Boomerang-vindmølle på 10 MW skal slå Siemens og Vestas

En britisk designet boomerang-formet havvindmølle på 10 MW skal gøre vindkraft billigere og mere pålideligt end traditionelle havvindmøller er i stand til.

Siemens og Vestas har udsigt til en farlig konkurrent, hvis en helt ny type mølle fra det britiske selskab Wind Power Limited og ingeniørvirksomheden Arup slår igennem.

Deres nye havvindmølledesign er nemlig markant anderledes end de forstørrede landmøller, der bruges i havvindmølleparker i dag.

Gennem et 18 måneder langt samarbejde med virksomheder som blandt andet Caterpillar, BP, Rolls-Royce og Shell samt tre britiske universiteter, har de løftet sløret for havvindmøllen Aerogenerator X, der skal gøre fremtidens havvindmølleparker væsentligt billigere og mere driftssikre end i dag.

Aerogenerator X her sammenlignet med nuværende såvel som fremtidige, traditionelle havvindmøller der forventes at komme på market.

Læs også: Se videografik af boomerang-vindmøllen AerogeneratorX

Frem for at møllevingerne roterer om den horisontale akse på mølletårnet, skal vingerne, der er formet som en boomerang, der ligger på ryggen, rotere om den vertikale akse.

Det betyder, at vindmøllen bliver væsentligt lavere, men bredere end almindelige møller, og samtidig koncentreres belastningen på den nederste del af møllen frem for i nacellen.

Hvis havvindmøller skal hjælpe Storbritannien med klimaregnskabet, skal der tænkes anderledes, fordi traditionelle havvindmøller har en række uløste problemer, lyder det fra Arup.

»På trods af det store antal havvindmøller der installeres, er problemer med stigende omkostninger på dybere vand uløst, og det samme er spørgsmålet om sikker drift på havet. Mere pris-effektive løsninger er essentielle, hvis havvindmøller skal bidrage til reduceringen af drivhusgasser i Storbritannien, som man håber,« siger John Roberts der er leder af afdelingen for Energi i Arup, i en pressemeddelelse.

Han bakkes op af professor Feargal Brennan, leder af offshore afdelingen hos Cranfield University, der også har arbejdet på projektet:

»Når man forstørrer almindelige vindmøller for at forbedre økonomien, støder man ind i store udfordringer, ikke mindst vægten af møllevingerne. Når møllevingerne drejer, trækker vægten hele tiden nedad og belaster strukturen i en proces, der gentages ved hver rotation - op til 20 gange i minuttet. Derfor forstørres vingesektionen, der igen bliver tungere,« siger han i en pressemeddelelse.

Problemer forbundet med vægten mener man at undgå, ved at koncentrere belastningen på den laveste del af strukturen, men endnu mangler Aerogenerator X at vise, hvad den egentlig kan.

Aerogenerator har tidligere været omtalt, men da var designet højere end det, Wind Power Limited præsenterede på et pressemøde i går.

Aerogenerator X er nu 'blot' 130 meter høj, men spænder til gengæld 270 meter fra vingespids til vingespids.

Den er endnu ikke testet i praksis, men forventes bygget i 2014.

Dokumentation

Se grafik af roterende Aerogenerator X
Pressemeddelelse fra Wind Power Limited

Kommentarer (19)

De sidste mange år har det ikke slået fejl: Ukritiske artikler om fantastiske mølleprojekter, fra offshoreanlæg til husstandsmøller. Ingeniøren bidrager gerne til den lave standard.

Nærværende projekt taler om møller i lav højde, men her er energiindholdet også lavt. Møllens vertikalt akslede rotor arbejder desuden med den halve effektivitet af en traditionel horisontalakslet rotor, altså endnu en kraftig reducering i energiproduktionen. Vindtrykket på strukturen ender i begge tilfælde som bøjningsmoment i fundamentet, af hvad art dette end måtte være, så nærværende projekt fremhæver sig ikke specielt her.

Patentlitteraturen har mange sådanne eksempler, oftest fra store monopoler og støttet af "eksperter", der går ind for sagen - eller kunne det være tildeling af forsknings- og udviklingsmidler man i virkeligheden har specielt fokus på. Klods Hans har ikke levet forgæves.

Andre monopoler vælger en mere målrette vej ind på markedet via køb af ekspertise fra velrenommerede operatører med stor erfaring. Et eksempel er Siemens' overtagelse af Bonus Energy A/S fra Brande. Denne symbiose har hidtil femdoblet omsætningen (og danske skatteindtægter) samt ledt til udvikling af MW Direct Drive intet gear) møller, den sande fremtid indenfor offshore.

Fortsat god sommer

  • 1
  • 0

De sidste mange år har det ikke slået fejl: Ukritiske artikler om fantastiske mølleprojekter, fra offshoreanlæg til husstandsmøller. Ingeniøren bidrager gerne til den lave standard.

Nærværende projekt taler om møller i lav højde, men her er energiindholdet også lavt. Møllens vertikalt akslede rotor arbejder desuden med den halve effektivitet af en traditionel horisontalakslet rotor, altså endnu en kraftig reducering i energiproduktionen. Vindtrykket på strukturen ender i begge tilfælde som bøjningsmoment i fundamentet, af hvad art dette end måtte være, så nærværende projekt fremhæver sig ikke specielt her.

Patentlitteraturen har mange sådanne eksempler, oftest fra store monopoler og støttet af "eksperter", der går ind for sagen - eller kunne det være tildeling af forsknings- og udviklingsmidler man i virkeligheden har specielt fokus på. Klods Hans har ikke levet forgæves.

Andre monopoler vælger en mere målrette vej ind på markedet via køb af ekspertise fra velrenommerede operatører med stor erfaring. Et eksempel er Siemens' overtagelse af Bonus Energy A/S fra Brande. Denne symbiose har hidtil femdoblet omsætningen (og danske skatteindtægter) samt ledt til storindustriel udvikling af permanent magnetiserede Direct Drive (intet gear) møller i MW-klassen, den sande fremtid indenfor offshore.

Fortsat god sommer

  • 0
  • 0

I nyhedssvag sommervarme har det de sidste mange har det ikke slået fejl: Ukritiske artikler om fantastiske mølleprojekter, fra offshoreanlæg til husstandsmøller. Ingeniøren bidrager gerne til den tvivlsomme standard.

Nærværende projekt taler om møller i lav højde, men her er energiindholdet også lavt. Møllens vertikalt akslede rotor arbejder desuden med den halve effektivitet af en traditionel horisontalakslet rotor, altså endnu en kraftig reducering i energiproduktionen, som nu er reduceret til 30% af samme størrelse traditionelle møller (bestrøget rotorareal). Endelig ender vindtrykket på strukturen i begge tilfælde som bøjningsmoment i fundamentet, af hvad art dette end måtte være, så nærværende projekt fremhæver sig ikke specielt her.

Patentlitteraturen har mange sådanne eksempler, oftest fra store monopoler og støttet af "eksperter", der går ind for sagen - eller kunne det være tildeling af forsknings- og udviklingsmidler man i virkeligheden har specielt fokus på. Klods Hans har ikke levet forgæves.

Andre monopoler vælger en mere målrette vej ind på markedet via køb af ekspertise fra velrenommerede operatører med stor erfaring. Et eksempel er Siemens' overtagelse af Bonus Energy A/S fra Brande. Denne symbiose har hidtil femdoblet omsætningen (og danske skatteindtægter) samt ledt til storindustriel udvikling af permanent magnetiserede Direct Drive (intet gear) møller i MW-klassen, den sande fremtid indenfor offshore.

Fortsat god sommer!

  • 0
  • 0

som nu er reduceret til 30% af samme størrelse traditionelle møller (bestrøget rotorareal).

Ikke helt sikkert, Claus. Arealet mister betydning, hvor 'stort' set hele vingen, som omdanner energi er på vingespidsen og derfor har travlt med at komme rundt.

  • 0
  • 0

Kære Claus Nybroe; Jeg går ud fra at du arbejder for Siemens. Det er jo et dejligt stort firma som sikkert generere nogle store skatteindtægter. Men problemet er bare at din holdning i sidste ende er kvæler den virkeligt geniale nytænkning.
Du har da ret i at energiindholdet i vinden er lavere i den lavere højde. Mht. mølle-effektiviteten er jeg ikke kompetent til at udfordre dig men "rotor-arealet" er vel så meget desto større. Hvis møllen faktisk producere den samme mængde energi billigere så virker det.
Men uanset om det virker eller ej så er holdningen om at alt er opfundet og at vi bare skal lade de store producere mere af det samme som altid ikke særligt spændende. Der er (i hvert fald i min verden) andet i tilværelsen end vækst og skatteindtægter..

  • 0
  • 0

Claus, jeg er selvstændig konsulent, også for Siemens, men tilhørsforholdet spiller i dette tilfælde ingen rolle i vurdering af nye projekter. Jeg kunne også fremhæve god nytænkning hos andre producenter, men valgte i dette tilfælde et lokalt eksempel.

Min pointe prøver at være, at i dette tilfælde er der ikke tale om "genial nytænkning" men om gammel vin på nye flasker. Sådanne vertikalakslede Darrieus- og H-rotorer er blevet bygget og målt på i årevis. Der er også kommercielle produkter for nærværende. Produkterne er hidtil ikke billigere end de fremherskende konstruktioner, tværtimod. Målingerne bekræfter den dårlige virkningsgrad og det er så som så med de kommercielle produkters gennemslagskraft.

Jeg ser virkelig gerne genial nytænkning, der gør vindelektricitet billigere, naturligvis - min anke går på, at Ingeniørens agurkeskribent spilder vores tid ved at pådutte os dette som noget fantastisk nyt, hvilket altså ligger langt fra sandheden.

  • 0
  • 0

Kære Claus Nybroe; Jeg går ud fra at du arbejder for Siemens. Det er jo et dejligt stort firma som sikkert generere nogle store skatteindtægter. Men problemet er bare at din holdning i sidste ende er kvæler den virkeligt geniale nytænkning.

Det er ikke særlig heldigt at kvæle ny teknologi

Du har da ret i at energiindholdet i vinden er lavere i den lavere højde. Mht. mølle-effektiviteten er jeg ikke kompetent til at udfordre dig men "rotor-arealet" er vel så meget desto større. Hvis møllen faktisk producere den samme mængde energi billigere så virker det.

Og selv om det måske ikke producerer lige så meget energi, så kan vi måske putte det her rotorsystem oven på en drage og lader det hele flyve op til de meget højere vindhastigheder. For at modvirke rotationskraften, så kunne man måske sætte 2 af denne her slags rotorer med en lang stang imellem hvor de så roterer hver sin vej.

  • 0
  • 0

Hi folks, hvad med at gå efter bolden (ny "genial teknologi") og ikke manden (Claus Nybro) . Der er ikke noget nyt i konceptet (hmmm.. størrelsen måske) men ellers er det et koncept der er afprøvet i årevis og taget ned igen så deeet...

  • 0
  • 0

Hi folks, hvad med at gå efter bolden (ny "genial teknologi") og ikke manden (Claus Nybro) . Der er ikke noget nyt i konceptet (hmmm.. størrelsen måske) men ellers er det et koncept der er afprøvet i årevis og taget ned igen så deeet...

Nogle gange er det nødvendigt at kæmpe imod stivsind, og så bliver man nødt til at tale imod personers bagstræberiskhed.

Jeg var dog ikke klar over at denne her form for vindmøller var afprøvet før.

  • 0
  • 0

I UK har man i årtier præsenteret nye former for vindmølle design der skulle slå alt andet ud. Hos de britiske myndigheder, der bevilger tilskud til industrien, har parolen været, at man skulle udvikle noget nyt og unikt for at kvalificere sig til at modtage offentlige midler. Ikke noget med at lave vindmøller, der ligner de tyske eller de danske vindmøller med 3 vinger.

Man skulle tro, at briterne havde Bjørn Lomborg som rådgiver, for i hans debatter indgår altid, at man skal vente med at indføre vedvarende energi, for det er for dyrt. Derimod skal der forskes i vedvarende energi, underforstået, at så vil man en skønne dag stå med en mirakuløst billig løsning, der kan slå kul og atomkraft ud. 30 års erfaring viser det modsatte.

Men briterne tænker og handler som Lomborg, og det har kostet dem dyrt. Hvor den globale vindmølleindustri beskæftiger 550.000 og formentlig vil stige til 1.000.000 i 2012/13 så er denne nutidens jobmaskine gået udenom det forenede kongerige. De har brugt deres dyrebare forskningsmidler på eksperimenter og glemte at lave vindmøller, som fungerede og som der var kunder til.

Når man i Ingeniørens artiklen så samtidig frygter konkurrence for de to danske vindmøllefabrikker fra det engelske fantasiprojekt, så skulle man måske snarere lade de danske læsere vide, at der kan komme en mere realistisk konkurrence fra andre udenlandske producenter end de britiske.

De to danske vindmølleproducenters største vindmøller er på henholdsvis 3 og 3,6 MW. Man kan imidlertid i udlandet finde en stribe vindmøllekonstruktioner, som med hensyn til størrelse og ny teknologi ikke er på de danske producenters salgsliste. I klassen af multi-MW møller findes fire producenter, som fremstiller 5 MW møller; det er Bard, Multibrid, REpower og Enercon. Der er to producenter, som fremstiller 6 MW møller: Enercon og REpower.

Kort karakteristik af multi-MW vindmøllerne:

 Tyske Enercon har i en årrække haft 6 MW møller med en rotor på 126 meter og mangepol-synkrongenerator i serieproduktion. Generatordiameteren er 12 meter. Vindmøllen er et led i et større sortiment af vindmøller fra 30 KW til 6 MW med ringgenerator. Med den teknik er Enercon blandt de førende på den globale top-10 rangliste, hvad angår markedsandele. Enercon ønsker ikke at levere til offshoremarkedet. Enercon er ret dyre vindmøller, men virksomheden leverede alligevel i 2009 60% af møllerne på det tyske marked.
 REpower, som også er en tysk producent, er ejet af indiske Suzlon. 5 MW modellen har været i produktion i en årrække. Her har vi at gøre med konventionel teknologi. Møllen er designet specielt til offshoremarkedet, men bruges også på land. Der er sidste år sket en opgradering til 6 MW. På prototypen brugte man LM vinger; nu benytter man vinger af eget design. Nær Tønder, i Ellhöft, lige syd for grænsen er der opstillet 3 styk 6 MW møller. Spøgefuldt siger man i nabolaget, at disse møller er så store, at vingespidsen når ind over Danmark. Men verdens største møller står ikke i Danmark.
 Den tredje i rækken af 5 MW møller er tyske Multibrid, der som hovedaktionær har franske AREVA, der bygger atomkraftværker. Multibrid sigter udelukkende på offshore sektoren. Man er i sommeren 2009 i gang med at opstille 5 møller i Alpha Ventus havmølleområdet i Elb-mundingen. Multibrid er teknologisk unik. Den kompakte multibrid teknologi består af et simpelt et-trins gear og en synkrongenerator. Man undgår på samme tid den store generatordiameter som på Enercon møllerne samt de ømtålelige gear med udvekslingsforhold op til 1:100, som anvendes på store vindmøller med gear. Endelig har Multibrid møllerne en hermetisk indkapslet nacelle, der beskytter imod de barske vejrforhold til havs.
 Den fjerde producent af 5 MW vindmøller er Bard, som blev stiftet af en tysk-russisk rigmand. Møllen er ligesom Multibrid designet af aerodyn i Rendsburg. Den er med konventionelt gear og asynkrongenerator. Bard har hjemsted i Bremerhaven, hvor man har nyopførte produktionsanlæg til vinger, tårn og nacelle. Bard sigter imod offshoremarkedet, hvortil man har udviklet et specielt tripile fundament. Pt. er man i gang med 400 MW projektet, Bard Offshore 1 i Nordsøen 100 km fra øen Borkum. Vanddybden er 40 meter. Offshoreanlægget skal udvides til 3.000 MW i de kommende år. Man er i gang med at udvikle en 6,5 MW mølle i to versioner; en konventionel type samt en mere innovativ med synkrongenerator og et specielt Voith gear, der sikrer konstant generatoromdrejningstal, som man kender det fra kraftværksgeneratorer.

Udviklingen i udlandet har øjensynligt unddraget sig den danske offentligheds og også nogle vindindustriforskeres opmærksomhed. Det er ikke heldigt i et land, som har været absolut førende indenfor fremstilling og udvikling af vindmøller. Der er således ikke belæg for at påstå, at "Danmark er ledende i udviklingen af nye og større møller", som man kan finde det i danske videnskabelige rapporter om vindenergi, når virkeligheden er, at den danske vindmølleindustri i dag mht. vindmøllestørrelser ikke har vindmøller på salgslisten som omtalt ovenfor.

Udviklingen af multi-MW vindmøllerne fik i Tyskland et skub fremad i 2004. Man gik i gang med en ny generation af store vindmøller, der var dimensioneret til driftsvilkårene offshore og ikke designet til opstilling på land. Offshore har man to gange flere fuldlasttimer end på de gængse opstillingssteder på land.

Så taler man også i artiklen om at offshore vindmøllerne skal ned i pris. Det lyder meget godt indtil man erfarer, at ved et offshore projekt udgør udgiften til selve vindmøllen omkring 40%. Resten er fundament, kabler til land, opstilling mv. Hvorfor skulle det være anderledes ved det nye engelske projekt?

Vindkraft skal være billigt for at proselytterne for kul og atomkraft ikke skal få ny vind i sejlene. Og her går det med den ensidige fokus på offshore den forkerte vej. Offshore er for dyrt; det er erfaringerne i Tyskland, UK og nu også Danmark.

Netop nu, hvor det skulle kunne være fordelagtigt for vore samfund at bruge den nyeste teknik for at gøre vindkraft til den dominerende energiform i omstillingen fra kul og atomkraft til vedvarende energi, så koster vindkraft fra offshore anlæg over 1 DKK/kWh.

I juni 2010 godkendte de danske energipolitikere DONG Energy’s Anholt projekt til en fast pris på DKK 1,05/kWh i 50.000 timer. Her gælder de samfundsøkonomiske beregninger ikke. Fluks brugte atomprofessor P.L.Ølgaard, DTU, naturligvis denne høje pris som argument for i en kronik i Politiken at indføre atomkraft i Danmark. Til sammenligning er afregningsprisen på land under det halve for nye vindmøller; som offentligt lokalt ejede kunne prisen komme ned i nærheden af 35 øre kr. kWh, fordi man kan bygge billigere end kommercielle investorer.

Så det er ikke ny fantastisk teknik, som vil gøre vindkraft til den dominerende energiform. Teknikken er nemlig god nok. Derimod er der brug for at lancere nye organisations- og ejerformer for at gøre vindkraft billigt.

Energiformer, der af natur er decentrale, bliver alt for dyre med de centrale energiselskaber som ejere og operatører. Men politikerne foretrækker åbenbart de store selskaber; hvad er ellers forklaringen på, at offshore får lov til at koste det dobbelte af, hvad det er nødvendigt. www.maegaard.net

  • 0
  • 0

Den tredje i rækken af 5 MW møller er tyske Multibrid, der som hovedaktionær har franske AREVA, der bygger atomkraftværker. Multibrid sigter udelukkende på offshore sektoren. Man er i sommeren 2009 i gang med at opstille 5 møller i Alpha Ventus havmølleområdet i Elb-mundingen. Multibrid er teknologisk unik. Den kompakte multibrid teknologi består af et simpelt et-trins gear og en synkrongenerator. Man undgår på samme tid den store generatordiameter som på Enercon møllerne samt de ømtålelige gear med udvekslingsforhold op til 1:100, som anvendes på store vindmøller med gear. Endelig har Multibrid møllerne en hermetisk indkapslet nacelle, der beskytter imod de barske vejrforhold til havs.

Preben, vedr. dit indlæg kan der ikke være stor uenighed mellem os. Dog har jeg, nu vi er i gang, en faglig nørdet kommentar til Multibrid-møllerne. Der siges, at det er et dyrt gear (stor ydre dimension) og helt problemfrit er det heller ikke http://ing.dk/artikel/109983-tysklands-foe.... Endelig er nacellen (møllehatten) ikke så servicevenlig. Det har tidligere i fagpressen (Renewable energy News) været fremme, at hele molevitten skal løftes ned i tilfælde af udskiftninger. Multibrids designfilosofi er, at det hele er lavet så robust, at dette ikke bliver nødvendigt, meen ...

En Tilføjelse: Det ideelle udgangspunkt for en MW-klasse gearløs mølle med permanent magnitiseret generator er med dagens teknologi, at den i forhold til en konventionel mølle højst må veje det samme, indeholde halvt så mange komponenter (nacelle) og ikke koste mere. Det ser ud til at lykkes, i hvert er jeg bekendt en producent, der markedsfører på dette grundlag.

  • 0
  • 0

Endelig skal man ikke lægge for meget i, hvem der har de største møller. Tyskerne har 5-6 MW møller, og rimelig snart følger lignende møller efter, fremstillet i bl.a.Kina, Holland og Danmark. Disse møller betjener et spirende offshore marked og peger også mod fremtid på land.

Nok så væsentligt er det imidlertid at fokucere på det aktuelle markedssegment, hvor der sælges flest møller. Så vidt jeg husker fra den seneste BTM WMU (World Market Update) sælges der i Kina flest 1,5 MW møller, medens der i Europa/USA sælges flest 2-3 MW møller.

Anyway, tid at forlade frekvensen, er nok drevet for langt væk fra den oprindelige tråd om de "nye fantastiske møller"

  • 0
  • 0

Målingerne bekræfter den dårlige virkningsgrad og det er så som så med de kommercielle produkters gennemslagskraft.

Jeg går ud fra at det du måler er optaget energi per km² havoverflade, nu får du så 2*25km² begge på bedste placeringer.

Hvad er max effekten og den årlige MWh produktion med en 25km² havmøllepark med dit foretrukne bud på traditionelle møller?

Hvad ville samme tal være med artiklens møller?

Er produktions mønsteret ens for de 2 mølletyper dvs starter og stopper de 2 mølletyper under præcis samme vindforhold, og er produktionskurven identisk?

  • 0
  • 0

Det jeg synes er det bedste ved konstruktionen er de fire helipads.
Piloten skal godt nok holde tungen lige i munden når han skal lande 8-)

Bent.

  • 0
  • 0

Det jeg synes er det bedste ved konstruktionen er de fire helipads.
Piloten skal godt nok holde tungen lige i munden når han skal lande 8-)

Bent.

Både mølle og kopter skal følge opskriften :

Extreme lift device (Youtube)

Det gavner både miljø og finans

  • 0
  • 0

Overordnet er jeg fuldstændig ligeglad hvordan det ser ud. Det helt essentielle er vel KWh prisen og stabiliteten af energien. Nuvel, det blæser ikke altid, men hvis denne mølletype ikke har samme peaks som hurtigløberne, hvor vi er nødsaget til at sælge strøm til tyskerne til vitterlig ingenting. I så fald vil jeg hellere have en mølle som muligvis producerer mindre i fuldlasten, men til gengæld producerer lidt heletiden. Jeg ved ikke hvordan de "gearer" ned, om de gør det ved at fjerne nogle af magneterne?

Vi kan godt diskutere om det er en god løsning eller ej, men trods alt er der store internationale firmaer som tror på ideen, og hvis de bruger deres penge på projektet, sammen med Britisk statskroner - så er jeg ligeglad, så længe de ikke kommer fra EU eller DK.

Som sagt, endelig pris per KWh, og stabiliteten af energien er prima. Det er de't de hele handler om, ikke udformningen!!

  • 0
  • 0

Der er mange i Danmark der er bekymret over den manglende produkt udvikling i den danske vindmølle sektor, det er ikke til ar forstå, at der ikke er nogle nye vindmøller typer på vej, alle synes at sove i timen, det kan nemt komme til at koste dyrt. Desuder er de danske møller for små til fremtidens behov

  • 0
  • 0