Boreplatforme og havvindmøller skal streame data til skyen
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Boreplatforme og havvindmøller skal streame data til skyen

Illustration: Force Technology

Hvor længe kan brøndhovedet på olieboreplatformen klare skærene, før det skal have udført sit næste vedligehold? Hvor fremskreden er korrosionen på havvindmøllens fundament og tårn? Og hvor store belastninger bliver oliestigrøret udsat for i de kritiske punkter?

Den slags spørgsmål vil Force Technology i Brøndby gøre det nemmere for offshore-industrien at finde mere præcise svar på, så potentielle miljøkatastrofer kan afværges, og vedligehold og reparationer kan planlægges mere optimalt i fremtiden.

Værktøjet er en ny cloud-løsning, som bruger store datamængder fra sensorer placeret i offshore-strukturernes kritiske komponenter, og målet er at kunne lave realtidsvisualiseringer af belastninger på komponenterne og forebyggende vedligehold af udstyret:

»Det handler at om kende levetiden på udstyret og kunne forudse, hvornår det går i stykker, så man bedre kan planlægge, hvornår man skal servicere udstyret,« siger Lars Vesth, direktør for digital innova­tion og it i Force Technology.

Streamer til skyen

Force Technology har i en årrække leveret sensorløsninger til offshore- branchen, som både tæller boreplatforme inden for olie- og gasindustrien, havvindmøller og fiske­opdrætsanlæg.

I de kritiske punkter på en komponent – det kunne f.eks. være boreplatformens oliestigrør – finder man eksempelvis strain gauges, accelerometre, inklinometre og korrosionsmålere, der forsyner en industricomputer om bord på boreplatformen eller havvindmøllen med data om bl.a. bøjningsmoment, vridning, hældning og kemisk nedbrydning.

Data opsamles ved samplingfrekvenser op til 100 Hz, og mængden af sensorer kan variere fra 5-10 og op til flere hundrede alt efter anvendelsesområdet.

For at få adgang til sensorernes data inde fra land har det førhen krævet et sikkert fjernlogin via satellitforbindelse til offshore-strukturens computer. Det har ind imellem givet problemer for de ingeniører, der skulle aflæse sensordata.

Stigrøret er et af de kritiske punkter på en olieboreplatform, og derfor er det vigtigt at kunne følge dynamiske vinkler, accelerationer og rotationer med en bevægelsessensor. Illustration: Force Technology

»Tidligere var man meget afhængig af, at satellitforbindelsen var oppe. Hvis man blev afbrudt, mens data var ved at blive hentet hjem, kunne man starte forfra. Så for et års tid siden gik vi i gang med at se på, hvordan vi kunne forbedre det setup,« siger Lars Vesth.

For at give kunden mulighed for at visualisere belastningerne på offshore-strukturen i realtid i en browser har Force Technology ændret løsningen, så sensordata nu streames via satellitforbindelse eller fiberforbindelse til land og videre op i Force Technologys cloud-løsning baseret på Microsofts Azure IoT-suite.

Var bekymret for Microsoft

Force Technologys udviklere arbejder til daglig med Microsofts udviklingsværktøjer, men var i første omgang usikre på, om it-gigantens cloud-platform kunne håndtere opgaven.

»Hvis man f.eks. har 200 sensorer placeret på strukturen, og der samples 100 gange i sekundet, er det forholdsvist mange data, man skal håndtere. Microsoft er kendt som en mere generel leverandør, der ikke er så målrettet tunge industriløsninger, og derfor var vi lidt bekymrede for, om Azure kunne skalere og følge med,« siger Lars Vesth.

Bekymringen har dog vist sig at være ubegrundet, fortæller direktøren. Løsningen er stadig under udvikling, og en stor del af udviklingsarbejdet har bestået i at finde en god måde at aggregere data på, så præsentation af de mange data giver mening rent visuelt på skærmen.

Kan følge borerørets bevægelser

Ifølge Lars Vesth er borerøret i øjeblikket den komponent, som Force Technology er længst fremme med, når det handler om at visualisere relevante data.

»Det er en meget kritisk komponent. Vi har lavet en løsning, hvor man får et dashboard frem, som viser borerøret set ovenfra sammen med en graf, der i realtid viser, hvordan borerøret bevæger sig,« siger Lars Vesth.

Ved at logge ind på den tilknyttede hjemmeside kan kunderne vælge at få vist de data, som er relevante for dem. De kan også oprette en rollebaseret adgang til bestemte data for eksempelvis eksterne leverandører.

Det er desuden muligt at oprette forskellige alarmer, som eksempelvis kan fortælle, om en sensor er ud af drift, eller om belastningen af vindmøllefundamentet overskrider et bestemt niveau.

Force Technology har i første omgang implementeret løsningen på flere platforme i Nordsøen for en stor offshore-operatør, men regner med, at flere kommer til.

»Vi er helt overbeviste om, at den slags offshore-komponenter med tiden vil blive fyldt med den form for sensorer og monitorering,« siger Lars Vesth.

Jeg er da blevet belært om, at mobil fra en vindmølle ikke kan gøres, da man kan registrere forskellig sendestyrke, når møllevingerne kører forbi senderen.

Det skulle være derfor, man ikke bruger møllerne på land som sendemaster.

Hvorfor kan man så nu?

  • 0
  • 0

Svaret står i artiklen:

For at give kunden mulighed for at visualisere belastningerne på offshore-strukturen i realtid i en browser har Force Technology ændret løsningen, så sensordata nu streames via satellitforbindelse eller fiberforbindelse til land og videre op i Force Technologys cloud-løsning baseret på Microsofts Azure IoT-suite.

Vindmøllerne er altså ikke forbundet via mobile tjenester, så som 2,3,4G, men er enten forbundet med fiber- eller satellitforbindelser.
De fleste(tyske) havmølle parker, jeg kender til, har fiberforbindelse, ganske i tråd med overstående.

  • 0
  • 0