Brændeovne udleder totalt set lige så mange partikler som bilerne i København

Selv om en ny rapport viser, at partikeludledning fra brændeovne i København og Frederiksberg bidrager langt mindre til den lokale partikelforurening end hidtil troet, så udleder de 15.000 brændeovne dog totalt set stadig lige så mange partikler som vejtrafikken.

Læs også: Kæmpe fejlskud: Brændeovne i København forurener kun en brøkdel af, hvad forskerne troede

Det påpeger Det Økologiske Råd med udgangspunkt i en anden tabel i den nye rapport fra DCE ved Aarhus Universitet.

Denne tabel opgør de totale udledninger fra forskellige forureningskilder – altså også dem, der føres videre til andre dele af landet og til udlandet. Og med disse briller på, fremgår det, at byens godt 15.000 brændeovne totalt set udleder cirka 95 ton sundhedsskadelige, fine partikler (PM 2,5) om året og vejtrafikken omkring 100 ton årligt.

Læs også: Efter nye brændeovnstal: Trafikken atter hovedårsag til partikelforurening i København

»Forskellen på de to tabeller ligger i, at den ene opgør alle udledninger, der sker fra kilder inden for København og Frederiksberg, mens den anden tabel angiver kildernes bidrag til den lokale koncentration af forurening,« siger seniorrådgiver ved et miljøorganisationen Det Økologisk Råd, Kåre Press-Kristensen.

Ifølge tabellen over de totale udledninger står brændeovnene for cirka 30 pct. af de totale partikel-udledninger fra kilder i byen, og det har Det Økologiske Råd sammenholdt med deres betydning for energiforbruget:

»Brændeovne dækker ca. 0,5 pct, af energiforbruget, men udleder 30 pct. af de sundhedsskadelige fine partikler (PM2,5). Ved at erstatte brændeovne med lidt ekstra fjernvarme kan den totale partikel-udledning med et trylleslag nedbringes 30 pct. Det svarer til at forbyde alle biler i byen. Jeg håber virkelig, at det er et wake up call for politikerne,« siger seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen fra miljøorganisationen Det Økologiske Råd.

Han tilføjer dog, at effekten på den lokale koncentration af partikler ved at erstatte brændeovnene vil være begrænset.

Læs også: Forsker: Uændret brændeovnsforurening trods nye tal fra København

Ifølge samme rapport udleder selv de bedste, miljømærkede brændeovne over 100 gange flere partikler end kraftværkerne pr. energienhed. I beregningerne er antaget, at folk altid fyrer optimalt i deres brændeovne, hvorfor forureningen sandsynligvis er væsentlig større i praksis.

Det Økologiske Råd mener også, at undersøgelsen fra DCE bør føre til, at brændefyring i Københavns haveforeninger begrænses.

Ifølge tabellerne udleder ovnene dér dobbelt så mange partikler pr. ovn som ovnene i resten af byen. Fyringen kan minimeres ved efterisolering af husene og ved at indlægge fjernvarme i haveforeninger uden fjernvarme.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...bare for at drille: Kåre Press lånte sin partikelmåler ud til en journalist fra DR. Hun målte på Rådhuspladsen i København, Torvet i Grenå, i Thisted og Nykøbing F.

Ingen tvivl om hvor hun målte mest. 5-6 gange mere i København end nogen andre steder. Så hvis partiklerne fra brændeovne nu dratter ned udenfor København, hvor stammer resten så fra ?

Journalistens egen kommentar til en ovn med et, ifgl. ejendomsmægleren, "godt stort brændkammer" var "aihhh så kan man fyre over om natten !" Dermed ikke sagt, at alle Københavnere er mindre begavede udi brændefyring ;-)

Koncentrationen i Kåres egen stue var iøvrigt 5 gange højere end i Thisted. https://www.dr.dk/tv/se/dr2-tema/dr2-tema-...

  • 16
  • 3

Jeg ved ikke helt med de her partikelmålinger hvor troværdigt det er. Da jeg selv for 15 års tid siden beskæftigede mig med partikelmålinger baseret på optiske metode (light scattering), var der nogle meget væsentligt problemer. Det ene var at målesignalet skalerede efter volumen i 2. potens. Det betød at tilstedeværelsen af store partikler, så at sige skyggede for de små. Man kan således godt måle partikelstørrelsesfordelinger med det moment som V^2 (enheder er meter i 6.) angiver, men det er meget usikkert at regne tilbage til f.eks. 1.ordensfordeling målt på diameter, eller nulte ordens som er antalsfordelingen, da det vil kræve et ekstrem stort tælletal for at kunne give mening - hver 10potens man har i spredning på sin faktiske population kræver x1.000.000 pga dimension og x1.000 for at komme fra fordelingens ekstrema ind til noget der kan hævdes at være en middelværdi. Så rundt regne er partikler i range 100nm - 1my - 10my rigtig svært at måle på. Det vil med 1 10my partikel kræve at der samlet er talt 10^6x10^6x1000 partikler op. Og så stor koncentration er der ikke og kan i øvrigt heller ikke måles, da man får signal mætning. Så der skal måles mange gange efter hinanden. Eller prøven skal behandles. I øvrigt kompliceres det af at partikler som er mindre end lysets bølgelængde har en anderledes måde at sprede lys på end partikler der er større end lysets bølgelængde, og det kan normalt ikke anbefales at måle begge typer partikler samtidig.

Næste problem er partiklens / aerosolens adsorption af det lys der blev brugt. F.eks er sorte partikler meget svære at måle da de næsten ikke spreder lys, men opsluger det. Der kommer derfor ikke noget tilbage til sensoren der kan bruges til ret meget. Til gengæld er hvide partikler, eller vanddampaerosol ret effektiv til at sprede lys. Hvis man ser på emissioner fra brændeovne, eller dieseltog for den sags skyld, så er udstødningen er munter blanding af både kul-partikler, askepartikler og vanddamp. Hvis man skal korrigere en sådan blanding så man ikke måler vanddamp skal det først tages ud i en kuldefælde, og helst på en måde der ikke agglomererer resten. Om man kan klare alt det med de små håndholdte apparater man har nu om dage ved jeg ikke, men det kunne være spændende at se hvordan det egentlig bliver gjort, og hvordan det er valideret.

(min frygt er at det faktisk er vanddamp-aerosolen der er målt)

  • 16
  • 0

Husk at det økologiske råd finansieres af danske fjernvarmeværker. Så mon ikke at de ALTID synes at brændeovne er det ondeste i verden, da brændeovne gør opvarmningen billig... Og dermed forringer det økonomiske ved at anvende fjernvarme

http://energifonden.net/det-okologiske-rad/

Til alt held har jeg ikke fjernvarme, men elradiatorer drevet af kernekraft... Den snedige læser hermed forstået at jeg er udlandsdansker og bor hinsidan

  • 14
  • 4

I rapporten og nogle af referencerne står der, at der trods alt er blevet målt på partiklernes sammensætning, men desværre ikke så man kan skelne brændeovne fra biler. Dernæst burde det undlades at tale om for tidligt døde, da det giver mere forvirring end oplysning. Jeg forstår det er et tal der kommer ud af deres beregninger og forudsætninger, men da de også må kunne sige noget om alderen ved den tidlige død, ville det være mere oplysende med tabte leveår i gruppen der tales om eller pr 100.000. Det er stadig et dårligt tal, men mere oplysende end de tidligt døde. En tyveårig der dør i en røgfane vil således tælle mere end en halvfjerdsårig, og en firsårig vil måske slet ikke tælle med.

  • 7
  • 2

Man kunne bestemt mindske partikeludledningen ved at skifte brændeovne ud med træpilleovne - er de korrekt indreguleret ses ingen røg og en sidegevinst er bedre energiudnyttelse.

  • 3
  • 1

Jeg ved ikke helt med de her partikelmålinger hvor troværdigt det er.

Jesper, du har helt sikkert fat i noget ganske rigtigt. Jeg stoler heller ikke en dyt på de håndholdte. Udfra egne erfaringer kan de ikke skelne imellem en stegt kylling, et nystrøget skjorteærme eller partikler fra en brændeovn.

Når jeg bringer Kåre Presss håndholdte ind i billedet her, er det fordi netop han gerne og ofte bruger den som opsigtsvækkende "bevis" i sin indædte kamp imod alt hvad der er mindre end en fodbold. Nu var hans egen håndholdte så i spil i andres hænder med en anden agenda, og resultatet modsiger i den grad indholdet af hans udsagn i ovenstående artikel.

Partikler er blevet "hot", også politisk. Så hvordan og hvor præcist der kan måles har mindre betydning, end en opsigstvækkende talstørrelse. På DTI har de en partikeltæller, som ved hjælp af en slags vindtunnel med 180`sving, kan sortere større fra mindre partikler. Den er absolut ikke håndholdt, og resultaterne siger stadig ikke noget om partikler med forskelligt ophavs reelle indflydelse på vores helbred.

Kunne vi dog vente lidt med at drage konklusioner på langtfra afsluttet forskning på dette område, og så vende lidt længere tilbage i samme teknologi du anvendte, nemlig opacitetsmåling. Så kom vi nok meget tættere på målinger af det folk rent faktisk klager over. Nemlig synlig røg og sur lugt.

Det kan gøres ekstremt billigt på hver enkelt skorsten der bliver klaget over med online upload til kommunens miljømedarbejders computer. At damp vil "forstyrre billedet" gør ikke så meget, da det altid vil være til det værre, og også et tegn på, at der bliver fyret med ikke-tørt brænde. Med en passende APP kunne der måske ligefrem gå on-line konkurrence i at fyre rigtigt. Brugerens adfærd er altafgørende i det her spørgsmål. Ikke forskernes trang til at være på forkant med hvad de reelt ved noget om.

@Svend Der er redegjort i tidligere tråde for, hvordan man opgør "for tidlig død", netop i antal mistede leveår. Det store problem her er det samme. At det er behæftet med så store usikkerheder, at det er mere løgn end latin. Den samme professor kan med samme værktøj og grunddata år efter år komme frem til vidt forskellige talstørrelser og afslutte hver rapport med "der er brug for yderligere forskning" = send flere penge. Journalister ønsker fakta i talform, og præsenterer det hele som "ny forskning viser....." uanset lødigheden, for den er det alligevel de færreste som kan gennemskue.

@Frank Chr. Synlig røg og partikeludledning er der ingen sammenhæng i. De pilleovne jeg har målt på og sammenlignet med egne masseovne, har tydeligt en lavere gennemsnitlig emission af PAH (det folk klager over), men det er i småtingsafdelingen = begge langt under "Svanemærket". Energiudnyttelsen ved pilleovne holder dog ikke i.f.t. masseovne. Ofte 10-20% lavere, og dertil skal lægges, at det ikke er energimæssigt gratis at smadre brænde til pulver og banke det sammen igen til piller. Piller løser ikke alle problemer ;-)

  • 9
  • 0

Nu er det vist ikke alle brændeovnsejere der har mulighed for at udskifte til masseovn. Så jeg vil bestemt mene at pilleovne er et fint og langt bedre alternativ til brændeovne. (Hvis jeg ellers har forstået din bemærkning rigtigt) ;-) Som du er lidt inde på så kan en brændeovn være nok så meget Svanemærket - men det hjælper ikke en dyt hvis folk fyre forkert eller med for ringe eller vådt brænde. Jeg må også hævde at der er stor forskel på partikeludledningen (og synlig røglugt) pilleovn vs brændeovn. Enig i at det kræver energi at fremstille træpiller af rent "affaldstræ" eller skovflis etc. - men det opvejes til fulde af det langt bedre fyringsprodukt som træpiller vitterligt er, end i forhold til almindeligt skovbrænde med des urenheder, større vandprocent samt det faktum, at fyring med og forbrænding af træpiller kan kontrolleres og styres næsten 100% i forhold til de bedste brændeovne. Energi udnyttelsen (den nedre brændværdi) i træpiller kontra skovbrænde er så markant med pilleovne og pillefyr, hvor virkningsgrader på op til 95% ikke er usædvanlig. Ang. en hot-line til kommunen hvis folk er genert af røg - så kræver det bestemt også en holdningsændring netop hos (visse) kommuner. Det er næsten som med klager over vedvarende hundegøen - mindst 90 % af beboerne i et kvarter skal havde påklaget problemet inden (politiet) kommunen skrider til handling. ;-)

  • 4
  • 1

Er jo selvfølgeligt også godt til at sørge for at luften hele tiden er fyldt med methylkviksølv vi alle kan indhalere, fordi det skulle jo være så sundt...

Men effekterne kan jo så forklare alle disse økohelse butikker der skyder op i byen...

  • 1
  • 9

..glemte helt - ja det er vist op imod 20% af energien (omregnet til) i træmassen der bruges til fremstilling af træpiller, mener jeg at havde læst. Men da træpiller jo netop er lavet af et spildprodukt der ellers ikke ville blive udnyttet - giver det vel alligevel god mening, alternativet var måske at træmassen fik lov til at rådne op. I øvrigt koster det jo også energi at producere fyringsklart brænde til brændeovnen, uden at jeg dog kan sætte tal på processen. Ps. Men jeg ved til gengæld hvor mange gange man har (håndteret) haft fat i et brændestykke, inden det ryger en tur i brændeovnen. :-)

  • 3
  • 1

For mange vil alternativet til brændeovn betyde en urealistisk stor startinvestering og i et vist omfang også for stor en driftsomkostning (det gælder ikke mindst fjernvarme).

Uden et reelt alternativ vil forbud, bøder og trusler kun skubbe økonomisk svage danskere ud af egen bolig.

Hvis vi virkeligt ønsker at slippe af med brændeovne, skal der være et alternativ, som er lige så attraktivt, dvs. en begrænset startinvestering og meget lav driftsomkostning (brænde behøver jo ikke at blive købt hos Silvan).

Den laveste investering er varmepumper, men de er dyre i drift pga. høje elafgifter. Derfor kan solceller og batteribank være attraktivt, selv om det gør investeringen høj.

  • 3
  • 2

Overvej lige - seriøst - hvad det koster at installere et vandbåret varmeanlæg i et kolonihavehus - og etablere forsyningen til området. Bemærkningen om, at kolonihaver skal/bør fjernvarmeforsynes må være et forsøg på en vits - i bedste fald.

  • 2
  • 1

Man ser dog at træpilleovne fås til nogenlunde overkommelige priser lig brændeovne (7-8.000 kr.) De kan endda lejes - men det ved jeg så ikke om der er nogen fidus ved. Som nogen sikkert har gættet, har jeg selv træpillefyr og jeg kan lave en kwh til under 50 øre. ;-)

  • 2
  • 2

red. ..helt "tåbeligt" bliver det med tysk egen import af træpiller - her kan jeg lave en kwh til under 33 øre. Hvis man altså ønsker at benytter sig af den slags levering via nærmeste omvej.

  • 2
  • 1

Frank, nogle af dine konklusioner er rigtige, men er baseret på forkerte antagelser. Eks. Skovbrænde er mindst lige så meget et "spildprodukt" som det der laves til træpiller. (Når jeg siger "mindst lige så meget" er det fordi jeg ofte ser eksempler på, at gavntømmer indgår i pillefabrikationen p.g.a. forretningsmæssige forpligtelser).

Du kan ikke sammenstille de bedste pilleovne (=pillefyr), med de billigste til 7-8000 kr. og så lade 5 og 7 være lige på virkningsgraden.

20%tab på fremstillingen lyder ikke urealistisk. Energitabet ved brændefremstilling er der også, men ikke sjældent leveret af en rugbrødsmotor (=sparet energi i fitnesscenteret;-)

Oftest er der sammenhæng imellem energiprisen og omkostningerne ved fremstilling og transport. Ved fuld indkøbspris på grydeklart tørt brænde har jeg en pris/kwt på ca. det halve af dig. (Virkningsgrad på ovnene 92% i daglig brug)

Endelig er det ikke alle brændeovnsejere som deler din enthusiasme ved at have et apparat stående i stuen som konstant afgiver småstøj, og kun virker sålænge der er strøm i stikkontakten.

Nej ikke alle skal have masseovne, og ikke alle skal have pilleovne eller fjernvarme. Mennesker og boliger er forskellige.

Måske vi skulle holde os på sporet af hvad denne tråd handler om. Nemlig forurening i og omkring København, og hvor det kommer fra.

  • 6
  • 0

Ved tobaksrygning var bevisbyrden for at rygning var skadelig rimelig nem. Det forhold at rygere har / havde en klar overdødelighed i forhold til ikke-rygere gjorde det nemt at udpege tobaksrygning som skadelig.

Det er ikke lige så nemt når det kommer til det ultrafine partikler i luften. For det første skal man påvise at ultrafine partikler rent faktisk er skadelige. Det er de formentlige. Men blot fordi de forekommer i de mindste hulrum i lungerne, er det ikke et bevis. Dernæst skal man påvise / sandsynligegøre at ultrafine partikler fra fyring med træ er farligere end partikler fra afbrænding af f.eks. dieselolie. Allerede her kniber det gevaldigt.

Jeg er ikke bekendt med en metode som endegyldig kan skelne mellem disse partikler i luften og ydermere kan påvise at netop ultrafine partikler fra brænde er mere farlig end partikler fra f.eks. dieselolie.

Hvordan indsamles data omkring disse partikler? Jeg ved det ikke – men tilsyneladende kan lidt større partikler ”skygge” for de mindre og dermed er den reelle koncentration af de ultrafine partikler usikkert.

Fordelingen mellem hvorfra de ultrafine partikler så reelt kommer fra er heller ikke soleklar.

Når det kommer til de sundhedsskadelige virkninger – ja så går det rigtig galt. Som nævnt er der intet sikkert bevis på at ultrafine partikler er sundhedsskadelige. Det er de formentlige – men bevisbyrden mangler at blive løftet.

Når det kommer til at sige noget om antal mulige døde som følge af ultrafine partikler – ja så går det helt galt. I Danmark udfyldes der en dødsattest når man afgår ved døden. Det er en læge som angiver den umiddelbare dødsårsag og derudover kan angiver yderligere 2 tilgrundliggende årsager. Det er jo rimeligt enkelt hvis hoved er skilt fra kroppen. Men dør man af en lungebetændelse – ja er døden så forårsaget af at man i forvejen havde dårlige lunger og haft et arbejde indenfor sværindustrien med en masse støv eller fordi man havde et dårligt omløb (grundet ekstrem overvægt) som gjorde at man sad stille indendørs det meste af tiden? De fleste danskere bliver i dag IKKE obduceret. Så det er en mere eller mindre kvalificeret gættekonkurrence om hvad man reelt er død af. Der findes ingen vejledning i hvordan man skal udfylde en dødsattest baseret på hvad afdøde havde af andre lidelser.

Tidl. havde SKAT en angivelse af hvad den enkelte havde af beskæftigelse. Det er afskaffet.

Så når man skal konkludere noget omkring dødsfald er man henvist til at samkøre en masse registre.

Dødsårsagsregistret, Landspatientregistreret og cancerregistreret. Dertil kan man samkøre oplysninger om hvorfra man har fået sin indkomst (ATP).

Jeg vil tro at de fleste med en mere eller mindre akademisk baggrund nu forstår at disse ”skøn” over dødsfald skal tages med et meget stort gran salt.

Lægger man dertil de ”interessetilknytninger” som f.eks. økologisk råd til fjernvarmeforeningen, så bliver resultatet et rent mudderbad.

Så konklusionen omkring ultrafine partikler kan dybest set koges ned til at vi 1: mangler bevis for at ultrafine partikler fra brændrøg er mere farligt end fra afbrænding af dieselolie 2: data omkring årsag til dødsfald er ufuldstændige / mangelfulde 3: data omkring det reelle tal af ultrafine partikler i luften er mangelfulde / ikke eksisterende. 4: myter / egeninteresse er bærende i debatten omkring ”farligheden” af ultrafine partikler.,,

Personlig tror jeg at ultrafine partikler er skadelige. Men om de som stammer fra afbrænding af brænde er farligere end de som kommer fra dieselbiler eller fra kraftvarmeværker / forbrændingsværker - det ved jeg ikke. Men umiddelbart vil jeg tro at ALLE kan blive enige om at ophold på H.C. Andersen Boulevard i København en eftermiddag i den værste myldretid på en vinterdag, er farligere end at opholde sig ved Vesterhavet på samme tidspunkt. Selv hvis der tilfældigvis skulle være en sommerhusejer som opvarmede sin bolig med birkebrænde!

  • 9
  • 0

Mange rationelle argumenter bliver luftet her, men det er ikke fakta der er relevante i diskussionen med DØR.

DØR vil privat brændefyring til livs.

Det er en mision der er politisk motiveret, og en hel del DØR medarbejdere er tilsyneladende også følelsesmæssigt engageret i denne. Det er derfor ligegyldigt om DØRs argumenter holder vand, er evidente, så længe de med overskrifter kan fange mediernes opmærksomhed, og på den måde at vække en folkelig opbakning og i sidste ende en politisk opbakning.

  • 14
  • 2

For at blive på sporet med luftforurening - tillader jeg mig at komme med anden bemærkning ;-) Nu bor jeg selv på landet i en mindre landsby, hvor der dagligt køre flere tusinde (last)biler igennem med de gener det nu engang giver mht. udstødningsrøg. Men det er bestemt intet i forhold til en kold vindstille vinteraften hvor røgtågen fra div. brændeovne ligger tungt som en dyne over byen. Eller i de andre nabo småbyer der ligger som perler på en snor som hovedvejen snor sig igennem. Den er godt nok styg ind imellem.

Ps. Lars Helbro, Hmm.. en virkningsgrad på 92% dvs. din masseovn må have en røggastemperatur på under 100 grader - det er vist ret godt gået eller fyret. Til gengæld må brændet så være ekstremt tørt i forhold til normalen. ;-)

  • 2
  • 4

@Allan Jensen Det er vel OK at have engageret medarbejdere som DØR tilsyneladende har. Derimod er det et problem hvis pågældende har det svært med at forholde sig til fakta. Og her tyder noget på at du formentlig har ret.

  • 4
  • 0

@Frank Chr. Din frustration er forståelig - men er det specielt sundhedsskadeligt i det store perspektiv? Umiddelbart er det formentligt farligere at indånde partiklerne fra trafikken 360 dage årligt end de 20-30 dage om vinteren, hvor røgen har svært ved at stige til vejrs. Og det er kun disse dage man hører om!

  • 5
  • 0

@Allan Der er vist ikke mange her som orker at diskutere med DØR. Derfor er det nu alligevel relevant at påpege de forskruede beregninger som kommer fra den kant. Ellers har politikere og journalister jo ikke andet at forholde sig til !

@Frank Ja selvfølgelig lukker jeg ikke unødigt varm luft ud. Det ser jeg desværre ske ved standardproducerede enheder (både glimrende kedler og pillefyr/ovne) da man er nødt til at sikre sig imod, at alle skorstene er er ens, og man nødigt vil have tilnavnet "sovsekogeren" ;-) At der findes lokale problemer er der ikke mig bekendt nogen som benægter. Hvordan vi kommer det til livs er der til gengæld rigtig mange bud på, lige fra DØRs afgifter/totalforbud, og så at gribe fat om nællens reelle rod, nemlig de reelt få "osere" som kan findes i ethvert villakvarter. Mit eget bud er, at kondensere røgen og sende den i kloakken. Så får virkningsgraden også endnu et godt hak opad ;-) Vi eksperimenterer med dette med godt resultat (dog uden kloak), hvilket du kan se mere om her: http://stenovne.dk/nyheder.html Hmm - billederne er på mystisk vis forsvundet, men teksten er der dog stadig. "bladr" ned til 24/7-14

  • 3
  • 0

Jeg skal da lige love for at det link henviser til noget fantastisk flot brugskunst. :-) Incl. den åbne pejs med en imponerende virkningsgrad.

  • 1
  • 3

Tak Frank :-) Så kan du måske bedre forstå, at jeg også er træt af argumenter der går på, at alle skal have mere lys på cyklen, fordi en enkelt ikke har lys overhovedet ;-) Måske også at jeg er træt af, at mange kommuner bruger samme "målemetode" som dig. Nemlig næsen. Den duer ikke til at sammenligne trafik med brænderøg.

En stegt kylling forurener forfærdeligt - hvis man altså ikke kan lide stegt kylling ;-)

  • 6
  • 0

Jeg er ikke bekendt med en metode som endegyldig kan skelne mellem disse partikler i luften og ydermere kan påvise at netop ultrafine partikler fra brænde er mere farlig end partikler fra f.eks. dieselolie.

Der kommer desværre ualmindelig mange papirer og rapporter om emnet, men meget ser ud til at være genbrug og nye modeller/regnemetoder. Der citeres og henvises på kryds og tværs, så man ikke opdager hvor få originale artikler det hele er baseret på. Hvis al den energi og tid var brugt til virkelige undersøgelser og målinger ville vi have et bedre grundlag. Området minder om kost og sundhed, hvor mange års anbefalinger viste sig at være baseret på tvivlsomme antagelser i ganske få undersøgelser.

  • 4
  • 0

Jeg forstår din pointe - selv om det til tiden kan være et sandt helvede ikke bare 20-30 dage om året - men også resten af fyringssæsonen hvor der ofte er "pålandsvind" fra omtale "sovse-osere" Dem har vi i al fald rigeligt af her ude på landet. Men hvad ved sådan en landsbytosse som jeg, folk er nok bedre til og mere omhyggeligt med at fyre korrekt i de større byers villa kvarterer, når der i snit "kun" findes en enkelt de steder. Om ikke andet så håber jeg personligt at de synderes (som jeg kalder miljøsvin) dage snart er talte, med den rette lovgivning. :-)

Ps. Kunne det være en ide at udstyre samtlige af landets skorstensfejere med en "sodtester" og lade en "prøve" fra skorstenen tale sit tydeligt sprog. Så man kunne få nappet dem der ikke vil høre og så må de jo føle - at det straks har en konsekvens.

  • 2
  • 3

sovse-osere" Dem har vi i al fald rigeligt af her ude på landet.

Du må være temmelig uheldig med dine naboer, Frank!? Jeg bor selv på landet, i en lille landsby hvor alle, i hvertfald i denne ende af byen, fyrer med en eller anden form for fast brændsel; halm, piller, briketter eller brænde. (Ej kul/koks)

Kun én har nogensinde generet sine omgivelser, da han mente malede og larkerede brædder gav god varme. - Efter venlig, men bestemt, påtale er dette nu ophørt.

Det er virkelig sjældent, under specielle vejrforhold, der er nogen form for gene. - Jeg kommer mest til at tænke på når jeg røger kød/pølser, når det sker. ;-)

  • 1
  • 0

Ps. Kunne det være en ide at udstyre samtlige af landets skorstensfejere med en "sodtester" og lade en "prøve" fra skorstenen tale sit tydeligt sprog. Så man kunne få nappet dem der ikke vil høre og så må de jo føle - at det straks har en konsekvens.

Ideen er god nok, men ikke ny. Skorstensfejning skal idag foretages efter behov, dog mindst een gang om året, hvor der også er brandtilsyn. Jeg har gentagne gange foreslået, også direkte til MST, at hvis der er behov mere end 2 gange årligt, så skal der falde en advarsel, og hvis det ikke bedrer sig til næste gang, så skal skorstenen plomberes. Skorstensfejerne er netop de nærmeste til at udføre den myndighed, men de bryder sig af en eller grund ikke om tanken. "Sodtesteren" har de allerede i.f.a. den sodpose de fejer soden ned i. Hvor fuld er den fra gang til gang må være det afgørende. Enkelte fejere har anskaffet sig samme røggasanalysator som jeg selv bruger for at optimere mine ovne, men den giver jo kun et øjebliksbillede hvis man ikke måler på en hel fyringssekvens, og siger derfor mindre om hvordan det går "til hverdag", end indholdet af sodposen kan gøre.

Der er uomtvisteligt "miljøsvin" som du kalder dem, derude, og bare en enkelt eller 2 kan ødelægge meget for et helt villakvarter, og pålandsplan lægge alle brændeovnsbrugere for had, i hvert fald i "visse kredse".

  • 4
  • 1

Ideen er god nok, men ikke ny. Skorstensfejning skal idag foretages efter behov, dog mindst een gang om året, hvor der også er brandtilsyn. Jeg har gentagne gange foreslået, også direkte til MST, at hvis der er behov mere end 2 gange årligt, så skal der falde en advarsel, og hvis det ikke bedrer sig til næste gang, så skal skorstenen plomberes. Skorstensfejerne er netop de nærmeste til at udføre den myndighed, men de bryder sig af en eller grund ikke om tanken. "Sodtesteren" har de allerede i.f.a. den sodpose de fejer soden ned i. Hvor fuld er den fra gang til gang må være det afgørende.

Lars - mange andre steder i samfundet kører man med behovstilpasset tilsyn - det kunne man også passende gøre i f.t. brændeovne.

Overskrides sodmængden - får man 2 besøg pr. 6 mdr. - overskrides stadig får man et besøg pr. 1½ mdr. - overskrides stadig får man et besøg pr. 3 uger - hvis tingene er i orden, kører man tilbage til tidl. frekvens

Mon ikke svineriet får en ende med hvert skorstensfejerbesøg til 800,- kr

  • 1
  • 2

Jeg tænker at mængden af sod i skorstensfejerens sodpose, vel også må havde noget og gøre hvor store mængder brændsel der forbruges. Nu er sod jo ikke bare sod - visuelt kan man selvfølgeligt se både almindeligt sod, løbesod og glassod. Med en sodtest havde jeg nu mere i tankerne at måle på selve kulstoffet i soden, hvoraf en mindre eller større del bliver til (det har jeg googlet) bla. kulmonoxid (CO) i stedet for til kuldioxid (CO2) alt efter hvor effektiv forbrændingen har været.

Grunden til at nogle skorstensfejere måske er lidt large med tilsyn, kunne måske hænge sammen med kundegrundlaget - specielt efter at forbrugerne har fået en fritvalgsordning.

  • 1
  • 2

Lars, Fine og meget interessante billeder af røgvasker-dimsen, sådan en "vandpibe" bør jo stå i et hvert velassorteret (brændeovn)hjem. :-)

John, Ja vi har dæleme haft et par stykker der bestemt ikke har været inden for pædagogisk rækkevidde. Den sidste og mest standhaftig fyrbøder fik vi først has på, efter vi og en del andre naboer blev enig om at der helt sikkert måtte være tale om skorstensbrand. Det var det så ikke men vedkommende blev til gengæld taget på fersk gerning og så var røgproblemet løst. ;-)

  • 1
  • 0

Den sod du finder i skorstenen, er stort set rent kulstof. Co2 finder du ikke i sodposen, da det jo er en luftart, ligesom ilt, som også udgør en del af afkastet. Mængden af træ har selvfølgelig en vis betydning, men er forbrændingen ren finder du bare lidt snavset støv i større eller mindre mængder.

Sidst min skorstensfejer havde været på besøg uden jeg var hjemme, lagde han en seddel på køkkenbordet hvorpå der stod; "Hej Lars, jeg har været her og kigget på dine skorstenene og gjort det sædvanlige - ingenting :-)"

Er der sod i skorstenen, er der også kommet en del sort røg ud af den. Det er det der generer omgivelserne og giver også dårlig fyringsøkonomi. Er der blandet vand ind i det (for lav afgangstemperatur), kan det blive til løbesod som trænger ind i murværket og kan ødelægge dette. Over tid kan dette hobe sig op og blive til glanssod som man ikke sådan lige kan feje ud, (glasagtig konsistens) og som stadig er højbrændbart og kan give anledning til skorstensbrand. På dette tidspunkt skal skorstensfejeren gribe ind, da der nu er tale om brandfare, men forinden har naboerne givetvis klaget, hvis der eller er nogen.

Målestokken er derfor ganske almindelig løst sod, og mængden af det i skorstenen siger ikke så lidt om hvor meget der er røget ovenud, uanset mængden af brænde der er brugt. Fyringsøkonomien må jo være folks eget problem, og nogle undgår problemer i skorstenen ved at køre ud med langt højere temperatur end nødvendigt. Kunsten ved ovnbygning er netop, at opnå en ren forbrænding og derefter lukke røgen ud ved kun lige den temperatur der er nødvendig for at opnå tilstrækkelig træk i skorstenen, så bålet får ilt og turbulens nok til at blande ilt og brændbare gasser ved den rette temperatur.

Jeres sidste "standhaftige fyrbøder" var altså alligevel ikke helt udenfor pædagogisk rækkevidde, når i mødte talstærkt op for at påpege et problem ;-) Måske i naboer fik jer en god snak over en bajer i garagen, om hvordan man får mest ud af sit brænde, så der måske ligefrem kunne gå konkurrence i at gøre det bedst efterfølgende ? Her kunne en løbende opacitetsmåling være fin til at afgøre hvem der skal give kvajebajere i denne uge ;-) Udstyret til dette er ikke umiddelbart tilgængeligt på markedet, men kan produceres meget billigt. Det fortæller ikke meget om effektiviteten, men det siger meget om hvor meget du sviner, og det er jo det vi snakker om her. Ideen hermed givet videre til dem der måtte have iværksætterlyster.

P.s. Fritvalgsordningen fungerer ikke i praksis. Du får meget svært ved at finde en skorstensfejer, som "har tid" til at træde en kollega over tæerne. Du kan nok få en "second oppinion" på et brandteknisk problem, men hvis problemet er, at du "svinefyrer" og din skorstensfejer brokker sig, så får du næppe en anden fejer til at godkende det - selvfølgelig, og heldigvis for det.

  • 3
  • 1

Vist mig der vrøvlede lidt ud på de små timer. Jeg mente at ved og måle på soden (evt. også asken) kunne man måske selektere uønsket stoffer der kunne stamme fra forkert fyringsteknik eller forurenet beskidt "brænde" (malet, limet, trykimprægneret paller og affaldstræ etc.) Men også i røggassen og se hvor stor en del der henholdsvis er kulmonoxid og kuldioxid. Lidt lige som partikelopacitetsmåling - men det kræver jo godt nok at brændeovnen er tændt og giver vel kun et øjebliksbillede.

Ps. Næ.. vi naboer skal bestemt ikke (erfaringsvis) nyde noget af at troppe op hos vores omtalte "gode nabo" - vi er nemlig (indrømmet) alle nogle pivskider - så det overlod vi skam til brandvæsnet, som tog affære og fik sat en stopper for vedkommendes fyrings fornøjelser.

  • 0
  • 1

En af de første test man foretager på en ukendt prøve af et organisk stof mhp. at bestemme stofprøven er en flamme test. Lidt af stoffet kommes på en nål der stikkes ind i en flamme. Oser stofprøven med sodende flamme har man en god indikation for at prøven indeholder aromater. Aromater er kulbrinter med en særlig hybridisering og orbital struktur som i nogle kemi bøger omtales som altanerende dobbeltbindinger og i andre kemibøger som en pi-elektron sky. Alt andet lige er elektronstrukturen særlig stabil og det ses bl.a. af at aromaterne delvis overlever turen gennem flammen eller rettere omdannes til uforbrændte komponenter i form af sodpartikler. Den simpelste aromat er stoffet benzen.

Jeg er ikke ekspert i sammensætning af et drivmiddel som benzin eller dieselolie med henblik på at opnå et bestemt oktantal. Men jeg kan læse mig til at benzin og dieselolie må indeholde en hel del aromater og at området er reguleret ved. bekendtgørelsen om kvalitet af benzin og dieselolie til brug i motorkøretøjer mv.

Og det er måske her man bør sætte ind. Altså undersøge drivmidler for aromatindhold og sodtal mhp. at nedsætte partikelforureningen fra motorkøretøjer. Evt. helt fjerne aromaterne fra benzin og dieselolie. Det kræver selvfølgeligt at oktantallet skal reguleres med andre additiver.

Det er muligt at lave kemi på aromater f.eks. benzen. Ved at lade benzen reagerer men brint kan man danne den alicykliske forbindelse cyklohexan som er et eftertragtet opløsningsmiddel. Og som måske kan tilsættes som additiv til drivmidlerne mhp. regulering af oktantallet mm.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 1

En af de første test man foretager på en ukendt prøve af et organisk stof mhp. at bestemme stofprøven er en flamme test. Lidt af stoffet kommes på en nål der stikkes ind i en flamme. Oser stofprøven med sodende flamme har man en god indikation for at prøven indeholder aromater.

Jeg er helt enig. Hele partikel diskussionen er præget af en endimensionalitet der er lidt uforståelig når det nu er påståede "eksperter" der er i spil.

Partikler er jo ikke i sig selv skadelige, det er kombinationen af partikler og kemi der er skadelig/uskadelig.

  • 2
  • 1

Og nu jeg er i gang: Størrelsesfordelingen er mindst lige så vigtig som kemien. Det er ikke noget jeg tror, men noget jeg ved fra mit arbejde med pulmonale medikamenter.

Så: I stedet for at at blive ved med at piske den døde hest, kan vi så ikke få en debat der inkluderer BÅDE kemien i partiklerne og deres størrelsesfordeling. Antallet af partikler er dybest set irrelevant.

Hvis det var (uspecificerede) partikler man skulle være bange for, så var der jo ingen der burde have en pose mel stående hjemme i skabet.

  • 3
  • 1

Stor tak for at komme på banen med det Kristian Glejbøl. En sådan offentlig udmelding har jeg savnet i adskillige år, fra kompetent hold vel at mærke.

Ikke at det er nyt for mig, men jeg har set folk blive dømt i landsretten p.b.a. af uspecificerede partikler som måtte dale ned på fortovet, hvor der måtte være forbipasserende.

Ingen forventer at ovnsættere eller skorstensfejere nødvendigvis skal have forstand på dette, men dommere i by og landsret burde vel have fået bedre information, når man nu ikke kunne dømme på synlig eller ildelugtende røg ? Hvem har reelt ansvaret for denne manglende udveksling af information ?

  • 1
  • 1

Hvem har reelt ansvaret for denne manglende udveksling af information ?

Tjaaaa, enhver spekulation i den retning vil sikkert blive opfattet som en fornærmelse/injurie, så det vil jeg holde mig fra.

Men, man kan jo spørge sig selv hvad man helst vil ryge - en smøg direkte fra pakken, eller en der har været dyppet i dieselolie.

Ude på det mere spekulative plan, så har homo sapiens igennem de sidste 100000 år haft et evolutionært pres, der har udvalgt individer der kan tåle røg fra træ. Så selvom røg fra en brændeovn ikke er sundt, så er det nok mindre skadeligt end en hvilken som helst røg lavet ved afbrænding af noget der ikke er træ. Der er vel en grund til at nikotinmisbrugere kan trække vejret igennem en smøg i årevis uden at dø af det..... (NB: Ovenståede er spekulation - ikke viden)

  • 2
  • 2

Og nu jeg er i gang: Størrelsesfordelingen er mindst lige så vigtig som kemien. Det er ikke noget jeg tror, men noget jeg ved fra mit arbejde med pulmonale medikamenter.

Der er blevet opbygget en angst for disse fine partikler, og den er let at holde vedlige, da de ikke kan ses. Det jeg tænker på er, om en skorsten der ikke ryger eller lugter måske udsender flere PM2,5 end en skorsten med synlig røg. Jeg synes jeg har læst at de nyeste ovne sender relativt mere PM2,5 end ældre. Hvordan det så er i absolutte tal ved jeg ikke.

  • 0
  • 3

Bare et eksempel: Nox udledning, som VW lige er blevet skandaleramt på, er ubetydelig ved temperaturer under 1500C. Svært at holde sig under i en effektiv dieselmotor.

I en effektiv brændeovn er det vanskeligt nok at nå op på 1000C. (Nox stammer ikke fra brændslet, men fra omdannelse af forbrændingsluftens indhold af kvælstof)

  • 6
  • 0

Hjælp... Vi bor i det nordlige København og har en Lotus brændeovn fra 90'erne og tænker at det rent miljø- og effektivitets-mæssigt ikke er jernkassen der er noget i vejen med, men kun den indvendige isolering, kammer og flow. Er det ikke muligt at opdatere brændeovnen til tidens standard -for et par tusind kroner? Men er der nogen der tilbyder sådan en service? Idéen hermed givet..

  • 0
  • 0

(Nox stammer ikke fra brændslet, men fra omdannelse af forbrændingsluftens indhold af kvælstof)

Lars - både og

Alm. fyringsolie kan sagtens indeholde både 200 og 300 mg/ ltr kvælstof, og de gamle heavy fuel fra 500 mg/ ltr og op.

Nyere afsvovlede fyringsolier ligger typisk 20 -> 40 mg/ ltr kvælstof, og flydende biofuel i samme nievau

På europæisk; men ikke i .h.t. den danske luftvejledning er det tilladt at kompensere røggasmålingerne for disse brændstofskvælstoffer ved at man tillægger dem 20% af værdien.

Viser en røggasmåling 200 mg/ Nm3 @ 3% O2 og kvælstofindholdet i fyringsolien er 110 mg/ ltr, kan man fratrække 22 mg/ Nm3 = 178 mg/ Nm3, og dermed under de krævede maks. 180 mg/ Nm3

  • 0
  • 0

Det var mere for at sige, at IKKE alt NOx skabes af luftens kvælstofindhold

- og en brændeovn udleder også svovl - når du stryger tændstikken ;-)

Alt går i ring. Man kan ikke lave noget om til ingenting, eller ingenting om til noget. Halm tilføres betydelige mængder kvælstof i.f.a. amoniak. Noget fordamper direkte, andet optages og vil selvfølgelig frigives igen senere.

Nu handler denne tråd om brændeovne, og visse af mine kolleger (på verdensplan) går højt op i at opnå extreme temperaturer i økologiens og bæredygtighedens hellige navn, hvorved de netop uden nogen som helst fordel omdanner luftens kvælstof til NOXer.

Det er for mig at se netop den slags misforståelser der skal undgås for at give lidt bedre plads til det uundgåelige. Så kan andre diskutere, om halm skal afbrændes, afgasses, eller pløjes ned.

Rendyrkede akademiske kemidebatter kan nemt afspore realiteten for de fleste. Som en anden debattør (husker ikke navnet) som tillagde udledningen af dioxin fra brændeovne betydning for et forbud. Skal den slags tages seriøst, så kan vi slet ikke røre os, eller foretage os noget som helst, for vi retter blikket stift det forkerte sted hen.

Dermed ikke sagt at vi bare kan svine - slet ikke, men vi skal huske at tænke på hvor tingene egentlig stammer fra. Træ fældet i nærheden af en papirfabrik har et højere indhold af dioxin end træet langt fra. Det er der vel en helt "naturlig" årsag til.

Udfra arkæologiske fund, har brænde været anvendt i mindst 800.000år, og ifgl. evolutionsbiologerne i 1,8mill. år. Der er altså ikke rigtig noget der tyder på, at vi skulle være en truet dyreart af den grund. Man kunne vel bedre argumentere for, at brænderøg har gjort os så utilpassede til vores omgivelser, at vi er en truende dyreart og ikke en truet dyreart ? Forurener vi vores omgivelser og dermed også vores brænde, ja så får vi det vel i hovedet igen. Fair nok eller hvad ? Ikke fair for andre dyrearter selvfølgelig.

Nå - jeg skøjter lidt ud af tangenten, men det er vel kun dem der har klikket på "følg" som læser dette ;-)

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten