Brænd bare spildt olie i Arktis

En olieforurening i det sårbare arktiske miljø er et skrækscenarie, der har fået aktualitet, efter oliejagten i Baffinbugten ud for Vestgrønland er gået ind.

Muligheden for at anvende et traditionelt beredskab er begrænset, fordi isen gør det svært at håndtere flydespærre og ødelægger overfladen mellem olie og vand. Det gør truslen fra olieefterforskning og skibstrafik så meget mere alvorlig.

Ny forskning viser imidlertid, at det netop i isfyldte, arktiske farvande, er muligt at brænde olien af, inden den når at gøre uoprettelig skade.

Ph.d.-studerende fra DTU har sammen med den norske forsknings-institution Sintef testet alternative metoder til at bekæmpe oliespild.

  1. november skal Janne Fritt-Rasmussen fra Center for Arktisk Teknologi på DTU forsvare sin afhandling, der har undersøgt brændbarheden af olie.

»In situ-afbrænding er absolut en god måde at rense op på. Den har ikke tidligere været anerkendt og er meget lidt anvendt. Den er blevet brugt i Den mexicanske Golf. Men metoden fungerer meget bedre i Arktis, hvor kulden betyder, at olien ikke fordamper så hurtigt som under sydligere himmelstrøg. Det efterlader en større mængde af den let antændelige del af olien,« forklarer hun.

Janne Fritt-Rasmussens resultater viser, at oliens kemiske sammensætning, især evnen til at forme vand i olie-emulsioner, er vigtig for, hvor længe et oliespild er brændbart.

Isen har også betydning, for et tæt isdække reducerer forvitringen og spredningen af olien. En forudsætning for at afbrænde olien er, at den er sammenhængende og har en vist tykkelse. Når isen samler olien, bliver den tykkere og brænder bedre.

Olien var brændbar i 5 døgn

Janne Fritt-Rasmussen deltog i maj 2009 i feltundersøgelser fra forskningsskibet Lance i Barentshavets iszone nord for Norge. På turen blev der gennemført et forsøg over otte dage med fokus på forvitring af olien og et storskala-forsøg med afbrænding af 2 m3 olie, der havde ligget ti timer på havet mellem isflagerne.

Til det første forsøg blev syv m3 råolie sluppet ud og nøje overvåget, analyseret og forsøgt afbrændt. Olien viste sig at være brændbar i 5 døgn. Også det forsøg, der efterlignede virkeligheden, viste, at afbrænding er en farbar metode.

Derimod havde projektet ikke fokus røgudvikling og restprodukter, fordi det i forvejen er rimelig godt klarlagt. Men anden forskning har vist, at de sorte røgskyer er opløst 500 meter væk.

Algoritme hjælper i metodevalg

På grundlag af resultaterne blev en algoritme konstrueret og implementeret i Sintef's Oil Weathering-model, så det er muligt at forudsige brændbarheden af et oliespild som funktion af olietype og forvitringsforhold.

Modellen er et vigtigt værktøj at have for indsatsfolkene, når de skal planlægge, hvordan et virkeligt oliespild skal bekæmpes.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Forskning i, hvordan man slipper af med olie efter store udslip i skrøbelige, fredede økosystemer, er et helt forkert udgangspunkt. Det er ligesom at skyde alle kamelerne i Australien for at undgå adfærdsændring.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten