Boret sat i jorden til Europas største geotermi-anlæg

I dag klokken 05.30 begyndte boreselskabet Hekla Energy at bore efter geotermisk varme i undergrunden i Kvols uden for Viborg.

Boringen skal ned i 2.800 meters dybde, hvilket tager cirka 35 dage, og den er samtidig den første af i alt otte boringer, som helst skal bekræfte resultatet af rigtig mange forundersøgelser, nemlig at der er nok varmt vand i dybet - i praksis i dybder fra 2.600 til 3.600 meter.

Af de otte boringer skal de fire bruges til injicere vand ned i 'feltet', mens de resterende fire skal udgøre deciderede produktionsboringer, hvorfra det 74-75 grader varme vand skal indvindes.

Læs også: Prøveboring efter geotermisk varme ved Viborg

Og om alt går vel, skal der være varme på anlægget allerede til næste vinter.

Geotermi-projektet har Viborg Fjernvarme som den største partner og skal skaffe varme til 16.500 forbrugere i Stoholm, Løgstrup, Skals og Viborg. Budgettet for det store projekt ligger på 450 millioner kroner.

Anlægget har været længe undervejs. Initiativtageren, Sigurd Solem fra Dansk Geotermi Aps, startede projektet tilbage i 2005, og siden er tiden gået med forberedelser og seismiske og andre geologiske undersøgelser, der kunne gøre parterne så sikre som muligt på, at forholdene var rigtige til udnyttelse af geotermiske varme.

Og så sent som her medio januar modtog projektet den endelige godkendelse til efterforskning og indvinding af geotermisk varme.
Anlægget bliver ifølge Sigurd Solem Europas største og vil kunne producere 32 MW pr. time - eller 280.320 MWh om året.

»Der kommer rigtig god økonomi i det her geotermi-anlæg. Varmen bliver billigere end affaldsvarme,« siger han.

Trods stor usikkerhed ved sådanne projekter er Sigurd Solem meget fortrøstningsfuld:

»Vi er jo så heldige, at vi har haft en gammel oliegas-efterforskningsboring fra 1976 at hente data fra. Derfor følger vi os ret sikre på resultatet af boringerne,« siger han.

Det kommende geotermi-anlæg skal i øvrigt indrettes uden varmepumper, således at man bruger varmen direkte og altså kun skal bruge energi til pumperne, der pumper vandet op og ned i reservoiret.

Geotermi-anlægget i Viborg bliver det fjerde i Danmark - efter Sønderborg, Amager og Thisted.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, eller 32 MJ/s, som man ofte bruger til at vise, at det er varme effekt og ikke elektrisk effekt. Der findes også andre betegnelser, men denne virker også i tekst uden formattering - som her på ing.dk.

  • 0
  • 0

Pr bruger er det alligevel kun 28000kr, og det er vel ikke så galt. Jeg ville dog gerne vide hvor længe man regner med at kunne hente varme op. Bliver det brugt op eller fornys det, og hvad regnes der med i vedligehold.

  • 0
  • 0

Det er på tide, at man blive bevidst om, og udnytter, de store energi-kilder, der er under Jordens overflade!

Hilsen fra Louis Nielsen

Såvidt jeg er orienteret, har man tidligere afviklet store geotermi-boringer, fordi man målbart kan påvise sammenhæng mellem boringer og seismisk aktivitet/små jordskælv.

  • 0
  • 0

Koncessionen gælder for 50 år. Tilsvarende anlæg forsøges etableret i Tønder, Aabenraa og Skive, som er gået sammen med Viborg om et fælles EU-udbud. Den første boring hvert sted skal afsløre, hvor meget (varmt) vand, der kan pumpes op. Det skal efter afkøling i en varmeveksler reinjiceres i et andet borehul i samme vandførende lag med en indbyrdes afstand på ca. 1 km.

  • 0
  • 0

...og der er slet ingen kraftvarmeværker i nærheden, der brænder inde med en tilsvarende mængde varme?

  • 0
  • 0

Begejstringen for projektet er nok til at overse hos Viborg Kraftvarmeværk, der i øjeblikket er hovedleverandør af varme til Viborg Fjernvarme. Omvendt dækker det geotermiske anlæg kun en mindre del af det samlede varmebehov. I Skive, hvor det er kommunen, der etablerer det geotermiske anlæg og sælger varmen til lokale fjernvarmeværker via et transmissionsnet, vil den geotermiske varme på de mindre fjernvarmeværker i oplandet fortrænge naturgas. I det forbrugerejede Skive Fjernvarme vil geotermi udgøre et supplement til varmen fra selskabets kraftvarmeanlæg, der er baseret på biogas fra et forgasning af træpiller. Men udgør samtidigt grundlaget for en udbygning af fjernvarmenettet ved fortræning af individuel opvarmning med olie og naturgas.

  • 0
  • 0

Mig bekendt er Viborg Kraftvarmeværk et højeffektivt, naturgasdrevet CCGT-anlæg. Det får nok væsentligt færre driftstimer.

Men pyt: Den manglende elproduktion herfra kan jo bare hentes fra den gode, gamle kulkondens...

Længe leve den vedvarende energi!

  • 0
  • 0

Bare man ikke bliver skuffet - det blev man i Sønderborg hvor man bare kunne finde lunkent vand - underligt, at der ikke referes til dette projekt i brødteksten.

  • 0
  • 0

Fordi det vandførende lag lå noget højere - ca. 1100 meter. Alligevel har Sønderborg dog alligevel valgt at udnytte denne varme, hvis temperatur så boostes med et flisfyret absorptionsvarmepumpeanlæg.

  • 0
  • 0

Mig bekendt er anlægget hverken godkendt af myndighederne eller (alle) ejerkommunerne. Og bliver det næppe helller på grund af faldende affaldsmængder og (politiske) ønsker om øgete genanvendelse. Det er jo også grotest, at Måbjerg-værket ved Holstebro er nødt til at importere affald fra England for at kunne opretholde varmeforsyningen i Holstebro og Struer.

  • 0
  • 0

Tjah, i Fanø kommune har byrådsflertallet stukket fingrene i ørerne og knebet øjnene i.. og stemt ja til en lånegaranti til værket, der kan gå hen og blive rigtig dyr for kommunekassen. Det samme er vist tilfældet i Esbjerg. Men der er altså håb om, at en statslig myndighed sætter foden ned for dette overdrevne projekt - men hvilken?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten