Den igangværende analyse af en mulig mellemlager-løsning for det danske atomaffald er får dårlig. Det mener borgmestrene fra de fem kommuner, der er udpeget som potentiel sidste destination for det danske atomaffald.
I et brev til sundhedsminister Astrid Krag (SF) skriver borgmestrene, at der er alt for stor forskel på, hvordan ministeriet analyserer slutdepotet, sammenlignet med de to alternativer, der er eksport af affaldet eller et mellemlager.
»Vi ønsker en at sikre et ensartet vidensniveau, inden der træffes en afgørelse om, hvilken løsningsmodel der skal arbejdes videre med,« hedder det i brevet.
Borgmestrene vil have strategisk miljøvurdering, SMV. I forhold til slutdepotet indeholder den igangværende SMV, som udføres af Rambøll, også en analyse af det socioøkonomiske konsekvenser ved at placere slutdepotet i en af de udvalgte kommuner.
Mellemlageret bliver ikke belyst med en socioøkonomisk analyser. Det skyldes, at der ikke skal tages stilling til placeringen af et evt. mellemlager før langt senere i forløbet.
Borgmestrene argumenterer for, at den ulige behandling betyder, at en sammenligning og samlet vurdering af de to løsningsmodeller først kan gennemføres, når mulige lokaliteter for et eventuelt mellemlager er udpeget.
»Som kommune er det enormt vigtigt, at vi kender de socioøkonomiske konsekvenser ved begge muligheder. Derfor mener vi, at man bør lave en analyse af de negative konsekvenser ved et mellemlager, ligesom man gør det med slutdepotet,« siger borgmester i Struer Niels Viggo Lynghøj (S) til Ingeniøren.
De fem udpegede kommuner Struer, Skive, Lolland, Kerteminde og Bornholm er alle kraftige modstandere af både et slutdepot og et mellemlager, hvor affaldet opbevares til op til 300 år, men ikke slutdeponeres.
Et mellemlager vil åbne for langt flere potentielle kommuner, da geologien vil spille en mindre rolle sammenlignet med et slutdepot.
