Kunne det være en idé at erstatte nogle af især de sidste og således dårligst udnyttelige og mest infrastrukturkrævende GW fluktuerende VE med noget effektivt backup-ydende biokraftvarme i allerede etableret infrastruktur?

Når halm, biogasrestfibre, spildevandsslam o.l. fyringsteknisk vanskelige og næringsstofholdige organiske restfrodukter indfyres via forkoblet forgasning, kan produktgassen i stedet anvendes til fremstilling af VE-brændstof i tidsrum med rigelig el på nettet. Dette med et lokalt tilknyttet elektrolyseanlæg, hvorfra forgasseren og brændstofsyntesen benytter hhv. ilten og brinten og igen i (samme) allerede etablerede infrastruktur til både elforbruget og restvarmen fra både elektrolyse og syntese.

Hvis der ønskes yderligere fleksibilitet, kan der tilføjes nogle mindre (supplerende men ikke kv-værket afløsende) kollektive varmepumper. Derved kan man bl.a. bedre undgå unødigt forbrug af bio-rændsel til både produktion af såkaldt "varmebundet el" og simple backup-fjernvarmekedler.

Det kunne gøres parallelt med tilføjelsen af mere vind og sol og således også reducerende risikoen for, at elektrificeringen forsinkes af, at hyppigt skyhøje elpriser hæmmer forbrugernes hang til at investere i varmepumper og elbaseret transport.

"Nu forventes vind- og solproduktionen at ligge over 160 GWh i 2040"

Det er jo ikke tvil om at det skal være 160 TWh! Produksjonen fra sol og vind ligger alleerede i området 25 TWh. Jeg ville bare konstatert at det står feil i artikkelen!

To citater fra artiklen er:

"Nu forventes vind- og solproduktionen at ligge over 160 GWh i 2040"

"Blandt andet vurderer Energistyrelsen nu, at Danmarks elforbrug vokser fra under 40 TWh i dag til mere end 160 TWh i 2040"

Er der rod i enhederne, eller er det rigtigt, at sol og vind i 2040 forventes at dække ca. 10% af elforbruget? Eller er der noget jeg har misforstået?