Bombe under Københavns klimamål har været kendt siden 2014

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Tre år skulle der gå, fra DTU først opdagede, at en konsulent for Transportministeriet havde kludret i tallene for CO2-udledning på transportområdet, til Københavns Kommune fik den oplysning. En oplysning, der betyder, at kommunens chancer for at indfri sine klimaambitioner på transportområdet nu er forsvindende små.

Københavns Kommune måtte således i forrige uge oplyse kommunens teknik- og miljøudvalg om, at det hidtidige mål for CO2-udledning fra transportsektoren i 2025 er skudt ved siden af med ikke mindre end 58.000 ton.

»Vi opdagede kun fejlen, fordi en konsulent skulle hjælpe os med at opdatere nogle beregninger på transportområdet i en ny model, som samler tallene for CO2 og økonomi. Konsulenten opdagede, at tallene for CO2-udledningen fra transportsektoren havde ændret sig dramatisk siden 2016. Vi kontaktede derfor DTU, som forklarede, at man havde rettet i tallene. Derfor har vi hidtil fået nogle emissionstal, der har været betydeligt bedre end det reelle niveau,« siger Jørgen Abildgaard, projektchef ved klimasekretariatet ved Københavns Kommune.

På grund af fejlen har Københavns Kommune siden 2010 arbejdet med forkerte CO2-tal på transportområdet. Kommunen regner i sin køreplan for en CO2-neutral hovedstad i 2025 med, at den årlige CO2-udledning fra transportområdet skal nedbringes med 78.000 ton.

Forøgelse på 74 procent

Med rettelsen af tallene skal kommunen nu nedbringe udledningen med yderligere 58.000 ton, svarende til i alt 136.000 ton. Det er en forøgelse på lige over 74 procent, hvilket »vanskeliggør kommunens målsætning om at blive CO2-neutral i 2025,« erkender kommunen i sin orientering til teknik- og miljøudvalget, som Ingeniøren har fået indblik i.

Sagen blev i onsdags omtalt i Politiken, som korrekt beretter, at DTU sidste år rettede fejlen i de såkaldte transportøkonomiske enhedspriser, som DTU udgiver på vegne af Transportministeriet. Fejlen har imidlertid været kendt af både DTU og ministeriet siden 2014. Det oplyser Søren Salomo, institutdirektør ved Transport DTU, til Ingeniøren.

»I januar 2014 bliver DTU opmærksom på, at tallene for CO2-udledningen per kilometer for personbiler ser lave ud i forhold til andre kilder. DTU kontakter straks Transportministeriets eksterne konsulent (som har lavet fejlen, red.) og orienterer om observationen. Samtidigt kontakter DTU Transportministeriet og fortæller om observationen. Men da de lave tal betyder meget lidt for de samlede eksterne kilometer-omkostninger for personbiler, foreslår DTU at vente med at rette de transportøkonomiske enhedspriser til, der er behov for andre og større rettelser,« siger Søren Salomo.

Københavns Kommune får imidlertid ikke besked om fejlberegningen. Kommunen fortsætter derfor arbejdet med at nedbringe udledningen fra transportsektoren ud fra en forventning om, at man er 78.000 tons CO2 om året fra at nå klimamålet for 2025. Et mål, der i forvejen bliver uhyre vanskeligt at indfri, men det vender vi tilbage til.

Rettet i 2016

Fejlen i CO2-tallene, som har stået på siden 2009, indebærer, at den pågældende konsulent for Transportministeriet kun har taget højde for udledningen fra nye biler og ikke i den eksisterende bilbestand i Danmark. Emissioner og energiforbrug for bilrejser bliver beregnet med udgangspunkt i den kørte distance ganget med gennemsnitlige emissionsfaktorer og energiforbrug pr. kilometer. Derfor giver det store udslag i tallene, når gennemsnittet alene beregnes ud fra nye og miljøvenlige biler.

Læs også: Klar til at sortere? Sådan omdannes københavnernes madaffald til biogas

Opdateringen af CO2-tallene sker først i marts 2016. Heller ikke her får Københavns Kommune besked om sagen. Årsagen er, at DTU ganske enkelt ikke er klar over, at Københavns Kommune siden 2010 har benyttet tallene til prognoser i arbejdet med klimamålene. Det er et ganske andet formål, end hvad DTU bruger tallene til, nemlig at beregne de transportøkonomiske enhedspriser, altså hvor meget det koster at køre en kilometer med et givent transportmiddel; herunder de indirekte udgifter i form af miljøbelastning fra hvert enkelt køretøj. I den forbindelse har CO2-regnskabet ikke væsentlig betydning.

»DTU bliver først i slutningen af juni i 2017 opmærksom på, at tallene bliver anvendt til et andet formål end det, som de var lagt ud til. Der sker ved, at en ekstern konsulent for Københavns Kommune henvender sig og spørger til ændringen i tallene. DTU underretter herefter straks Transportministeriet om dette forhold,« siger DTU’s Søren Salomo.

Tavshed hos ministeriet

Først på det tidspunkt bliver Københavns Kommune opmærksom på, at kommunen arbejder med sine klimamål på et fejlagtigt grundlag.

»Vi trækker tallene Transportministeriets fra database, og der har ikke været nogen information om, at tallene er ændret. Det havde jo været helt oplagt, at det på ministeriets hjemmeside med databasen fremgik, at tallene var ændret. Ministeriet har heller ikke orienteret os om ændringen. De har gået stille med dørene, lad os sige det på den måde,« siger Jørgen Abildgaard fra kommunens klimasekretariatet.

Læs også: Regeringen udskyder sin store udlicitering af togdriften

Ingeniøren har spurgt, om man i Transportministeriet var klar over, at Københavns Kommune har benyttet tallene i deres arbejde med klimamålene og dermed havde et stort behov for oplysninger om væsentlige ændringer i tallene. Det svarer pressechef Jan Thane ikke på. Han forholder sig i en email til Ingeniøren kun til, hvorvidt DTU har kendt til kommunens anvendelse af tallene, eftersom DTU udgiver tallene på vegne af ministeriet.

»DTU kendte – efter det til ministeriet oplyste – ikke til Københavns Kommunes brug af de forkerte tal før i juni måned 2017, hvor kommunens rådgiver gjorde DTU opmærksom herpå,« skriver pressechefen i sin email.

»Nogen burde have undret sig på ét eller andet tidspunkt«

Hvordan går det så til, at Københavns Kommune, som har arbejdet med tallene siden 2010, ikke selv har opdaget fejlen og først blev opmærksom på den, da kommunens konsulent, som i øvrigt er konsulenthuset Incentive, faldt over den i år?

»Problemet er, at regnefejlen har stået på siden 2009. Vi begyndte først at trække tallene i 2010 og har derfor ikke set nogen udsving, der har fået os til at sætte spørgsmålstegn ved tallene,« fortæller Jørgen Abildgaard.

Københavns Kommune har benyttet tallene specifikt i forbindelse med klimamålene for 2025, siden målene blev vedtaget i 2012.

»Vi henter jo vores klimatal fra en række forskellige officielle databaser, hos Energistyrelsen, energiselskaberne, Transportministeriet og flere andre steder. Vi har ikke en løbende dialog med dem, og heller ikke med DTU. Der er normalt ikke et behov for løbende dialog, men lige i denne situation havde det naturligvis været optimalt,« siger Jørgen Abildgaard.

»Der er nogen i den fødekæde, der ikke har haft god nok kvalitetssikring. Nogen med kendskab til tallene burde have undret sig på ét eller andet tidspunkt efter 2009,« siger han.

Den fødekæde er I jo også en del af.

»Det har du ret i. Og hvis vi havde brugt data fra før 2009, tror jeg også, vi havde opdaget det. Men fordi vores baseline er 2010, så har vi ikke haft tidligere tal at sammenligne med,« siger Jørgen Abildgaard.

Kun tre procent på 12 år

Det pludselige behov for at skære yderligere 58.000 ton af den årlige CO2-udledning fra transportområdet lander oven i en svær opgave.

I Københavns Kommune blev der alene på transportområdet udledt 518.000 ton CO2 sidste år, hvilket er stort set uændret fra 2015. Og i forhold til 2005 har der været et fald på bare tre procent, skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

Læs også: Klimafiasko: CO2-udledning stiger for andet år i træk

En fortrøstningsfuld overborgmester Frank Jensen (S) fastholdt torsdag i Politiken, at kommunen »fortsætter ufortrødent for at nå målet om CO2-neutralitet i 2025, og så må vi gøre det, der skal til, for at nå derhen«.

Ingeniøren har derfor stillet teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) en række spørgsmål om, hvordan sagen påvirker kommunens bestræbelser for at indfri klimamålene for 2025. Læs interviewet her på ing.dk.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"En fortrøstningsfuld overborgmester Frank Jensen (S) fastholdt torsdag i Politiken, at kommunen »fortsætter ufortrødent for at nå målet om CO2-neutralitet i 2025, og så må vi gøre det, der skal til, for at nå derhen«."

Det hjælper nok ikke, at vi nu får nedsat registreringsafgiften på fossilbiler, uanset hvordan den bliver skruet sammen.

Vi har haft stigende CO2 udslip siden sidste afgiftsnedsættelse, med rekordsalg af nye "renere" biler

  • 5
  • 5

Kommuner (og andre småområder - Samsø fx.), der erklærer sig 'CO2-neutrale/VE-beroende' (eller 'atomvåbenfri', som moden tilforn dikterede)!) er i bund og grund blot at anse som PR-stunts! :)

Måtte kjøwwenhavnerne undgå at blive konfronteret med større 'problemer' end dette!

  • 3
  • 14

Det er på en måde totalt irrelevant hvor stor den nuværende emission er. Opgaven er at konvertere hver eneste tur til at foregå med et 0-emissions transportmiddel, typisk cykel eller elektrisk bil, bus eller tog/metro.

Men ja, hvis man vil frikøbe sig fra denne opgave ved at købe kvoter, så betyder det selvfølgelig noget for hvor mange kvoter man skal købe. Men den tilgang er for uambitiøs efter min mening. Særligt fordi kvotesystemet slet ikke virker, jf beregningerne fra Klimarådet.

  • 12
  • 0

Når DTU i 2014 ville afvente 'andre og større rettelser', havde de jo ret. Kritikken af at regne afbrænding af skovbiomasse som CO2-neutral, var jo fremme siden 2011 i Europaparlamentets erklæring om skovpolitikken. Fulgt op af Det Europæiske Miljøagenturs Videnskabelige Komité med en udtalelse den 15.9.11 - men den dag var der Folketingsvalg i Danmark. Så det blev først den 25.11.11 at Concito kommer med sin rapport, omtalt i Politiken: 'Træ værre end kul'. Men da var forhandlingerne om energiforliget begyndt og Martin Lidegaard havde andre forpligtelser end at følge sin tidligere tænketanks kritik op. Dog har klimarådet i 2015 indrømmet, at der er et problem med den klimagæld, som afbrændingen i kraftværkerne skaber (Gen-akkumuleringstid). Og Danmarks Statistik har i DST-rapport fra august 2015 samt i det i år udgivne Grønne Nationalregnskab dokumenteret, at der med realistiske emissionstal for biomassen er et langt større manko i forhold til statens og vel også Københavns Kommunes drømme om at nedbringe CO2-udledningerne. Så, der er behov for større rettelser! Men hvad gør regeringen? De vil standse det grønne nationalregnskab. Connie Hedegaard protesterer med gode grunde, se indlæg om emnet i Information i går.

  • 3
  • 1

Vi har haft stigende CO2 udslip siden sidste afgiftsnedsættelse, med rekordsalg af nye "renere" biler

@ Il Bahnsen

Åh gudskelov CO2-forureningen skyldes regeringens afgiftsnedsættelse og ikke de 80% af alle danskere som dagligt bruger bilen fordi det er det mest komfortable.

Så tag roligt bilen og smid et ekstra stykke træ i brændeovnen, det er jo ikke din skyld regeringen ikke har forbudt brændeovne.

Og book lige en charterrejse til Mallorca, du har fortjent det, når du nu køber økologiske appelsiner til din friskpressede juice, appelsiner fløjet ind fra Spanien.

Skønt at være ansvarsfri :-)

  • 8
  • 4

Med alt byggeri, metro mm., så er det ikke så underligt at det ikke påvirker transport. Så stop for nye tilladelser, og indfør en årlig kvote for byggeprojekter for hele hovedstadsområdet. Andre større byer burde også overveje kvoter. Dernæst sammentænkes de forskellige transportmidler, så der kan opnås besparelser. Der er for meget "grøftegraveri".

  • 2
  • 5

En fortrøstningsfuld overborgmester Frank Jensen (S) fastholdt torsdag i Politiken, at kommunen »fortsætter ufortrødent for at nå målet om CO2-neutralitet i 2025, og så må vi gøre det, der skal til, for at nå derhen«.

Man bliver helt bange for hvad de finder på....

Men de ændrer jo nok ikke bus/tog fra diesel eller sætter filter på dem.

Der er kun et sted de kunne finde på at justere....

  • 3
  • 2

@Bent Johansen Galimatias at tro at flere nye fossilbiler vil være en fordel, når vi skal have 1.000.000 0-emmissionsbiler for at opfylde vores klimamål 2030

Det vil dine charterture og appelsiner ikke ændre en tøddel, men det kan hjælpe til hvis du ligesom jeg har fravalgt disse

A du synes det er skønt at være ansvarsfri, bunder i at du ikke tænker over hvordan tingene hænger sammen.

Må føles mere trygt når ens horisont er så snæver

  • 1
  • 2

Khv. kunne da i det mindste begynde med at vise borgerne, hvordan byen KUNNE opleves uden fossilbiler. Hvad med en fossilbilfri søndag - til en start.

Hvis man ikke engang kan finde ud af det - ja så er der lang vej til målet.

  • 2
  • 2

Forstår ikke helt pessimismen til mit forslag. Det burde vel være mere realistisk end en bilfri søndag (for alle biler) - som jo faktisk har været afholdt. For at vise effekten af en fossilbilfri by, bør det selvfølgelig helst gælde alle motorkøretøjer som udleder udstødsgasser og helst over et helt døgn og gældende for hele den indre by.

En mere detaljeret planlægning føler jeg mig ikke kompetent til - og overlader gerne dette til de respektive planlæggere.

På sigt forestiller jeg mig at de fleste storbyer kommer til at forbyde fossilbiler. Flere storbyer har allerede planlagt forbud mod dieselbiler. Derfor mener jeg, at et signal om fossilfri by er mere realistisk/fornuftigt end helt bilfri by.

  • 1
  • 1

Den bilfri søndag var med nødvendige undtagelser.

At forestille sig at en fossilbilfri søndag, skulle være så total, at folk skulle ligge og dø, eller brænde inde derhjemme, vil måske være at køre forsøget lidt for langt ud.

Mon ikke en reduktion på 95-98% fossilbiler ville være noget der kunne forslå noget, selvom der skulle mange søndage til for at opveje, at danskerne nu vil købe rigtig mange fossilbiler, istedet for elbiler de kommende xx år. Det lige indtil elbilerne bliver distance og prismæssigt attraktive, fordommene bliver brudt ned, og infrastrukturen udbygget til også at omfatte boligområders parkeringspladser. Der er godt nok blevet sat langtids bremse på herhjemme

Den svenske regering har spillet ud med mange ekstra miliarder til elbiler, infrastruktur og miljø. Den danske sætter afgifterne ned på fossilbiler igen, de har set hvad der skete sidst, så nu kan de da ikke påstå at de stadig, på denne måde, tror de kan/vil: "sparke elbilsalget igang"

  • 1
  • 0

Den har vi jo været omkring før. Den danske rabat på "rigtige" elbiler er LANGT større end det svenske tilskud.

" Investerer du (som svensker) i en bil, der lukker under 50 gram CO2 ud per kilometer (dvs. en elbil eller en moderne hybrid) er der en direkte økonomiske gevinst i form af en subvention på 40.000 sek. (knap 32.000 dkk) at hente fra det offentlige."

Forestil dig at den danske rabat på "rigtige" elbiler blev nedsat til 32.000 DKK! Så kan du tale om ramaskrig.

Det kan du jo netop ikke bruge til en flyvende fis .

Hvis vi skal holde os til realiteterne:

Sverige har overhalet os, og køber mange elbiler, selv om deres økonomiske fordel er langt mindre.

Der blev solgt 17 elbiler til private i danmark, de første 6 måneder i år

Der blev solgt 127.000 fossilbiler i danmark, de første 6 måneder i år, efter at afgiften blev sat ned. .

Det nytter da ikke noget at gøre fossilbilerne endnu billigere, hvis man vil have folk til at købe elbiler

Hvis man virkelig vil elbilerne må man da i det mindste holde nuværende afgifter på fossilbiler.

Så fortæl venligst hvordan/hvornår du vil få danskerne til at købe de 1.000.000 elbiler vi mindst skal have i 2030, når fossilbilerne samtidig gøres mere prisattraktive end de er nu

  • 1
  • 0

Sverige har overhalet os i antal indregisterede elbiler

Danmark har faldende antal indregistrerede elbiler

Regeringen mener ikke vi skal skubbe udviklingen på rette vej, men sinke den med fossilbilsnedsættelser, der kommer 8-10 år for sent. Nu kan vi så bruge dem aktivt til at sinke miljøforbedringer

Jens, hvordan mener du den skal skæres?

  • 1
  • 0

Jeg har ikke postuleret at jeg har det endegyldige svar på miljøforbedringer. Jeg påpeger blot hér, at debat rimeligvis bør være faktabaseret og redelig.

Enig, debatten er om klimamål Mit spørgsmål er om vi vil have flere 0-emissionsbiler eller ej. (alternativt dieselbiler der ikke overholder de udledningskrav de er typegodkendt til)

Så er det lidt ligegyldigt at finde tal og pristilskud de lande imellem, der begge har for få elbiler. Det drejer sig om hvordan vi får flere 0-emmissionsbiler på de danske veje

Jeg påpegede de to vidt forskellige holdninger, Sverige og Danmarks regeringer imellem

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten