Beredskabsstyrelsen har tidligere udtalt til Ingeniøren, at man overvejer at løse problemet ved, at undlade teksten “og sluk ventilationsanlæg” i deres beredskabsmeddelelse.
"Duck and cover"?
Flere beboer i Aarhus var til formiddag i risiko for at blive udsat for røg i eget hjem, fordi lejlighedernes ventilationsanlæg ikke kunne slukkes. Årsagen var, at en brand i Aarhus midtby klokken 9.27 førte til, at Østjyllands Politi udsendte en beredskabsmeddelelse med varsling om sundhedsskadelig røg.
Beboerne omkring Salling P-hus i Aarhus midtby blev bedt om at gå indendøre og lukke for døre og vinduer. Alt imens kørte de omkringliggende boligers ventilationsanlæg på uhindret kraft med risiko for at suge den sundhedsskadelige røg ind i boligerne.
På spørgsmålet om, hvorfor der ikke slukkes for den automatiske ventilation forklarer Claus Schmidt, varmemester for boligerne i Fredensgade, som er nabo til Salling P-hus, at ventilationsanlægene sidder på taget af ejendommen. For at slukke for dem skal man gennem en loftlem i den øverste lejlighed i opgangen.
»Det er jo ikke muligt. Vi skal jo først ind i lejligheden og op på taget. Det er jo slet ikke sikkert, at beboeren i den pågældende lejlighed er hjemme,« siger Claus Schmidt
Hos Østjysk Bolig, som administrere cirka 120 boliger i området, har man heller ikke slukket for ventilationen, som beredskabsmeddelelsen ellers befaler. Men her er problemet lidt anderledes. Her sidder afbryderen til ventilationen skjult bag en lem inde i hver af de 120 lejligheder. Og det er kun varmemesteren som har adgang til den.
»Vi skal jo ind i alle 120 lejligheder og flytte senge og alt muligt, for at komme til den lem, hvor der kan slukkes. Det er bøvlet, det kan jeg love dig,« fortæller varmemester Tom Jensen
Endnu engang har det altså vist sig, at beboere i lejligheder med automatisk ventilationsanlæg risikerer at blive fange i sundhedsskadelig røg, fordi de ikke kan følge beredskabsstyrelsens anvisninger.
Beredskabsstyrelsen har tidligere udtalt til Ingeniøren, at man overvejer at ændre teksten i beredskabsmeddelelsen, således ordlyden “og sluk ventilationsanlæg” udgår.
I dag lyder Beredskabsstyrelsens varsling som i denne video:
Beredskabsstyrelsen har tidligere udtalt til Ingeniøren, at man overvejer at løse problemet ved, at undlade teksten “og sluk ventilationsanlæg” i deres beredskabsmeddelelse.
"Duck and cover"?
Hej Morten. Tak for dit input. Jeg har ændret sætningen, så den ikke er så nem at misforstå.
Ja det studsede jeg også en del over;
Gad vide om det også virker andre steder? Mon færre mennesker bliver syge af rygning, hvis bare vi lader være med at advare imod det?
En mulig løsning for beredskabsstyrelsen kunne være at ændre formuleringen til at man; "bør slukke".
En mulig løsning for beredskabsstyrelsen kunne være at ændre formuleringen til at man; "bør slukke".
Det løser problemet for beredskabsstyrelsen, og efter hver "farlig-røg-hændelse", vil der være færre at advare. :o(
Man kunne også generelt opfordre folk i lejligheder til at have indkøbsposer og Gaffatape liggende let tilgængeligt, hvorefter at ordlyden i advarslen kunne være:" Gå ind, luk døre og vinduer tilklister alle ventilationshuller især huller, der har uafbrydelig mekanisk ventilation, som fx emhætte udsugnig fra badeværelser og lignende"
"For at slukke for dem skal man gennem en loftlem i den øverste lejlighed i opgangen." Jeg kunne da godt komme og trække et kabel, ned i trappeopgangen, med en afbryder!
som fx emhætte udsugning fra badeværelser og lignende
Det er vel ikke noget problem ved udsugning - kun ved indblæsning...
Jeg finder selv ud... :-)
/R
Jeg kunne da godt komme og trække et kabel, ned i trappeopgangen, med en afbryder!
Et af problemerne er, at ventilationen ikke må kunne afbrydes af beboerne, hvorfor afbryderen placeres utilgængeligt. Man kan så overveje, hvor smart det er.
Mange biler kobler automatisk om til recirkulation, hvis luften ikke er ren nok, dette må kunne overføres til boligventilation. Der skal ikke meget teknik til for at anlægget automatisk slukker ved røg lugt.
Der skal ikke meget teknik til for at anlægget automatisk slukker ved røg lugt.
Her er et andet problem, at ved centralsug, er der ofte meget langt fra den yderste lejlighed til den mekaniske ventilation, hvorfor lejligheden og ventilationssystemet kan være fyldt med giftig røg længe inden der afbrydes for ventilationen. Da ventilationssystemet netop skal kunne fjerne røg (fra rygere), stegeos etc., er det meget begrænset, hvor følsom sensoren kan være.
Nu skal den jo måle på den "friske" luft som suges ind udefra for at slukke anlægget ved røg fra ildebrand i nærheden.
F.eks. med en VOC sensor.
Nu skal den jo måle på den "friske" luft som suges ind udefra for at slukke anlægget ved røg fra ildebrand i nærheden.
Så skal du have en eller flere sensorer siddende i (/ved) hver eneste lejlighed - hver af disse skal kunne slukke for det centrale sug. Det bliver ikke billigt at lave, og slet ikke i eksisterende byggeri.
Men idéen fejler ikke noget, bortset altså fra prisen :o)
Men idéen fejler ikke noget, bortset altså fra prisen :o)
Måske så alligevel, hvis en ryger går ud på altanen for at nyde en smøg i bare én af lejlighederne, vil centralsuget stoppe i hele boligkomplekset - skal man virkelig problemet til livs, bør man nok opgive tanken om lejligheder med centralsug.
Af personlig erfaring ved jeg, at rigtig mange beboere føler sig generet af den konstante mekaniske ventilation så en ændring på området, er nok ikke det værste, der kunne ske.
Det er vel ikke noget problem ved udsugning - kun ved indblæsning...
Jo udsugning skaber undertryk, så kommer der erstatningsluft udefra, enten via indblæsning eller via utætheder og ventilationsåbninger.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard