Boykot truer hjerne-kopi-projekt til syv milliarder kroner

Under et halvt år gik der, før det europæiske prestigeprojekt Human Brain Project (HBP) eksploderede i skænderier mellem forskerne. HBP er ellers planlagt til at løbe frem til 2023 med en kapitalindsprøjtning på hele syv milliarder kroner og et mål om at genskabe en computermodel af hjernen baseret på den eksisterende hjerneforskning.

Men den begrænsede gruppe af kritikere, der svagt brummede under lanceringen i oktober, er nu vokset til over 250 forskere. Tallet stiger for hver dag i form af underskrifter på et åbent brev til EU-kommissionen, og den svage brummen er vokset til en hyletone som både kommissionen og ledelsen bag HBP har svært ved at ignorere.

I et åbent brev til kommissionen skriver forskerne, at projektet 'ikke er på rette kurs', og at der er 'substantielle fejl' i ledelsen, fleksibiliteten og åbenheden i projektet. Kritikken drejer sig om en helt central pointe, nemlig at det er naivt og spild af penge at tro, at man i en computer med den nuværende viden kan genskabe hele menneskets hjerne – f.eks 100 milliarder neuroner i centralnervesystemet og 100.000 milliarder synapser. Hele grundpræmissen om, at vi allerede ved nok som forskere til at genskabe en hjerne er tosset, lyder det fra flere kritikere.

Handler bare om it

Hjerneforskerne mener, at projektet slet ikke handler om hjerneforskning, men om it, og de oplever at flere projekter om f.eks indlæring bliver afvist. De nævner blandt andet afvisningen af projektet Cognitive Architectures, der repræsenterede al hjerneforskning i Europa som ikke arbejder på et synaptisk, eller molekylært, niveau, lyder det fra hjerneforsker Zachary Mainen fra Champalimaud-centret i Lisabon i en kommentar til Science AAAS.

Leder af HBP, Henry Markram, er dog ikke overrasket over reaktionen fra kritikerne. Han havde faktisk forventet den, fordi HBP markerer et paradigmeskift i hjerneforskningen, hvor målet er klart: at genskabe en computermodel af hjernen.

»De (forskerne bag projektet Cognitive Architectures, red.) ville bare fortsætte med den samme forskning, de hele tiden havde bedrevet, men HBP handler i virkeligeheden om at bygge en platform for at udveksle og integrere data, og skabe en fælles platform for alle hjerneforskere. Det er et metodisk paradigmeskift, og det er et vældigt spændende et af slagsen, men ikke for folk, der laver traditionel individuel forskning i laboratoriet,« siger han til Science.

Forfejlet kritik

Men Zachary Mainen fra Champalimaud-centret er vred:

»Det er ikke et demokrati. Det er Henrys spil, og du kan enten lade dig overbevise af hans argumenter eller forsvinde,« siger han til Science AAAS.

Henry Markram mener dog, at det meste af kritikken er forfejlet og kalder det en misforståelse, når HBP’s ledelse bliver beskyldt for at fjerne al forskning i indlæring. Ifølge ham er der stadig projekter på det område, siger han til BBC.

De seneste dage er antallet af underskrifter på det åbne brev til EU-Kommissionen blot steget støt, og det var en tydeligvis nedslået Henry Markham, der i mandags udtalte sig til Scientific American.

»Det ser ud til at ville tage årtier for feltet af hjerneforskere at modne sig til samme niveau som andre forskningsdicipliner. Det er så spændende en retning, som eller kan bringe alle sammen om den her store udfordring. Men bare ærgeligt, at det bliver revet i stykker af forskere, der ikke vil forstå, som tror på andenhånds-rygter og bare vil have penge til deres næste eksperiment. For første gang i min karriere som en hjerneforsker mister jeg håb for, at hjerneforskningen nogensinde svarer på rigtige spørgsmål om, hvordan hjernen virker og dens mange sygdomme,« lyder det fra Henry Markhram.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg ved ikke meget om hjerneforskning, men jeg får en ubehagelig fornemmelse når jeg læser Henry Markrams ord. Han vil gøre tingene på en anden måde, og det er der i udgangspunktet intet galt i, tværtimod er det sundt for forskningen at forsøge andre arbejdsmetoder og teknikker, forskellige indgangsvinkler har forskellige styrker og svagheder, hvor en metode fejler kan en anden levere resultater og omvendt. Der hvor det går galt er at han tror at hans metode er en erstatning for alt andet, det er ikke en holdning man kommer langt med.

  • 3
  • 0

Det ville være mere interessant med så lille en hjerne som mulig, altså en der ikke er forprogrammeret, men lærer alting med udefra kommende information og selv skaber de forbindelser der skal til for at handle hensigtsmæssig over for sig selv.

  • 0
  • 0

En hjerne uden forprogrammering giver ingen mening. Vores hjerne er forprogrammeret allerede fra fødslen. Uden forprogrammering, vil indlæring ikke være muligt. Vores hjerne er allerede forsynet med "software" fra fødslen, der gør os i stand til forstå og lære fra verden omkring os.

Vores manglende forståelse indenfor hjerneforskningen, ligger måske endog netop i forprogrammeringen, og ikke i hardwaren. Vi evner endnu ikke, at lave noget software, som den software vi har fra fødslen. Mennesker har mange medfødte evner - både indenfor analyse af hvad vi ser, og hvordan vi forstår omgivelserne, og selv meget fundemental logik er indbygget i os.

Jeg plejer at sige, at et intelligent væsen formår, at gøre tingene på en måde, så der er smartere end det vil være, hvis det blev gjort dumt. Typiske computere gør tingene ikke intelligent, eller dumt. Softwaren der gør, at vi kan gøre det smart har vi i høj grad fra fødslen, og gennem væksten og livet forbedre vi samtidigt på den.

Det er også muligt, at vores hjerne indeholder et kvantemekanisk aspekt, og i virkeligheden har større regnekapacitet, end en traditionel computer nogensinde får - og så er projektet dømt til at mislykkedes, indtil vi får rationelle kvantecomputere.

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke på det er en software, men mere en egenskab ved hjernen, den skaber selv softwaren mens den agerer med verden.

  • 2
  • 0

Der er en form for software i hjernen på nyfødte. Hjernen er "programmeret" til at forstå omgivelserne, f.eks. genkender nyfødte deres mor. Noget af hjernens kode - eller måske rettere forbindelserne i hjernen - er gemt i vores gener.

Det er også korrekt, at hjernen selv forbedrer og udvider softwaren når vi agerer med omverdenen. Men den er ikke tom når vi fødes.

Der kan diskuteres om hjernen også indeholder en medfødt form for underbevidsthed, f.eks. 6-sans, mulighed for at kommunikere skjult med andre hjerner osv. Ud fra et udviklingssynspunkt, kan det forbedre artens overlevelsesevne. Men hvordan underbevidstheden er programmeret, og hvordan den "føler" og kommunikere skjult med andre, ved vi mindre om. En stor del af underbevidstheden er også forkodet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten