Borgmestre: Send Risø-affald til udlandet

Borgmestre fra de fem kommuner, der er udpeget som mulige placeringer til slutdepoter for atomskrot, mødes nu med sundhedsminister Astrid Krag (SF) for at protestere mod, at affaldet kommer til deres kommuner.

»Vi fem borgmestre er enige om, at der skal en eksportløsning til her. Det er vores dagsorden,« siger Sonja Rasmussen, borgmester i Kerteminde, til Ritzau.

Netop eksportløsningen blev tilladt af et nyt EU-direktiv sidste år. Det betyder, at eksempelvis Sverige eller Tyskland, som begge har langt større erfaring med at deponere atomaffald, kunne tage sig af opgaven.

Læs også: Danmark får grønt lys til eksport af atomskrot

De fem kommuner, der er udpeget som mulige modtagere, er ud over Kerteminde Skive, Struer, Lolland og Bornholm. Kommunerne har alle deres egne grunde til at afvise affaldet, eksempelvis argumenterer Bornholm for, at affaldet kan virke afskrækkende på øens mange turister.

I Kerteminde har hele 8.000 af kommunens 28.000 indbyggere underskrevet en protest mod at få slutdepotet til kommunen, skriver Ritzau.

I de fem kommuner er seks konkrete placeringer udpeget som egnede til at huse depotet. Placeringerne er valgt ud fra, at de skal kunne huse affaldet i 300 år uden, at det forstyrrer mennesker eller grundvand. Desuden er der lavet en risikovurdering i forhold til forureningsfare og jordskælv.

En ekspertgruppe skal efter planen udvælge de mest egnede af de seks udpegede placeringer. Herefter skal Folketinget træffe den endelige beslutning om depotets placering.

Læs hele historien i Jyllands-Posten på side 6.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Om jeg begriber de ikke bare kan stille de tønder ind i reaktorhallen på Risø, og så låse døren af. Nu har Roskilde og omegn haft glæde at de arbejdspladser alle disse år, så var det vel rimeligt om de selv opbevarede deres affald. Hvis hallen har været vurderet sikker nok til at huse en reaktor, kan den vel også rumme det samme, bare adskilt og puttet på tønder. Og så kan det da godt være taget skal skiftes hvert 100. år. Allerede for 40 år siden, dengang overdanmark ville have et atomkraftværk placeret på Gyllingnæs, indså Hausgård plottet, og nu kan udkantsdanmark så allernådigst få lov til at huse atomaffaldet .... Det er sært, at vi ikke snart kan komme bort fra den fikse ide, at problemaffald absolut skal graves ned i jorden. At vi dog ikke bliver klogere. Se nu bare Kærgaard plantage og Høfde 42, der kunne man jo godt have ønsket sig lidt mere kreativitet ..... Kom affaldet på tønder, og stil det ind i hallen, så kan man da gå og holde øje med om noget springer læk - eller betal regningen for at få affaldet behandlet i de lande, hvor de har rutiner, tradition og anlæg til sådan noget. vh/

  • 0
  • 0

Nede ved Rødby, hvor den nye Femernforbindelse skal bygges ligger der store mængder af den plastiske lerart, der er optimal til deponering af radioakitve depoter. Grav affaldet fra Risø ned under tunnelrøret. Så er det væk for ever.

  • 0
  • 0

Har det sin rigtighed, at man fra Risø i årevis har sejlet med atomaffald, som så blev dumpet i Skagerak ?

Var det noget der evt. startede for 42 år siden ?

  • 0
  • 0

Det er vildt latterligt at vi ikke selv behandler vores affald, det eneste der kan begrunde en eksport, det var hvis vi manglede ressourcer til at beholde det i landet, men da det næppe er tilfældet, så forekommer det mig totalt latterligt at fem borgmestre kan bremse den slags opbevaring, de skulle som straf tvinges til at bo oven på affaldet. Var det en borger som klagede, så fik vedkommende sandsynligvis en af en kæp udstedt af magthaverne.

  • 0
  • 0

Nåe, det ved jeg nu ikke hvor latterligt det er. For ikke så længe siden var vi da ellers selv parate til at importere et skibsladning af en af verdens farligste miljøgifte, for at lade det behandle på kommunekemi. Der er da god mening i at sende det lavradioaktive affald et andet sted hen, hvor de er eksperter i at behandle sådan noget - eller låse det inde i reaktorhallen på Risø

  • 0
  • 0

Nåe, det ved jeg nu ikke hvor latterligt det er. For ikke så længe siden var vi da ellers selv parate til at importere et skibsladning af en af verdens farligste miljøgifte, for at lade det behandle på kommunekemi. Der er da god mening i at sende det lavradioaktive affald et andet sted hen, hvor de er eksperter i at behandle sådan noget - eller låse det inde i reaktorhallen på Risø

Det er tom luft du sender ud, vi er jo enige om at beholde det her i landet, og som jeg skriver, så er eneste begrundelse for at eksportere det, hvis vi manglede ressourcer til at beholde det.

  • 0
  • 0

Ja, det bliver vi jo nok ikke enige om, og det er sådan set også OK, men i vores globale ære, er det vel meget forlangt at alle lande skal have anlæg til at kunne tage sig af alting. Og de slet ikke sådan et lille knallert-land som Danmark. Lad os dog udnytte resourcer og kapacitet, hvor det findes i forvejen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten