Bombe under landbrugspakken: Analysefejl har tegnet skønmaleri af det danske vandmiljø
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bombe under landbrugspakken: Analysefejl har tegnet skønmaleri af det danske vandmiljø

De analyser, der nu viser sig at være fejlbehæftede, viste lavere udledninger af kvælstof både i havet og i åmundingerne. Det passede fint med, at der er gjort en stor indsats for netop at udlede mindre kvælstof – men nu lader det altså til, at indsatsen ikke har været stor nok. Her er det Tryggevælde Å, der løber ud i Køge Bugt. Illustration: Scanpix

I årevis, måske et helt årti, har laboratorier brugt en uegnet metode til at bestemme mængden af kvælstof og fosfor i vores søer, åer, fjorde og farvande, uden at nogen har kontrolleret, om resultaterne var retvisende.

Nu viser to nye undersøgelser, som Aarhus Universitet har udført for Miljøstyrelsen, at den fejlagtige analysemetode konsekvent har været med til at tegne et forkert billede af et vandmiljø i fremgang.

Næringsstofferne fosfor og kvælstof er afgørende for alge­væksten. For mange alger gør vandet grumset, og når algerne dør og bliver nedbrudt, opstår iltsvind og i værste fald fiskedød.

Læs også: Rystede forskere: Analysefejl sår tvivl om det danske vandmiljø

Den analysemetode, som private laboratorier har benyttet i målinger for Miljøstyrelsen i hvert fald siden 2010, måler imidlertid konsekvent indholdet af både fosfor og kvælstof for lavt. Aarhus Universitet fastslår, at for kvælstof, som er mest afgørende for miljøet i saltvand, blev indholdet i 2017 gennemsnitligt undervurderet med 13 pct. Der er ikke præcise estimater på afvigelsen siden 2010, men de må forventes at være i samme størrelsesorden, vurderer professor Jacob Carstensen, som er førsteforfatter på under­søgelsen af analysefejl i saltvand.

»Vi er uforvarende kommet til at rapportere et skønmaleri. 13 pct. er voldsomt. Det ændrer helt klart den udvikling, vi troede, vi så,« siger han.

Forskerne er nu ved at regne på de nøjagtige konsekvenser af analyse­fejlene. Resultatet skal være klar i april, når den såkaldte Novana­-rapport med stærkt forsinkede data om vandmiljøet udkommer.

»Men der er formentlig slet ikke sket nogen forbedring af vand­miljøet de seneste ti år,« siger Jacob Carstensen.

Tidligere har Danmark til det internationale samarbejde om miljøet i Østersøen kunnet rapportere en god miljøtilstand, hvad angår kvælstof, i Kattegat, Bælthavet og Øresund. Det skifter med de nye tal sandsynligvis til »dårlig«, konkluderer forskerne.

Alt passede – det er bare forkert

Kvaliteten af vandmiljøet vurderes også via mængden af alger, vandets sigtbarhed og udbredelsen af ålegræs. De parametre er ikke forbedret i dette årti, men forskerne formodede, at nedgangen i kvælstofkoncentrationen, som data fejlagtigt viste, over tid ville vise sig. Den antagelse skal nu revurderes.

»Noget af den forbedring, vi troede var sket i vandmiljøet, har ikke fundet sted,« konstaterer en anden professor bag undersøgelserne, Stiig Markager. Han fremhæver, at mængden af alger er steget og sigtbarheden forværret siden 2010.

»Det passer med, at kvælstoftilførslen ikke har været faldende, men mere stigende, end vi troede. Vores vandmiljø er i hvert fald ikke forbedret i dette årti.«

»Vi har gjort en stor indsats for at udlede mindre kvælstof, og vi så lavere udledninger i både havet og i åmundingerne. Alting passede sammen, men det er bare forkert, for det bygger på samme fejlmålinger i både ferskvand og saltvand.«

Når det gælder udledning af kvælstof fra land, som skyldes landbrugets gødning, måles den i åudmundingerne. Her har analyserne i gennemsnit været 7 pct. for lave.

Ifølge regeringens landbrugspakke forventes en gennemsnitlig kvælstofudledning fra 2012 til 2016 på 56.760 ton. Korrigeres der for fejlen, stiger det med knap 4.000 ton årligt.

Landbrugspakken indeholder kun stramninger til landbruget på 1.700 ton kvælstof netto, hvortil dog kommer reduktioner fra tidligere planer. Hvis de 4.000 ton årligt skal fjernes fra landbrugets udledning, vil det netto kræve mere end en fordobling af de vedtagne stramninger.

Professor Jørgen E. Olesen, en af Aarhus Universitets eksperter i landbrugspakken, kalder de nye resultater »meget alvorlige«.

»At reducere med 4.000 ton kvælstof er ikke noget, vi bare lige gør. Det kan ikke lade sig gøre ved alene at regulere mængden af gødning. Der skal tages landbrugsjord ud af drift,« siger han.

Alternativets miljøordfører, Christian Poll, har tidligere stillet spørgsmål til miljøminister Esben Lunde Larsen (V) om analysefejlene:

»Der skal flere tiltag for at bringe miljøet i en bedre tilstand. Det er ministerens ansvar at komme med et oplæg til hvordan,« siger han.

Miljøstyrelsen afviser at kommentere de nye resultater, før Folketingets miljøudvalg har fået en såkaldt teknisk gennemgang midt i marts. Miljøministeren meddeler, at han først efter denne vil vurdere, »om der er behov for yderligere analyser«.

Citat fra artiklen: "Landbrugspakken indeholder kun stramninger til landbruget på 1.700 ton kvælstof netto."

Nu skal man ikke stole for meget på hukommelsen alene, men de 1.700 ton var da vist kun en opfølgende stramning på de lempelser, som lå i selve landbrugspakken! Har min hukommelse ikke ret her?

Hvis jeg har ret, så står det, som jeg citerer fra artiklen, og skriger på opmærksomhed.

Landbrugspakken indeholdt en pasus, der gav landmændene lov til at øge tilførslen af gødning op til det niveau, der er økonomisk lukrativt. Den medførte en øget tilførsel af gødning til landbrugsjorden, og dermed en øget udledning præcist som følge af det mest omtalte punkt i netop "landbrugspakken".

Det er ikke meningen, at vi selv skal samle op på fakta igen og igen, når vi læser ing.dk.

Journalisterne skal gøre deres arbejde, så vi andre kan koncentrere os om nye budskaber, uden hele tiden at skulle samle op på gammel viden, for at rette i baggrunden for fremstillingen af det nye.

  • 13
  • 8

Journalisterne skal gøre deres arbejde, så vi andre kan koncentrere os om nye budskaber, uden hele tiden at skulle samle op på gammel viden, for at rette i baggrunden for fremstillingen af det nye.


Med udgangspunkt i år 2021, hvor landbrugspakken har fuld effekt. Alle værdier er totalt kvælstof (ton) :
Lempelser, samlet: 5928
Indsatser samlet: 7574
Dertil kommer baseline-effekt (fra tidligere initiativer): 5551
Tallene er opstillet af professor Stiig Markager, Aarhus Universitet.

Det er helt i orden og naturligt ikke at løbe rundt med den slags værdier som paratviden. Men det kunne måske være en idé at læse lidt mere op på sagen, inden journalister beskyldes for at mangle styr på fakta.

  • 18
  • 4

Men er da en yderst ubelejlig afsløring for den nuværende regering, der ellers ikke er veget tilbage fra nogen midler, for at forbedre indtjeningen i landbruget.
Gammel skade står jo ikke at ændre, men man må have en forventning om at de nye oplysninger får indflydelse på gældende praksis, så gødningsforbruget og dermed kvælstofudledningen nedbringes proportionalt, indtil tallene kommer til at stemme med det tidl beregnede niveau.

  • 17
  • 3