Bombe under planteforædling: Gensaksen Crispr skal reguleres lige så strengt som GMO
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bombe under planteforædling: Gensaksen Crispr skal reguleres lige så strengt som GMO

Illustration: MI Grafik / Nanna Skytte

Nye planteforædlingsteknikker som gensaksen Crispr/Cas9 er havnet i samme kategori som traditionel genmodificering (GMO), når det gælder EU's regulering af teknikken.

Det fastslog EU-Domstolen i dag i en sag, der betragtes som principiel og kan danne præcedens for den videre brug af forædlingsteknikker.

»Organismer opnået ved hjælp af mutagenese er GMO’er og er i princippet underlagt de forpligtelser, som GMO-direktivet foreskriver,« lød det i dag fra EU-domstolen.

Dog – skriver EU-domstolen også – kan der gøres undtagelser for teknikker, som er blevet brugt længe og har vist sig sikker gennem lang tids test – og selv om teksten fra domstolen ikke er stålsat formuleret, må man konkludere, at Crispr/Cas9 ikke er blandt disse kandidater.

»Domstolen anser, at risici forbundet med brugen af disse nye mutagenese-teknikker kan vise sig at ligne dem, som resulterer i produktion og udsendelse af GMO gennem transgenesis (gensplejsning, red.), siden den direkte modificering af det genetiske materiale i en organisme gennem mutagenese gør det muligt at opnå samme effekter som introduktionen af fremmede gener i en organisme. Og disse nye teknikker gør det muligt at producere genetisk modificerede variationer i et tempo, som er ude af proportioner med dem, som man får fra de traditionelle måder at bruge mutagenese på,« skriver domstolen videre.

Læs også: Her er de nye (og gamle) planteforædlingsteknikker

Tvivl om, hvad der er naturligt

Sagen begyndte, da en fransk landbrugsorganisation sagsøgte den franske stat om netop fortolkningen af den såkaldte mutagenese-undtagelse i GMO-direktivet. De mente, at den franske stat gav lov til lidt for meget i forhold til, hvad der reelt var undersøgt, og at EU-direktivet åbenbart var for bøjeligt.

Denne undtagelse foreskriver, at den ’traditionelle’ måde at planteforædle på, nemlig ved at udsætte planterne for stråling eller kemikalier med henblik på at skabe spontane mutationer med ønskede egenskaber, ikke skal reguleres under de strenge GMO-regler.

Argumentet lyder på, at disse mutationer kunne være sket spontant fra naturens hold – man hjælper blot naturen lidt på vej, så det sker hurtigere.

Crispr/Cas9 kan bl.a. udføre denne manøvre mere præcist ved at klippe på udvalgte steder i dna i stedet for at skyde med spredehagl. Det vil sige, at man ikke nødvendigvis indsætter dna fra andre organismer, men blot klipper dna-strengen i stykker.

Læs også: Tvist om GMO-lov: Må gensakse mutere vores mad?

Planteforædlernes værktøj

Planteforædlerne er meget positive over for mulighederne med Crispr, da det giver mulighed for rykke forædlingen hurtigt fremad med f.eks. at skabe sygdomsresistente afgrøder. Universiteterne bruger i rigt omfang teknikkerne i forskningen, mens industrien forholder sig afventende, da det ikke har stået fuldstændig klart, om det faldt under undtagelsen eller ej.

Derfor har afgørelsen været længe ventet, for foreløbig har EU-Kommissionen tygget på sagen i snart 12 år uden at komme med en komme med en klar udmelding, mens alle parter har ventet i spænding.

De grønne organisationer har klart meldt ud, at de mener, at brugen af Crispr/Cas9 bør reguleres som GMO, fordi langtidseffekterne endnu er ukendte i forhold til, hvad der vides om brug af kemikalier og uv-stråler.

Når dommen alligevel er overraskende, skyldes det, at den tjekkiske generaladvokat Michal Bobek i januar anbefalede EU-Domstolen at lade disse nye teknikker falde ind under metagenese-reglen, som han mente burde udvikle sig i takt med de nye teknikkers udvikling.

Derfor mente flere af de kilder, som Ingeniøren har talt med tidligere på året, da heller ikke, at Crispr/Cas9 ville blive omfattet af den fulde GMO-regulering. Men sådan blev det altså. Og det til de grønne organisationers store glæde, som spredes på de sociale medier.

Læs også: Muteret mad: To veje til mere kulørte gulerødder

Grønne organisationer glade

På Twitter skriver Greenpeace Europa således:

»Gode nyheder! EU-domstolen har bestemt, at nye GMO’er ikke kan undslippe fra sikkerhedstestene og mærkningen i EU-lovgivningen.«

Fra De Grønne i EU-parlamentet lyder det:

»Breaking! EU-domstolen bekræfter, at genredigeringsteknikker ER GMO og skal være underlagt alle sikkerheds- og gennemsigtighedsprincipper, som denne status forpligtiger. Dette er en kæmpestor sejr for miljøet og borgerne.«

Læs også: Filosof: Folkelig modstand mod genmodificering fylder for meget

Planteforskere bekymret

Til BBC udtrykker planteforskere derimod bekymring over for dommen. De har haft fat i professor Johnathan Napier fra Rothamsted Research i UK, som kalder udfaldet ’meget skuffende’, da det vil ’forhindre den europæisk innovation, betydning og videnskabelige fremgang.’

»Klassifikationen af genredigerede organismer som GMO kan knalde døren i over for denne revolutionerende teknologi. Dette er et skridt bagud, ikke fremad,« siger han ifølge BBC.

Hans kollega, professor Nigel Halford, supplerer:

»Hvis Rådet og Parlamentet siger god for denne beslutning, kan det sætte europæiske biotek inden for landbrug 20 år tilbage. Vi er allerede en generation bagud. Unge forskere, som er interesseret i denne type biotek, vil formentlig flytte til steder, hvor fornuft og videnskabelig evidens består,« siger han.

Emner : GMO
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

CRISPR/CAS9 blev ikke forudset af lovgivningen. Det giver ikke mening at udvide en undtagelse som blev designet til at sikre eksisterende teknikker til også at dække helt nye teknikker.

Det er da absolut muligt at CRISPR/CAS9 skal tillades uden de sædvanlige GMO-restriktioner. Det har vi heldigvis et (OK, mere eller mindre) demokratisk lovgivende magt til at tage stilling til. Det skal ikke listes ind ad bagdøren via den dømmende magt.

  • 8
  • 6

Ved gen-editering så kan det være kræftfremkaldende i mennesker, ergo der skal hård regulering til.

Elektromagnetisk stråling kan også være kræftfremkaldende, men der nøjes vi med at regulere den slags stråling som rent faktisk er farlig. Præcis som man burde gøre med genmanipulerende teknikker til planteforædling.
Der er masser af reelle udfordringer og problemer der skal løses hvis man ønsker at benytte GMO afgrøder (f.eks. dårligt overblik over effekten på økosystemer, med udvikling af super weeds som følge), så at komme med en så bred (og forkert) generalisering er bare med til at fordumme debatten.

  • 17
  • 2

Mod menneskeheden lig nu er udbredelsen af mistillid til videnskaben.

Vores viden om naturen og vores teknologisk kunne har aldrig været større og vokser eksponentielt dag for dag, og dog bliver en større og større del af menneskeheden koblet af og lader sig føre bag lyset af populister og pseudovidenskab!

Vacciner virker!
Jorden er rund!
GMO er et fantastisk redskab der kan udrydde sult og sygdom!

  • 14
  • 7

GMO er et fantastisk redskab der kan udrydde sult og sygdom!

Ud fra de korte beskrivelser af den pågældende sag har jeg forstået, at det med dommen stadig er muligt at forske lige så lystigt man vil i, at redde verdenen fra sult og sygdom. Med Crispr kan man forskningsmæssigt endda hurtigere komme frem til de ønskede forbedringer.

Det jeg hører dommen sige er, at "blot" fordi man bruger en ny teknologi der teknisk fungerer anderledes (og måske bedre) end tidligere til at ændre planters genmateriale så er man stadig, ganske som før, forpligtiget til at sikre, at anvendelsen sker kontrolleret og med god forståelse for hvilke globale konsekvenser det har. Er dette en retvisende forståelse af dommen?

Hvis GMO-fortalere (GMO her ment bredt som alle former for kunstigt introducerede ændringer i en organisme) mener, at reglerne for praktiske anvendelse af GMO (der har intention om at sikre vi alle på langt sigt vil "være glade" for den pågældende ændring) er for tunge eller forhindre os i at redde verdenen (i tide?) så er de vel disse regler der skal diskuteres i stedet for nærværende dom?

  • 5
  • 3

Til BBC udtrykker planteforskere derimod bekymring over for dommen. De har haft fat i professor Johnathan Napier fra Rothamsted Research i UK, som kalder udfaldet ’meget skuffende’, da det vil ’forhindre den europæisk innovation, betydning og videnskabelige fremgang.’

  • afslutningen på nyligt debatindlæg i Weekendavisen

Som plantebiologer stiller vi os undrende over for dette. Hvem er det, der siger, at traditionel mutationsforædling er sikker? Hvor er undersøgelserne, der dokumenterer dette? Hvorfor skulle præcisions- forædling være mindre sikker? Hvorfor skal en kirurg tvinges til at operere med en sav, efter at der er kommet en skalpel på markedet?

https://imgur.com/a/BNj2Exd

  • 2
  • 2

Kan GMO reducere befolkningsmængden her på Jorden? Eller er GMO bare med til at trække pinen ud til det tidspunkt hvor der bliver slagsmål på grund af overbefolkning, om Jordens tilbageværende resoucer?

Her er GMO også et våben mod andre levende væsener her på Jorden som vi kæmper mod om føden ! Insekter, svampe og sygdomme.

Når man hører om de, der bekymrer sig om deres børn og børnebørns overlevelse, så er der en større grund til at bekymre sig om overbefolkning, end der er at være imod alt der kunne forhindre at den situation at opstår.

  • 0
  • 4

Det er bestemt en tankevækkende tekst .

Men hvorledes bliver vi enige, om kursen for menneskehedens tilstedeværelse her på jorden Globalt og hvad vi med fordel kunne lade være med at gøre teknologisk, selv om vi kan.

Der spild af tid,at beskæftige sig med GMO, sålænge man politisk ikke kan og vil styre befolkningstilvæksten.

Man jamrer om at vi ikke formerer os kraftigt nok her i landet, så industriens ønsker om billig arbejdskraft ikke kan opfyldes.

Hvis man spekulerer på hvorledes det er gået med tidligere importerede personer og industriens vilje til at beskæftige og uddanne lokale er politikerne ikke ligefrem vilde med at gentage "successerne".

  • 1
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten