Bombe under landbrugspakken: Analysefejl har tegnet skønmaleri af det danske vandmiljø
I årevis, måske et helt årti, har laboratorier brugt en uegnet metode til at bestemme mængden af kvælstof og fosfor i vores søer, åer, fjorde og farvande, uden at nogen har kontrolleret, om resultaterne var retvisende.
Nu viser to nye undersøgelser, som Aarhus Universitet har udført for Miljøstyrelsen, at den fejlagtige analysemetode konsekvent har været med til at tegne et forkert billede af et vandmiljø i fremgang.
Næringsstofferne fosfor og kvælstof er afgørende for algevæksten. For mange alger gør vandet grumset, og når algerne dør og bliver nedbrudt, opstår iltsvind og i værste fald fiskedød.
Læs også: Rystede forskere: Analysefejl sår tvivl om det danske vandmiljø
Regeringens landbrugspakke blev efter stor ballade vedtaget af blå blok i december 2015. Beregningerne bag var så omstridte, at de kostede miljøminister Eva Kjer Hansen (V) jobbet. Pakken viderefører tidligere vandmiljøplaner, som alle har haft til formål at nedbringe belastningen med kvælstof og fosfor, som giver grobund for flere alger og dermed mere iltsvind. Pakken var kontroversiel ved i en overgang at tillade mere gødning på markerne. Det giver også øget udvaskning af kvælstof. Samlet fik landbruget lov til at udlede ekstra 5.900 ton kvælstof i 2021, som er det sidste år, pakken virker. Til gengæld indeholdt pakken også stramninger, hovedsagelig via den såkaldte målrettede regulering, som tager hensyn til, hvor følsomme vandområder kvælstoffet bliver udvasket i. Stramningerne er i 2021 på 7.600 ton. Samtidig indregnede den effekten af tidligere tiltag, som bliver benævnt baseline-effekter. De er pakkens mest omstridte element og vil nedbringe udvaskningen med 5.600 ton i 2021. En forudsætning for landbrugspakken var, at kvælstofudledningen til vandmiljøet i 2012-2016 gennemsnitligt ville blive 56.760 ton årligt. De første tre år lå udslippet dog højere, endda ifølge den misvisende analysemetode. De syv procent ekstra udledning, som de nye undersøgelser fra Aarhus Universitet kommer frem til, svarer til knap 4.000 ton, med landbrugspakkens forudsætninger som udgangspunkt.Balladen om Regeringens landbrugspakke
Den analysemetode, som private laboratorier har benyttet i målinger for Miljøstyrelsen i hvert fald siden 2010, måler imidlertid konsekvent indholdet af både fosfor og kvælstof for lavt. Aarhus Universitet fastslår, at for kvælstof, som er mest afgørende for miljøet i saltvand, blev indholdet i 2017 gennemsnitligt undervurderet med 13 pct. Der er ikke præcise estimater på afvigelsen siden 2010, men de må forventes at være i samme størrelsesorden, vurderer professor Jacob Carstensen, som er førsteforfatter på undersøgelsen af analysefejl i saltvand.
»Vi er uforvarende kommet til at rapportere et skønmaleri. 13 pct. er voldsomt. Det ændrer helt klart den udvikling, vi troede, vi så,« siger han.
Forskerne er nu ved at regne på de nøjagtige konsekvenser af analysefejlene. Resultatet skal være klar i april, når den såkaldte Novana-rapport med stærkt forsinkede data om vandmiljøet udkommer.
»Men der er formentlig slet ikke sket nogen forbedring af vandmiljøet de seneste ti år,« siger Jacob Carstensen.
Tidligere har Danmark til det internationale samarbejde om miljøet i Østersøen kunnet rapportere en god miljøtilstand, hvad angår kvælstof, i Kattegat, Bælthavet og Øresund. Det skifter med de nye tal sandsynligvis til »dårlig«, konkluderer forskerne.
Alt passede – det er bare forkert
Kvaliteten af vandmiljøet vurderes også via mængden af alger, vandets sigtbarhed og udbredelsen af ålegræs. De parametre er ikke forbedret i dette årti, men forskerne formodede, at nedgangen i kvælstofkoncentrationen, som data fejlagtigt viste, over tid ville vise sig. Den antagelse skal nu revurderes.
»Noget af den forbedring, vi troede var sket i vandmiljøet, har ikke fundet sted,« konstaterer en anden professor bag undersøgelserne, Stiig Markager. Han fremhæver, at mængden af alger er steget og sigtbarheden forværret siden 2010.
»Det passer med, at kvælstoftilførslen ikke har været faldende, men mere stigende, end vi troede. Vores vandmiljø er i hvert fald ikke forbedret i dette årti.« Før 2006 Amternes levnedsmiddellaboratorier måler fosfor og kvælstof med den nøjagtige autoklavemetode. 2007-2009 Amterne er lukket, og de fleste laboratorier bliver opkøbt af bl.a. Eurofins. Forskerne er ikke klar over, i hvilket omfang den kritiserede UV-metode blev benyttet i perioden. 2010-2015 Eurofins vinder ordren på at analysere prøverne fra vandmiljøet og samler dem. Eurofins benytter UV-metoden, men undlader at ændre indberetningen, så i databasen ser det fortsat ud, som om prøverne er udført efter autoklavemetoden. 2016-2017 Laboratoriefirmaet ALS vinder opgaven med at analyse vandprøverne. ALS beder om en ny kategori i databasen til at indberette, at UV-metoden er brugt. Mistanke om fejlmålinger opstår uafhængigt af hinanden, da forskere herhjemme bemærker et pludseligt fald i værdierne, og da Sverige og Tyskland gør opmærksom på, at de danske værdier er lavere end deres fra samme målestationer.Sådan er Danmarks vandmiljø blevet analyseret
»Vi har gjort en stor indsats for at udlede mindre kvælstof, og vi så lavere udledninger i både havet og i åmundingerne. Alting passede sammen, men det er bare forkert, for det bygger på samme fejlmålinger i både ferskvand og saltvand.«
Når det gælder udledning af kvælstof fra land, som skyldes landbrugets gødning, måles den i åudmundingerne. Her har analyserne i gennemsnit været 7 pct. for lave.
Ifølge regeringens landbrugspakke forventes en gennemsnitlig kvælstofudledning fra 2012 til 2016 på 56.760 ton. Korrigeres der for fejlen, stiger det med knap 4.000 ton årligt.
Landbrugspakken indeholder kun stramninger til landbruget på 1.700 ton kvælstof netto, hvortil dog kommer reduktioner fra tidligere planer. Hvis de 4.000 ton årligt skal fjernes fra landbrugets udledning, vil det netto kræve mere end en fordobling af de vedtagne stramninger.
Professor Jørgen E. Olesen, en af Aarhus Universitets eksperter i landbrugspakken, kalder de nye resultater »meget alvorlige«.
»At reducere med 4.000 ton kvælstof er ikke noget, vi bare lige gør. Det kan ikke lade sig gøre ved alene at regulere mængden af gødning. Der skal tages landbrugsjord ud af drift,« siger han.
Alternativets miljøordfører, Christian Poll, har tidligere stillet spørgsmål til miljøminister Esben Lunde Larsen (V) om analysefejlene:
»Der skal flere tiltag for at bringe miljøet i en bedre tilstand. Det er ministerens ansvar at komme med et oplæg til hvordan,« siger han.
Miljøstyrelsen afviser at kommentere de nye resultater, før Folketingets miljøudvalg har fået en såkaldt teknisk gennemgang midt i marts. Miljøministeren meddeler, at han først efter denne vil vurdere, »om der er behov for yderligere analyser«.
