVERDAG, OG UDGØR ET AF DANMARKS MEST SUNDHEDSSKADELIGE MILJØPROBLEMER.
OG IGEN: TAK TIL DE MANGE LÆSERE, SOM HAR DELTAGET I OG BIDRAGET TIL BLOG-DEBATTEN – IKKE MINDST TIL DEM, DER ER KOMMET MED KONSTRUKTIVE INDLÆG, SOM HAR BIDRAGET TIL AT LØFTE DEBATNIVEAUET !

Afslutningsvist vil jeg blot henvise til mit ’svar på tiltale’ vedr. Arne R. Steinmarks leder med titlen: ”Når alle er eksperter for Vorherre”:
http://ing.dk/artikel/127416-leder-naar-al...

Med venlig hilsen

Ryan Lund

  • 0
  • 1

Så lykkedes det faktisk at få mig til at grine, mens jeg i total vantro tænkte; "skrev han virkelig det?!", og jeg var ikke engang 1/10-del igennem i indlægget, og det blev kun bedre! Ikke nok med at Ryan lige vælger at nedgøre og belære samtlige jounalister på ing.dk som har beskæftiget sig med emnet, og dermed nok afskåret både DØR ham selv fra det ellers imødekommende talerør for begge ing.dk har været, så vælger han også lige at skyde rigtige forskere cigarkassejagt og politiske motiver i skoene, en særdeles modig arrogance fra en studerende!
Derudover påstår han at der ikke er påpeget fejl ved hans rapport, men dels mener jeg nu nok at det er gjort, dels er det jo også nemt når man ikke vil svare på kritiske spørgsmål!
Alt i alt, Ryan, du er simpelthen imponerende!

Tak for et virkelig humoristisk indslag!

(Men hvor er svarene på de kritiske spørgsmål?)

  • 0
  • 0

-Men der er måske alligevel revner i Ryans panser af tro på egen ufejlbarlighed; når han nu mener at alle kritikere er organiserede og trommes sammen af brændeovnsproducenter mv, det må være Lars Helbo der står bag... :-)

  • 0
  • 0

Undskyld - er hele denne Ryanske videnskablige rapport ikke bare en Aprilsnar?
...Måske kom den jo bare 2 uger for tidligt?

;-)

Det er i hvert fald længe siden, jeg grinede så meget!

  • 0
  • 0

Så summa summarum er det indtryk, som mange læsere står tilbage med, efter at have læst Malene Breusch Hansens artikel, at undertegnede er en relativ fanatisk, sort/hvid tænkende person, som ikke i tilstrækkeligt omfang har styr på sin dokumentation, og hvis argumentation er logisk inkonsistent (selvmodsigende).

Og på hvilken måde bekræftede Ryan Lund så ikke det indtryk i hans udvælgelse af spørgsmål til besvarelse i Q&A sessionen?
Her var tværtimod en gylden lejlighed for Ryan Lund til at ændre offentlighedens indtryk af ham ...

Ryan Lunds store behov for at italesætte hans rapport som "videnskabelig" er desuden meget tankevækkende.

Bjørn

  • 0
  • 0

Tillykke til Ryan for at kunne skabe så meget postyr med en skoleopgave. Det borger godt for hans kommende karriere.

  • 0
  • 0

Iøvrigt er der vel ikke nogen der er uenige i at brændeovne kan være en pestilens for naboer. Og det er værd at undersøge hvilke sundshedmæssige konsekvenser det har.

Jeg har selv en nabo der bruger HVER søndag i hele sommerhalvåret på at ordne brænde 15-20 meter fra min terrasse. Motorsav og hydraulisk kløvemaskine. Som regel omkring det tidspunkt hvor vi sætter os til rette for at nyde solen eller frokost. Han fyrer så med det fine, tørre bøgetræ i sit brændefyr. Og formodentligt alt muligt andet, for det stinker af og til. I vinters havde han skorstensbrand, og siden har der ikke været problemer med lugten. Enten har han lært at fyre eller fyret er blevet udskiftet ved den lejlighed.

Men hele den måde Ryan fremstiller det (og sig selv) på, giver mig mindelser om Bjørn Lomborg, den gang han "brød igennem". Og det er ikke nogen ros.

  • 0
  • 0

Men hele den måde Ryan fremstiller det (og sig selv) på, giver mig mindelser om Bjørn Lomborg, den gang han "brød igennem". Og det er ikke nogen ros.

Journalister er gode til at skabe tidsspille.

  • 0
  • 0

Tillykke til Ryan for at kunne skabe så meget postyr med en skoleopgave. Det borger godt for hans kommende karriere.

Ja, han har en fornem karriere i vente som politiker - sikke en laaang sang han skriver. Umådelig kedeligt og uden videnskabelige fakta....

  • 0
  • 0

Kære Ryan Lund!

Ingeniøren er et medie, som prioriterer præcision, dokumentation og substans højt i vores artikler, og vi ønsker også disse værdier afspejlet i vores debat. Jeg bakker 100 procent op om, at Christian i sin citathistorie fra Berlingske og Malene i sit interview med dig lever op til den ramme og de øvrige redaktionelle normer, vi har besluttet.

Hvad angår den centrale diskussion om mortalitetsintervaller, er ordlyden i din egen rapport, at intervallerne ”på nuværende tidspunkt (må) betragtes som antagelser eller kvalificerede skøn”. Det kan ikke læses anderledes, end at der er usikkerhed om selve intervallet, altså hvor mange der dør af brænderøg. Nu mener du alligevel, at selve intervallet kan anses som videnskabelig viden. Det er betænkeligt, at der ikke er mere præcision omkring, hvad konklusionerne er.

Dit angreb på Christian Østergaards og Malene B. Hansens artikler går i øvrigt i forhold til din sprogtone langt ud over, hvilken debatform vi vil acceptere. I dit forløb med Malene har vi både stillet et meget langt møde med Malene til rådighed, ligesom der har været udpræget god adgang til efterfølgende at rette faktuelle fejl og misforståelser, men alligevel finder du det opportunt at angribe Malene i vores offentlige debat. Det er meget uværdigt og dybt usympatisk.

Min konklusion er, at din tilgang til Ingeniørens journalister og din debatform på ing.dk desværre gør mig stærkt tvivlende over for, om vi vil anvende dig som kilde i fremtiden og ønsker at byde dig velkommen på vores debat. Du kan betragte min konklusion som det sidste ’gule kort’. Det er ærgerligt, for din forskning og dine faglige vurderinger er interessante.

Med venlig hilsen

Henning Mølsted
redaktionschef
Ingeniøren

  • 0
  • 0

Kære alle

Jeg har lige haft en god og konstruktiv samtale med både chefredaktør Henning Mølsted og journalist Malene Breusch Hansen.

Intentionen med min ovenstående kommentar har alene været fremadrettet at nuancere debatgrundlaget i den landspolitiske offentlighed.

Derfor skal jeg være den første til at beklage, hvis min ovenstående kommentar er blevet opfattet som et angreb.

Med venlig hilsen
Ryan Lund

  • 0
  • 0

Jeg tror simpelthen ikke på, at en brændeovn skulle forurene ca. 100 gange mere, med partikler, end en lastbil.
- det må nærmere være omvendt.

Hvis jeg er hurtig, og går udenfor lige efter optænding i kold ovn, kan jeg se lidt røg komme fra skorstenen. Ellers kun lidt varmeflimmer, på en stille, kold dag.
Hvorimod en forbikørende lastbil kan lægge en fed og ubehagelig os ind over haven, som på stille dage bliver hængende længe. :-(

Vores skorstensfejer siger vores brændeovn (Lotus med gris) altid er meget, meget ren, og nærmest kun behøver at blive "støvet af" indvendig, da alt der er i røgkanalen er ophvirvlet, blød aske. Ingen glanssod eller lignende, overhovedet!
End ikke på grisen kondenseres der sod.

Ligeledes står jeg uforstående over for påstanden om, at brændeovne skulle forurene indendøre.
http://ing.dk/artikel/127344-dmu-braendeov...
Vi oplever aldrig røglugt eller andre gener fra brændeovnen.
Skulle der være røg eller partikler i huset, er jeg overbevist om, at de kommer fra frikadellerne på stegepanden. ;-)

Jeg ser også vores altid rene brændeovnsglas som en indikator på at vi fyrer korrekt.
Med ugers mellemrum bliver det vasket af, da der kan komme et svagt mælkehvidt lag på indersiden, aldrig sod.

Hetzen mod brændeovne virker vildt overdrevet, og aldeles rettet mod det forkerte.

Ukorrekt optænding samt afbrænding af uegnet brændsel er problemet, IKKE brændeovne.

  • 0
  • 0

Vi har, som nævnt, en Lotusovn med gris. Den er suppleret med oliefyr.

Siden vi, for tre år siden, fik den installeret, har vi sparet i omegnen af 70-80 % på fyringsolien. (Mere denne vinter, hvor der har været en hjemme, til at fyre hele dagen. Det meste olie bruges faktisk i sommerhalvåret, til at lave varmt brugsvand)
Hvis man er bekymret over fossil CO2-udslip til atmosfæren, er dét vel også et vigtigt lod på vægtskålen i brændeovnens favør.

Det skal også lige nævnes, at vi bor på landet uden mulighed for fjernvarme, naturgas eller lignende.

Desuden har solvarme været overvejet, men det kan simpelt hen aldrig nogensinde betale sig, for at spare de 100-150 liter olie som bruges til varmt brugsvand på en sommer.

  • 0
  • 0

Tak for dit indlæg, jeg er glad for, at der er mennesker der ude, som faktisk ser lidt kritisk på de tal og "fakta", som pressen og en lærlling indenfor emnet blæser op til noget, som er fuldstændig ude i hampen.
Jeg efterlyser flere kommentarer og reelle facts fra den virkelige verden ;-)

Forvridede statistikker, tal der er plukket ud af en sammenhæng og lodrette løgnhistorier er jeg i hvert fald også godt træt af. Det gavner hverken miljøet eller debatterne.

  • 0
  • 0

Intentionen med min ovenstående kommentar har alene været fremadrettet at nuancere debatgrundlaget i den landspolitiske offentlighed.

@Ryan Lund
Fint - det er lykkedes for dig.
Kommunikationen imellem brændeovnsfabrikanter, ovnsættere, skorstensfejere, forskere på området og Miljøstyrelsen har vist aldrig på et højere niveau end netop nu, og det tror jeg vi til dels kan takke dig for !
At de fleste af os er drønende uenige med dig er så noget andet, men der skal jo somme tider en katalysator til for at sætte et godt samarbejde i gang, og det er tydeligvis lykkedes. Vi var nu sådan set godt på vej helt uden din hjælp.
Ingen er interesseret i svineri fra oserne, uanset hvor få de måtte være.

Det er fint, og det lever nok ikke op til dine forventninger - måske tværtimod, men du har sat skub i noget, og det skal vi ikke underkende.

P.s. Dette er ikke en opfordring til mere spam med repetition fra din "grundige videnskabelige rapport" fra Jens Petersen, Peter Jensen, Jens Hansen, Søren Hansen m.fl.
I alt videnskabeligt arbejde er ærlighed en særdeles vigtig mærkevare !

M.v.h.
Lars

  • 0
  • 0

Kommunikationen imellem brændeovnsfabrikanter, ovnsættere, skorstensfejere, forskere på området og Miljøstyrelsen har vist aldrig på et højere niveau end netop nu, og det tror jeg vi til dels kan takke dig for !
At de fleste af os er drønende uenige med dig er så noget andet, men der skal jo somme tider en katalysator til for at sætte et godt samarbejde i gang, og det er tydeligvis lykkedes. Vi var nu sådan set godt på vej helt uden din hjælp.

Dette kan jeg efter dagens møde i MST ikke være mere enig i!
Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad Ryan Lund har lært nu og om han også er villig til en konstruktiv dialog fremover, eller om han vælger at stå på sidelinien.

Lernjahre sind keine Herrenjahre ;-)

  • 0
  • 0

Der er akut behov for en afgift på brændefyring, som motiverer til renere opvarmning. Det mener Det Økologiske Råd
Derfor foreslår Det Økologiske Råd en miljøafgift på 8000 kroner i byzone om året for gamle forurenende brændeovne, pejse m.v. For miljømærkede brændeovne eller tilsvarende foreslås en afgift på 4000 kroner, ligesom man også i landzonen skal slippe med en miljøafgift på 4000 kroner. Også for de gamle brændeovne.
Ja ja, det bliver jo også til penge.
Men hvorfor ikke et forbud (mere). Det spændende at se hvordan et evt. politisk flertal sammensættes. Der er jo trods alt 750.000 brændeovne.

  • 0
  • 0

...der er akut behov for, at det Økologiske Rod (ja jeg staver rod med -o-) begynder at optræde som et Økologisk Råd (altså med -å-)
Da dette dog med stort sansynlighed ikke er muligt, (trille-)bør det nuværende Økologiske Råd udfase sig selv, eller i det mindste pålægges en afgift for væsentlig forurening af konstruktive processer der gavner miljøet og livet på jorden.

Jeg er en af de 750.000 som ov(n)en i købet er ejer af flere lukkede ildsteder. Jeg prutter gerne, da jeg også er storforbruger af hvidløg, hvilket jo heller ikke er så klimavenlig. Jeg ryger en masse smøger for at producere PAH´er på gadeniveau.

Desværre har jeg ikke råd til en nyer, og mindrer forurenende bil end en gammel V...O 850 fra 95, da bilerne her tillands er pålagt så høje afgifter... Udover det elsker jeg grillmad og en saftig steak lavet på åben ild. Til gengæld bruger jeg så ikke "tændvæske" når jeg tænder op i grillen - heller ikke grillbriketter. - jeg nøjes med et par pinde, (der for øvrigt kommer fra forårsbeskæringen i haven) nyder bålet, venter på gløder og griller efterfølgende.
Denne del (trille-)bør så også pålægges en afgift, eller hvad ? Man kunne selfølgelig også helt forbyde den saftige steak (afgift er der jo på den i forvejen) Jeg har bygget, bygger og skal bygge så mange ildsteder jorden rundt, at jeg har opgivet at tælle dem.

Det jeg og mine kunder futter af, i mine ovne ville ellers bare rådne op i skoven og udlede lige så meget skidt, som om jeg futter det af i mine ovne.

PS. Jeg har plantet flere træer i mit liv, end jeg nogensinde kommer til at futte af...
;-)

Nyd dog livet istedenfor! ...og lad fagfolk tage sig af de få der oser for meget.

  • 0
  • 0

Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg sådan set hele tiden har været interesseret i en konstruktiv dialog med alle aktører, og under de rette konditioner muligvis også i et konstruktivt samarbejde, hvilket jeg også synes er en gennemgående linje og tilgang i det, jeg har skrevet og sagt.

  • 0
  • 0

Hvad med at svare på de kritiske spørgsmål?

Vi venter stadig på at du fremlægger noget andet end de på forhånd forberedte svar på dine selvvalgte spørgsmål fra dine egne procelytter...

I min videnskabelige gennemgang af debatten, har jeg på videnskabeligt grundlag og på redelig videnskabelig vis, valgt at ekstrapolere udsagn der på videnskabelig måde danner evidens for de videnskabelige holdninger jeg på videnskabelig vis mener må ligge til videnskabeligt grundlag for den videnskabelige konklusion, at et litteraturstude forfattet af en studerende, som på trods af enorm lang line, ikke formår at overholde de spilleregler bl.a. ing.dk har sat for ham, burde holdes op på hvad vi blev lovet; nemlig at der skulle svares på de spørgsmål som reelt drager de konklusioner som fremføres af ham i alvorlig tvivl!

  • 0
  • 0

Kære Ryan Lund.

Har du bare et svagt øjeblik reflekteret over hvorfor langt hovedparten af debattører, politikere og fagfolk ryster på hovedet af din argumentation som kun du forsvarer, og har du bare et svagt øjeblik overvejet om det er dig og ikke resten af verden der er på vildspor?

Det er meget svær at få øje på den konstruktive dialog når du affejer faktuelle fejl i din argumentation med floskler.

Var dit ønske om dialog oprigtigt, ville det klæde dig at indrømme udgangspunktet hvilede på forkerte data i stedet for at klynge dig til titler, floskler og teoretiske spekulationer som et desperat forsvar for en håbløs sag.

Du kunne passende starte med at indrømme at dit kendskab til træ, og træs egenskaber og skovdrift ikke er din spidskompetance. Så var der måske en mulighed for at det konstruktive samarbejde kunne komme op af skyttegraven.

  • 0
  • 0

Vi "konen og jeg" bruger væsentlig mindre ressourcer end de fleste!

Vores bil kører under 5000 om året. Jeg cykler 5000+!

Jeg har aldrig være ude at flyve! Vi camperer i DK

Vi har fjernvarme.

Men pludselig er jeg et miljøsvin fordi jeg har en brændeovn og brænder op mod 3 rummeter træ af om året. Co2 neutral og så videre.

Jeg betaler mere end rigeligt for næsten ikke at bruge bilen.

Jeg betaler mere end rigeligt i licens for at se 1time tv om ugen "Radio hører jeg på Shoutcast" pga. nærnest et forbud på metal i DR.

Og nu kommer jeg vel også til at betale helt vildt for brændeovnen for at nogle ved DONG osv. kan få gyldent håndtryk pension mm.

Jeg ved ikke om jeg skal droppe fjernvarmen så!
vi har jo ikke gas i det uendelige..... priser/leverance

Eller måske bare afmontere røret ind i skorstenen. Så kunne man lige kaste det i.........hvis!

Jeg føler jeg måske kommer til at betale for at andre bare kan svine.

  • 0
  • 0

Min hmmmm... bedre halvdel ;-) mener jeg bør påpege, at vi, denne vinter, alene har fyret med træbriketter. Dem man altså køber i plasticposer, og som er knastørre.
- Måske det er derfor, vi har så lidt sod?

Selv om rigtig veltørret bøgebrænde nu heller ikke giver anledning til nævneværdig sod.....
- Fugtig brænde ér et problem, altså!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten