Boligselskab slår alarm: Ekstremt meget PCB i 295 boliger i Farum

Luftmålinger i en tom lejlighed i Birkhøjterrasserne i Farum har afsløret et PCB-indhold i luften mellem 13.000 og 15.000 ng/m3. Det er fem gange mere end den vejledende såkaldte aktionsgrænse, som de danske myndigheder har sat for, hvornår en bygningsejer øjeblikkeligt bør reagere.

»Det er tydeligt, at vi har fundet et ekstremt højt niveau. PCB'en afgasser fra fuger omkring døre, ovenlysvinduer og betonelementer. Vi har også taget prøver fra fugerne, og de viser, at PCB-indholdet er oppe omkring 36 procent. Vores rådgiver mener, at der kan være tale om det højeste niveau, man har målt i Europa,« siger teknisk chef Torben Trampe fra boligselskabet KAB, der administrerer Farum Midtpunkt, hvor lejligheden ligger.

Han understreger, at koncentrationen i den tomme bolig med al sandsynlighed er noget højere end i de beboede nabolejligheder, fordi der ikke er blevet luftet ud i den tomme lejlighed i en måned, op til prøven blev taget.

Kraftig PCB forurening i 295 boliger

KAB regner med, at den samme type fuge er blevet brugt i 295 lejligheder fra samme byggeperiode.

»Farum Midtpunkt er opført fra 1970 til 1975, og vi har målt i alle byggeafsnit, men det er kun i det første afsnit med 295 boliger, at vi er stødt på PCB i så høje mængder,« fortæller Torben Trampe.

PCB er en af de miljøgifte, der ophobes i kroppen, og den regnes ifølge Miljøstyrelsen for at være meget sundhedsskadelig. Nogle typer PCB kan være giftige for leveren, immunsystemet, nervesystemet, virke hormonforstyrrende og være kræftfremkaldende.

KAB er dog sikker på, at den type PCB der er brugt i fugerne i Farum ikke er af den farligste, dioxin-lignende, slags.

»Men det er jo meget alvorligt alligevel,« fastslår Torben Trampe.

Vil tape fugerne til

KAB har både advaret sundhedsmyndighederne, Farum Kommune og beboerne i lejlighederne om, at der er meget PCB i boligerne, og rådet beboerne til at lufte meget ud og være grundige med at gøre rent for at fjerne støv, hvor PCB-partikler kan aflejrt sig. Samtidig er KAB's rådgiver, Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut, med til at teste forskellige afværgeforanstaltninger, der med det samme kan mindske afgasningen i lejlighederne.

»Vi kan desværre ikke gøre noget ved, at folk har boet i boliger med meget PCB i måske 30 år. Vi kan kun reagere fremadrettet,« konstaterer Torben Trampe.

Foreløbigt tester KAB en kraftig aluminiumstape, der kan sættes over fugerne og derefter males, og man vil også lave forsøg med at fuge ovenpå fugerne for at forsegle dem. Mandag den 21. september holder KAB et informationsmøde for beboerne, og den dag skal der være en plan klar for, hvad boligselskabet umiddelbart vil gøre.

»Vi vil gøre alt for at reagere meget hurtigt her,« lyder det fra Torben Trampe.

Beboere skal sandsynligvis ud

Det store problem er dog, hvordan man skal få PCB'en ud af lejlighederne, erkender Torben Trampe.

»Jeg tror, at det er så slemt, at vi skal have fjernet alle fugerne, og jeg tror ikke, at man kan gøre det, mens beboerne er der. PCB er meget giftigt, og man kan næsten ikke pille ved det uden, at det vil give en risiko for beboerne. Så det bliver en meget voldsom opgave.«

Der er gennemført meget få PCB-renoveringer i Danmark, men i 2007 opdagede Københavns Kommune PCB i fugerne på Gasværksvejens skole. Renoveringen kostede kommunen 10 millioner kroner i ekstraomkostninger, blandt andet fordi sikkerhedskravene under arbejdet er meget skrappe og kræver kraftig afskærmning, og at arbejderne er iført rumdragtlignende tøj.

Skrækscenariet: Beboerne skal ud med det samme

Skrækscenariet for KAB og beboerne er, hvis de afværgeforanstaltninger, der bliver testet, viser sig ikke at virke. Så kræver sundhedsmyndighedernes regler nemlig, at bygningerne med det samme bliver erklæret uegnede til beboelse.

»Så står vi pludselig i en helt anden situation. Og det kan godt få det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. Men det ved vi først, når testene er klar om en uge,« siger Torben Trampe.

Mens testene er i gang, støver KAB desuden sine arkiver igennem for at finde ud af, hvem entreprenøren var, og måske også hvilken fuge der blev brugt.

»Oplysningerne vil måske hjælpe andre til at finde ud af, om der kan være et problem i boligerne,« siger Torben Trampe.