Bornholm er igen i ø-drift: 'Der kommer ingen strøm gennem søkablet'

Hvis det er endnu et skibsanker der har skabt bruddet burde den kunne lade sig gøre at identificere skibet ved hjælp af havovervågningen.

Var Bornholm ikke en oplagt case til sol, vind og batterier? Sådan i stedet for søkabler og diesel?

Hvis det er endnu et skibsanker der har skabt bruddet

sandsynligheden for dét må vel afhænge af vanddybden spå stedet (hvis der altså er tale om et brud?).

(Når men ser kortskitsen med linieføringen, forekommer det forresten at være et lidt besynderligt sted at ankre op!?).

Jo det vil jeg også mene..

Man må vel planlægge efter, at denne forbindelse ryger fra tid til anden. Heldigvis er der rigeligt med produktionskapacitet på øen, idet øen kan forsynes selvom vindmøllerne på øen er koblet ud. Men det tager meget lang tid at koble om til den lokale produktion. Sidst fik vi denne forkaring

Opstarten af ø-driften måtte dog foregå med en vis tilbageholdenhed for at undgå overspænding i elnettet, som potentielt kunne ødelægge køleskabe, frysere og andre elektriske apparater.

“Man kan ikke bare tænde for hele øen på en gang. Det er alt for stor en effekt at koble ind,” siger Jan Damkilde Christensen.

Derfor var dele af øen uden strøm i seks timer

Hvad skal der til teknisk, for at det kan ske hurtigere:

Et batterianlæg?

En generator i tomgangsdrift?

En synkronkompensator?

En forberedt indkoblingsplan?

Uanset hvad, vil det koste. Men det koster også at samfundet på Bornholm skal leve med timevis uden strøm, ligesom det koster brændstof, at Bornholms vindmøller skal være ude af drift i ugevis.

Hvorfor er møllerne koblet ud?

Hvorfor er møllerne koblet ud?

Et el-system skal altid være i balance og ud fra vinddata ( windy ), så har møllerne produceret mere end forbruget var lokalt på øen og ryger forbindelsen til Sverige, så ryger frekvensen op og inverterne kobler ud, når frekvensen er steget op over gridcode.

For at øen skal kunne køre i ødrift alene med vindmøller, så er man nødt til at have synkronkompensatorer til at levere inerti og reaktiv effekt, sammen med et batteri, der havde kunnet udjævne overproduktionen til man havde kunne nedregulere effekten fra vindmøllerne, så effekten samsvarede forbruget.

Heroppe har vi Suderø kørende i ødrift og øen har kunne køre alene med vindmøller, synkronkompensatorer og batterier i lange perioder, forudsat der er vind nok.

Her er link til elforsyningen heroppe og tryk på Vís Suðuroynna og man vil kunne se, at de lige nu kører på vind og en lille smule af sol. :-) https://www.sev.fo/framleidsla/el-orka-i-f...

Var Bornholm ikke en oplagt case til sol, vind og batterier? Sådan i stedet for søkabler og diesel?

Jo - nogen på øen burde tage kantakt til Magnus Thomsen. Det virker som om de har sindsygt godt styr på sagerne oppe på Førøerne. Der kunne vi måske lære noget.

Helt meta, hvad gør man så med kablerne til energiøerne. Dyb trenching, beskyttelse med rock-dumping? Hvad gør man fremadrettet?

Der er mange forskellige elementer i denne hændelse, så se på dem enkeltvis.

1. Kl.7:49 afbrydes forbindelsen til Sverige; årsag ukendt.
2. Fall-back forsyningen på Bornholm er ikke no-break og ikke konstrueret, som på Suderø til ø-drift med vindmøller; årsag sikkert økonomi.
3. Kl.0830 havde dele af det centrale Rønne igen strøm. Det betyder, at den planlagte diesel-backup virkede. Om 40 minutter er acceptabel er så et spørgsmål.
4. Naturligvis, og ikke som citeret i artiklen, kan hele øen ikke forsynes samtidigt, men indkobles gradvis. Spørgsmålet er så om alle planlagte, lokale, generatorer rent faktisk kunne startes, eller ....?
5. Ifølge DR Nyheder var strømmen retableret kl.12. Det er uklart om der var fuldstændig lokal forsyning inden ELLER der først skete med genindkoblingen af forbindelsen til Sverige. Men 4:10 minutter uden strøm, hvis det var resultatet for nogle forbrugere, er meget (uacceptabel) lang tid.
6. Supplerende er det interessant om mobiltelefon-masterne var i funktion - om der er sket noget siden februar ? Som MINIMUM må brugerne da forvente at 25-50% af nettet fungerer - hvis man eventuelt bevæger sig en kilometer eller fem. Virkede de i mobiltelefner i de godt 4 timer ?
7. Og interessant om nødgeneratoren på Rønne Sygehus og i lufthavnen fungerede ? Hvis ikke, så udgør det et separat vitalt problem.

Ifølge DR Nyheder var det ikke en sø-kabelfejl denne gang.

Nu klikkede jeg på referencen i #7. Det er altså ikke vind og sol det hele, de har desuden både vandkraft og olie som energikilde. Som jeg læser kurver og tabeller får de nu næsten al deres strøm fra vind; men de kørte en del på olie og vand i går formiddags.

Eller også er det russerne der prøver os af.... mvh Jens

Hvorfor er møllerne koblet ud?

Tradition. El fra møller er godt, så jo mere jo bedre. De er vant til at de bare skal producere hvad de kan, så må andre sørge for at afsætte det.

Hvis nettet forsvinder er de som en vild hund uden snor. De ved ikke hvilken frekvens de skal holde, de ved ikke hvilken effekt der kan afsættes.

Løsningen er måske at de udenom nettet får leveret en frekvensreference og fase som de pinedød skal holde allesammen. Derudover hurtig regulering af effekten, så spændingen ikke drøner op og ned.

Disse reguleringer har de termiske kraftværker klaret med deres store inerti, men er de væk må reguleringen foregå anderledes. Møllerne må vænne sig til at de kun skal levere hvad der er brug for. Hvis de gerne vil levere mere, må de selv sørge for at opfinde noget forbrug. Det kunne være hydrolyse eller batterier, men det er deres eget problem, hvis de ønsker at levere mere end der er normal afsætning for.

På sårbarheden ved at være afhængig af søkabler.

Så vidt jeg har forstået skal Danmark fremover forsynes fra havvindmøller og søkabler.

Hvis nettet forsvinder er de som en vild hund uden snor. De ved ikke hvilken frekvens de skal holde, de ved ikke hvilken effekt der kan afsættes.

Det er jo ikke første gang vi hører om net der bliver rigtig trælse ved uforudsete hændelser. Og vi hører om større elle mindre problemer ved at genstarte kolapsede net.

Er vi ikke ved at være så langt fremme med VSC-HVDC og multiterminal-HVDC ( også med VSC ), at man kunne forstille sig at rygradden i vores forsyning var HVDC?

Det er jo super simpelt på forhånd af beslutte hvordan fasen skal ligge i forhold til klokkslettet så man kan have et svagt AC-net på fx. kun 10KV som fødes af et passende antal VSC-convertere.

Vindmøller, solceller og andre kraftværker skal så blot aflevere DC til DC-gridet, møller og solceller har jo i forvejen et DC-mellemtrin.

Møllerne udnytter blandt andet DC-mellemtrinet til at kunne justere omdrejningstallet uafhængig af netfrekvensen, man kunne forestille sig at også termiske kraftværker kunne øge effektiviteten ved mellemlast hvis ikke generator og turbine skulle være styret af 50 Hz

Hvis det overordnede grid var DC kunne man med de samme master overføre langt mere energi, og kablerne kunne sinpelt graves ned over korte eller længere stræk.

Fall-back forsyningen på Bornholm er ikke no-break og ikke konstrueret, som på Suderø til ø-drift med vindmøller; årsag sikkert økonomi.

Det er jo rigtigt. Men hvad skulle der til, for at Bornholm bedre kunne overleve et brud på navlesnoren til Sverige:

Hvad skulle der til (batteri og/eller synkronkompensator) for at en uventet afbrydelse af sverigesforbindelsen kunne håndteres som en styret udkobling af dele af Bornholm i stedet for et blackout med efterfølgende styret indkobling? Kunne de eksisterende kraftværker (olie og flis) indgå i en funktion som synkronkompensatorer? Hvad skal der til, for at Bornholm kan køre på 100% - eller bare 95% - vedvarende energi uden forbindelse til Sverige i perioder, hvor vindmøllerne kan producere langt mere end forbruget? Ved 15-tiden eksporterede Bornholm ca 3MW el, her klokken 17.10 importeres 8MW. Ifølge #7 ser det ud til, at der var el-overskud på Bornholm, da forbindelsen til Sverige brød ned.

Alt dette er vel spørgsmål, man har stillet sig i Energinet.dk, og som man derfor også kender svar på.

Her kommer en ingeniørløsning.

Byg en vejtunnel mellem Sverige og Bornholm. Et stort bores tunnelrør bør være nok eller en sænketunnel bygget på fabrikken ved Rødby havn.

Byg en færgehavn på Sydbornholm, så trafikken fra Sverige kan komme hurtigere til Polen, det kan hjælpe med at betalel for tunnelen.

Læg et el-kabel i sikre rammer i en servicetunnel.

Byg en NATO base på Bornholm som kan forhindre fascister Putin i at sejle hans skibe ud fra Kaliningrad og som førsteforsvar af Danmark mod fjenden i øst. Og som straf for hans sabotage for nylig i samme farvand.

Byg energiøen, som allerede er planlagt.

Og se så Bornholm blomstre af sikkerhed, masser af arbejdspladser, sikker el-forsyning og stabil infrastruktur til fastland.

Den simple løsning er en dublering af kablet.

eller alternativt:

at sikre hurtigere startop af backup diesel og andet.

Gad vist om der findes et fastlagt "service level agreememt" om hvor hurtigt hvor meget backup effekt skal være idriftsat ?

Hvis SLA er misligholdt, så er det et problem !

Stadig ingen forbindelse til fastlandet?

Vindmøller, solceller og andre kraftværker skal så blot aflevere DC til DC-gridet, møller og solceller har jo i forvejen et DC-mellemtrin.

Det er altså slet ikke let at styre et DC net. Det har taget utroligt mange år at få kontrol på et AC net med producenter og forbrugere i en stor pærevælling. Frekvensen er en forklaring, som ikke holder, selvom den altid trækkes af stalden. I et DC net er der faktisk kun de relative spændinger til at styre hvad vej effekten flyder.

Eller du må indrette spændingen så effekten flyder den vej du ønsker, og den samlede produktion skal igen svare til det samlede forbrug, næsten indenfor sekundet.

Der er en grund til at møller og solceller kun er indrettede til at levere hvad de kan producere, alternativt stoppe helt. De har gjort meget ud af at styre deres konverter/inverter, så de afleverer det maksimale de overhovedet kan.

Frekvensen er en forklaring, som ikke holder, selvom den altid trækkes af stalden.

Hvad er det der ikke holder ?

Den simple løsning er en dublering af kablet.

eller alternativt:

at sikre hurtigere startop af backup diesel og andet.

Dublering af Sverigesforbindelsen vil jeg tro er en dyr løsning. Der skal vælges en trace med passende afstand, og for at undgå single-point-of-failure skal der være separate landanlæg.

Hurtigere startup kunne være et billigere alternativ - og det var nok værd at analysere nærmere. Efter beskrivelserne er det ikke starten af en dieselgenerator, der er det store problem. Det er de sidste par gange sket på under en time. Det er tilkoblingen af det bornholmske net, der tager lang tid. Selvfølgelig kan man ikke blot koble det hele til på én gang. Men hvad skulle der til, hvis man satte det mål, at hele nettet skulle være i drift indenfor 1 time fra et netudfald? Ville det kræve nyt udstyr/anlæg, eller ville det blot kræve en bedre forberedt indkoblingsplan?

Der er en grund til at møller og solceller kun er indrettede til at levere hvad de kan producere, alternativt stoppe helt. De har gjort meget ud af at styre deres konverter/inverter, så de afleverer det maksimale de overhovedet kan.

Mange får idag installeret en hybrid inverter der kan køre ø drift og derfor i sagens natur kan lave lastfølge på husets forbrug.

Vindmøller er noget andet. Eftersom der er mange af dem, så er det mest effektivt at stoppe nogle i stedet for eksempel at brænde noget effekt af i en modstand eller vinkle dem på en ineffektiv måde i vinden. Når de står stoppet så slides lejer med mere ikke. Der er mange måder du kunne effektregulere, men hvad er der galt i at stoppe 10% af møllerne hvis du skal bruge 10% mindre energi?

Når Bornholm bliver energi ø ( samlings punkt for nærliggende Vindmølleparker så etablers der vel en HPDC Kabel til både Polen , Tyskland og DK/ Sverige ?

Vil det ikke give en væsentligt større forsyningssikkerhed ?

I følge energinet ekspoteres der ti d 11.10 kl 11 25 Mw til Sverige . Er kablet ikke afbrudt ????? https://energinet.dk/

I følge energinet ekspoteres der ti d 11.10 kl 11 25 Mw til Sverige . Er kablet ikke afbrudt ?????

Læs opdateringen fra igår (øverst i artiklen). Der var aldrig en fejl på selve søkablet, men derimod en gravefejl på land, som blev repareret og kablet idriftsat alerede igår før middag.

Det kunne være hydrolyse eller batterier,

eller glatførebekæmpende varmekabler i Rønnes gader :-)

Er "Olja"da vind? :-)

Oljuorka 3,76 MW 83,3% Vatnorka 0,72 MW 16,0%