Bombe under landbrugspakken: Analysefejl har tegnet skønmaleri af det danske vandmiljø
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bombe under landbrugspakken: Analysefejl har tegnet skønmaleri af det danske vandmiljø

De analyser, der nu viser sig at være fejlbehæftede, viste lavere udledninger af kvælstof både i havet og i åmundingerne. Det passede fint med, at der er gjort en stor indsats for netop at udlede mindre kvælstof – men nu lader det altså til, at indsatsen ikke har været stor nok. Her er det Tryggevælde Å, der løber ud i Køge Bugt. Illustration: Scanpix

I årevis, måske et helt årti, har laboratorier brugt en uegnet metode til at bestemme mængden af kvælstof og fosfor i vores søer, åer, fjorde og farvande, uden at nogen har kontrolleret, om resultaterne var retvisende.

Nu viser to nye undersøgelser, som Aarhus Universitet har udført for Miljøstyrelsen, at den fejlagtige analysemetode konsekvent har været med til at tegne et forkert billede af et vandmiljø i fremgang.

Næringsstofferne fosfor og kvælstof er afgørende for alge­væksten. For mange alger gør vandet grumset, og når algerne dør og bliver nedbrudt, opstår iltsvind og i værste fald fiskedød.

Læs også: Rystede forskere: Analysefejl sår tvivl om det danske vandmiljø

Den analysemetode, som private laboratorier har benyttet i målinger for Miljøstyrelsen i hvert fald siden 2010, måler imidlertid konsekvent indholdet af både fosfor og kvælstof for lavt. Aarhus Universitet fastslår, at for kvælstof, som er mest afgørende for miljøet i saltvand, blev indholdet i 2017 gennemsnitligt undervurderet med 13 pct. Der er ikke præcise estimater på afvigelsen siden 2010, men de må forventes at være i samme størrelsesorden, vurderer professor Jacob Carstensen, som er førsteforfatter på under­søgelsen af analysefejl i saltvand.

»Vi er uforvarende kommet til at rapportere et skønmaleri. 13 pct. er voldsomt. Det ændrer helt klart den udvikling, vi troede, vi så,« siger han.

Forskerne er nu ved at regne på de nøjagtige konsekvenser af analyse­fejlene. Resultatet skal være klar i april, når den såkaldte Novana­-rapport med stærkt forsinkede data om vandmiljøet udkommer.

»Men der er formentlig slet ikke sket nogen forbedring af vand­miljøet de seneste ti år,« siger Jacob Carstensen.

Tidligere har Danmark til det internationale samarbejde om miljøet i Østersøen kunnet rapportere en god miljøtilstand, hvad angår kvælstof, i Kattegat, Bælthavet og Øresund. Det skifter med de nye tal sandsynligvis til »dårlig«, konkluderer forskerne.

Alt passede – det er bare forkert

Kvaliteten af vandmiljøet vurderes også via mængden af alger, vandets sigtbarhed og udbredelsen af ålegræs. De parametre er ikke forbedret i dette årti, men forskerne formodede, at nedgangen i kvælstofkoncentrationen, som data fejlagtigt viste, over tid ville vise sig. Den antagelse skal nu revurderes.

»Noget af den forbedring, vi troede var sket i vandmiljøet, har ikke fundet sted,« konstaterer en anden professor bag undersøgelserne, Stiig Markager. Han fremhæver, at mængden af alger er steget og sigtbarheden forværret siden 2010.

»Det passer med, at kvælstoftilførslen ikke har været faldende, men mere stigende, end vi troede. Vores vandmiljø er i hvert fald ikke forbedret i dette årti.«

»Vi har gjort en stor indsats for at udlede mindre kvælstof, og vi så lavere udledninger i både havet og i åmundingerne. Alting passede sammen, men det er bare forkert, for det bygger på samme fejlmålinger i både ferskvand og saltvand.«

Når det gælder udledning af kvælstof fra land, som skyldes landbrugets gødning, måles den i åudmundingerne. Her har analyserne i gennemsnit været 7 pct. for lave.

Ifølge regeringens landbrugspakke forventes en gennemsnitlig kvælstofudledning fra 2012 til 2016 på 56.760 ton. Korrigeres der for fejlen, stiger det med knap 4.000 ton årligt.

Landbrugspakken indeholder kun stramninger til landbruget på 1.700 ton kvælstof netto, hvortil dog kommer reduktioner fra tidligere planer. Hvis de 4.000 ton årligt skal fjernes fra landbrugets udledning, vil det netto kræve mere end en fordobling af de vedtagne stramninger.

Professor Jørgen E. Olesen, en af Aarhus Universitets eksperter i landbrugspakken, kalder de nye resultater »meget alvorlige«.

»At reducere med 4.000 ton kvælstof er ikke noget, vi bare lige gør. Det kan ikke lade sig gøre ved alene at regulere mængden af gødning. Der skal tages landbrugsjord ud af drift,« siger han.

Alternativets miljøordfører, Christian Poll, har tidligere stillet spørgsmål til miljøminister Esben Lunde Larsen (V) om analysefejlene:

»Der skal flere tiltag for at bringe miljøet i en bedre tilstand. Det er ministerens ansvar at komme med et oplæg til hvordan,« siger han.

Miljøstyrelsen afviser at kommentere de nye resultater, før Folketingets miljøudvalg har fået en såkaldt teknisk gennemgang midt i marts. Miljøministeren meddeler, at han først efter denne vil vurdere, »om der er behov for yderligere analyser«.

Citat fra artiklen: "Landbrugspakken indeholder kun stramninger til landbruget på 1.700 ton kvælstof netto."

Nu skal man ikke stole for meget på hukommelsen alene, men de 1.700 ton var da vist kun en opfølgende stramning på de lempelser, som lå i selve landbrugspakken! Har min hukommelse ikke ret her?

Hvis jeg har ret, så står det, som jeg citerer fra artiklen, og skriger på opmærksomhed.

Landbrugspakken indeholdt en pasus, der gav landmændene lov til at øge tilførslen af gødning op til det niveau, der er økonomisk lukrativt. Den medførte en øget tilførsel af gødning til landbrugsjorden, og dermed en øget udledning præcist som følge af det mest omtalte punkt i netop "landbrugspakken".

Det er ikke meningen, at vi selv skal samle op på fakta igen og igen, når vi læser ing.dk.

Journalisterne skal gøre deres arbejde, så vi andre kan koncentrere os om nye budskaber, uden hele tiden at skulle samle op på gammel viden, for at rette i baggrunden for fremstillingen af det nye.

  • 13
  • 8

Journalisterne skal gøre deres arbejde, så vi andre kan koncentrere os om nye budskaber, uden hele tiden at skulle samle op på gammel viden, for at rette i baggrunden for fremstillingen af det nye.


Med udgangspunkt i år 2021, hvor landbrugspakken har fuld effekt. Alle værdier er totalt kvælstof (ton) :
Lempelser, samlet: 5928
Indsatser samlet: 7574
Dertil kommer baseline-effekt (fra tidligere initiativer): 5551
Tallene er opstillet af professor Stiig Markager, Aarhus Universitet.

Det er helt i orden og naturligt ikke at løbe rundt med den slags værdier som paratviden. Men det kunne måske være en idé at læse lidt mere op på sagen, inden journalister beskyldes for at mangle styr på fakta.

  • 18
  • 4

Men er da en yderst ubelejlig afsløring for den nuværende regering, der ellers ikke er veget tilbage fra nogen midler, for at forbedre indtjeningen i landbruget.
Gammel skade står jo ikke at ændre, men man må have en forventning om at de nye oplysninger får indflydelse på gældende praksis, så gødningsforbruget og dermed kvælstofudledningen nedbringes proportionalt, indtil tallene kommer til at stemme med det tidl beregnede niveau.

  • 17
  • 3

Det er da utroligt at de modeller der bruges hele tiden har været på baggrund af disse "ikke-målinger". For hvad skal vi kalde målinger der ikke er rigtige målinger?
Er kemi og fysik fraværende når det gælder vandmiljø?

Landbrugspakken er ikke det eneste der skal stå for skud. Det er hele den danske vandmiljøplan fra 1990 og frem!
Vi kan ikke være tjent med at vi med bind for øjnene skal finde i mål.
Måske skal der flere til at måle på det samme. Det kaldes interkalibreret.
https://www.researchgate.net/publication/2...

  • 13
  • 5

Den seneste ændring i 2015, og hvorvidt man skal mindske forbruget med 1700 ton eller mere, er uinteressant.
Hvis det er korrekt at der ikke er sket nogen forbedring af vandmiljøet i de sidste 10 år, så har man hældt mia. ud til en vandmiljøplan, som har været uden virkning.
Så er det andre virkemidler man skal have fat i - ikke mere af det samme.

  • 9
  • 4

Jeg er nok blevet lidt forvirret af, at de stramninger, som man taler om i pakken, i stor stil er blevet identificeret med fromme håb om kommende frivillige tiltag fra erhvervets side. Derfor regner jeg en ukendt mængde af de 7574 ton som fugle på taget, og der må jeg så igen indrømme, at de helt præcise tal ikke er ret afgørende i min optik, for opgørelsen, beregningerne blev i det hele taget afsløret som en stor gang fifleri, sådan som de blev præsenteret for folketinget.

Jeg husker også, at mange har undret sig over at den slags overhovedet kan regnes med i opgørelser over stramninger. Og nej, jeg huskede at de lempelser, som pakken indeholder, og som allerede er effektueret, lå på over 5000 ton ekstra kvælstof til jorden, vandet og havet. Det har hele tiden været det mest faktuelle og nærmest nagelfaste fundament af viden om den her pakke. Alt andet er fugle på taget, politiske udtalelser og manipulation.

Jeg huskede også rigtigt med hensyn til de tiltag, som allerede var gennemført via tidligere tiltag, og som kun med de rigtige politiske briller kan tælles med som "landbrugspakkens stramninger"! Så de 5551 hører slet ikke til her.

Dvs., hvis man taler fakta, og det kan jeg egentlig godt lide at gøre på de her områder, hvor der er tale om naturvidenskabelig viden, så indeholder pakken en lempelse på 5928. (det er nok lavt sat, når man tænker på de kræfter, som er interesseret i at gøre det så lille som muligt).

Tallet, 7574 ton, dækker mestendels over fugle på taget, håb om og postuleret tro på fremtidige tiltag fra bøndernes side, dvs. på fremtidige stramninger som bl.a. regnes med i pakken, selv om de dækker over frivillige fremtidige tiltag fra landbrugets side.

Det tal dækker ikke fakta, men over ønsker for fremtiden, dvs. fremtidsværdier i en verden, hvor fremtiden trods alt af natur må siges at være af virtuel karakter.

Beslutningsgrundlaget, som folketinget besluttede at føre pakken igennem på, blev genstand for journalistfagets lukkethedspris!
https://journalisten.dk/lukkethedsprisen-f...

Betalt arbejde, med dobbelt mundkurv og afslørede manipulationer i lange baner!

Ja, jeg er nok blevet forvirret af de mange måder, som tallene er skruet sammen på. Men det mest faktuelle resultat af pakken, det huskede jeg rigtigt.

Som journalist kan man sagtens referere til de dokumenter, der lægges ud fra regeringens side, som om de var udtryk for andet og mere end manipulation. Men her synes jeg ikke at man kan tillade sig at referere til en "nettotal" på positive stramninger på 1700, hvis man ikke også lige husker os på, hvor tvivlsomt det er i "efterrationaliseringens lys" for ikke at sige i bagklogskabens ulideligt klare lys" som da forbryderen Thorsen stod med bukserne nede.

Selv om Eva Kjer blev gået, så er der ikke ryddet op i regeringens lettere postfaktuelle tilgang til relationen mellem økonomisk landbrug og miljøpåvirkning. Det er der ikke råd til, så længe bønderne er på overførsel og har taget finanssektoren som gidsel med en gæld på 350 milliarder kroner. Igen noget som er dokumenteret i lange baner, men som aldrig rigtigt kommer med i beskrivelsen af, hvordan regeringen, Espen Lunde i særdeleshed, italesætter fakta, sådan faktuelt og med tal på i ved.

  • 13
  • 4

Målingerne viser faldende kvælstofudledning,men alligevel:
"»Noget af den forbedring, vi troede var sket i vandmiljøet, har ikke fundet sted,« konstaterer en anden professor bag undersøgelserne, Stiig Markager. Han fremhæver, at mængden af alger er steget og sigtbarheden forværret siden 2010.

»Det passer med, at kvælstoftilførslen ikke har været faldende, men mere stigende, end vi troede. Vores vandmiljø er i hvert fald ikke forbedret i dette årti.«"

Vil det sige at de fejlbehæftede målinger viste et fald selvom der skete en stigning?
Eller blander man pærer og æbler. Og drog konklusioner på basis af to forskellige metoder med en nu kendt forskel.
Det minder lidt om et aktieselskab, der skifter revisor hvis tallene ikke er som ønsket.

  • 10
  • 4

Jeg syntes vi mangler detaljer omkring de konkrete fejlagtige målinger.. Artiklens indhold kan vi akkurat lige så godt få fra EB.dk.
Svesken på disken, er det metode, forurening, urent trav eller noget helt fjedre der er galt.?
Vi må vel bare vente på rapporten for mere kød på sagen..

  • 4
  • 9

Jeg syntes vi mangler detaljer omkring de konkrete fejlagtige målinger.. Artiklens indhold kan vi akkurat lige så godt få fra EB.dk.


Hvor er jeg træt af læsere, der som dig sammenligninger dette medie med Ekstra Bladet, kalder os sensationsjægere eller noget tredje i samme stil.
Jeg har stor respekt for mine kolleger på andre medier, og i de tilfælde, hvor de udkonkurrerer mig med gode historier, bøjer jeg mig i støvet. I denne sag var det en dygtig journalist på Ritzaus Bureau, som endte med at komme først.
Vigtigere er, at vores artikler skal læses for, hvad de er i sig selv -ikke for, hvordan andre ville formidle dem. Trods tre professorer citeret i denne artikel kan jeg næsten læse, at du savner substans. Nu er det ikke muligt at vurdere journalistik eller publicistiske medier som vores ud fra en enkelt artikel, men derimod fra den helhed, som vi publicerer.
Må jeg derfor anbefale dig at læse den efterfølgende artikel, som var offentliggjort på tidspunktet, hvor du skrev din kommentar?
https://ing.dk/artikel/rystede-forskere-an...
Fordi begge disse artikler kommer fra vores avis-udgave, har vi desværre ikke fået linket til rapporterne fra Aarhus Universitet med. Du kan læse dem ved at klikke dig videre herfra:
http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/MOF/...
Må jeg opfordre til, at du en anden gang selv søger substansen frem, læser dig igennem den og bidrager med de fakta, som artiklerne efter din mening mangler, i stedet for at skyde på medierne i almindelighed og journalisterne på Ingeniøren i særdeleshed? Det vil berige vores debat i stedet for at demotivere mine kolleger og jeg.

  • 13
  • 5

"Bombe under landbrugspakken: Analysefejl har tegnet skønmaleri af det danske vandmiljø", hedder det i overskriften.

For det første kan analysefejl ikke tegne et skønmaleri af vandmiljøet. Hvordan skulle det gå for sig?

For det andet kan det aldrig blive en bombe under landbrugspakken, der absolut intet har med de omtalte analysefejl at gøre.

De ændrede kvælstof-tal har jo været kendt af Miljøstyrelsen i adskillige år. Derfor er det mystisk, at de bliver trukket frem netop nu efter den internationale evaluering af kvælstofmodellerne. Hidtil har afvigelserne været vurderet til ganske få procent.
Hvis der nu tales om fejl på 13 +/- 7 procent gennem mere end et halvt årti, må kritikken rettes direkte på Aarhus Universitets kontrol af data – eller mangel herpå.

I øvrigt er de nu fremførte større afvigelser knyttet til en oxidationsproces i forbindelse med analyse af partikulært bundet organisk kvælstof, som typisk kommer fra renseanlæg og naturarealer med moseområder.

Så denne gang er landbruget uden for ethvert søgelys.

Derfor kan man glemme propagandaen fra DN og visse politikere og journalister, når de retter skytset mod landbrugspakken - som i øvrigt ikke var gennemført, da afvigelserne fandt sted.

  • 6
  • 15

Når landbrugets nok mest rabiate og ideologiske interesseorganisation har valgt at kalde sig for "Bæredygtigt landbrug", så vidner det om det at markedsføre sig selv, mere end om en form for adækvat og forpligtende selvbeskrivelse.

Fortællingen om "Landbrugspakken" handler bl.a. om en minister, Eva Kjer, der blev gået, fordi hun havde misinformeret folketinget om grundlaget for pakken og om hvordan ministeriet havde manipuleret med de såkaldte forskere, der skulle fremstille den af fødevarer og landbrug ønskede indpakning af gaven fra folketing til landbrug og finanssektor.

Bæredygtigt landbrug taler i lange baner om bæredygtighed, men mener noget ganske andet med udtrykket, end det, som almindelige mennesker forbinder med det.

Bæredygtigt landbrug vil meget gerne bæres af offentlige midler. Det modtager årligt ca. 10 milliarder i direkte støtte fra offentligheden.

Bæredygtigt landbrug går ind for, at finanssektoren skaber sine penge som lånepenge i erhvervets kapitalværdier. Det har finanssektoren så også gjort i endog mange år. Men de mange lånepenge, som er skabt som lån i erhvervets jord og produktionsanlæg, har ikke de seneste 10 år medført de prisstigninger på selv samme kapitalværdier, hvorfor pengeproduktionen og muligheden for at finansiere gælden med yderligere gældsstiftelse/skabelse af lånepenge er gået noget i sig selv.

Gældsbyrden er faldet på det seneste, men primært fordi bankerne har afskrevet nogle af sine fordringer på erhvervet. Fx er en af landets største producenter af svin lige gået på tvang, en bedrift som indgik i finanssektorens solvensopgørelser som aktiver med over 120 millioner kroner.

Afskrivningen gennemføres så ikke nødvendigvis som følge af tvangsauktionen, da sektoren selv kan byde ind i boet, og dermed bevare de fiktive værdier i boet, nu blot med sig selv som både skyldner og kreditor.

Det er således ikke markedskræfterne, der sætter værdien på produktionsmidlerne, men finanssektoren selv, pengemagerne, der i samarbejde med storbønderne har ernæret sig ved at lave penge de sidste 40 år, hvor vi andre både lønarbejdere men også selvstændige har måttet tjene vores penge.

Når Bæredygtigt landbrug er så dygtigt til at lade sig bære, skal vi huske på, at det først og fremmest sker i kraft af pengeproduktionen, dvs. i samarbejdet med finanssektorens pengeskabelsesmekanismer og i fuld gensidig forståelse med det politiske system og de følgagtige "demokratistøttede" medier, der aldrig kunne finde på at sige det, som det er.

Naturen, vores livsbetingelser, sådan som de findes omkring os i havet, luften og i jorden, den siger ikke noget. Dem, der taler naturens, og dermed vore alle sammens sag, bliver systematisk lagt for had af organisationen, Bæredygtigt landbrug.

Bæredygtigt landbrug klappede i hænderne, da Espen Lunde valgte at straffe forskerverdenen for ikke at have opført sig så følgagtig, som den havde fået som opdrag i forbindelse med beslutningsgrundlaget for landbrugspakken. Straffen var, at frem over skulle alle de her præcist formulerede ønsker om bestemte resultater og målinger udliciteres, lægges i udbud, således at den såkaldte forskning omkring konsekvenserne af den kapitalintensive landbrugsdrift blev beskrevet nogen Lunde som Espen forlanger.

I nogle tilfælde er der ikke uoverensstemmelse mellem kapitalinteresser og interesserne i at kvalificere beskrivelser af forhold som videnskabelig sandhed. Fx, og det ved ingeniører, hvad tekniske opfindelser angår, så viser beskrivelserne af agregaterne sig som sande derved at lortet virker. Dvs. kapitalinteresser og krav om videnskabelighed går her op i en højere enhed.

Anderledes er det, når Espen Lunde går finanssektoren og storbøndernes ærinde.

Der er nemlig ikke overensstemelse mellem de økonomiske interesser og det at kvalificere de økonomiske aktiviteters indflydelse på naturen.

Sandheden om landbrugets og den kapitaltunge indflydelse på naturen er ekstremt uøkonomisk for landbruget.

Poul Vejby Sørensen arbejder for et erhverv, der vil, kan og bliver båret økonomisk af samfundet og på bekostning af naturen. Han påstår, at han og hans går ind for sandheden om ham og hans indflydelse på naturen. Det passer ikke. I den betydning af ordet, "bæredygtigt", som han og hans gerne vil have os til at forstå hans organisation, er det ren manipulation, politisk marketing.

Dagbladet Ing.dk befinder et sted mellem sandhedens vogtere og finanssektoren. Man arbejder i høj grad for videnskabens integritet, men kan heller ikke helt tillade sig at springe op og falde ned på de gældende sociale magtforhold. Finanssektorens magt er meget stor, og Magnus Bredsdorff kan selvfølgelig ikke tillade sig at sige, som mig, at beslutningsgrundlaget for landbrugspakken, både før og efter Eva, givet vis er en stor gang manipulation.

Men selve budskabet, det nye i den artikel, som vore kommentarer falder under, bekræfter den slemt evidensbaserede antagelse, at regeringer og forskerne i samarbejde med landbrug og finanssektor har manipuleret noget så forbandet med sandhen om landbruges miljøpåvirkning i rigtigt mange år.

Sorry, but that is a matter of fact, the truth about this fake news era.

  • 15
  • 7

Det ville være interessant, hvis læseren fik indsigt i de anvendte analysemetoder - så at vi kunne få dialogen i de mange artikler om analysefejl op på et noget højere akademisk plan. Det ville da gøre det muligt for os med dyb baggrund i kemiske analyser at finde ud af hvad der er foregået.
Når dette er sagt tyder meget på at forskerne bag de mange "fine" modeller ikke helt har forstået at kemiske analyser er komplekse og kræver stor viden at gennemføre, hvis de skal være reproducerbare. Den slags overlader det akademiske personale ofte til laboranter uden selv at sætte sig ind i problemerne. Jeg ser desværre dette ret ofte i mit arbejde. Hvis man foretager analyser på dette niveau er interkalibrering mellem internationale laboratorier et "must", og har man ikke fortaget den slags, og forstået betydningen af dette, må vi i gang med at gentage kurser i grundlæggende analyseteknik i stedet for den store portefølje af uduelige kurser i "nanoteknologi" og andet ligegyldigt pseudo-science, der snart hærger ethvert universitet.

  • 2
  • 2

Sorry, but that is a matter of fact, the truth about this fake news era.


Hvis ikke det skal fremstå som skinhelligt, så hvor er de fakta som også L&F og BL efterspørger?
Der er foreslået at hive ekstern ekspertise ind fra udlandet.
Vi ser kun at miljøstyrelsen er kørt sur i modeller og nu ikke længere tror på egne målinger.
(Ja egne , selv om de er lagt ud i "byen", så er ansvaret stadig placeret)

I stedet for at fremføre en partilinjes floskler, så kom med nogle argumenter der vedrører artiklen. Aversionen mod frie bønder og foragten for almuen kan vi ikke bruge til noget.
At landbruget skulle lede danmark i al hemmelighed, er da en latterlig konspirationsteori.
Sandsynligheden for DN, DØR og diverse andre foreninger forsøger sig med vildledning er større.
Så påtag blot en anelse egenkritik, før der kastes med sten, Steen.

  • 3
  • 13

Så brugte Steen Ole Rasmussen 5000 anslag på at kritisere undertegnede - uden at nærme sig emnet for hverken artiklen eller min kommentar.
Det siger noget om SOR selv - men også om Ingeniørens debatniveau, hvis det får lov at blive stående.

Et mislykket personangreb, der bygger på usandheder, skandaliserer i mine øjne forfatteren selv.

Mvh
Poul Vejby-Sørensen

  • 3
  • 13

Jeg kritiserer ikke dig personligt for at arbejde for Bæredygtigt landbrug. Men alt, hvad du skriver, er determineret af dit helt legitime arbejde for en interesseorganisation.

Det er helt og aldeles i orden at sælge sin sjæl til en interesseorganisation. Man skal stå ved det, være stolt af det. Og alle andre skal vide, at det er helt afgørende for den rette tilgang til det, som kommer fra din side, kære Poul Vejby Sørensen.

Når du så ikke kommer ind på det, jeg skriver konkret om den interesseorganisation, som du arbejder for, så er det vel fordi du ikke hverken kan eller vil.

Hvad er det, som er forkert i min beskrivelse af Bæredygtigt landbrug?

  • 10
  • 3

Steen Ole Rasmussen ved simpelt ikke noget om det, han skriver om:

Min indgangsvinkel og holdning til de diskuterede spørgsmål ligger årtier før organisationen BL blev dannet.

Jeg har ikke "solgt nogen sjæl". Men "tyv tror hver mand stjæler".

Når du spørger: "Hvad er det, som er forkert i min beskrivelse af Bæredygtigt landbrug?", er svaret: ALT !

  • 3
  • 13

Hvor er jeg træt af læsere, der som dig sammenligninger dette medie med Ekstra Bladet, kalder os sensationsjægere eller noget tredje i samme stil.


Jeg tror også, at vi er mange læsere, der er trætte af at læse artikler, hvor vi igen og igen må undre os og tænke: "Jeg mangler nogle oplysninger for at få historien til at give mening. Hvordan har historien kunnet give mening for journalisten, hvis han ikke havde disse oplysninger? Hvorfor skriver journalisten ikke noget om de manglende oplysninger?"

Ingeniøren har skrevet om de forkerte analyser i cirka trekvart år. Det er vel blevet til 10-15 artikler i alt, og jeg har lige siddet og genlæst de artikler, jeg har kunnet finde.

En ting, der springer i øjnene er, at den "forkerte" analysemetode tilsyneladende har været brugt i langt det meste af tiden. Den har været brugt af ALS i 2016 og starten af 2017, indtil fejlen blev opdaget. Den har været brugt af Eurofins i 2010-2015. Den har været brugt af ALS i en uspecificeret tidligere periode, hvor de også havde analysekontrakten - denne periode må jo så ligge før 2010, men om den ligger helt op til 2010, så vi reelt har haft kontinuerte målinger med den samme analysemetoder fra før 2010 og frem til 2017, melder historien ikke noget om.

Jeg synes, det ville være indlysende at bore i denne tidslinie: I hvilke perioder har den "forkerte" metode været anvendt? Har der i virkeligheden kun været tale om en kortere periode med den "rigtige" metode, så det i virkeligheden er denne periode, der skal ses bort fra, hvis man vil lave en sammenligning af vandkvaliteten over tid?

Når jeg sætter "forkert" og "rigtig" i anførselstegn ovenfor, skyldes det en anden undren. Nogle af Ingeniørens læsere har gjort opmærksom på, at begge metoder faktisk er tilladte. Dvs. at der er tale om to rigtige metoder, ikke en rigtig og en forkert. Hvis det er korrekt, er det jo endnu mere mærkeligt, at man dømmer den metode ned, som ser ud til at have været anvendt i hovedparten af tiden og dermed kunne give den bedste kontinuitet i sammenligningerne. Også dette er noget, det burde være oplagt for Ingeniørens journalister at undre sig over.

Der foreligger selvfølgelig den mulighed, at der faktisk har været anvendt 3 eller flere forskellige analysemetoder og ikke kun 2. Også dette kunne Ingeniørens journalister bore i, hvis de ville.

Så bolden ligger altså hos jer journalister. Der er ingen grund til, at I bliver prinsessefornærmede.

  • 11
  • 1

Han skriver, at alt, hvad jeg skriver om BL, er forkert, altså er det også forkert om BL, at den har ham ansat!

https://baeredygtigtlandbrug.dk/kontakt-os/

Det er også forkert, at erhvervet modtager i omegnen af 50 milliarder i offentlig støtte i perioden fra og med 2016 til og med 2020.

https://politiken.dk/indland/politik/art56...

Det er også forkert, at det ville koste erhvervet 14 milliarder at udrydde de multiresistente bakterier i Danmarks svinehold, og at erhvervets økonomiske interesser derfor går lidt på tværs af hensynet til folkesundheden her.

https://ing.dk/artikel/ny-rapport-koster-1...

Det er forkert, at erhvervet koster sine kreditorer store tab.

https://www.business.dk/foedevarer/dansk-l...

Jeg kunne, hvis jeg ville, nævne en del mere, men vil nøjes med at referere til en rapport, hvis indhold BL/Poul Vejby nok også ville benægte i alt og et (uden selvfølgelig at komme ind på noget konkret) :

http://www.dn.dk/nyheder/ny-publikation-sa...

  • 11
  • 2

Når du deltager i debatten, forpligter du dig til at overholde bl.a. nedenstående regler:

Indlæg skal holdes inden for emnet og føre debatten videre.

Indlæg skal holdes i en sober tone og på et fagligt niveau - og derigennem bidrage til en saglig og konstruktiv debat.

Indlæg skal overholde gældende lovgivning og må eksempelvis ikke være injurierende eller bryde ophavsretten.

Vi tolererer ikke personangreb.

Overtrædelse af ovenstående god praksis vil medføre sletning af indlæg, henstilling til gældende regler og god debatskik. Endelig vil gentagne advarsler medføre lukning af brugerprofil.

  • 4
  • 10

Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvordan det kan være et personangreb, at gøre opmærksom på, hvem Poul Vejby Sørensen arbejder for.

Hvori skulle det injurierende bestå? Det er jo et ganske enkelt faktum, som jeg har dokumenteret med en henvisning til organisationens hjemmeside.

Hvad jeg i øvrigt skriver om erhvervets økonomiske situation og om fx prisen for at afhjælpe den meget ulykkelige situation, er fakta! Problemer, som lægger sig op af det gigantiske problem det er for vandmiljøet, når kvælstof og fosfor udvaskes fra landbrugsjorden med følgende algeopvækst, algedød og iltsvind som følge!

Det er alt sammen afvist fra repræsentanten for BLs side, lakonisk, uden noget konkret bidrag af hverken retorisk, logisk eller informativ art!

Jeg er bange for, at det her handler om mere end multiresistente bakterier i svinebedrifterne, nemlig noget mere fundamentalt, vi kunne kalde det kronisk faktaresistens!

  • 10
  • 3

SOR forstår ikke, det kan være et personangreb, at gøre opmærksom på, hvem jeg arbejder for.
På det ene punkt er jeg enig.
Jeg karakteriserede det netop også som et "mislykket personangreb".
Enhver må så bedømme selv.

Slut !

  • 2
  • 13

SOR forstår ikke, det kan være et personangreb, at gøre opmærksom på, hvem jeg arbejder for

Uanset hvor ekstern og faglig en rådgiver kan være, kræver det en betydelig indsats at forestille sig et flerårigt samarbejde mellem Bæredygtigt landbrug og en illoyal medarbejder.

Indtil der foreligger dokumentation for påstanden tillader undertegnede sig, i al beskedenhed, at anse postyret som et mislykket forsøg på at fjerne opmærksomheden fra et alvorligt emne.

  • 6
  • 3

Poul Vejby-Sørensen jeg forstår ikke hvorfor det skulle være injurierende eller et person angreb, medmindre du da af en eller anden grund skrammer dig over at være rådgiver for BL.

Du blæser noget op, som egentlig ville være gået de fleste forbi, med din råben op om person angreb. Enhver kan søge på dit navn og finde ud af hvem du arbejder for, så hvorfor skal det være en hemmelighed?

BL blev åbenbart startet i 2010, men det er sikkert en tilfældighed at fejlene, i målingerne, startede på nogenlunde samme tid.

  • 7
  • 4

Helt enig - er der tale om, at de absolutte tal er forskellige alt efter metode, eller er der tale om, at der ikke sker ordentlig konservering i felten - eller er der tale om at fosfor og kvælstof i forskellige bindingsforhold ikke medtages i samme omfang?
- og hvilke analyser er foretaget med hvilke metoder?
Eller er der ligefrem tale om, at metoder påvirkes af indhold af andre stoffer i prøven?
Hvordan måles i de øvrige Østersø-lande?

  • 5
  • 1

Der arbejder nok ikke mange landmænd i de omtalte analyse institutter,derimod en masse teknisk personale der åbenbart ikke er kompetente,hvorfor angribes landbruget så indædt i kommentarsporet ,iøvrigt står det enhver frit at holde op med at putte mad i munden ,hvis i er nok ,må landbruget lukke og forureningen stopper.

  • 5
  • 6

Tjah.
Når for eksempel BL selektivt udvælger de resultater som støtter deres sag. Uden smålig skelen til sandhedsværdien. Så er kritik vel på sin plads ?

  • 7
  • 4

Uden smålig skelen til sandhedsværdien.


Landbruget lever i, med og af virkeligheden. Fiktion giver intet afkast.
Det samme gør ingeniører.
Kun politikere lever af fiktion.
Bemærk dog: Hele landbruget støtter op om sammenlignelige og reproducerbare målinger.
At nogle grupper forsøger at udsætte landbruget for "no platform" debatkulturen, bidrager ikke til løsninger, kun polariseringer.
Det BL står for er jo netop kritik. En kritik venstrefløjen åbenbart vil skånes for?
Hvorledes udvælger BL resultater? Ved selv at indsende prøver? Eller ved at afdække sjusk og slendrian?

  • 4
  • 10

En Googling afslører, at det er slet ikke så let at måle kvælstof i vandprøver, fordi det kan være til stede som organisk bundet, som ammonium og som nitrat. Man vælger så åbenbart at ilte det hele til nitrat, jeg gætter på at nitratelektroder er blevet bedre siden min studietid.

Et ord, der går igen under beskrivelse af metoder, er "expensive", og jeg håber ikke, at prisen har betydning for metoden?

Hvorfor ikke bruge forskellige metoder og dermed få tal for nitrat og ammonium, der er umiddelbart tilgængelige, og for den organiske fase, der først skal nedbrydes før andre kan bruge kvælstoffet?

  • 7
  • 0

Helt enig - er der tale om, at de absolutte tal er forskellige alt efter metode, eller er der tale om, at der ikke sker ordentlig konservering i felten - eller er der tale om at fosfor og kvælstof i forskellige bindingsforhold ikke medtages i samme omfang?


Det er nævnt i en af de andre artikler, at forskellen ligger i den metode, man bruger til at omdanne organisk bundet kvælstof i prøven til nitrat, før man måler den samlede nitratmængde.

I den ene metode autoklaverer man prøven for at udføre omdannelsen. Det er åbenbart denne, der anses for at være mest korrekt. I den anden metode bruger man UV-lys for at udføre omdannelsen.

I en af de ældre artikler er det også nævnt, at 80-90% af kvælstoffet allerede forefindes som nitrat i prøverne. Så forskellene i metoderne burde kun give målefejl på de 10-20%, der er organisk bundet - hvilket burde betyde, at målefejlen på den samlede måling bliver meget lille.

  • 6
  • 0

det er fint nok at forsvare journalister, men hvad med denne her sentens:

"Når det gælder udledning af kvælstof fra land, som skyldes landbrugets gødning, ".

Al udledning af kvælstof skyldes landbrugets gødning!
At journalister falder over landbruget ved hver lejlighed er fint nok, men der skulle gerne være faglighed i ordene.
Selv om hverken Stiig Markager eller prod. J. Olesen ikke er landbrugseksperter (den sidste betegnes som klimaekspert), så må jeg lige henlede opmærksomheden på en artikel af S. Markager i "Aktuel Videnskab" nr 6, 2015.
66% stammer fra landbrug
23% fra det "åbne land"
11% fra rensningsanlæggene.

Fosforudledningen stammer overvejende fra det åbne land, ikke fra landbruget.
.
Bredsdorffs påstand at kvælstofudledninger stemmer fra landbruget er således forkert, selv om den deles af mange ukyndige indenfor landbrugsdrift.
Bredsdorff, der er ikke den store forskel på udvaskning af kvælstof fra gødede og ugødede arealer! Det har forskningen vist ved målinger. Regn selv efter, hvis man kan få Århusforskerne til at fortælle, hvor mange ha der består af "det åbne land".

Jeg har forgæves efterlyst sammenhængen mellem kvælstoftilførsel og iltsvind. Ingen biologer kan/vil svare, de har ingen dokumentation, det har man på Rothamsted Forsøgsstation.
Det er snart på tide, at Århusbiologerne begynder at vurdere miljøtilstanden ud fra de aktuelle forhold i miljøet, ikke ved at vurdere det ud fra udledningernes størrelse.
landbruget leverer trods alt kun ca. 5% kvælstof til vandmiljøet.

Det samme gælder postulater om at alger automatisk forårsager iltsvind. Alger producerer enorme mængder ilt i dagtimerne, de har et positivt iltregnskab.
I alle Stiig Markagers tal vedrørende kvælstof mangler jeg opgivelser af usikkerheden ved tallene. Matematik er åbenbart ikke noget, der synes at interessere Århusforskerne?
Hvorledes får han fat i tallet på 43.000 t N som "god økologisk tilstand"?
Det havde man i 1947, men beboerne langs Mariager Fjord opfattede det vist ikke som "god økologisk tilstand".
Det er lidt absurd at nogle mener løsningen er at nedlægge landbrug, som enhver vist kan regne ud, så er udledningen af kvælstof stort set den samme enten den dyrkes eller ligger hen som udyrkede arealer. Landbrug udleder ca. 3 gange så meget som det åbne land, men er ca. 3 gange større. Man behøver ikke nogen professottitel for at regne ud, at N-udledningen fra 1 ha dyrket areal stort set er den samme som fra 1 ha udyrket areal.
Man tror vist at man får bedre miljø ved at begrænse gødskningen af landbrugsafgrøder, men hvorfor kan forskerne så ikke fortælle, hvorfor Ålegræsset ikke udbredes mere, når enhver ved, at kvælstof stimulerer græssers vækst?

  • 3
  • 9

Når for eksempel BL selektivt udvælger de resultater som støtter deres sag. Uden smålig skelen til sandhedsværdien. Så er kritik vel på sin plads ?


Tja, eksemplerne glemmer vi, men lad os se om du kan finde på et eller andet eksempel. Det tror jeg nu ikke.
Det er jo ikke BL, der har begået fejl, det har de, der skulle varetage miljøet.
Det er her, man skal foretage evt. udskiftninger af dårlige fagfolk, ikke hos landbrugets specialister.
Det hedder i øvrigt: " .. for Smed at (hen)rette Bager!

  • 3
  • 7

Jeg har siden, jeg skrev forrige indlæg, fundet at forskellen på de 2 metoder er hvor godt de medtager organisk bundet kvælstof.
Hvad det så betyder kan man kun finde ud af at analysere et større antal prøver udtaget forskellige steder og under forskellige forhold (f.eks. årstider) med begge metoder.
Det er ikke sikkert at man derefter kan omregne resultater mellem metoderne - og man kan i bedste fald gøre det med stor usikkerhed.
Derfor må man erkende:
UV-metoden giver lavere resultater - forskellen i den enkelte prøve kan ikke afgøres nu.
Det kan afgøres, hvilke forhold der er af betydning for forskellens størrelse - og statistisk kan det vel vises i hvilket interval forskelsprocenten ligger.
Organisk bundet kvælstof skal medregnes i denne slags stofkredsløbs bestemmelser. På et tidspunkt iltes det organiske kvælstof og bliver tilgængeligt i miljøet.
Hvad er der galt med fosforanalyserne?

  • 5
  • 0

Det kan afgøres, hvilke forhold der er af betydning for forskellens størrelse - og statistisk kan det vel vises i hvilket interval forskelsprocenten ligger.
Organisk bundet kvælstof skal medregnes i denne slags stofkredsløbs bestemmelser. På et tidspunkt iltes det organiske kvælstof og bliver tilgængeligt i miljøet.
Hvad er der galt med fosforanalyserne?


Saltindholdet i de indre danske farvande varierer meget, som mange andre parametre.
Indre farvande er ikke overaskende brakvand.
Hvor stammer det organske materiale fra, og hvor hurtigt omsættes det i vandmiljøet. Det er der vel ikke skrevet nye lærebøger om.
Hvordan bliver tungtopløselig fosfor opløseligt?

  • 2
  • 5

Organisk bundet kvælstof skal medregnes i denne slags stofkredsløbs bestemmelser. På et tidspunkt iltes det organiske kvælstof og bliver tilgængeligt i miljøet.


Peter, det er både korrekt og interessant.
Det organisk bundne kvælstof udvaskes ikke, det omdannes i juni måned, så den pågældende afgrøde kan optage det!
Derfor indeholder landbrugsafgrøder en del mere kvælstof, end de får tilført.
Det er derfor direkte forkert og misvisende, når biologerne i NOVANA beregner kvælstoffet i den organiske del som kvælstofoverskud, der udvaskes.
I virkelighedens verden vil en stor del at dette fiktive "overskud" genbruges af afgrøderne.

Man har erstattet landbrugsekspertisen indenfor forskningen til fordel for uddannelser, der ikke kender til de biologiske forhold vedrørende landbrugsdrift.

  • 5
  • 6

Jeg ved godt, at kvælstof er hulens svært at holde styr på, da det udveksles med N2 i atmosfæren og lagres i kort eller længere tid undervejs. Jeg er ikke interesseret i om nogen kan have glæde af forkerte tal - eller opgørelser. Jeg mener bare, at man på bedste bogholdervis må opstille alle transportveje og reaktioner for at kunne afgøre størrelsen og betydningen af forskellige processer naturlige eller som resultat af menneskets indgriben.
Der er en del organismer, der optager N fra atmosfæren - og opbygger vedmateriale af det. Når nitratholdigt vand udsættes for lave redox-forhold reduceres nitrat og N2 kan dampe af til atmosfæren. Det er bare 2 af transportvejene.
Så er der landbrugets tilførsel af gødning og fjernelse af afgrøder samt gårdbidrag af ammoniak.
Byerne: leverer via rensningsanlæggene - men en del stammer fra tilledning af nitrat med regn- og drænvand, der ikke stammer fra byen og indvinding af drikkevandet, der har sit kvælstof fra naturligt eller forurenet grundvand.
Noget lagres i jordbunden i måneder - noget opbevares i grundvandet i snesevis af år - så selvfølgelig er det svært at lave korttids transportberegninger, men gode målinger i nedbør, afstrømning og koncentration i søer, hav og fjord er meget vigtige poster i regnskabet.
Når vi regner vandbalance regner vi tit med den tilnærmelse, at der ikke akkumuleres vand fra år til år - Det er naturligvis ikke korrekt, men for mange formål er antagelsen OK, fordi Omsætningen er stor, og akkumuleringen udlignes over en årrække - fordi vandet akkumuleres i lineære reservoirer (større ophobning giver større afstrømning).

  • 2
  • 1

Nu er fejlen kommet frem i lyset så vi har et mere retvisende grundlag for beslutningerne.
Det må vi da glæde os over. Også landbruget.


Er det kommet frem i lyset? Har vi et grundlag, eller bliver måledata blot mere uigennemskuelige.
Er det bedre at famle i blinde? Kan beslutninger blive andet end vilkårlige?
Skal landbruget glæde sig over først at blive beskyldt for urent trav, selv når landbrugets eksperter i flere omgange har stillet kritiske spørgsmål i forbindelse med netop målingerne og metode?
Er det virkeligt uforståeligt at landbruget er frustreret, eller er alle resigneret over alle meldinger om fejl og mangler?

  • 1
  • 6

Re bager for smed.... er den korrekte rækkefølge )

Fra J H Wessels Smeden og bageren

Der var en liden Bye, i Byen var en Smed,
Som farlig var, naar han blev vred.
Han sig en Fiende fik; (dem kan man altid faae,
Jeg ingen har, det gaae
Min Læser ligesaa!)
Til Uhæld for dem begge to
De træffes i en Kroe,
De drak (jeg selv i Kroe vil drikke;
For andet kommer jeg der ikke.
Anmærk dog, Læser! dette:
Jeg immer gaaer paa de honette.)
Som sagt, de drak,
Og efter mange Skieldsord, hidsigt Snak,
Slaaer Smeden Fienden paa Planeten.
Saa stærkt var dette Slag,
At han saae ikke Dag,
Og har ei siden seet’en.

    Straks i Arrest blev Smeden sat.  

En Feldskiær faaer den Døde fat,
Og om en voldsom Død Attest hensender.
Den Mordere forhøres og bekiender.
Hans Haab var, at han skulle hisset gaae,
Og der Forladelse af sin Modstander faae.
Men hør nu Løier! netop Dagen,
Før Dom skal gaae i Sagen,
Fremtriner fire Borgere
For Dommeren; den mest veltalende
Ham saa tiltalede:

    „Velviseste!  

Vi veed, paa Byens Vel De altid see;
Men Byens Vel beroer derpaa,
At vi vor Smed igien maae faae.
Hans Død opvækker jo dog ei den Døde?
Vi aldrig faaer igien saa duelig en Mand.
For hans Forbrydelse vi alt for grusomt bøde,
Om han ei hielpes kan.“ —
„Betænk dog, kiere Ven! der Liv for Liv maae bødes.“ —
„Her boer en arm udlevet Bager,
Som Pokker snart desuden tager.
Vi har jo to, om man den ældste tog af dem?
Saa blev jo Liv for Liv betalt.“ —
„Ja,“ sagde Dommeren, „det Indfald var ei galt.
Jeg Sagen at opsette nødes;
Thi i saa vigtig Fald man maae sig vel betænke,
Gid vores Smed jeg Livet kunde skienke!
Farvel godt Folk! jeg giør alt, hvad jeg kan.“ —
„Farvel velvise Mand!“ —

    Han bladrer i sin Lov omhyggelig;  

Men finder intet der for sig,
Hvorved forbuden er, for Smed at rette Bager;
Han sin Beslutning tager,
Og saa afsiger denne Dom:
(Hvem, som vil høre den, han kom!)
„Vel er Grovsmeden Jens
For al Undskyldning læns,
Og her for Retten selv bekiendte,
Han Anders Pedersen til Evigheden sendte;
Men da i vores Bye een Smed vi ikkun have,1
Jeg maatte være reent af Lave,
Ifald jeg vilde see ham død.
Men her er to, som bager Brød.“

    „Thi kiender jeg for Ret:  

Den ældste Bager skal undgielde det,
Og for det skedte Mord med Liv for Liv bør bøde,
Til velfortiente Straf for sig
Og ligesindede til Afskye og til Skræk.“

    Den Bager græd Guds jammerlig,  

Da man ham førte væk.

Moral

    Beredt til Døden altid vær!  

Den kommer, naar du mindst den tænker nær.

  • 2
  • 2

En analysefejl, som medfører en fejl på ca. 13% i udledt kvælstof.


Ca. eller op til? Det er vel ikke ca. 7%?
Som andre har skrevet, så ekstraheres i den valgte målemetode de hårdest bundne næringsstoffer. Der er altså ikke umiddelbart en konverteringsnøgle, da fejlen varierer grundet flere parametre.

Der skelnes ikke på hvorfra denne organisk bundne materiale kommer fra. Er det brink-erosion, grundet den dårlige vedligehold i vandløb. For det kommer ikke fra dræn!
Er det udløb fra overfaldsbygværker på rensningsanlæg?
Er det løs bundsediment fra fjorde/nor? (Ophobet over flere årtiers urenset spildevand)

  • 1
  • 4

"Anyone who stops learning is old, whether twenty or eighty. Anyone who keeps learning stays young. The greatest thing you can do is keep your mind young."
Mark Twain
US humorist, novelist, short story author, & wit (1835 - 1910)

http://www.quotationspage.com/quotes/Mark_...
Ellers kan de sikkert findes på:
http://www.literaturepage.com/authors/Mark...

Tror ikke de er relevante, men der er en del morsomme. :v)

  • 0
  • 2