Brændeovne forurener fire gange mere, end de er godkendt til
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Brændeovne forurener fire gange mere, end de er godkendt til

Faktorer som spjældinstillinger, optænding, slutfase og brændemængde er alle afgørende for forbrændingens kvalitet og brændeovnens udledning. Ingen af dem indgår i den tyske test, hvor brændeovnens præstation får mulighed for at nærme sig et optimalt niveau. Illustration: Wikimedia

Da testpersoner i 2016 betjente 13 forskellige nyere brændeovne i eget hjem, var partikelmassen i deres skorstene i gennemsnit næsten fire gange større, end de selvsamme modeller havde udledt ved testen til typegodkendelse.

Det viser en undersøgelse udført som led i det fælleseuropæiske projekt BeReal med deltagelse af blandt andre Teknologisk Institut. Formålet var at udvikle en mere realistisk typetest, og resultaterne beretter netop om behovet for en sådan, mener Hans Hartmann, der er ekspert i den statslige tyske forskningsorganisation TFZ og som var koordinator for projektet:

»Fabrikanter behøver i dag kun at gå efter et godt resultat i løbet af et meget smalt og optimalt vindue af brændeovnsbetjeningen. En mere realistisk test vil derimod i sandhed kunne adskille de gode brændeovne fra de dårlige og ændre fokus i udviklingen af ovne, så man også går efter at sænke udledningen under de dårligere faser af forbrændingen,« siger han.

Gennemsnitlig partikelmasse (PM) udledt fra 13 nyere brændeovne i officiel typetest. Illustration: MI Grafik
De samme ovne udledte næsten fire gange højere partikelmasse end i den officielle typetest, da de blev testet under virkelige forhold. Illustration: MI Grafik

De 13 brændeovne blev typetestet med en metode kaldet EN 13240 DIN+, der er tysk og bruges i de fleste europæiske lande. Også i Danmark giver den typegodkendelse til CE-mærke og adgang til markedet, og alle de testede brændeovne ville kunne sælges i herhjemme alene på baggrund af denne test.

Når dansk-producerede ovne skal typegodkendes, anvendes den tyske metode dog typisk sammen med en mere krævende norsk procedure for partikelmåling på grund af den danske branches store eksportfokus.

Fokus på dårlig forbrænding

Brændeovne er den største danske kilde til sundhedsskadelige partikler, og ifølge beregninger fra Nationalt Center for Miljø og Energi dør hele 550 danskere årligt for tidligt på grund af emissionerne fra de populære varmespredere.

Udledningen er generelt nedadgående, ikke mindst på grund af skrappere krav og bedre brændeovne, men flere eksperter – både i og uden for BeReal-­projektet – mener, at der er behov for mere fokus på den mindre optimale forbrænding i de tests, der går forud for godkendelse til salg.

»De typeprøver, vi har i dag, går omkring 17 år tilbage. Det var dengang, partikler bare var brænderøg og lugtede godt. I dag er der et helt andet mindset, hvor man har fokus på luftkvalitet og mulige sundhedseffekter, så vi ville bestemt se det som et fremskridt med en ajourført testmetode,« siger Jes Sig Andersen, der er seniorspecialist ved Teknologisk Institut og tager del i EU’s arbejde med udviklingen af typetests.

Spjældinstillinger, optænding, slutfase og brændemængde er altsammen afgørende for forbrændingens kvalitet og brændeovnens udledning, men intet af det skeles der til i den tyske test, hvor brændeovnens præstation får mulighed for at nærme sig et optimalt niveau.

En stille dræber

Ude i folks hjem betjenes brændeovne i de fleste tilfælde langt mindre optimalt, og den store menneskelige faktor, som undersøgelsen – og blandt andet tidligere danske målinger fra Gundsømagle – vidner om, er dermed afgørende for antallet af leveår, der går tabt på grund af luftforureningen.

»Når man taler om tidlige dødsfald på grund af partikelforurening, så er der i gennemsnit tale om ti tabte leveår. Så det er altså virkelig betydeligt,« siger Steffen Loft, der leder Institut for Folkesundheds­videnskab på KU.

Partiklerne er sundhedsskadelige, fordi de afsættes i lungerne, hvorfra de forvolder eller forværrer alt fra KOL, kræft, astma til hjerte-­kar-sygdomme. Og ud over at partikel­massen stiger under dårlig forbrænding, så er der også meget, som tyder på, at sundhedseffekten i sig selv stiger.

»Ved dårlig forbrænding vil der være rigtig mange kulstofkerner og mange tjærestoffer på kulstofkernerne. Begge dele er sundhedsskadelige. Derudover er afsætningen i lungerne også højere ved den dårlige forbrænding,« siger Steffen Loft.

Svært at genskabe de officielle tal

At almindelige brugere har svært ved at ramme, hvad der bliver præsteret på typetest-laboratorierne, er ikke underligt. Selv ved at bruge de officielle testkrav – der blandt andet lader producenten vælge belastningsgraden – havde fagfolkene fra BeReal-forsøget svært ved genskabe de officielle tal.

Det kan der være flere forskellige grunde til. Koordinatoren for BeReal-projektet, Hans Hartmann, mistænker, at producenternes egne eksperter under typetesten rådgiver om bl.a. valg af træ, træstykkernes størrelse og antal, hvordan de skal stables, og hvor længe døren til ovnen skal stå åben.

»Derudover har de mulighed for at køre så mange forsøg, som der er behov for, før de når det ønskede resultat. Udledningen varierer en del, også under perfekte forhold, så når producenten kan bestille måske 30 forsøg og vælge det bedste, så har de en klar fordel. Og det er alt sammen helt lovligt,« siger Hans Hartmann.

Danske fabrikanter anvender norsk test

I Danmark sættes der kryds ved mere end én testprocedure på en stor andel af prøveattesterne, når brændeovnsfabrikanterne vil på markedet med en ny model. Testmetoden NS-3058 fra Norge udløser nemlig også godkendelse i Danmark og giver ikke blot mulighed for Svanemærke, men også adgang til et større eksportmarked.

Den norske version er mere realistisk end den europæiske, mener Jes Sig Andersen. Det skyldes hovedsageligt, at producenten får mindre frihed. Proceduren er mere fastlagt, og producenten får for eksempel ikke lov til at vælge belastningsgraden. Dermed er det begrænset, hvad BeReal-undersøgelsen siger om den danske udvikling af brændeovne.

Gro Iversen, funktionsleder ved Miljøstyrelsen, oplyser, at Miljøstyrelsen har igangsat en undersøgelse af de faktiske udledninger af nyere brændeovne i danske huse sidste år og nu afventer rapporten.

»Vi står ikke foran at skulle gøre noget nu, men vi kigger på det, når vi har resultaterne af rapporten her i løbet af foråret,« siger Gro Iversen.

Det kunne være interessant at se en statistik over, hvor mange danskere, der er ramt af KOL og/eller lungekræft og som IKKE på noget tidspunkt har været rygere eller arbejdet i særligt belastede miljøer (altså selvfølgelig miljøer med høj luftforurening).
Sådanne tal burde Nationalt center for Miljø og Energi jo fremlægge, når de hele fører kampagne imod brændeovne baseret på rent teoretiske beregninger af luftforureningens virkning.

  • 26
  • 8

....den enorme mængde af træpiller og flis kraftværkerne fyrer af for at spare på afgifterne på gas,er brændeovne at sammenligne med lysskæret fra Mars om dagen.

Det ville være opportunt at se nogle artikler om emner vi ikke har gennemtæsket de sidste 15 år.

  • 24
  • 19

Heldigvis er fejlmargenen væsentligt mindre end ved mange andre forureningskilder, f.eks. dieselgate med op til 40 gange afvigelse...

  • 11
  • 1