Nye planteforædlingsteknikker som gensaksen Crispr/Cas9 er havnet i samme kategori som traditionel genmodificering (GMO), når det gælder EU's regulering af teknikken.
Det fastslog EU-Domstolen i dag i en sag, der betragtes som principiel og kan danne præcedens for den videre brug af forædlingsteknikker.
»Organismer opnået ved hjælp af mutagenese er GMO’er og er i princippet underlagt de forpligtelser, som GMO-direktivet foreskriver,« lød det i dag fra EU-domstolen.
Dog – skriver EU-domstolen også – kan der gøres undtagelser for teknikker, som er blevet brugt længe og har vist sig sikker gennem lang tids test – og selv om teksten fra domstolen ikke er stålsat formuleret, må man konkludere, at Crispr/Cas9 ikke er blandt disse kandidater.
»Domstolen anser, at risici forbundet med brugen af disse nye mutagenese-teknikker kan vise sig at ligne dem, som resulterer i produktion og udsendelse af GMO gennem transgenesis (gensplejsning, red.), siden den direkte modificering af det genetiske materiale i en organisme gennem mutagenese gør det muligt at opnå samme effekter som introduktionen af fremmede gener i en organisme. Og disse nye teknikker gør det muligt at producere genetisk modificerede variationer i et tempo, som er ude af proportioner med dem, som man får fra de traditionelle måder at bruge mutagenese på,« skriver domstolen videre.
Sagen begyndte, da en fransk landbrugsorganisation sagsøgte den franske stat om netop fortolkningen af den såkaldte mutagenese-undtagelse i GMO-direktivet. De mente, at den franske stat gav lov til lidt for meget i forhold til, hvad der reelt var undersøgt, og at EU-direktivet åbenbart var for bøjeligt.
Denne undtagelse foreskriver, at den ’traditionelle’ måde at planteforædle på, nemlig ved at udsætte planterne for stråling eller kemikalier med henblik på at skabe spontane mutationer med ønskede egenskaber, ikke skal reguleres under de strenge GMO-regler.
Argumentet lyder på, at disse mutationer kunne være sket spontant fra naturens hold – man hjælper blot naturen lidt på vej, så det sker hurtigere.
Crispr/Cas9 kan bl.a. udføre denne manøvre mere præcist ved at klippe på udvalgte steder i dna i stedet for at skyde med spredehagl. Det vil sige, at man ikke nødvendigvis indsætter dna fra andre organismer, men blot klipper dna-strengen i stykker.
Planteforædlerne er meget positive over for mulighederne med Crispr, da det giver mulighed for rykke forædlingen hurtigt fremad med f.eks. at skabe sygdomsresistente afgrøder. Universiteterne bruger i rigt omfang teknikkerne i forskningen, mens industrien forholder sig afventende, da det ikke har stået fuldstændig klart, om det faldt under undtagelsen eller ej.
Derfor har afgørelsen været længe ventet, for foreløbig har EU-Kommissionen tygget på sagen i snart 12 år uden at komme med en komme med en klar udmelding, mens alle parter har ventet i spænding.
De grønne organisationer har klart meldt ud, at de mener, at brugen af Crispr/Cas9 bør reguleres som GMO, fordi langtidseffekterne endnu er ukendte i forhold til, hvad der vides om brug af kemikalier og uv-stråler.
Når dommen alligevel er overraskende, skyldes det, at den tjekkiske generaladvokat Michal Bobek i januar anbefalede EU-Domstolen at lade disse nye teknikker falde ind under metagenese-reglen, som han mente burde udvikle sig i takt med de nye teknikkers udvikling.
Derfor mente flere af de kilder, som Ingeniøren har talt med tidligere på året, da heller ikke, at Crispr/Cas9 ville blive omfattet af den fulde GMO-regulering. Men sådan blev det altså. Og det til de grønne organisationers store glæde, som spredes på de sociale medier.
På Twitter skriver Greenpeace Europa således:
»Gode nyheder! EU-domstolen har bestemt, at nye GMO’er ikke kan undslippe fra sikkerhedstestene og mærkningen i EU-lovgivningen.«
Fra De Grønne i EU-parlamentet lyder det:
»Breaking! EU-domstolen bekræfter, at genredigeringsteknikker ER GMO og skal være underlagt alle sikkerheds- og gennemsigtighedsprincipper, som denne status forpligtiger. Dette er en kæmpestor sejr for miljøet og borgerne.«
Til BBC udtrykker planteforskere derimod bekymring over for dommen. De har haft fat i professor Johnathan Napier fra Rothamsted Research i UK, som kalder udfaldet ’meget skuffende’, da det vil ’forhindre den europæisk innovation, betydning og videnskabelige fremgang.’
»Klassifikationen af genredigerede organismer som GMO kan knalde døren i over for denne revolutionerende teknologi. Dette er et skridt bagud, ikke fremad,« siger han ifølge BBC.
Hans kollega, professor Nigel Halford, supplerer:
»Hvis Rådet og Parlamentet siger god for denne beslutning, kan det sætte europæiske biotek inden for landbrug 20 år tilbage. Vi er allerede en generation bagud. Unge forskere, som er interesseret i denne type biotek, vil formentlig flytte til steder, hvor fornuft og videnskabelig evidens består,« siger han.
