Bomstærke solcellepaneler skal give veje med indlagt lys og varme
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bomstærke solcellepaneler skal give veje med indlagt lys og varme

I 2009 modtog Scott og Julie Brusaw et forskningslegat på 100.000 dollars fra det amerikanske transportministerium til at videreudvikle deres idé om at bruge solcellepaneler i stedet for asfalt.

Læs også: Ny vejtype af glas smelter isen med solceller og varmelegemer

Fem år senere står parret med en ny prototype på et solcellepanel indrammet i glas, der kan tåle tryk på over 100 ton. Panelerne danner nu underlaget for en nyanlagt parkeringsplads som et proof-of-concept på mulighederne i teknologien, skriver Wired.

Idéen er, at solcellepaneler i vejnettet over hele nationen kan blive en alternativ energikilde og samtidig give selve vejnettet en håndfuld nyttige ekstrafunktioner. Panelerne har hver 128 indlejrede LED-lys samt indlejrede mikroprocessorer, der gør det muligt at give bilister trafikinformationer på selve vejen i realtid.

I tilfældet med proof-of-concept-parkeringspladsen vil det betyde, at båse, som optegnes af LED-lys, løbende vil kunne ændres efter behov, hvis der eksempelvis står flere tomme handicappladser, mens resten af pladsen er fyldt.

Solcellerne, der i den nyeste hexagonale prototype kun dækker 69 procent af det enkelte panel, er indrammet i glas med en nubret overflade, som ifølge holdet bag har bestået alle former for skridtest. Det er samtidig planen, at panelerne skal indeholde varmeelementer, der kan smelte sne, både for trafiksikkerhedens skyld og for at opretholde solcellernes funktionsdygtighed.

Strøm til nærmiljøet

Panelerne skal tilsluttes det overordnede el-net, så de kan levere strøm enten til den nærliggende infrastruktur i form af gadelamper og vejskilte eller til nærliggende private bygninger, som det er tilfældet med den nyanlagte parkeringsplads. På den måde skal de kunne være et væsentligt bidrag til fremtidens smart grid.

Holdet bag mener, at teknologien oven i købet kan være en fordelagtig investering frem for asfalt, da den energiproducerende vejbelægning vil kunne betale sig selv hjem i form af besparelser og gøre vejudbygning uafhængig af den oliebaserede asfalt.

Parkeringspladsen var andet led i en tofaset kontrakt fra en privat investor, og nu har parret igangsat en crowdfunding-kampagne på sitet Indiegogo i håb om at indsamle en million dollars til at finansiere en kommercialisering af teknologien.

Kilde Wired
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Udleveres der nyrebælter?

"Det er samtidig planen, at panelerne skal indeholde varmelementer, der kan smelte sne, både for trafiksikkerhedens skyld, men også for at opretholde solcellernes funktionsdygtighed"

Så en del af elproduktionen skal oplagres med henblik på sådanne formål??? Eller forestiller man sig, at man skal bruge el fra det øvrige net?

Mon der er lavet en levetidsberegning for dette?

  • 0
  • 0

Hvor er det skønt at nogen starter noget op, essensen i udvikling er netop at brænde for en ide og overvinde alle de til enhver tid negative udfordringer.
Jeg tænker altid på hvordan den moderne forbrændingsmotor er udviklet fra kun lige at kunne køre til det raffinerede teknik den er idag.

Lad endelig de gode initiativer brede sig.

  • 9
  • 1

Spædende med nytænkning! Det skal bliver spædende at se hvordan de vil tilpasse løsningen til f.eks. DK hvor vi anvender sneplove og salter i nogle år uhyre meget.

  • 1
  • 2

Hver celle producerer i prototypen 36W, og 52W i den planlagte færdige udgave. Da mange danske indkørsler er belagt med brosten, kunne det tænkes, at man kan sagtens etablere et 6 kW anlæg i indkørslen, forudsat at der er sol nok. Det stiller ingen krav til ombygning af gamle eller fredede huse, og giver ikke problemer med reflektioner, eller stormskader som med tagbaserede anlæg. De vil også være lettere at gøre rene og reparere ved skader.

Hvis ikke man vil/kan bruge indkørslen, burde der jo være rigeligt til at belægge en villavej, så der kan produceres strøm nok til alle huse og elbiler på vejen, med måske 10-20% i overskud, når parkerede biler skygger for solen.

Start i det små og lad være med at spekulere for meget i store vejbelastninger: Gangstier, fortove, cykelstier, osv. belastes ikke så hårdt, hverken med vægt eller hastighed.

Ikke så langt herfra, har man gravet veje op i massevis til omkloakering: Vejen splittes helt ad og der skal lægges en ny bagefter. Man kunne forestille sig at større vejarbejde blot kræver, at cellerne fjernes og lægges tilbage igen, når man er færdig. Ikke meget anderledes end nuværende fortovsarbejde, da hver celle vejer omkring 50 kg.

Det ville også være slut med overlappende asfaltlapper, der giver ujævne veje: Beskadiges en celle, kan man skifte den på få minutter. Måske har hver celle også en mekanisme til at lade sig diagnosticere, så man ikke skal køre rundt og lede efter defekte celler.

Hvis celler kan repareres på værksted forlænger det blot levetiden, og hvis veje skal ombygges til et andet layout eller simpelthen fjernes, kan cellerne bruges andre steder.

  • 11
  • 0

al for meget vedligeholdelse og al for dyrt proppe alt ned i vejen, og så må man jo huske at bilers dæk afgiver gummi til vejen når det er varmt samt når bremser hårdt osv.

  • 0
  • 0

Hvis indfaldvejene til storbyer blev belagt med disse, så kunne man v.h.a LED striber skubbe sporene lidt sammen og skabe et ekstra spor. Hastigheden er jo typisk alligevel reduceret i myldretiden,så smallere spor burde ikke reducere trafiksikkerheden.
Desuden kunne striben til nødsporet skifte farve, alt efter om man må bruge sporet eller ej.

  • 4
  • 0

Med indbygget sensorer, wifi og LED, giver den her type veje pludselig et meget spændende fremtidsperspektiv med en bilpark af elektriske biler.
Biler ville i princippet kunne styres på rette vej. Placering af opladningstandere er ikke længere et probl... øh en udfordring! og man skal lige vænne sig til, at luften langs den slags veje vil være helt ren.

  • 1
  • 0

Sten har det med at sidde fast mellem dækmønstrene, og udgøre en stumpt slaginstruument der kan forårsage stor skade på sådanne overflader, medmindre at det er en plast type jeg ikke kender vil det være et mirakel at det kan holde mere end et år.

  • 0
  • 0

Hvorfor er der ikke en ingeniør som kan omsætte de her paneler til tagbelægning....
Det bør da være muligt at udtænke og producere...

  • 0
  • 0

Måske havde det været en mere passende overskrift.

Man kan åbenbart få støtte til de mest åndsvage suboptimale måder at skaffe VE på, når bare man nævner at det er grønt.

Der er en grund til at vejbelægning er lavet af billigt, formbart let udskifteligt materiale.

Nu er det jo ikke ligefrem fordi, at vi er ved at løbe tør for steder at placere solceller, der ikke behøver at koste en formue fordi de skal kunne holde til 100 tons! Jeg ser da dagligt f.eks. en del tage der ikke er dækket af solceller, og de har endda en hældning mod solen.

Og så skulle energien bruges til bla. gadelamper og til at smelte sne. Fordi solen skinner så stærkt om natten og om vinteren eller hva?

Og parkeringspladser dækket af solceller. Ja knippelfin ide, hvis ikke det lige var, at ideen med en parkeringsplads er at bilerne skal holde på den og dermed dække for solcellerne.

Og folkene bag mener at "teknologien oven i købet kan være en fordelagtig investering frem for asfalt, da den energiproducerende vejbelægning vil kunne betale sig selv hjem i form af besparelser ". Ja, lad os da se en beregning på det!

I guder!

  • 5
  • 0

Lufthavne.
dem har vi 75 km2 af, d2sværre kam cellerne nok ikke holde til at et fly lander på dem.. men der er masser af areal hvor et fly aldrig kommer.
indbygget led til kommunikstion til til nødstedte fly.
ingen dækaflagring da det ikke er så ofte atdef bliver kørt derpå.
ingen skygge fra træer eller biler.
denne energiproduktion vil ikke tage plads fra andetman kunnehave i stedet.
3-4 GWatt potentiale, og disse lufthavne ef ofte tæt på eksisterende infrastruktur.
dog har vi stadig problemer med lagring af energien i dents elektrisitet form. Måske konventering til brint oglægge ind i vores almindelige gasnet. Muligh2derne er mange, men cellerne sksl næsten være gratise før det vil være økonomisk.

  • 2
  • 0

Solceller har den ulempe, at de skal holdes rene. Det er den daarligste af cellerne,
der bestemmer strømmen. En smule snavs paa en enkelt celle vil reducere udbyttet.

  • 0
  • 0

Uden subsidier er de jo ikke mange kroner vaerd.

Faktisk var de mere værd inden subsidierne!

I lande uden subsidier; men med lignende afgifter som Danmark (hvis sådanne findes), er panelerne stadig ganske værdifulde.

Og parkeringspladser dækket af solceller. Ja knippelfin ide, hvis ikke det lige var, at ideen med en parkeringsplads er at bilerne skal holde på den og dermed dække for solcellerne.

Man kunne jo nøjes med en solcellebelægning på vejene mellem båsene..og så kunne man overdække båsene med samme type vejbelægning ;o)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten