Bortløben stjerne danner chokbølge i Universet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bortløben stjerne danner chokbølge i Universet

Astronomer har med Nasas Wise-teleskop (Wide-field Infrared Survey Explorer) fanget et billede af den bortløbne stjerne Alpha Camelopardalis. Stjernen ræser igennem universet og skaber en chokbølge af støv og gas foran sig.

Alpha Camelopardalis befinder sig mellem 1.600 og 6.900 lysår borte og bevæger sig med en hastighed på mellem 2,45 og 15,1 millioner kilometer i timen. Hvis en bil kunne køre med denne hastighed, ville den kunne køre tværs over USA på under et sekund.

Bliver hastigheden af Alpha Camelopardalis bekræftet, er der stor sandsynlighed for at den bliver den hurtigste kendte stjerne i universet. Den på nuværende tidspunkt hurtigst kendte stjerne i universet er ikke en bortløben højhastighedsstjerne, men kapløbet står mellem en pulsar kaldet PSR-B1508+55, og to neutronstjerner; RX-J0822-4300 og PSR-B2224+65.

Den bortløbne stjerne Alpha Camelopardalis er den klare stjerne midt i billedet. Til venstre ses chokbølgen, som er vist med rødt på dette infrarøde billede. (Foto: NASA/JPL-Caltech) Illustration: NASA/JPL-Caltech

Af de tre ligger pulsaren PSR-B1508+55 i dag i spidsen med en bekræftet hastighed på næsten 4 millioner km/h. En pulsar er en hurtigt roterende neutronstjerne som udsender radiostråling, og en neutronstjerne er den enormt tætte sammenfaldne kerne af en kæmpestjerne, som er eksploderet som en supernova.

Wise-telskopet har vist sig fortræffeligt til at fange chokbølger fra sådanne bortløbne stjerner. Det har tidligere fundet dem ved stjerner som Zeta Ophiuchi, AE Aurigae og Menkhib, men Alpha Camelopardalis er den hidtil hurtigste.

Astronomerne har siden 2003 kendt til en række stjerner, som bevæger sig gennem universet med en mystisk høj fart på flere millioner kilometer i timen. I dag kender man over 16 af disse bortløbne højhastighedsstjerner, og nogle af dem kan endda være på vej til at forlade galaksen, da de bevæger sig så hurtigt, at vores galakse ikke kan holde på dem med sin tiltrækning.

Der er flere af denne slags kandidater på vej, men deres oprindelse er stadig til diskussion.

Kommer fra kanten af Mælkevejen

Astronomerne mener, at disse bortløbne stjerner accelereres op enten via en supernovaeksplosion eller ved tiltrækningen fra en ledsagestjerne i et dobbeltstjernesystem.

HD271781 er en stjerne, som bevæger sig hurtigt nok til at undslippe Mælkevejen. Ved at spore dens oprindelse er astronomerne kommet frem til, at den stammer fra kanten af Mælkevejens galakseskive. Dens spektrum viser et ringe jernindhold, men store mængder af de elementer, som skabes ved en supernovaeksplosion.

Dette stemmer med, at den kan være født i udkanten af Mælkevejens skive, hvor der er en lav forekomst af de tunge elementer.

Astronomerne mener derfor, at HD271781 er den overlevende partner fra en dobbeltstjerne, hvor den anden stjerne er eksploderet som en supernova. Ved eksplosionen er den ledsagende stjerne blev frigjort og slynget af sted med stor hastighed.

Hvis en dobbeltstjerne kommer for tæt på et stort sort hul, kan den gensidige tiltrækning mellem de to stjerner i det binære system blive brudt. Den ene stjerne bliver trukket ind i kredsløb om det sorte hul, mens den anden bliver slynget væk fra det sorte hul med flere millioner kilometer i timen

Da Alpha Camelopardalis er enorm stjerne, skaber den en kraftig stjernevind. Hastigheden bliver forøget i den retning, som stjernen bevæger sig. Når den hurtige vind rammer den langsommere interstellare gas og søb, skabes der denne kraftige chokbølge.

Stjernevinden presser det interstellare gas og støv sammen, hvilket betyder, at det bliver opvarmet og gløder i det infrarøde område. Chokbølgen ved Alpha Camelopardalis kan ikke ses i det synlige område, men bliver afsløret af Wise-teleskopets infrarøde detektorer.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Nasa
Artikel i SpaceDaily

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, det var hurtigt man kom til at kende den ;) Måske er den også den hurtigste stjerne i Mælkevejen, for det må vel være hastigheder i forhold til vores galakses inertialsystem, der måles på.
Og så vil jeg hilse begrebet "interstellare søb" velkomment. Hidtil har jeg kun kendt til at søbe grød ...

  • 0
  • 0

Næ Flemming, man kan ikke søbe grød. Søbemad er altid flydende, fx suppe, og metoden består i, at man "suger" maden op fra en ske, hvilket kan høres som en tydelig "slubren". I gamle dage brugte man en søbeske..:o)

  • 0
  • 0

Stjenen har en hastighed som er ca 1% af lysets hastighed (hastigheden angives dog indenfor et meget stort interval. Kan man ikke bestemme hastigheden bedre?). Det er voldsomt. Det er også 25-50 gange hastigheden på de hurtigste rumsonder vi har sendt ud i solsystemet.

Hvis den har været bundet i et dobbeltstjernesystem hvor dens makker er eksploderet i en supernovaeksplosion, vil makkeren have tabt en stor del af sin masse som er blevet spredt ud i rummet og derfor mistet sit greb i stjernen. Den har derfor forladt sin makker og gået ud af "tangenten" under bevarelse af sin omløbshastighed. Men at den skulle have haft så stor en omløbshastighed synes utrolig ekstremt. Det betyder jo at omløbstiden må have været i størrelseordenen timer eller sågar minutter- ja formentlig har de to stjerner været så tæt på hinanden at de har været lige ved at smelte sammen. Måske er supernovaeksplosionen udløst af at makkeren har trukket masse over fra den anden.

Der står også at stjernen er enorm, makkeren må derfor ligeledes have været enorm for at kunne fastholde stjernen med så høj omløbshastighed. Enorme stjerner har en kort levetid, så begivenheden må være sket for ikke så lang tid siden. Måske kan man finde makkeren som nu er en neutronstjerne eller et sort hul

Mvh Søren

  • 0
  • 0