BP betaler kæmpebøde

Den britiske oliegigant BP erkender sig skyldig i 11 forsømmelser i forbindelse med ulykken og olieudslippet på boreplatformen Deepwater Horizon i 2010 og indvilliger i at betale en bøde på 4,5 mia. dollars, eller hvad der svarer til 26,5 mia. kr.

»Alle hos BP beklager dybt det tragiske tab af menneskeliv forårsaget af Deepwater Horizon-ulykken samt virkningen af udslippet i Den Mexicanske Golf. Vi undskylder for vores rolle i ulykken, og som dagens aftale med den amerikanske regering afspejler, påtager vi os fuldt ud ansvaret for vores handlinger,« skriver BP's direktør, Bob Dudley, på firmaets hjemmeside.

De 4,5 mia. dollars er ifølge BP selv den største bøde nogensinde for en forureningsulykke. De er en bøde for at have overtrådt loven. De skal betales over de næste fem år, mens de øvrige 525 mio. dollars skal betales over tre år. Herudover har selskabet betalt milliarder i erstatninger til de, der blev ramt af katastrofen.

Læs hele historien hos Berlingske.