BP's katastrofale koks hedder BOP og vejer 450 ton

Risikoen for at samtlige sikkerhedssystemer svigter, som det er sket på boreplatformen Deepwater Horizon i den Mexicanske Golf er meget lille, lyder det fra både Mærsk og Dong.

Når der bores efter olie, placeres et sikkerhedssystem af ventiler på havbunden, som borerøret føres gennem, inden borearbejdet begynder.
Systemet kaldes BOP (blow-out preventer), og det benyttes under olieboringer.

Systemet skal forhindre olie og gas i at nå op til overfladen, mens borearbejdet går i gang; det der kaldes en udblæsning eller blowout.

Og en blowout var netop, hvad Deepwater Hortizon oplevede den 20. april i år, hvorefter boreplatformen sank to dage efter. BOP'en var fra firmaet Cameron International, vejede 450 ton og fik altså ikke forhindret olie- og gas i at løbe gennem op gennem borerøret, som den burde.

»Hovedformålet med BOP'en er, at forsegle trykket i oliebrønden, for at forhindre olie og gas i at komme op til overfladen. Det er en stor samling specialiserede ventiler, og for at give et indtryk af størrelserne, vejer den seneste, vi har valgt at bruge, 337 ton, er 17 meter høj og 5 meter bred,« siger James Thompson, der arbejder med dybhavs boringer for Maersk Drilling.

På grund af indbygget redundans, er det meget usandsynligt, at hele systemet svigter samtidigt, som det er sket i Den Mexicanske Golf. Det siger Lars Bruvoll, vice president i Dong Efterforskning og Produktion:

»Enkelte ventiler kan godt svigte, men det er vældig sjældent, at systemet som helhed svigter. Den testes mindst hver 14'ende dag, og er der problemer, så stopper produktionen«

Da branden opstod på Deepwater Horizon den 20ende april, mislykkede besætningens forsøg på at aktivere BOP'en, inden boreriggen blev evakueret.

Dødmands-system

Utallige efterfølgende forsøg på manuelt at aktivere ventilsystemet på havbunden ved brug af fjernstyrede undervandsrobotter og forsegle oliebrønden er mislykkedes, og det helt store spørgsmål er, hvorfor systemet ikke selv er lukket ned, da der opstod brand på boreriggen.

For selvom kontakten til overfladen ryger, bør systemerne være indrettet, så de selv har kraft til at lukke ned.

»Ved BOP'en har vi en meget stor hydraulisk opbevaringsbank, i tilfælde af at vi mister tryk fra overfladen. Nogle BOP'er har et indbygget dødmands-system, så hvis man mister kontrol med et bestemt antal kritiske funktioner, går systemet selv i gang med at lukke oliebrønden uden menneskelig indblanding. Det kan ske ved, at den simpelthen klipper borerøret over og forsegler brønden,« siger James Thompson.

Han fortæller, at der i branchen er uenighed om, hvorvidt et dødmands-system risikerer at gøre mere skade end gavn.

Hvis systemet fejlagtigt aktiveres under boreoperationen, kan det nemlig give problemer.

Hos Mærsk Drilling benytter man dog altid dødmands-systemer, fordi man mener, fordelene opvejer ulemper. Men der er blevet spekuleret i, om BOP'en som BP benyttede havde et dødmands-system.

BP siger, at det havde sådan et system.

Akustisk fjernbetjening ikke til stede

Til gengæld havde man ikke en 'akustisk fjernbetjening' til at aktivere BOP'en i tilfælde af, at boreplatformen blev evakueret.

Den 'akustiske fjernbetjening' minder om en stor højttaler, der kan sænkes ned i havet fra en redningsbåd.

Fra vandet sender den lydbølger ned til havbunden ved en bestemt frekvens, og på den måde aktiveres ventilsystemet og lukker oliebrønden.

Systemet er lovpligtigt i både Norge og Brasilien og koster omkring tre millioner. Også i Nordsøen benyttes det.

»På alle de flydende installationer i Nordsøen, har man akustiske nødanlæg, der kan aktivere BOP'en,« siger Lars Bruvoll fra Dong.

Hvorvidt det havde hjulpet i tilfældet Deepwater Horizon vides ikke.

Hvis der af ukendte årsager ikke var kraft i den hydrauliske akkumulator på havbunden, virkede BOP'en alligevel ikke, selvom den blev fjernaktiveret.

Altid en risiko - også i Nordsøen

Fra både Mærsk og Dong lyder det, at informationerne fra Den Mexicanske Golf er sparsomme, og man vil derfor ikke spekulere i, hvad der kan have fået BOP'en til at svigte.

Begge mener dog, at det er usandsynligt, at noget tilsvarende sker i Nordsøen. Men risikoen for udslip er altid til stede.

»Vi har ikke haft en ukontrolleret udblæsning i forbindelse med boringer i Nordsøen af den art, som man nu ser i Den Mexicanske Golf.
Sandsynligheden for, at sikkerhedsventilerne ryger, og der sker et udslip, er meget lille i Nordsøen, men den er der. Vi har et olievandsberedskab i tilfælde af, at noget går galt, og for overhovedet at få lov til at bore, skal man dokumentere, at beredskabet kan håndtere det værst tænkelige udslip,« siger Lars Bruvoll og fortsætter:

»Hvis det hele går galt, alarmeres beredskabet, som kommer og samler olien op. Beredskabet og opsamlingsudstyret skal være på stedet inden for 24 timer, og derefter vil man planlægge, hvordan man kan stoppe situationen.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er jo ingen hemmelighed at USA er på listen over nationer nogen ikke kan lide. F.eks. Nord Korea og Iran. Noget tyder jo på at det var Nord Korea der sænkede et Syd Koreansk flådeskib for nogen tid siden.

Så kan en u-båd f.eks. liste ind og sende en torpedo afsted?

Man kan også lave James Bond finten, og tænke på at nogen store forretningsmænd ønskede olie prisen op?

Men kan det være terror?

  • 0
  • 0

[citat/]Meget usandsynligt at hele systemet svigter på en gang, lyder det fra Mærsk og Dong.[/citat]

"Buuuuzzzzzzzzzzz." (=ØV-horn)

Det er lige så usandsynligt at den udtalelse var korrekt, da de blev spurgt.!!!

Under alle omstændigheder har der i tidens løb været et særdeles begrænset antal uheld, hvor et total-systemssvigt ville have gjot en forskel, så i min regnebog bliver det tværtimod nu til "meget sansynligt". HVem kan regne sansynligheden præcist ud, når vi forudsætter at uheldsantallet maksimalt er 50, hvilket bør være særdeles højt sat.???

  • 0
  • 0

Fra diskussion i minutterne og timerne lige efter den ulykkelige hændelse på Deepwater Horizon på qcaptain.com tyder en del på, at systemet blev udsat for en usædvanlig dynamisk påvirkning.

Tilsyneladende var man i gang med at fylde riseren med havvand da uheldet skete. Inden da skulle borehullet være blevet forseglet med cement, idet Deepwater Horizon skulle bore et andet sted i Gulfen og senere vende tilbage til dette sted.

Jeg forestiller mig, at de dynamiske påvirkninger har været af en sådan karakter, at de ikke har været forudset i design af BOPs. Det er derfor ganske vigtigt for hele olieindustrien at finde ud af hvad der forårsagede dette blow-out. Men lige nu er fokus - som altid ved en ulykke - på at begrænse skaderne hurtigst muligt.

Såfremt vi ikke får en fornufig forklaring på hvad der skete i den mexikanske gulf, så vil mange med rette stille spørgsmålstegn ved olieudforskning i mere følsomme miljøer, som ved den grønlandske østkyst eller i Barents Havet.

  • 0
  • 0

Grundet denne uofficielle regl om sund fornuft har man i flyindustrien begrænset en del ulykker. Mon ikke man også skulle indføre noget lign. når der foretages boringer?

Udtalelsen at det er sjældnt at "systemet som helhed svigter", peger lidt imod at der ér en chance for at system helt svigter. Man kan så arbejde hen imod at formindske denne risiko.

Efter min mening er situationer som den opstået i golfen uungåeligt; at bore til lands er i sig selv en svær opgave, at samtidig gøre det til søs, som jo er et dynamisk miljø, kan kun være en monumental opgave. I stedet for at græde over spildt mælk kan man tage ved lære af katastrofen. Måske situationen kunne være med til at sparke gang i udnyttelsen af alternativ energi?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten