Jeg ved ikke meget om hjerneforskning, men jeg får en ubehagelig fornemmelse når jeg læser Henry Markrams ord. Han vil gøre tingene på en anden måde, og det er der i udgangspunktet intet galt i, tværtimod er det sundt for forskningen at forsøge andre arbejdsmetoder og teknikker, forskellige indgangsvinkler har forskellige styrker og svagheder, hvor en metode fejler kan en anden levere resultater og omvendt. Der hvor det går galt er at han tror at hans metode er en erstatning for alt andet, det er ikke en holdning man kommer langt med.