BP's udslip dobbelt så stort som hidtil beregnet

I USA har forskere fra landets geologiske undersøgelser fundet lommeregneren frem, efter et regnestykke ikke gik op.

Deres nye tal viser, at BP's olieudslip i Den Mexicanske Golf kan være dobbelt så stort, som forskerne hidtil har vurderet.

De officielle estimater har ikke stemt overens med de tal, BP siger de opsamler, efter selskabet sidste uge monterede en omvendt tragt oven på den løbske oliebrønd, der kanaliserer olien til et skib på overfladen.

Den seneste uge er det lykkedes BP at indsamle en stor del af olien, men den 'omvendte tragt' selskabet har placeret oven på oliebrønden, kan kun indsamle 25.000 tønder olie om dagen.

Tidligere har de officielle estimater været på 12-19.000 tønder olie om dagen.

Det tal har forskerne nu forstørret op til mellem 25-30.000 tønder olie om dagen.

Flere forskere har regnet på udslippet for de amerikanske geologiske undersøgelser (USGS), og de 25-30.000 tønder olie er et nogenlunde gennemsnit af de forskellige bud, forskerne er kommet med.

Leder af USGS, Marcia McNutt, siger ifølge avisen The New York Times, at usikkerheden er stor, og at udslippet kan være på mellem 20-40.000 tønder olie om dagen.

30.000 tønder olie er knap fem millioner liter olie.

Det svarer til, at der i løbet af otte dage lækker samme mængde som i sin tid blev spildt ved Exxon Valdes katastrofen i Alaska, hvor omkring 40 millioner liter olie slap ud.

Størrelsen er ikke gørelsen

Exxon Valdes betegnes som en af de værste miljøkatastrofer i amerikanske historie, men selvom udslippet i Den Mexicanske Golf er langt større, betyder det ikke, at ødelæggelserne af miljøet bliver lige så voldsomme.

Sådan siger Judy McDowell fra det amerikanske Woods Hole Oceanografisk Institut:

»Meget store udslip har påvirket miljø minimalt, mens små udslip har haft en meget ødelæggende virkning,« siger han ifølge New Scientist.

Det skyldes, at bakterier spiser olien hurtigere, når vandet er varmt, ligesom oliens sammensætning har stor indflydelse. Mens det er råolie der fosser ud i Den Mexicanske Golf, var det raffineret - og langt giftigere olie - der flød ud af olietankeren Exxon Valdes, da den stødte på et rev i 1989.

Den hidtil største ulykke i Den Mexicanske Golf, Ixtoc I, var skyld i, at 530 millioner liter olie slap ud på lavt vand-mere end tre gange så meget, som de værste nuværende estimater for Deepwater Horizon ulykken.

Alligevel var de miljømæssige konsekvenser efter Ixtoc I ulykken små, udslippets størrelse taget i betragtning, bare fem år efter katastrofen i 1979.

»Vi skulle kigge virkelig godt efter for at se nogen vedvarende påvirkning,« siger Arne Jarnelöv fra Institut for Fremtidsstudier i Stockholm, der ledte et FN overvågningsprogram af området.

Dokumentation

New Scientist

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Se det her klip om et olie udslip i 1979 - http://www.youtube.com/watch?v=GHmhxpQEGPo

Det er faktisk 1 til 1 med de metoder de bruger i dag.. Sikke en hukommelse ?

Tak for godt link.

Altid noget at aflastningsbrøndene trods alt virkede dengang. Så har vi da dem at håbe på, for alt det andet virker jo håbløst.

Nu skal de bare lige 1.500 m ned i vandet, og 4.000 m videre ned i undergrunden, og så ramme et rør på tykkelse med en lygtepæl!

  • 0
  • 0

Trods en næsten identisk hændelse er der dog en nærmest 180 graders forskel - nemlig på pressens dækning.

Dengang var de en del af os - det var en fælles kamp mod ulykken.

I dag er pressen en hånende overdommer, der håner os, hvad enten vi lykkes - tjener for mange penge - går fallit, eller mislykkes teknisk.

Pressen - derimod - tager aldrig fejl. - Den har nemlig holdt op med at anbefale noget.

Mange tror, dette er at være venstreorienteret, men i så fald er ventreorienteret at håne alt nyt - ja tilmed alt, der ikke bliver gjort - set i eftertid.

Pressen er i virkeligheden blevet så stok konservativ, som det er muligt. - Som en gammel bedstefar, som livet har skuffet og sat på sidelinien.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Tak for linket. Jeg husker godt udslippet i 1979, og at de skulle lave aflastningsboringer. De skal nu ikke nødvendigvis ramme de gamle boringer (selv om det er de optimale), de skal blot ligge langs dem, så en del af olien flyder ind i de nye boringer, og sænker trykket så man nemmere kan arbejde med den gamle (måske topkill så vil virke). Jeg har aldrig hørt hvor meget miliøet blev påvirket, og hvor hurtigt det kom sig. I Golfen løb der en del ud med floderne dengang Sadam sprængte oliekilderne. Der kom det meste af naturen sig forbavsende hurtig, men de sjældne arter havde det svært. Mener at der var en fugleart der kun holdt til der der uddøde. Der er forskel på olie fra forskellige kilder, så det behøver ikke få samme forløb.

  • 0
  • 0

Tak for linket. Jeg husker godt udslippet i 1979, og at de skulle lave aflastningsboringer. De skal nu ikke nødvendigvis ramme de gamle boringer (selv om det er de optimale), de skal blot ligge langs dem, så en del af olien flyder ind i de nye boringer, og sænker trykket så man nemmere kan arbejde med den gamle (måske topkill så vil virke). Jeg har aldrig hørt hvor meget miliøet blev påvirket, og hvor hurtigt det kom sig. I Golfen løb der en del ud med floderne dengang Sadam sprængte oliekilderne. Der kom det meste af naturen sig forbavsende hurtig, men de sjældne arter havde det svært. Mener at der var en fugleart der kun holdt til der der uddøde. Der er forskel på olie fra forskellige kilder, så det behøver ikke få samme forløb.

Jeg læste Gulf krigens olie udslip for en uge siden. Det påvirkede naturen slemmere end man troede dengang, der er stadig mange områder der er ødelagt i forhold til tidligere.

"More recent scientific studies strongly disagree with this 1993 assessment. Marshlands and mud tidal flats continued to contain large quantities of oil, over ten years later, and full recovery is likely to take decades."

"Dr. Jacqueline Michel, US geochemist (2010 interview – phonetic transcript of radio broadcast):

The long term effects were very significant. There was no shoreline cleanup, essentially, over the 800 kilometers that the oil – - in Saudi Arabia. And so when we went back in to do quantitative survey in 2002 and 2003, there was a million cubic meters of oil sediment remained then 12 years after the spill.... [T]he oil penetrated much more deeply into the intertidal sediment than normal because those sediments there have a lot of crab burrows, and the oil penetrated deep, sometimes 30, 40 centimeters, you know a couple of feet, into the mud of these tidal flats. There’s no way to get it out now. So it has had long term impact."

http://www.theworld.org/2010/05/04/lessons...

  • 0
  • 0

De skal nu ikke nødvendigvis ramme de gamle boringer (selv om det er de optimale), de skal blot ligge langs dem, så en del af olien flyder ind i de nye boringer, og sænker trykket så man nemmere kan arbejde med den gamle (måske topkill så vil virke).

Det er du ikke den første der siger, men det stemmer ikke overens med BP's informationer. Efter disse, skal de to aflastningsbrønde bores direkte ind i den eksisterende brønd, 4.000 m nede under havbunden (oliereservoiret ligger ca 1.000 m længere nede).

Via aflastningbrøndene pumpes tungt boremudder ind nedefra, som i første omgang vil stige opad i den eksisterende brønd, indtil det hydrostatiske tryk (vægten af boremudderet) er stort nok til at stoppe opstrømningen.

Derefter vil man forsegle brønden med cement.

http://www.bp.com/liveassets/bp_internet/g...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten