Brænderøgens fjende nr. 1: »Ingen behøver brændeovne i dagens Danmark«
Forurening fra brændeovne koster hvert år 200-1.000 danskere livet. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport om de sundhedsskadelige effekter af forureningen fra brændeovne.
Forfatteren hedder Ryan Lund, og han er i øjeblikket ved at færdiggøre sin uddannelse som miljøplanlægger ved Roskilde Universitet. I kølvandet på rapporten efterlyser han et snarligt indgreb fra politikerne for at komme de sundhedsskadelige effekter til livs.
Hvad har fået dig til at råbe vagt i gevær i forhold til brænderøgsforurening?
»Når man holder de sundhedsmæssige konsekvenser op mod andre former for forurening, er luftforurening uden sammenligning det, der slår flest mennesker ihjel og gør flest mennesker syge i det her land. Man ved, at dieselpartikler er meget sundhedsskadelige, og at brændeovnspartikler og dieselpartikler højst sandsynligt er lige sundhedsskadelige. Og jeg mener, at der ikke er nok fokus på brændeovne, som ligger på niveau med trafikken, når det kommer til sygelighed og dødelighed. Men det er meget sprængfarligt, fordi der er enormt meget kultur og historie bundet til det, og folk tænker, at det er en naturlig ting. Jeg mener, det er et evolutionært tilbageskridt, at vi er gået så meget over til at bruge brændeovne - det er fuldstændig uden for enhver rationel og fornuftpræget tankegang i forhold til folkesundhed og samfundsøkonomi.«
Nemt og oplagt
**
**Du kalder brugen af brændeovne unødvendig, men i et samfund som vores gør vi også andre ting, der forurener, og som ikke som sådan er nødvendige. Hvorfor er det så lige brugen af brændeovne, du tager fat på?
»Blandt andet fordi det er nemmere og mere oplagt end for eksempel at tage fat på biler, for dem er der rigtig mange danskere, der har behov for og er afhængige af for at kunne få hverdagen til at hænge sammen. I forhold til brændeovne er det enormt enkelt, for stort set ingenbehøver brændeovne i dagens Danmark, fordi man har nogle gode alternative og oplagte løsninger, som varmepumper på landet og fjernvarme i byerne.«
Du skriver i rapporten, at brugen af brændeovne har været stærkt stigende gennem de seneste år, og at det potentielt kan blive et endnu større problem grundet nye afgifter og brændeovnes afgiftsfrtitagelse. Men samtidig sker der en udskiftning af de gamle og mere svinende brændeovne, og kampagner får angiveligt folk til at fyre mere korrekt. Gør det ikke forureningsproblemet meget mindre?
»Det er vigtigt at få forklaret, at den individuelle brug af brænde er fordoblet op gennem 00'erne, men stigningen i udledning af fine partikler og tjærestoffer er ikke helt fulgt med, fordi der er kommet de svanemærkede ovne i kombination med fyringskampagner. Så det er fuldstændig rigtigt for så vidt, at der har været en stigning på 43 procent i udledningen fra brændeovne, mens der er sket en fordobling i brugen af brænde - så der er sket forbedringer.«
Usikkerheder om effekten
InDu har mange usikkerheder og forbehold i forhold til de sundhedsmæssige effekter af brænderøgsforurening med i din rapport, og en af de forskere, du har talt med i forbindelse med rapporten, siger, at estimatet på 200-1.000 dødsfald befinder sig 'et stykke fra sikker videnskabelig viden' - men du kalder alligevel effekterne solidt videnskabeligt dokumenterede. Hvordan kan du det, når det er behæftet med så mange usikkerheder?
»Det er meget ned i kernen af problemstillingen. Ved hvert eneste led i forureningskæden er der usikkerheder. Der er en usikkerhed på plus/minus 30 procent på, hvor meget der bliver udledt på landsplan, blandt andet fordi der er en faktor 100-250 i forskel på, hvor meget en brændeovn forurener, afhængigt af hvordan den betjenes. Så er der usikkerheder omkring koncentrationsniveauet i indåndingshøjde, og hvor meget der kommer ind i folks boliger. Endelig er der også usikkerheder omkring dosis-respons-sammenhængen: Hvor syge bliver mennesker af at indånde brænderøgsforurenet luft?«
»Men man kan godt kalde det videnskabeligt dokumenteret. Jeg anerkender blankt, at der ikke er sikker viden om problemets omfang, men der er ekstremt entydig videnskabelig dokumentation for, at brænderøgsforurening har sundhedsskadelige effekter som lungekræft og hjertekar-sygdomme. Om det lige præcis er 200 eller 1.000, der dør af det, er for mig mindre væsentligt - det er en unødig belastning af folkesundheden og nok til, at vi bør handle på det.«
Brug forsigtighedsprincippet
**
**Du mener, at man skal gribe ind og regulere brugen af brændeovne, men hvordan kan man retfærdiggøre at foretage reguleringer ud fra noget, der er så behæftet med usikkerheder?
»Man bør gøre brug af forsigtighedsprincippet, når der er så tung videnskabelig evidens for, at det er sundhedsskadeligt. Det er miljøvidenskabens natur eller forbandelse, at man ikke kan skrive på gravstenen, at Hans Jørgen døde af lige præcis brænderøgsforurening - for immunforsvaret bliver udsat for mange stressfaktorer, der gør, at man til sidst bliver syg og dør. Og selvom brænderøgsforurening måske er hovedårsagen, er det svært at fastslå med sikkerhed.«
De forskere, du har talt med i forbindelse med rapporten, deler sig i to lejre - en, der mener, at der er tilstrækkeligt videnskabeligt bevis for de sundhedsskadelige effekter til at kunne foretage reguleringer, og en, som mener, man må afvente flere undersøgelser for at kunne gribe ind politisk. Du vælger at læne dig op ad den første - er det et udtryk for, at brænderøgsforurening er en 'personlig mærkesag' for dig og for din tilknytning til Det Økologiske Råd, der også har det som mærkesag?
»Jeg har selvfølgelig den baggrund, som jeg har, men jeg har været utrolig bevidst om den, og gjort min grundantagelse transparent i rapporten, men det gør mig på ingen måde til et partsindlæg. Der er meget solid toksikologisk forskning, der viser, at det er sundhedsskadeligt. Spørgsmålet er bare, hvor stort problemet er. Og der mangler flere studier, men der må man være kritisk og holde fast i, at sundhedsskadelige effekter af luftforurening er et af de mest undersøgte områder, og der bør forsigtighedsprincippet sejre. Men jeg vil gerne væk fra 'enten eller'. Jeg synes, det er vigtigt både at forske videre i det og at regulere det.« Ryan Lund er uddannet miljøtekniker og laborant og er ved at færdiggøre en uddannelse som miljøplanlægger (cand.techn.soc.) ved Roskilde Universitet.Ryan Lunds kamp mod brændeovne
Han har de seneste fem år beskæftiget sig indgående med problemstillinger omkring brænderøgsforurening i Danmark, blandt andet som miljøfaglig medarbejder i Det Økologiske Råd og miljøpolitisk rådgiver på Christiansborg for Steen Gade (SF).
Han har netop færdiggjort et større projekt på miljøplanlæggeruddannelsen (TekSam) omkring de sundhedsskadelige effekter af brænderøgsforurening i Danmark - et litteraturstudie af den eksisterende forskning på området.
Rapporten, der blev vurderet til 12, har siden været taget op i diverse danske medier med overskrifter som 'Røg fra brændeovne er farligere end antaget', og i kølvandet på det er opstået en del debat omkring projektet.
