Bostonbybussen standser aldrig for at lade op

Det er Howard Ross på MTBA, der er idémanden bag elektriske busser og biler, der lader batterierne op, mens de kører hen over en plade med elektromagneter. Dermed har de energi nok til at nå frem til næste plade og så videre.

Opladningen undervejs medfører kraftige reduktioner i vægten af det nødvendige batteri ombord i køretøjet. For elbilen bliver vægten 90 kg i stedet for 480 kg. Batteriet er altså ikke tungere end svigerfar på bagsædet.

Kontaktløs opladning

Batterier kan oplades kontaktløst via induktion, ligesom det sker f.eks. i visse fabrikater af elektriske tandbørster. Ross har konstrueret en model, der kan oplade et bilbatteri.

Bynettet leverer strøm til en meter bred, fem meter lang, og to centimeter tyk plade, placeret en cm under vejbanen. I pladen sidder stålstrimler på højkant. Det minder om skiverne i et skiveskåret rugbrød, forklarer han. Skiverne er adskilt af epoxylim.

Ross opnår herved, at det inducerende magnetfelt er lodret og dermed inducerer en maksimal strøm i den vandrette induktionsspole monteret i køretøjets bund. Ross øger opladningshastigheden ved at transformere bynettets 60 Hz (i USA) til 10 kHz. Hermed kan bussen lade fuldt op på mindre end fem minutter. Energioverførslen effektivitet er omkring 80 procent.

Batteri på et tons

Prototype-bussen i Boston får et batteri på en tons, hvilket giver bussen en rækkevidde på 25 km uden opladning, men Ross har store planer om at lade opladning ske undervejs, både på rundbanen i Boston og på de amerikanske highways. Det skal ske via lange udgaver af pladerne.

De skal være 300 m lange og ligge i vejbanen med et 3 km langt interval. Med 110 km i timen på motorvejen, er man ca. 10 sekunder over hver lade-plade, og det er nok til at kunne køre non-stop fra Tijuana, Mexico i syd til Vancouver, British Columbia i nord, fortæller Ross. Det forudsætter selvfølgelig, at der er lade-plader på hele den lange rute.

Kritikere nævner, at Ross' plader udsender signaler på 7-8 kW, og det er en større effekt end mange mindre amerikanske TV-stationer sender med. Pladerne fungere altså som støjsendere.