Bolivia udvider verdens største urbane svævebane
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Bolivia udvider verdens største urbane svævebane

Med en placering 3.650 meter over havet er La Paz i Bolivia verdens højest beliggende hovedstad. Her har et kollektivt svævebanesystem nu i halvandet år haft samme funktion, som metro og letbane har i andre storbyer. Bolivias urbane kabelbane er allerede den største af sin slags i verden, og nu bliver den hele tre gange større. Det skriver NewsDaily.com.

Forurenede og iltfattige La Paz har længe kæmpet med et kaotisk offentlig transportsystem af minibusser og taxier. Kombineret med elendige veje og snørklede ruter som følge af de store højdeforskelle er trafikpropper et dagligt problem.

Men finansieret af statens stigende indtægter fra naturgas og minedrift under præsident Evo Morales socialistiske regering er et svævende, lydløst transportsystem nu under opførelse. De første tre linjer mellem La Paz og nabobyen El Alto står allerede klar, og yderligere seks er altså nu på vej.

»Første fase handlede om at forbinde to byer. Den anden fase handler om at etablere et egentligt netværk,« siger talsperson Cesar Dockweiler fra det offentlige trafikselskab Mi Teleferico (spansk for ‘Min Kabelbane’), til NewsDaily. Mi Teleferico er dermed det eneste offentlige trafikselskab i verden, der bruger kabelbane som primær transportform. Billetprisen på de nye ruter bliver så lav som 43 amerikanske cent pr. tur, hvilket angiveligt er nok til over tid at finansiere projektet.

Panoramaudsigt over Andesbjergene

Det elektriske kabelsystem, der opføres af østrigske Doppelmayr, giver i forhold til metro meget transport for pengene. Ifølge Doppelmayr ville en enkel kilometers metroudgravning have kostet 100 millioner dollars i La Paz’ ustabile undergrund. Til sammenligning har de første ti kilometers svævebane kostet 234 mio. dollars, mens de kommende seks linjer og ekstra 20 kilometer lander på 450 millioner dollars.

Hver enkelt af de første tre linjers i alt 443 kabelvogne har plads til 10 passagerer, og kører med 12 sekunders intervaller 17 timer i døgnet. Med den kommende udvidelse bliver netværket i stand til at betjene 27.000 passagerer i timen ifølge Mi Teleferico. Endnu er der ikke udmeldt en officiel slutdato, men ifølge unavngivne kilder kan udvidelsen være klar allerede inden for et års tid.

Alle vogne er udstyret med wifi og panoramavinduer. Sidstnævnte burde være garant for en svimlende udsigt over byen med en af verdens højeste bjergkæder som baggrund.

Privat video viser en tur over La Paz med den eksisterende gule rute

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

men hvor mange protester er der mon kommet fra lodsejere, hvis haver man kan kigge ned i. Nul privatliv (sikkert med faldende huspriser til følge) til gengæld for et unikt og prisbilligt transportsystem.

  • 0
  • 13

hvis haver man kan kigge ned i

Har du været i La Paz? Haver er ikke ligefrem det de bruger mest plads på... Så jeg tror ikke lige DET bliver et problem. Til gengæld tager det ikke ret meget plads fra boligområderne, det larmer ikke nær så meget som busser, sporvogne og tog og det er langt billigere end at skulle bore tunneller ud til Metro i den hårde klippegrund.

  • 18
  • 0

Da banen er af typen med afkobling fra trækkablet er der teknisk ikke noget i vejen for at lave mellemstationer. Det findes på masser af tilsvarende lifte på skisportssteder.

  • 14
  • 0

Ifølge Doppelmayrs hjemmeside er hastigheden for denne type lift op til 6 m/s svarende til godt 21 km/t.

Samme hjemmeside: Kapaciteten er op til 3.600 passagerer/t hver vej.

Ifølge m.dk er gennemsnitsfarten for Metroen ca. 40 km/t.

  • 5
  • 0

De 21 km/t er hastighed ved bevægelse, hvorimod de 40 km/t er inkl. stop ved stationer. Altså ikke sammenlignelige. Metroens tophastighed ved alm. kørsel er 80 km/t.

  • 4
  • 3

@ Uffe Kousgaard
Til gengæld kan gondolerne køre med få sekunders mellemrum. Metrotog kan dårligt have mindre end 150 sekunder imellem sig.


Og som modvægt er der plads til 300 i hvert metrotog (i Danmark) og de køre med ca. 4 minutters mellemrum i myldretiden... 15 afgange i timen af 300 passagerer giver 4500 passagerer/h i modsætning til de 3000 passagerer/h for gondolerne :) Hvis intervallet mellem metrotoge sættes ned til 2,5 minut, så stiger det maksimale antal passagerer pr time selvfølgeligt tilsvarende...

  • 1
  • 0

Kan ikke helt forstå sammenligningen med et metrosystem. Det er vel netop en interessant løsning på grund af de store højdeforskelle, som en metro ikke vil kunne klare?
Selve LaPaz ligger højt, men hvor store er højdeforskellen på ruten egentlig?

Ift. prisen tænker jeg det samme; måske nok billigere end metro, men jeg ville da have regnet med at svævebanen ville være billigere - må da være ret simpelt i forhold til et metro byggeri?

Men helt sikkert et spændende projekt!

  • 6
  • 0

Der er op til 900 meters højdeforskel imellem bydelene i La Paz. Det gør en sammenligning med Metro til en ret akademisk øvelse.

Men spændende ide. Billigere i oprettelse og måske drift under de givne betingelser.

  • 8
  • 0

I København har vi desværre et meget forekommende fænomen
Metrobus
Når nu metroen igen ikke kører.

Hedder det så en svævebane bus i Bolivia ?

Hvad hvis letbanen vest for København blev en svævebane, som hænger over ringvejen? Lidt tænke vækkende.

  • 0
  • 3

Prisen for en metro vil være ekstremt høj, da der er tale om hård klippegrund der tager megen umage og tungt kram at komme igennem - så ud over at højdeforskellen gør metroen fuldstændig ligegyldig så vil den sikkert også blive ekstremt dyr at drive grundet anlægsudgifterne.

  • 0
  • 0

men hvor mange protester er der mon kommet fra lodsejere, hvis haver man kan kigge ned i. Nul privatliv (sikkert med faldende huspriser til følge) til gengæld for et unikt og prisbilligt transportsystem.

Rene - nok IKKE ret mange!

Billedet i artiklen ovenstående viser med al tydelighed, at med undtagelsen af husejerne helt oppe på toppen, må indbyggerne i så bjergrig en by, på regne med indkik fra højereliggende veje, udkiksteder og huse

  • 3
  • 0

Og som modvægt er der plads til 300 i hvert metrotog (i Danmark) og de køre med ca. 4 minutters mellemrum i myldretiden... 15 afgange i timen af 300 passagerer giver 4500 passagerer/h i modsætning til de 3000 passagerer/h for gondolerne :) Hvis intervallet mellem metrotoge sættes ned til 2,5 minut, så stiger det maksimale antal passagerer pr time selvfølgeligt tilsvarende...

Altsammen hjælper det bare ikke noget, fordi få vil bruge en forbindelse under jorden i et område med kraftige jordskælv!

Selvom folk brugte forbindelsen, ville den sikkert blive lukket ved første kraftige jordskælv og næppe åbnet igen!

Altså hvis den nogensinde blev færdigbygget!

  • 1
  • 1

For nogle år siden udtænkte jeg en løsning på kapacitetsproblemet på broen over Roskilde Fjord ved Frederikssund: En busstation + stort P-hus på Hornsherred-siden, kombineret med en svævebane over fjorden til Frederikssund Station. Men så besluttede de at bygge en ny bro, og så kom den idé ikke længere. Men var idéen helt tåbelig? Og var der ikke engang noget med en plan om svævebane-forbindelse i Ballerup mellem stationen og erhvervskvarteret? Eller er det noget, jeg har drømt?

  • 1
  • 0

Shweeben-bahn Wuppental, har så vidt Jeg ved, lagt navn til Shweeb'en der er en pedal-drevet monorail, fra NZ.

La Paz er nok det sted, hvor man oplever den ringeste ilt/luft-kvalitet,
dels det lave ilt-indhold, som de mange motorer omdanner i stor stil.

Hvis man har været i La Paz, er Metro nok det sidste man ville forestille sig, og lufthavnen er i 4 km's højde, valget af svævebane er nok fordi det er helt indlysende, idet byen så at sige ligger i en kløft.

  • 0
  • 0