Boom i private varmepumper risikerer at udhule økonomien i fjernvarme-projekter

Som jeg skrev i #12, så er det i princippet banalt at lave lastbalancering i lavspændingsnettet for individuelle varmepumper - og meget andet. Nogle anlæg har en buffertank eller en varmtvandsbebeholder, og de kan bare afbrydes. Andre har gennemstrømningsopvarmning af varmt vand, og her er det buffertanken som holder for.</p>
<p>Det er jo et helt simpelt regnestykke: hvis det lokale lavspændingsnet kan trække 100 varmepumper på et tidspunkt, så må nr.101 vente (10 minutter, 20 minutter?) indtil der slukkes et sted. Det er simpel køteori med een fælles kø (dem som gerne vil tænde) og mange parallelle betjeninger (de tilladte, samtidige, brugere).

Du anviser en løsning til at udskyde forbruget 10-20 minutter, men problemet er udsving i VE produktion på tidsskalaer på over 12 timer (det kan ikke mærkes i et hus med "tung" gulvvarme, hvis du slukker 12 timer).

I nyere, velisoleret huse, er fjernvarme helt absurd. Hos os, med et gasforbrug på 1000 m3 året (og det er lidt ødselt, kunne nedbringes til 800m3 hvis jeg gad sœtte varmestyringen op :) - vil det koste 10.000 kr. for fjernvarme, og før prisstigningerne på gas, gav vi 4800 kr. for gassen. Jeg har valgt luft til vand, som jeg glœder mig til at få - og kan takket vœre et velisoleret hus (på 330m2 opvarmet) nøjes med en pumpe der koster omkring 85k inkl. installation, hvor fjernvarmen i området koster 65k i etablering, når den kommer.

Det lagt sammen med at vi har valgt at få solceller med batteri (så batteriet også kan have styret opladning, så det lades når strømmen er billigst), vil IMHO gøre at luft-til-vand er en klart bedre løsning økonomisk, og for el netvœrket (da batteriet automatisk vil mindske netbelastningen, fordi prisen vil vœre højest der, og automatikken så vil køre på batteridrift.

Om solcellerne betaler sig hjem, vil i høj grad afhœnge fremtidig elpris, så det er svœrt at forudsige, hvor lav den daglige min. pris bliver, men holdes fokus på at mindske spidsbelastningen på elnettet, så vi sœnker behovet for at øge spidskapaciteten og transmissionskapacitet i nettet, burde elpriserne svinge nok til at batteriet betaler sig hurtigt hjem :)

I udstykninger med fjernvarme er det naturligvis mest effektivt og billigst, hvis alle har fjernvarme, - altså tilslutningspligt. Men i nye udstykninger er individuelle varmepumper (luft/luft og luft/vand) attraktive, af flere grunde.

De producerer varme på stedet, så man undgår varmetab i de lange rør. Og de kører kun, når man har behov for varme - i stedet for centrale varmepumper, der skal køre hele året. - Også sårbarheden (fejl) er mindre i decentrale anlæg end i centrale.

Luft/vand-anlæg leverer også brugsvand, mens luft/luft-anlæg kræver enten en elvandvarmer eller - mere effektivt - en genvindingsvarmepumpe, der samtidig leverer frisk luft.

Men med fjernvarme plus et større antal varmepumper er det mindre effektivt og derfor dyrere for fjernvarmekunderne. Det er et problem.

Hvis forbrugernes eget initiativ med varmepumper kan slå fjernvarme projekter ud af kurs, er det blot et bevis på at fjernvarmen er en forfejlet tilgang. Hvis kommunerne endelig skal blande sig, så vælg dog en varmekilde med fremtid i, fx varmepumper.

Om fjernvarmen er grønnere end varmepumper skyldes måske vanetænkning og massivt pres fra fjernvarmen. Hvis fjernvarmen skal laves med varmepumper kommer det ud på et.

Fjernvarmen har måske den størrelse den kan have i betragtning af den mængde vi har til afbrænding, samt brugbar såkaldt spildvarme.

At lave el på et varmeværk, gør blot elproduktionen til spild. Det er jo meningen at møller og solceller skal producere vores el.

Vind og sol kræver alternativer, men hvorfor skal fjernvarmen betale for at levere den reserve som ikke behøves så tit.

Hvis fjernvarmen laver el, så kan de bruge den til at forsyne områder med færre boliger/km rør. Det er billigere at lægget et elkabel, end at lægge dobbeltrør med varmt vand.

Den el de laver koster det samme brændsel/kWh som den varme de producerer koster pr kWh. De boliger der får "fjern-el", kan klare sig med rene elradiatorer uden at skamme sig. De bruger ikke mere brændsel/kWh end dem der får fjernvarmen.

Ikke noget? Har du forestillet dig at almindelige mennesker kan servicere en varmepumpe og dermed bruge tid på det? Det er ligesom ved fjernvarme overladt til professionelle. Prisen variere alt fra under 1000 kr til 2000 kr/år hos OK: <a href="https://www.ok.dk/privat/produkter/varmepu..">https://www.ok.dk/privat/…;.

Mht. brugernes tidsforbrug ved varmepumper var det et helt åbent spørgsmål fra min side. Nu har jeg søgt lidt videre, og kan forstå, at brugers hovedarbejde skulle være rengøring af filtre https://danskvarme.dk/saa-nemt-er-det-at-vedligeholde-din-varmepumpe/, hvilket kan være påkrævet 4-26 gange om året. Således lidt, men ikke meget mere brugerarbejde i varmepumper sammenlignet med fjernvarme.

Mht. servicering af varmepumper

...lovkrav om årlige eftersyn...
At det så sjældent sker er så en helt anden sag.

Man kan også få det indtryk, at fejldimensioneringer og -installationer finder sted (men hvor udbredt?) https://danskvarme.dk/husk-at-tage-hoejde-for-disse-3-ting-naar-du-vaelger-varmepumpe/

Varmepumper er sikkert fint i spredt bebyggelse eller ved større grunde, men fjernvarme synes simplere og sikrere for brugerne, når den først er tilgængelig. Og mindre risiko for nabogener i tæt bebyggelse.

Mht. brændeovnene må brugernes arbejdstid være en ganske arbejdskrævende sag. Gæt herfra: ½-1 time/dagen i snit? Dertil kommer nabogener og sundhedseffekter.

Sålænge de forskellige træk, afledet tidsforbrug, usikkerheder og gener ved de individuelle løsninger ikke er systematisk tids- og prissat, er det svært helt at sammenligne med fjernvarmen, hvis svagheder og arbejdskrav er mere indarbejdet(?)

"Den er vedligeholdelsesfri, så ingen grund til at betale 3500 kr årligt"</p>
<p>Så vidt jeg ved er der et lovkrav om årlige eftersyn for alle varmepumper over en triviel størrelse.</p>
<p>At det så sjældent sker er så en helt anden sag.

Ja ok det er korrekt, men det koster så ikke 3500 kr årligt at få serviceret varmepumpen. De må have været ude og finde det dyreste tilbud at sammenligne med.

Hvor megen tid afsætter I brugere af varmepumper og brændeovne per år ca?

Ikke noget? Har du forestillet dig at almindelige mennesker kan servicere en varmepumpe og dermed bruge tid på det? Det er ligesom ved fjernvarme overladt til professionelle. Prisen variere alt fra under 1000 kr til 2000 kr/år hos OK: https://www.ok.dk/privat/produkter/varmepumper/varmepumpeservice

før sammenligning. Skal det være fair, bør al arbejde og gener ved de forskellige løsninger vel beskrives og prissættes.

Som fjernvarme-bruger afsætter jeg måske 1-2 timer /året til at skrue på termostater og tjekke forbruget, alt i alt. Installering, vedligeholdelse og 98% af den sundhedsskadelige del af forureningen fra fjernvarmeværket er der styr på, udføres af professionelle og betales af brugerne over prisen (går jeg ud fra).

Hvor megen tid afsætter I brugere af varmepumper og brændeovne per år ca?

Egne anlæg synes mange af Ingeniørens debattører muligvis er så interessante, at det slet ikke opfattes som arbejde. Kløve brænde, skrue på knapper, beregne osv. Men vil nye købere, den dag husene skal sælges, synes det er lige så interessant, og er de overhovedet i stand til at forstå det og håndtere anlæggene korrekt? Hertil kan lægges tidsforbruget og generne hos naboer, der måtte være trætte af støj/luftforurening osv. samt de offentlige udgifter til myndighedsarbejde ved udredninger, klager mv.

Her er en dugfrisk erfaring med vores Genvex LS185 fra 2006: Den er nu blevet for dyr til brugsvandsopvarmning om sommeren da den har en tabseffekt på 55W og med en fjernvarmepris på selv høje 450 kr/GJ er fjernvarmen billigere når elprisen overstiger 1,80 DKK/kWh. Hvis tabseffekten sættes til 0 rykker skæringspunktet til 4,8 DKK/kWh så det er ganske følsomt. COP er sat til 3. Om vinteren er historien en anden for der bidrager varmetabet fra tanken til opvarmning af huset og så kan tabseffekten sættes til 0 som ovenfor. Men Genvex en er ikke helt uden fordele, for det viser sig at tanken holder en vandtemperatur på 22 grader og da Genvexen er seriekoblet med fjernvarmeuniten sparer vi omkring 10 graders opvarmning af brugsvandet. mvh Jens

Hvor får du dog fra ?. En lav returtemperatur er et ønske for ethvert fjernvarmeselskab. Mindre varmetab og bedre virkningsgrad hvis der er kondenserende produktionsanlæg ikke ?

Med afregning efter mængden af vand og temperaturforskel mellem ind og retur via fjernvarmemålerne, så betaler du for energien af den varme du trækker fra værket. Du lægger selv 1/3 til med COP på 3, men du får måske rabat fordi din returtemperatur er meget lav.

Jeg har set i nogle vedtægter, at det ikke er tilladt. Måske fordi de afregnede varmen efter de m3 du brugte, og ikke efter ind/ud-temperatur.

Er der lavet en analyse af, hvad der vil være optimal fjernvarmedækning i Danmark, ligesom der er regnet på, hvad der vil være den bedste fordeling mellem vind og sol i elnettet (omend begge dele vil afhænge af forudsætningerne)? Med de 65% dækning vi har i dag synes der rig mulighed for at indarbejde fleksibilitet ift. det samlede energisystem - hvad er gevinsten ved at presse på for at øge dækningen? Helt fint at udvide hvor det giver mening (f.eks. tilgængelig spildvarme), men nogle projekter synes lidt marginale for en lægmand som mig.

Jeg er godt tilfreds med min fjernvarmeleverance her i Aalborg til en fornuftig pris og produktion af varme pt. fra affalds- og kulkraftvarme og spildvarme fra cementproduktion. Men lige lidt sydpå i Støvring er de netop blevet varslet prisstigning til 1.775 DKK/MWh fra 1/12-2022 - så vidt jeg kan regne ud sammenligneligt med prisen på flaskegas. Mine forældre har netop installeret en luft/vand varmepumpe med tilskud, fordi deres brændefyr var slidt op, men der er også gang i et fjernvarmeprojekt (Oksbøl Varmeværk), hvor der så vidt jeg kan forstå er for 66 mio. DKK hovedledning til deling mellem ca. 400 nye tilslutninger - det virker som en stor investering. De vil så også etablere en flisfyret kedel uden elproduktion - det er heller ikke noget, der rigtigt understøtter det fleksible energisystem.

Returvandet må blive koldere end godt er, for der er ikke andre steder at hente varmen fra. Det er ikke velset i fjernvarme at køle returvandet kunstigt hos brugerne.

@Svend

Hvor får du dog fra ?. En lav returtemperatur er et ønske for ethvert fjernvarmeselskab. Mindre varmetab og bedre virkningsgrad hvis der er kondenserende produktionsanlæg ikke ?

Re #9: små vand-vand varmepumper til brugsvand fra en koldere fjernvarme

Returvandet må blive koldere end godt er, for der er ikke andre steder at hente varmen fra. Det er ikke velset i fjernvarme at køle returvandet kunstigt hos brugerne.

små vand-vand varmepumper til brugsvand fra en koldere fjernvarme havde jeg også tænkt på, men det komplicerer jo også installationen. Og det vil kræve stort flow=stor diameter rør til fjernvarmen.

Hvis brugsvandet hælpes af en varmepumpe vil effekten (flowxdeltaT) til at lave brugsvand også blive mindre.

De faste omkostninger dækkes for mange værker af det de kalder effektbidrag. Ofte udregnet som en faktor gange areal af huset. Det giver en vis mening da brugsvands-produktion kan have behov for 10 til 15kW. Dette effektbehov er årsag til at de fleste gasfyr kan levere minimum 15kW, selvom huset kun behøver 2 til 3kW til varme.

At fjernvarmen bevidstløst kobler forbruget af varmt vand (effektbehovet) til husets størrelse er endnu en anke.

Jeg er blevet lovet mulighed for fjernvarme i Vallensbæk syd omkring 2028 til 2030. Værket er rimelige med effektbidraget og varmepris, men de har hidtil mest forsynet større boligkomplekser. I villaområder kan dette effektbidrag næppe dække den mere bekostelige rørføring. Så jeg venter på noget mere konkret.

Tak til #17 og #19 for besvarelser. Til #19: lastbalancering, som du beskriver det, kræver blot, at der bliver lavet noget infrastruktur (statsligt eller lignende). Men hvis der er et behov, kommer det vel også!? Re #9: små vand-vand varmepumper til brugsvand fra en koldere fjernvarme havde jeg også tænkt på, men det komplicerer jo også installationen. Og det vil kræve stort flow=stor diameter rør til fjernvarmen.

ad #13: Er det nu også rigtigt, at de høje , faste, afgifter er problemet ?

Er problemet ikke snarere, de høje anlægsomkostninger ? Når disse så afskrives og betales over den faste, høje, afgift, så forsvinder incitamentet til at spare jo også - den næste MJ er ret billig oven på kr.10.000 i faste omkostninger.

Jeg ser derfor TRE problemer:

1. høje anlægsomkostninger

2. en afregningsstruktur (sikkert lovfæstet), som ikke motiverer energibesparelse (hos forbrugeren OG varmevaærket = effektivisering).

3. manglende implementering af energieffektiviseringer (som er en buket af tiltag som buffertanke, reduceret fremløbstemperatur, decentrale varmepumper, husstandstillægsopvarmning (ref. PHK).

Måske er det med nogle varmeværker, og planerne for andre: de planlægger ikke efter en ny fremtid - måske bundet af regler og retningslinier. Det minder lidt om "pillefyr", som jo en overgang helt slog olie, gas, brændeovne og varmepumper af marken: de fandt en økonomisk-teknologisk nieche.

ad #17: "Der er et stigende behov for at få etableret elastik mellem elproduktion og forbrug af energi, og det understøtter private varmepumper ikke på en tidsskala på over 12-24 timer."

Som jeg skrev i #12, så er det i princippet banalt at lave lastbalancering i lavspændingsnettet for individuelle varmepumper - og meget andet. Nogle anlæg har en buffertank eller en varmtvandsbebeholder, og de kan bare afbrydes. Andre har gennemstrømningsopvarmning af varmt vand, og her er det buffertanken som holder for.

Det er jo et helt simpelt regnestykke: hvis det lokale lavspændingsnet kan trække 100 varmepumper på et tidspunkt, så må nr.101 vente (10 minutter, 20 minutter?) indtil der slukkes et sted. Det er simpel køteori med een fælles kø (dem som gerne vil tænde) og mange parallelle betjeninger (de tilladte, samtidige, brugere).

Samme vente-kø problematik gælder elbiler, vaske- og opvaskemaskiner, tørretumblere.

Og den gode løsning har så (som i andre anlæg) en millionær-knap, som kan tilsidesætte en begrænsning.

Hvis man installerer en akkumulerings tank i garagen/kælderen er man også derhenne hvor solfangere giver mening. Har selv lige installeret solfangere hvor varmen akkumuleres i en buffertank, herfra kan jeg så via en varmenveksler lave varmt brugs vand eller opvarme huset. Det har nu kørt i to dage og er imponeret over at temperaturen i solfangerne igår på en blæsende dag og 20-21 grader i luften kunne nå op på 147 grader C. (Anlægget kører iøvrigt efter stagnations-princippet). Så der er masser af gratis varme der kan trækkes ud af solen ;-)

Når gratis brændsel som affald bliver en begrænset resource og gas/kul bliver uacceptabelt, er eneste varmekilde på fjernvarmeværkerne, så er eneste mulige kilde vel varmepumper. Fjernvarme har såvidt jeg ved hidtil været med én sløjfe med ret høj fremløbstemperatur for at tillade 60 grader brugsvand. Varmepumper er ikke energieffektive ved stor temperaturforskel mellem luft/jord og vand. Lokale varmepumper, der kan udnytte den lave cirkulationstemperatur i gulvvarme, må derfor være væsentlig billigere og mere miljøvenlige i drift end fjernvarme. Jeg er med til at få etableret central varmepumpe i vores beboelse med 20 huse, og jeg er derfor interesseret i at vide, om ovenstående betragtninger er rigtige? Vil kommunen kunne tvinge os til tilkobling?</p>
<p>

Dine betragtninger er korrekte. Det er mere effektivt at lave varme til gulvvarme med en VP. Ingen tvivl om det.

Problemet kommer, når der er mangel på strøm, og vi etablerer et stigende elforbrug, som ikke kan slukkes. Det samme kan man sige om elbiler, men her er ikke rigtigt noget alternativ (jo, brintbiler, hvor produktion og forbrug af energi er tidsmæssigt afkoblede, på bekostning af lavere virkningsgrad).

Der er et stigende behov for at få etableret elastik mellem elproduktion og forbrug af energi, og det understøtter private varmepumper ikke på en tidsskala på over 12-24 timer.

De små varmepumper kræver jo ikke at byen skal graves op hver 20 år, og er også mindre sårbar idet den er decentral, og specielt mindre sårbar overfor de prisstigninger fjernvarmen kan finde på. Man kan vel også få en akkumulerings tank til varme i garage størrelse</p>
<p>

Individuelle varmpumper gør samfundet langt mere sårbart overfor situationer, som den vi står i nu.

Denne gang skyldes den høje strømpris russisk gas, men når hele Europa får 20 gange så meget VE sammenlagt, så vil selv små udsving i sol/vind/vand give store skvulp i elpriserne.

Fjernvarme har mulighed for at erstatte varme fra eldrevne varmepumper med et lagret brændsel, og det til en omkostning der er 10-100 gange lavere pr. husstand end at have backup i hvert hus. Også til en lavere pris end at lave elproduktion med lagrede brændstoffer. Og meget lavere brændstofforbrug til ditto.

Denne faktor vil jeg sige er fjernvarmens primære eksistensberettigelse i fremtiden, hvor varme i mindre grad vil komme fra "gratis" spildvarme (fra store kraftværker).

Den er vedligeholdelsesfri, så ingen grund til at betale 3500 kr årligt

Så vidt jeg ved er der et lovkrav om årlige eftersyn for alle varmepumper over en triviel størrelse.

At det så sjældent sker er så en helt anden sag.

PS: De referencetal jeg kender (teknisk begavede sønner) viser en overfreven positiv, og misundelsesværdig, god økonomi ved luft-vand varmepumper sammenlignet med alternativerne.

I mine to forrige typiske gamle huse, med hhv. naturgas og fjernvarme, overdøvede driftsomkostningerne investeringen, længe inden anlæggenes levetid udløb.

I vores nye BR2020 hus brugte jordvarmepumpen kun 3773 kWh fra juli '21 til juli '22. Selv med de øjeblikkelige elpriser betyder det at investeringen og udgiften til elektricitet er sammenlignlige, målt over varmepumpens forventede levetid.

Mao: Halvdelen af min varmeregning er investeringen.

Den havde jeg ikke lige set komme og det bør påvirke hvordan vi tænker om opvarmning i nye huse.

4: I den beregning havde Vestforbrænding afskrevet den totale værdi af en varmepumpeinstallation (125 000) over 15 år, hvilket lagde 8000 kr til hvert år og selvfølgelig fik varmepumpen til at fremstå dyrest af alle løsninger. Fjernvarmeinstallationen på ca 50 000 var afskrevet over 22 år.</p>
<p>5: Der var tillagt 3500 kr i vedligeholdelse af varmepumpen pr år.</p>
<p>Er der nogen med erfaring med både fjernvarme og varmepumper der kan svare på hvor realistiske deres antagelser er, og hvorfor installationen til fjernvarme er så dyr?

De har naturligvis skruet på sammenligningspriserne. Du kan nemt få installeret en god varmepumpe for under 100.000 og den kan også holde i 20 år. Den er vedligeholdelsesfri, så ingen grund til at betale 3500 kr årligt. I alt kan du have en varmepumpe for under 5000 kr per år plus forbrug.

Fjernvarmens helt store problem er netop de høje faste udgifter. I nogle systemer er de faste udgifter sat så højt og de variable så lavt, at det ikke rigtig kan betale sig at spare på varmen ved at isolere etc. Dét er hellere ikke fremmende for den grønne omstilling.

Artiklen, herunder citaterne, er eet stort politisk partsindlæg baseret på dogmet: "fjernvarme er godt".

Hvis der er overskudsenergi til rådighed OG der er tale om tæt bebyggelse, så er et moderne fjernvarmesystem måske fornuftigt. Moderne = lavere fremløbstemperatur + lokal brugsvandsgenopvarmning (ref. PHK) OG store buffertanke.

I mange, mange andre situationer er den individuelle varmepumpe mere effektiv (lavere tab) OG - i modsætning til artiklens påstand - de kan naturligvis styres for at udjævne belastningen i lavspændingsnettet. Det forhold, at der endnu ikke findes styring af individuelle varmepumper er bare et udtryk for "teknologisk stenalder" hos netselskaberne. Men det er klar, at ustyrede varmepumper, som typisk også vil starte i kogespidsen mellem kl.17 og 20 (opvask og børnebadning) giver fedt provenu gennem netselskabernes ekstrapris i dette tidsrum.

Jeg har af samme grund sat et rænd/sluk-relæ på mit varme vand. Det genopvarmes næste morgen kl.5.

PS: De referencetal jeg kender (teknisk begavede sønner) viser en overfreven positiv, og misundelsesværdig, god økonomi ved luft-vand varmepumper sammenlignet med alternativerne.

Nå, ja, beregningen var også baseret på en SCOP på 2.85.

Vi modtog for relativt nylig en beregning, lavet af Vestforbrænding, for økonomien omkring hhv. gas, varmepumpe og fjernvarme, da der er planer om at udbygge fjernvarmen til vores område. Selve tallene i beregningen kan man ikke bruge til meget med det energimarked vi ser lige nu, men nogle ting gjorde mig noget tvivlsom om fjernvarme, selv om jeg længe har været tilhænger af konceptet:

1: Tilslutning koster 15 000 kr - Fair nok, det er dyrt og kompliceret at grave rør ned.

2: Anslået udgift til egen installation er 40 000 kr - For hvad? en varmeveksler og et par målere...? Det virker uforholdsmæssigt dyrt, når fjernvarme er en relativt simpel teknisk løsning. Og så står man helt selv for alle fejl der måtte opstå på installationen.

3: Alternativet til 2 er 4000 kr om året i leje og serviceaftale - Igen, for en varmeveksler og et par målere...?

4: I den beregning havde Vestforbrænding afskrevet den totale værdi af en varmepumpeinstallation (125 000) over 15 år, hvilket lagde 8000 kr til hvert år og selvfølgelig fik varmepumpen til at fremstå dyrest af alle løsninger. Fjernvarmeinstallationen på ca 50 000 var afskrevet over 22 år.

5: Der var tillagt 3500 kr i vedligeholdelse af varmepumpen pr år.

Er der nogen med erfaring med både fjernvarme og varmepumper der kan svare på hvor realistiske deres antagelser er, og hvorfor installationen til fjernvarme er så dyr?

temperaturen fjernvarmen sendes ud med skal være højere end det man vil hæve temperaturen til lokalt, og der mistes varme i transportvejen.

På den lange bane er fjernvarmes fremtid en lavere fremløbstemperatur, kombineret med en lille vand/vand varmepumpe til produktion af brugsvand.

Moderne huse med gulvvarme bruger f.eks kun fremløbstemperaturer i omegnen af 30°C.

I princippet kunne man tage fjernvarme returvandet fra den gamle bykerne og køre det en tur forbi de nybyggede parcelhuskvarterer.

Hvad med at gøre løsningen så attraktiv, at den bliver valgt?

Nu bliver der talt om fjernvarme som en langtidssikret løsning. Der er nemlig mulighed for mange forskellige løsninger , som brug af overskudsvarme fra forskellige kilder (f.eks. datacentraler), geotermi, solfangere, og også varmepumper og man har bedre mulighed for opbevaring af varme så der kun bruges el når der er overskud, og der ikke altid skal bruges el som det er nødvendigt ved individuelle små varmepumper. Om det overordnet set er en bedre løsning med fjernvarme har jeg ikke nok viden til at vurdere, men der er i hvert fald også nogle ting der taler imod fjernvarmen. Man skal lave og opretholde et fjernvarmenetværk, temperaturen fjernvarmen sendes ud med skal være højere end det man vil hæve temperaturen til lokalt, og der mistes varme i transportvejen.

Vi fik installeret en "mindre" varmepumpe (luft til luft) inden el priser steg voldsomt ,som supplement til vores gasfyr, grundet prisen på gas. Denne beslutning, fordi vi ligger i fase 1 til udrulning af fjernvarme i lokal området. Ellers var valget faldet på en "luft til vand".

Jeg ser dog ingen grund til at tage vores varmepumpe ned igen, når fjernvarmen udrulles. Der er jo stadigt timer på døgnet hvor el priser er så favorable at opvarmning med varmepumpen vil kunne betale sig i forhold til de priser der aktuelt er for fjernvarme i området.

Når gratis brændsel som affald bliver en begrænset resource og gas/kul bliver uacceptabelt, er eneste varmekilde på fjernvarmeværkerne, så er eneste mulige kilde vel varmepumper. Fjernvarme har såvidt jeg ved hidtil været med én sløjfe med ret høj fremløbstemperatur for at tillade 60 grader brugsvand. Varmepumper er ikke energieffektive ved stor temperaturforskel mellem luft/jord og vand. Lokale varmepumper, der kan udnytte den lave cirkulationstemperatur i gulvvarme, må derfor være væsentlig billigere og mere miljøvenlige i drift end fjernvarme. Jeg er med til at få etableret central varmepumpe i vores beboelse med 20 huse, og jeg er derfor interesseret i at vide, om ovenstående betragtninger er rigtige? Vil kommunen kunne tvinge os til tilkobling?

Du glemte dette citat fra artiklen:

Store varmepumper i fjernvarmesystemet kan derimod producere til en varmelagertank, når der er meget vedvarende energi i elsystemet og anvende det til opvarmning, når sol og vind ikke leverer nok til efterspørgslen.

Så selv hvis fjernvarmen i fremtiden er lavet via el på eller anden måde vil de kunne virke stabiliserende for elnettet, da de kan tage fra varmetanken i spidsbelastnigner.

Desuden kunnne man nævne inovationsfaktoren og virkningsgrad fordele for et centralt system.

"..langsigtede løsninger som fjernvarme, der i højere grad understøtter den grønne omstilling."

Så vidt jeg kan se (ex. I/S Norfos 2021) produceres fjernvarme i dag primært på basis af delvis importeret affald, importeret træflis og importeret naturgas. Det er derfor lidt svært at se, at fjernvarme, i højere grad end varmepumper, skulle understøtte den grønne omstilling såfremt strømmen til pumpen produceres grønt.

Hvis forbrugernes eget initiativ med varmepumper kan slå fjernvarme projekter ud af kurs, er det blot et bevis på at fjernvarmen er en forfejlet tilgang. Hvis kommunerne endelig skal blande sig, så vælg dog en varmekilde med fremtid i, fx varmepumper.

De små varmepumper kræver jo ikke at byen skal graves op hver 20 år, og er også mindre sårbar idet den er decentral, og specielt mindre sårbar overfor de prisstigninger fjernvarmen kan finde på. Man kan vel også få en akkumulerings tank til varme i garage størrelse

Hvad koster det at installere den ene eller den anden?