Bræmme af brint kan udgøre væggen i vores solsystem
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bræmme af brint kan udgøre væggen i vores solsystem

Solen bevæger sig igennem galaksen i en boble formet af dens egen solvind. Foran solen hober der sig galaktisk débris op – blandt andet brintatomer. Illustration: Alder Planetarium/NASA

En bræmme af brint udgør tilsyneladende væggen ved kanten af vores solsystem.

Det anslår forskere fra NASA på baggrund af nye data indsamlet af rumsonden New Horizons. Denne sonde bevæger sig igennem rummet på sin opdagelsesrejse og passerede for tre år siden Pluto.

I et studie publiceret i Geophysical Research Letters fremgår det, at New Horizons har registreret ultraviolet lys, der muligvis stammer fra en såkaldt bræmme eller væg af brint nær kanten af vores solsystem, hvor solvinden møder det intergalaktiske rum.

Læs også: Nasa-sonde vågner op til ny dåd i Kuiperbæltet

New Horizons' observationer bestyrker en tidligere teori dannet på baggrund af tilsvarende data indsamlet tre årtier tidligere. Disse data blev indhentet af Nasas to Voyager-sonder. De sonder er rejst længst ud i vores solsystem og registrerede i 1992 ultraviolet lys, som minder om det New Horizons nu har opsnappet.

Begge sæt data lader sig bedst forklare, hvis det observerede ultraviolette lys ikke kun er et resultat af spredning af sollys af brintatomer inden for solsystemet, men indeholder et væsentligt bidrag fra en fjern kilde. Denne fjerne kilde kan være brint, der har hobet sig op, hvor den interstellare vind møder solvinden i vores solsystem.

Den mystiske heliopause

Et af formålene med New Horizons' lange rejse er at gøre os klogere på heliosfæren, der er en slags boble i det ydre rum, som solvinden danner i det interstellare medium i form af den brint- og heliumgas, som befinder sig i Mælkevejen.

Heliosfærens ydre struktur er bestemt af samspillene mellem solvinden og de interstellare vinde. Her udgør den såkaldte heliopause en teoretisk grænse, fordi det interstellare medium standser solens solvind, blandt andet fordi solvinden i dette område ikke længere er tilstrækkeligt stærk til at overvinde solvindene fra de omgivende stjerner.

Læs også: Se billederne: New Horizons når Pluto i historisk forbiflyvning

Både den præcise afstand til og selve formen af heliopausen er stadig præget af mange usikre faktorer, men en teori fremsat af fysikere på baggrund af resultaterne indsamlet af Voyager-sonderne er, at der nær heliopausen findes et område med varm brint, også kendt som brintmuren. Denne mur skulle formentlig være sammensat af interstellart materiale, som reagerer med kanten af heliosfæren.

Nye data de næste to årtier

Denne murs tilstedeværelse kan give sig til kende via det ultraviolette lys registreret af New Horizons. I studiet understreger Nasa-forskerne, at det stadig er præget af forbehold omkring, hvorvidt Voyager- og New Horizons rent faktisk har detekteret ultraviolet lys fra muren eller lys fra en helt anden kilde længere ude i galaksen.

På plussiden gælder dog, at instrumentet, som har spottet det ultraviolette lys, er væsentligt mere følsomt end det udstyr, som Voyager-sonderne var udstyret med for tre årtier tilbage. Læg dertil at dette instrument ombord på New Horizons forventes at fungere i 15-20 år fremover og skal scanne for ultraviolet lys to gange om året.

"hvor solvinden møder det intergalaktiske rum".

Arh, det er vel "det interstellare" - med mindre sonden allerede har forladt galaksen.

  • 6
  • 0