Borgmester: Nu skal krydstogtskibene have københavnsk strøm
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Borgmester: Nu skal krydstogtskibene have københavnsk strøm

Illustration: NAN728 / Bigstock

Københavns overborgmester Frank Jensen (S), vil etablere landstrøm til krydstogtskibene på Oceankaj og Langelinie i Københavns Nordhavnskvarter, for at sikre bedre luftkvalitet til borgerne i området.

Dermed følger han anbefalingen fra en Cowi-rapport udarbejdet for Københavns Kommune, der viser, at landstrøm er den bedste metode til at nedbringe forurening fra krydstogtskibe. Men rapporten konkluderer også, at der er en hel del ubekendte, der skal afklares før en reel plan for for anlæggene kan gå i gang.

»Det er en af mine hovedprioriteter at vi skal luftforureningen i København til livs. Af rapporten fremgår det, at der fortsat er for mange usikkerheder, til at træffe en konkret anlægsbeslutning. Derfor skal vi have udarbejdet et projektforslag, som er første skridt imod et anlæg,« skriver Frank Jensen i en mail til Ingeniøren.

Læs også: Landstrøm til krydstogtskibe kan halvere NOx-forurening i København

Landstrøm til Langelinie kan trække ud

Hvert år besøger mere end 800.000 krydstogtturister København, og langt de fleste af dem bliver sat af på Oceankaj i Nordhavn eller på Langelinie ved Kastellet.

Presset på de to havne er derfor stort, og ifølge Cowis rapport er der særligt et aktuelt behov for en løsning ved Langelinie, hvor der er flest beboere.

Der er pt. Ingen hindring i at bygge et landstrømanlæg på Oceankaj, men det er ikke helt så ligetil at bygge et ved Langelinie: Ifølge Copenhagen Malmö Port er der nemlig planer om at føre en spildevandsledning gennem Langelinie, og det er endnu ikke fastlagt, hvornår den skal bygges. Dermed vil det kræve, at et eventuelt anlæg til landstrøm flyttes, når det byggeprojekt går i gang, da Langelinie er 15 meter for smal til at huse begge dele.

Det er dog en udfordring, som Frank Jensen vil arbejde for at finde en løsning på.

»For at hjælpe borgerne vil vi gå i dialog med By & Havn om mulighederne for at skabe plads til landstrøm, evt. ved at udvide kajen med 15 meter. Min holdning er, at vi skal finde en løsning på et landstrømanlæg på Langelinie. Hvis der findes en hurtigere, billigere og mere effektiv løsning i forhold til at afhjælpe de gener, langeliniebeboerne har, så vil jeg gerne kigge på det,« siger kan.

Læs også: Replik: Lad os sætte strøm til at nedbringe forureningen fra krydstogtsskibe

Markante forbedringsmuligheder i Nordhavnsområdet

Rapporten fra Cowi giver ikke et konkret svar på, hvad landstrømanlæggene vil koste i kroner og ører, men den miljømæssige konklusion er klar: Det vil spare beboere omkring Nordhavn for en hel del luftforurening, hvis krydstogtskibene trækker strøm fra fastlandet. I dag er krydstogtskibene nemlig nødt til at lade dieselmotorerne køre, hvis skal have strøm og varme, mens den flydende by ligger i havn.

Når der brændes fossile brændstoffer af i krydstogtskibenes store motorer, sender det både NOx-udledning, partikler og CO2 ind over København. Ifølge Cowis rapport udledte skibene 291 ton NOx i 2017, hvilket svarer til 26 procent af NOx-udledningen fra biltrafikken i København.

Særligt i havneområdet er koncentrationen høj. Når luftforureningen fra krydstogtskibene peaker, så er niveauet af NOx-udledning ved Oceankaj og Langelinie højere end ved de mest trafikere veje i København. Og det problem vil landstrømanlæg være med til at løse: Ifølge rapporten kan landstrømmen reducere NOx-udledningen til 125 ton i 2030.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Frank Jensen har i en replik anført, at han for nylig har været i Hamburg og besigtiget byens landstrømsanlæg. Desværre undlod Frank Jensen at referere til Hamburgs dårlige erfaringer.

Landstrømsanlæget i Hamburg har inklusive tilskud fra EU kostet ca. 75 mil. kroner. Selv om det er konstrueret til omstilling mellem 50 og 60 Hz og mellem 6 kV og 11 kV, dækker det ikke alle skibe - og udnyttelsesgraden er max. 20 %.

Selv de skibe, der benytter anlægget kobler det efter nogle timer fra, når strømtariffen stiger, fordi strømmen fra egne anlæg er langt billigere end landstrømmen.

Før Frank Jensen promoverer landstrømsanlæg, bør han derfor svare på

1) Hvad koster landstrømsanlægget
2) Hvad er dækningsgraden mht. krydstogsskibe
3) Hvor meget nedsættes forureningen
4) Hvad vil driften af landstrømsanlægget koste (hvor stort et tilskud til strømmen skal skatteyderne i Kbh. betale?)

  • 12
  • 2

Hvordan ser kablet, stikket og "stikkontakten" ud til effekter i den størrelse ?

Nogen der har et billede ?

Eller bolter man en kabeltamp fast i rigtige terminaler ?

  • 6
  • 1

Selv de skibe, der benytter anlægget kobler det efter nogle timer fra, når strømtariffen stiger, fordi strømmen fra egne anlæg er langt billigere end landstrømmen.


Strengt taget kunne man blot forbyde brug af motorer, når skibe over en vis størrelse ligger ved kaj.
Krydstogtskibe er så store, at de selv kan finansiere landstrømsanlæg evt. ved at ejerne slår sig sammen i karteller.
Det kan i det mindste ikke være Københavns opgave, at levere alle mulige forskellige frekvenser og spændinger - skibene må selv sørge for at have nødvendige transformere.

Man kunne måske endda se det som en opgave for EU, at regulere i alle europæiske havne, for at komme problemet til livs.

  • 19
  • 2

Kan nogen forklarer hvorfor det skal være så dyrt med landstrøm ?
Hvad kan et antal 100 mm² forlængerkabler koste,
som en matros blot trækker ombord ?

  • 3
  • 3

Standarden for strøm på skibe er 60 Hz vekselstrøm (som på land i bl.a. USA). For at starte et sted.

En undtagelse er de nuværende Oslobåde der bruger 50 Hz (både Oslobådene i Køben- og Frederikshavn)

  • 1
  • 0

hvorfor det skal være så dyrt med landstrøm

Med de mængder strøm der skal til, så er det ikke bare lige. Som bekendt er mindst to af de tre 'store' færger ved Helsingør-Helsinborg i stand til at sejle elektrisk. For at føre strøm frem der skulle der graves 7 km nyt kabel ned. Der er ikke bare tale om stor strøm, der er tale om højspænding, 10 kV eller mere. Den slags er normalt lukket inde. Det kan være et problem når skibene pludseligt har deres tilslutning forskellige steder. Oppe i Helsingør håndteres det, for den enkelte færge, af to industrirobotter. Det er vist ABB der har lavet anlæggene der oppe.
Nordhavnen ligger ikke så langt fra Svanemølleværket men det er nok ret besværligt at finde en "trace" for et kabel ud til Langeliniemolen.
Landstrøm er dyrt i forhold til deres eget anlæg, da de ikke skal betale afgifter af egen strøm og da de grundlæggende kører på et meget billigt (og forurenende) brænsel. Der er vist nogle EU krav om at de ikke må bruge "tung fuel" i indre farvende.

  • 7
  • 1

Landstrøm er dyrt i forhold til deres eget anlæg, da de ikke skal betale afgifter af egen strøm og da de grundlæggende kører på et meget billigt (og forurenende) brænsel. Der er vist nogle EU krav om at de ikke må bruge "tung fuel" i indre farvende.


Læs nu bare MARPOL annex VI - så bliver du meget klogere.
Google er din ven for at finde teksten.
Anbefalingen herfra er at du læser de links, som der står noget med IMO i.....så er man pænt tæt på kilden.

Husker ikke lige prisen på brændolie af den korrekte kvalitet til SECA områder, men hendad $600/ton er næppe helt skævt til at hastigt overslag. Men ja, rederierne er en flok prangere, som udelukkende ser på "hvad er reglerne og hvad er tilladt". Lokale forbud eller dyre specialkrav vil kun få dem til at holde sig væk.
Sådan kan vi jo også blive forureningen kvit.

  • 5
  • 0

Preben - det har du helt ret i - bare kræv ind! Og krydstogtskibene bliver væk, modsat Københavns Kommunes ønsker


Hvorfor jeg også skrev:

Man kunne måske endda se det som en opgave for EU, at regulere i alle europæiske havne, for at komme problemet til livs.


Ellers vælger skibene bare en anden europæisk havn, skulle jeg måske have præciseret for at få alle med.
Jeg har lidt svært ved at have medlidenhed med mennesker, der har råd til den form for turisme.
I latinamerika er der mange klager over, at krydstogtgæsterne stort set intet køber lokalt. Alt nødvendigt er inkluderet i rejsens pris. (Ophold, mad, underholdning etc.)
Jeg ved ikke hvilken omsætning skibene bibringer København?
Og om den omsætnning ikke ville komme alligevel, ved at et mindre antal besøgende med en anden rejseform rent faktisk brugte penge på hoteller, restauranter etc..

  • 8
  • 1

Der er vist nogle EU krav om at de ikke må bruge "tung fuel" i indre farvende.

EUs direktiv 2016/802 af 11. maj 2016 om ”svovlindholdet i brændstof til skibe” foreskriver et maksimalt svovlindhold på 3,5 % (fra 2020 0,5 %) ved sejlads i europæiske farvande og max. 0,1 % efter 2 timer ved kaj.

Ifølge direktivet, skal tidspunktet for et evt. skift til brændstof med lavt svovlindhold fremgå af skibets logbog. Desuden har medlemslandene pligt til at sikre, at direktivet bliver overholdt.

Frank Jensen & co. kunne passende starte med ved stikprøvekontroller at sikre sig, at kravet om max. 0,1 % svovlindhold bliver overholdt.

  • 7
  • 0

Fra Miljøstyrelsen i feb 2018. https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv...

“I 2015 blev kravene til svovlindholdet i skibes brændstof skærpet i Nord- og Østersøen, hvor der gælder en særlig skrap grænseværdi på 0,1 % svovl. Siden da har Miljøstyrelsen, som sammen med Søfartsstyrelsen står for håndhævelsen, politianmeldt 21 rederier for overtrædelse af reglerne. Meget tyder på, at de skrappere krav har virket. De seneste år er mængden af svovl i luften over Danmark mere end halveret.”

“0,1 procent-kravet gælder fortsat i Nordsøen og Østersøen efter 2020.”

“- Syv rederier er siden 2015 blevet præsenteret for bøder for overtrædelser af de nuværende svovlkrav. Tre af rederierne har betalt deres bøde på mellem 30.000 og 375.000 kroner”

  • 4
  • 0

Rederierne lægger jo ikke til kaj i københavn af tilfældiger. Det gør de fordi det er en atraktiv destination for deres passagere som fælger it cruise udfra ønsker om oplevelser. Mange vælger også at benytte kbh som cruise start/stop da det ligger tæt på en stor lufthavn.
Det par kroner ekstra per passager der koster at skulle benytte landstrøm fremfor egenproduceret strøm gør ikke forskellen på om man vælger KBH fra.
Hvis penge var et problem kom de nok ikke seglende i joller til 5-10 mia kr.
Skal de også have lov til at hælde spildevand ud i havnen.
Skal vi også stoppe med af give bøder til turister der kører for stærk for ikke at afholde dem fra at komme på ferie i DK. Politikkerne bør lige vise at de har bare lidt nosser.

  • 12
  • 1

Der har tidligere været en pris fremme på 70 mio. for et anlæg, men problemet er ikke selve anlægget (som det vist også fremgår af COWIs rapport) men at få strøm frem til anlægget fra nærmeste transformer-station (10kV)

Firmaet PowerCon tilbød for nogle år siden Københavns Kommune at opstille landstrøms-anlæg, men kommunen takkede nej.

Ikke alle skibe er jo i dag udstyret med landstrømstilslutning og der findes ingen int. standard, men det foregår med eks. 11kV stik og pga. den høje spænding bliver kabeldiameter "håndterbar"

Vedr. prisen på strømmen, så vil skibenes egen strøm "altid" være billigere, men man kan jo gøre som eks. Oslo at lægge extra afgift på de skibe der ligger til kaj på "egen strøm" (DFDS)

  • 1
  • 1

“I 2015 blev kravene til svovlindholdet i skibes brændstof skærpet i Nord- og Østersøen, hvor der gælder en særlig skrap grænseværdi på 0,1 % svovl. Siden da har Miljøstyrelsen, som sammen med Søfartsstyrelsen står for håndhævelsen, politianmeldt 21 rederier for overtrædelse af reglerne. Meget tyder på, at de skrappere krav har virket. De seneste år er mængden af svovl i luften over Danmark mere end halveret.”

Tak for din korrektion. Jeg var ikke klar over, at Østersøen var et ”beskyttet område”. I beskyttede områder gælder også ifølge EU direktivet de grænser, du anfører.

Man kan så glæde sig over, at Østersøen også er et NOx beskyttet område, hvor skibe bygget efter 1. januar 2021 skal følge strengere krav. Det er formentlig derfor, at de sidste nybygninger af megastore krydstogtsskibe fra Meyer Værft i Bremen sejler på flydende naturgas (LNG).

  • 1
  • 0

Nu går der vist Folketingsvalgkamp og partipolitik i sagen. For hvis det virkelig drejer sig om at nedbringe indholdet af forbrændingsprodukter fra fossiler i København, der hvor mennesker færdes som flest, er det jo nogle andre forbindelsesveje til Amager end H C Andersens Boulevard der er nødvendig.

Et landstrømsanlæg skal i spænding passe til pågældende krydstogtsskib. Store skibe skal have meget høj spænding for at få overført effekten, mindre skibe kan nøjes med mindre spænding, og vil derfor næppe være forsynet med de nødvendige transformere.

Så: Mange krydstogtsskibe vil nødvendigvis sejle forbi København fordi de ikke må køre med egne generatorer i havnen, og ikke har et system der passer.

For en stikkontakt til 380 volt, til et bare midelstort krydstogtskib skal være stor som en personbil for at kunne klare effekten. Og en så stor stikkontakt findes ikke.

  • 0
  • 2

PS: Er der virkelig ikke bare een politiker i Borgerrepræsentationen der har lært så meget naturvidenskab at de forstår sagen ?

De kan vel ikke være cand. polit eller folkeskolelærere allesammen ?

  • 3
  • 2

Hvis der var en fysiker, eller bare en fysiklærer, så ville han sige at dette er dyr symbolpolitik uden effekt i den virkelige verden.

Skibet sejler ind og ud af havnen på hovedmotorerne og lukker mere forurening ud på de 2 timer, end de lukker ud ved 2 døgn ved kaj.

Det er ikke alle skibe der kan og vil bruge denne løsning.

Det giver måske 20-30% nedgang i forureningen om 2-3-4 år.

Ja det er en forbedring, men ikke en løsning.

  • 0
  • 3

Denne debat er jo langt fra ny.
Man kan med fordel bladre godt 4 år tilbage, og gense en lang række udmærkede beskrivelser af alle de vanskeligheder man render ind i.
https://ing.dk/artikel/europas-havne-opgiv...
Især et par kommentarer fra den flittige debattør Morten Dalgaard er god at blive klog af. (Et pænt stykke nede i tråden fra dengang.)

  • 1
  • 0