Brænder man penge af ved at spare på nattevarmen?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Brænder man penge af ved at spare på nattevarmen?

Andreas Søren Johansen vil gerne vide, om radiatoren skal være tændt eller slukket, når han går i seng:

»Bør man slukke for varmen om natten? Kan det virkelig passe, det er mere energi-økonomisk, at lade varmen stå tændt hele natten - i stedet for at slukke radiatorerne, når man går i seng, og tænde dem igen, når man står op?

Min logik siger mig at 'jo varmere et rum er i et givent tidsrum, desto mere energi afgives til omgivelserne', hvorfor man kan spare penge ved at slukke - alligevel lader det til at være 'almen viden', at man altid skal have varmen stående på et jævnt niveau.«

Kirsten Engelund Thomsen, Seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Afdelingen for Energi og Miljø, svarer:

»Er natsænkning af rumtemperaturen energibesparende? Svaret afhænger bl.a. af bygningens varmetab og varmekapacitet, temperaturforskellen mellem inde- og udetemperatur samt hvor længe der skal være slukket for varmen. Så der er ikke et enkelt svar på dette spørgsmål!

Natsænkning kan være en energibesparende foranstaltning hovedsagligt i andre bygninger end boliger. I Dansk Standards Varmenorm (DS469) står bl.a., at varmeanlæg i nye bygninger med veldefineret brugstid fx kontorer, butikker, daginstitutioner og skoler skal forsynes med en tidsstyring, der automatisk standser eller reducerer opvarmningen uden for brugstiden.

Tidsstyringen kan dog udelades i fjernvarmeforsynede anlæg og i anlæg med varmepumper. Tidsstyringen kan enten være central for hele bygningen eller opdelt i zoner med ens brugstid eller individuel for de enkelte rum. Derudover står nævnt, at tidsstyringen enten kan ske ved at styre varmeforsyningen til varmegiverne eller ved at styre de enkelte varmegivere direkte, fx ved at lukke for varmegiveren eller ved at sænke rumtemperaturindstillingen uden for brugstiden.

Såfremt der er fastlagt en mindste rumtemperatur, f.eks. af hensyn til komfort, bygningskonstruktioner, installationer eller inventar, bør varmeanlægget forsynes med følere og reguleringsanordninger til sikring mod lavere temperatur.

I enfamiliehuse kan natsænkningen enten gøres manuelt eller ved at bruge termostater, der har indbygget elektronik, som er programmeret til at sænke temperaturen på de tidspunkter, som der ønskes. Automatiske styringsanlæg skal indstilles i overensstemmelse med forskrifterne, og det skal jævnligt kontrolleres, om anlægget fungerer tilfredsstillende. Er der yderligere en cirkulationspumpe på anlægget, kan en tidsstyring også spare på elforbruget.

Det er specielt i overgangsmånederne forår/efterår, at der spares mest. Om vinteren, hvor der kan være rigtigt koldt udenfor, risikerer man at afkøle rummet så meget, at der skal anvendes ekstraordinært megen energi til igen at komme op på komforttemperaturen. Sænkningens længde har derfor stor betydning for den opnåede besparelse.

Hvis der findes et gulvvarmesystem, er der normalt så megen træghed i dette og i de bygningselementer, der skal varmes op, så derfor kan natsænkning generelt ikke betale sig i dette tilfælde.

I beboelsesejendomme med flere boliger kan det være uhensigtsmæssigt at etablere central tidsstyring på grund af forskellig brug af boligerne.«

Dokumentation

Læs og stil spørgsmål til Scientariet

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Ja, du vil spare energi ved at slukke for varmen om natten.

Nej, det vil ikke være økonomisk temperaturen går for langt ned, da du kan risikere fugtskader, svampeskader og vandskader grundet sprængte varmerør og andre vandrør.

Kompromiset i en beboet bolig er at sænke til f.eks. 16...18°C om natten.

Hvorfor må man ikke gå lavere ned i en beboet bolig?:

  • Hindre at dugpunktet nås ved den "værste" kuldebro. Ellers vil der her dannes fugt fra luften.

-

En ubeboet bolig (f.eks. sommerhus) kan godt tåle at blive sænket endnu mere - f.eks. 10°C. Dog skal alle fyldte vandrør være over 0°C, selv ved hård frost.

Grundet til, at man her kan gå længere ned er, at der ikke er mennesker som transpirerer fugt. Så fugtdannelsen er begrænset. Reelt bør man lufte et sommerhus ud, inden man går fra det, for at sænke indendørsluftens luftfugtighed.

Varmen på rette sted:
http://www.handle1.dk/Handle/Projekt_VPRS_...
Citat: "...
[pdf-side 11]
Generelle råd om varmebesparelser
...
* Hold en temperatur på cirka 21 grader i husets opholdsrum. Det giver den bedste balance mellem komfort og varmeforbrug
* Hold en lavere temperatur i soveværelse og rum, hvor du kun opholder dig i kort tid. For eksempel 18 grader
* Luk ikke helt for varmen i rum, du ikke bruger. Indstil altid temperaturen på mindst 10 grader, ellers bortfalder forsikring ved fugtskader, for eksempel i form af råd eller svamp
* Hvis du installerer dag/natsænkningssystem, der om natten sænker temperaturen i boligen med 4 til 5 grader, kan du spare 10 til 15 procent på energiforbruget. Temperaturen bør dog ikke sænkes til under 16 grader, for så går besparelsen tabt ved genopvarmning
* Luk dørene mellem rum med forskellige temperaturer. Ellers opstår der let træk, og det reducerer energibesparelsen
...
* Luft ud to gange om dagen året rundt. åbn vinduer og/eller yderdøre i 5 til 10 minutter, men husk at lukke for radiatorerne først...5 til 10 minutters udluftning er nok, så bliver luften i rummet fornyet, og vægge og møbler når ikke at blive kolde
..."

-

http://www.bolius.dk/raadgivning/spoerg-ek...
Citat: "...
Jeg har bygget et sommerhus i Ungarn sidste år - konstruktionsopl.: støbt fundament, vægge af 30 cm gasbeton og loft med 10 cm isolering.
...
Svar:
Huse kan ikke tåle at stå uden opvarmning – punktum. Og særligt ikke hvis der heller ikke ventileres den mindste smule.
...
Der skal simpelthen sættes varme på huset, så der holdes en minimums temperatur på minimum 15 grader. Dernæst skal huset ventileres, hvilket kan gøres på flere måder.
..."

Fugtproblemet i ovenstående kunne måske skyldes fugt fra byggematerialer?:
http://www.taenk.dk/upl/cms/3/1793_Taenk-8...
Citat: "...
[pdf-side 13]
årsagen er enkel. Byggeboomet fristede nogle byggefirmaer og entreprenører til at slække på kvalitetskravene. I mange tilfælde er boliger til utålmodigt ventende fami- lier blevet hastet igennem for at overholde stramme tidsplaner, og i de situationer sker det, at konstruktion og materialer ikke når at tørre ordentligt.
Kort efter flytter familierne intetanende ind i huse, der står som tikkende indeklima-bomber, og der går sjældent ret lang tid, før de udløses. Det har i den senere tid ramt hele kvarterer af nyopførte huse.
...
Så har du grobunden for det dårlige indeklima, fordi væggene ikke er udtørret ordentligt.”
...
Byggefirmaets ansvarlige har valgt at levere husene som indflytningsklare til den aftalte tid og dermed undgå økonomisk tab på dagbøder, og byggematerialerne har ikke nået at tørre ordentligt.
...
”Det havde været en meget våd januar- februar måned, og vores ansvarlige på byggesagen fokuserede på, at tidsplanen skulle holde – og så var han ikke opmærksom på at få udtørret husene.
..."

  • 1
  • 0

Ja, min logik siger også mig, at varmetabet alt andet lige er mindre v. fx 19° end v. 21° så en natsænkning af temperaturen må kunne betale sig.
Mht. trægheden i systemet skal det jo bare styres, så det skruer ned noget tid før sengetid og starter et par timer før man står op. Det ekstra forbrug i opvarmningsfasen om morgenen er jo så sparet aftenen før.

  • 1
  • 0

For hver tidsenhed, man har sænket indetemperaturen, vil varmetabet mindskes. Men ikke al varme er lige dyr! Mange varmeanlæg vil være mindre effektive ved høj effekt, som er nødvendig i opvarmningsfasen. Det gælder faktisk også ved fjernvarme: Værket sænker fremløbstemperaturen for at mindske ledningstabet. Men fremløbstemperatur er udtryk for den tilrådighed værende effekt. Da morgenforbruget i forvejen er højt på grund af forbrug af varmt vand, er det morgentimerne, der bestemmer den nødvendige fremløbstemperatur. Hvis man samtidig skal genopvarme husene bliver effektforbruget og dermed ledningstabet stort. Det er ikke sikkert, den enkelte kommer til at betale for denne effekt (afhænger af forbrugsafregningen), men det koster for fællesskabet/værket.

  • 1
  • 0