En ny brændeovn i dag klarer sig markant bedre på udledning af partikler, end en ny brændeovn gjorde for ti år siden. Det viser tal fra Teknologisk Institut.

Instituttet udfører som de eneste i Danmark de prøvninger, som nye brændeovne skal igennem, inden de kommer på markedet.

Og målingerne af ovnenes partikeludledning viser, at en ny brændeovn for ti år siden forurenede dobbelt så meget, som en ny ovn gør i dag.

Over en otteårig periode fra 2002 til 2010 er forureningen fra de nyprøvede brændeovne således i gennemsnit faldet fra omkring 6 gram til omkring 3 gram partikler per kilo afbrændt træ.

Og udviklingen ser ud til at have stabiliseret sig. De nye ovne, der er afprøvet fra 2010 og til i dag ligger alle omkring tre gram partikler per kilo afbrændt træ, og hvor der tidligere har været enkelte højdespringere i statistikken, placerer ovnene efter 2010 sig samtidig alle under grænsen for svanemærkede brændeovne på fem gram per kilo.

Jes Sig Andersen, der er faglig leder for energilaboratoriet på Teknologisk Institut, hvor afprøvningen af ovnene bliver foretaget, fortæller, at Teknologisk Institut har målt partikelemissionen fra omkring 85 procent af de ovne, der siden 2002 var været igennem deres laboratorium.

Før 2007 var der intet krav om, at de nye brændeovne skulle prøves for, hvor mange partikler de udleder, de skulle kun typeprøves for at kunne få et CE-mærke. Kravet kom imidlertid med brændeovnsbekendtgørelsen i slutningen af 2007, og siden da har alle ovne, der er passeret gennem laboratoriet, fået foretaget en måling af partikelemissionen.

Ved prøvningen bliver der ud fra en norsk metode målt på al forurening, som brændeovnen udleder under en fyringscyklus. Prøven udtages ved, at alle røggasserne fra brændeovnen opsamles og sendes gennem en fortyndingstunnel, hvor de bliver afkølet til stuetemperatur.

Det bevirker, at det, som ellers vil have gået passeret i gastilstand, bliver kondenseret og havner i et filter sammen med faststofdelen. Når prøven er udtaget, bliver den vejet, og den filtervægt, man får, bliver sat i forhold til den mængde brænde, der er blevet indført.

Jes Sig Andersen fortæller, at selvom man ikke kan regne med, at brugerne af brændeovnene i almindelighed kan fyre lige så godt, som de gør i laboratoriet, kan man stadig tillægge tallene værdi i forhold til, at nye brændeovne er blevet mindre forurenende.

»Den menneskelige faktor er jo alt andet lige den samme over tid, og hvis den skulle have ændret sig, må man formode, at flertallet fra 2002 og til nu er blevet bedre til at fyre korrekt på grund af informationskampagner,« siger Jes Sig Andersen.

Han tilføjer, at de nye ovne samtidig har fået en konstruktion, der gør, at de tilgiver flere brugerfejl.

»Det vil sige, at ovnen kan redde de værste forsøg på fejlbetjening fra brugerens side. Navnlig er luftsystemerne blevet bedre, så ovnene hurtigt begynder at brænde, efter der er blevet fyldt træ på.

Desuden har flere ovne en minimumsåbning i luftspjældet, som gør, at røggasserne fortsat vil blive afbrændt, selvom brugeren forsøger at lukke helt for luften,« forklarer han.

Ifølge Jes Sig Andersen betyder det, at gabet mellem prøvetagningen i laboratoriet og virkeligheden højst sandsynligt er blevet indsnævret siden 2002, hvilket bidrager yderligere til, at nye brændeovne ude hos brugerne forurener mindre.

Dokumentation

Teknologisk Instituts graf over partikelemission fra brændeovne