Boligsælgere spilder 230 millioner kroner på virkningsløse energimærker
I år kommer danske boligsælgere til at købe energimærker til de huse, de skiller sig af med, for cirka 230 millioner kroner, uden at det overhovedet fører til energibesparelser i nævneværdigt omfang.
Ordningen med energimærker blev revideret tidligere i år. Men ændringerne er små og rokker ikke ved, at energimærker til boliger er den absolut ringeste investering, samfundet kan bede borgerne om at foretage sig, hvis målet er at spare på energien.
Ændringerne blev ellers netop foretaget, fordi en evaluering i 2009 viste, at energimærkning af bygninger var 15 gange dyrere end det næstdyreste tiltag for at spare på energien.
Ordningen er stadig lige dyr
Nu viser nye tal fra Sekretariatet for Energieffektive Bygninger, at danske boligsælgere i næsten lige så høj grad som tidligere betaler omkring 4.000 kroner for et energimærke. Hvis udviklingen fra årets første otte måneder fortsætter, vil der i år blive udstedt 57.000 af den slags mærker til almindelige, danske huse.
Et nyt forskningsprojekt fra Statens Byggeforskningsinstitut konkluderer, at køberne er ligeglade med energimærkerne. Forskerne interviewede 743 husejere, og de vil hellere bruge pengene på andre forbedringer end energibesparelserne.
Det harmonerer fuldstændigt med alle tidligere undersøgelser af energimærkningen af huse, påpeger Vibeke Hansen Kjærbye fra RUC, der er ved at skrive en ph.d.-afhandling om netop energibesparelser i bygninger.
»Ændringerne er ikke tilstrækkelige. Mange analyser viser, at forslagene i energirapporterne ikke bliver brugt,« konstaterer hun.
Vibeke Hansen Kjærbye har selv lavet undersøgelser, som viser, at et hus, der er energimærket, ikke får et lavere energiforbrug end et hus uden mærke.
»Det kan skyldes, at mærket ikke har effekt og får køberne til at energiforbedre huset. Eller at der bliver lavet de samme forbedringer på huse, som ikke har mærket. De fleste med nogenlunde sund fornuft kan godt regne ud, at det kan betale sig at efterisolere et 30 år gammelt hus, som ikke er tilført isolering,« siger Vibeke Hansen Kjærbye.
Kroniske problemer
I flere årtier har svaghederne ved energimærkningen været kendte, fastslår Anders Larsen, ekstern lektor på RUC og medforfatter til evalueringen fra 2009. Han henviser til, at en evaluering af den daværende energikonsulentordning allerede i 1994 viste et samfundsøkonomisk tab på 1.800 kr. per besøg.
»Det er meget mærkeligt, at ordningens problemer tilsyneladende er kroniske. Derfor er det også naturligt at rejse spørgsmålet om, i hvilken udstrækning ordningen er til for konsulenternes og ikke for husejernes og samfundets skyld,« siger han.
Formanden for Energiforum Danmark, Mads Bo Bojesen, henviser desuden til, at mange energiforbedringer skal udføres, når huset alligevel får den store renoveringsomgang. Andre forbedringer er sund fornuft.
Mads Bo Bojesen kalder ændringerne af ordningen for et skridt i den rigtige retning, som dog ikke forandrer konklusionen.
»Udbyttet af energimærkerne er ikke godt nok. Det var klart forventningen, at anbefalingerne i rapporterne ville blive brugt. Det sker ikke, selv om der er husejere, som får anvist fornuftige tiltag,« siger han.
Ærgerlige konsulenter
Formand Tommy Glindvad fra Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter erkender, at økonomien i ordningen ikke hænger sammen.
»Vi er kede af, at der ikke er større samfundsmæssig effekt af energimærker. Vi er ærgerlige over, at vi ikke kan kommunikere budskaberne i rapporterne bedre ud. Det er ærgerligt, at det ikke kan lade sig gøre, for budskaberne er både gode og rigtige,« siger han.
Ifølge Vibeke Hansen Kjærbye er der ingen grund til at nære håb om, at energimærker ved salg af boliger kan gøres til en god spareforretning.
»Vi kan nedbringe omkostningerne til ordningen, så det bliver billigere, men det får stadig ikke husejerne til at gennemføre forbedringerne. Der skal noget radikalt til for at få gennemført energiforbedringer af boliger,« siger hun.
Hun foreslår selv at give et tilskud til besparelser med udgangspunkt i energimærket. Tilskuddet skal afhænge af, hvor stor energibesparelse husejeren opnår ved at følge forslagene. Forslaget er ikke begrænset til energimærkninger i forbindelse med salg som den nuværende ordning.
Energikonsulenternes forening ønsker at gennemføre forsøg, hvor huskøberne får besøg af konsulenten nogle måneder efter, de er flyttet ind - også selv om det vil gøre ordningen endnu dyrere.
»Det kan hjælpe køberne på vej med at gennemføre de energibesparelser, som er nødvendige, hvis energimærkerne skal have værdi,« siger Tommy Glindvad.
Energistyrelsen har ifølge chefkonsulent Renato Ezban overvejet rådgivning til køberen. Statens Byggeforskningsinstitut har undersøgt det, og ifølge byggeforskerne er det en god idé.
»Men det kræver en lovændring,« påpeger Renato Ezban.
Han tilføjer, at reglerne alligevel skal ændres i begyndelsen af næste år for at leve op til ændringerne i et EU-direktiv om energimærkning. I den forbindelse overvejer styrelsen at indføre rådgivning af køberen, hvis der er stort sparepotentiale.
Bundet af EU-regler
Netop det direktiv er ifølge Energistyrelsen afgørende for, hvor meget eller lidt vi kan ændre de danske regler.
»Der indgår et krav om, at boliger skal energimærkes ved salg, og at energimærket skal laves af en uvildig ekspert. Vi har derfor vurderet, at vi ikke kan strække de danske regler længere, end vi har gjort,« siger Renato Ezban.
Han forsøger ikke at løbe fra de dårlige evalueringer af energimærket.
»Vi har en stor opgave foran os, for det er en lang proces at vende skuden. Men vi har ikke ligget på den lade side,« siger han.
Energistyrelsen indkaldte allerede i 2009 alle interessenter til workshops og arbejdsgrupper. Forslagene derfra har styrelsen arbejdet videre med. Det blev blandt andet til de ændringer, som blev gennemført tidligere i år, og flere vil følge.
»Vi har taget konsekvensen af den dårlige evaluering og forsøgt at ændre energimærket, så vi får så mange besparelser for pengene som muligt. Det vil medføre, at energimærkningen bliver et godt redskab. Men det kan vi først sætte to streger under, når vi har evalueret de nye tiltag,« siger han.
Det er dog langtfra nok til at overbevise eksperterne.
»Det er mere optimalt at bruge pengene på konkrete energibesparelser. Det, der virkelig rykker folk, er, hvis de kan få tilskud til at gennemføre dem,« siger Mads Bo Bojesen, Energiforum Danmark. Ordninger med at energimærkebygninger har eksisteret i forskellige former siden 1979. De indebærer, at en bolig, der bliver solgt, skal have et energimærke. Det siger med et bogstav fra A1 til G, hvor meget energi boligen bruger, fuldstændig som vi kender det fra køleskabe og frysere.Energimærkning siden 1979
Energimærkningen skal udarbejdes for hver enkelt bolig. Den skal indeholde forslag til energiforbedringer.
Energistyrelsen har fastsatmaksimalpriser, som de godkendte energikonsulenter må tage for den rapport, der følger med energimærket. For et hus på op til 200 m2 er det godt 6.079 kr. inklusive moms.
I praksis er alleenergikonsulenter også bygningssagkyndige, og i næsten alle tilfælde bliver energimærket udarbejdet sammen med tilstandsrapporten til en samlet pris. Den ligger så meget under maksimalprisen, at Ingeniøren har regnet med et gennemsnit på 4.000 kr. for energimærket alene. Der er andre regler for energimærkning af store bygninger.
1. februar blev reglerne om energimærket ændret. De vigtigste ændringer for boligsælgerne var:Ændringer af energimærket
Energimærket holder syv eller ti år i stedet for fem.
Sommerhuse skal ikke længere energimærkes ved salg.
Energimærket skal fremgå af ejendomsmæglerens annonce.
Huse, der er mindre end 25 år gamle, kan få energimærke, uden at en konsulent gennemgår bygningen. Det koster ca. 1.000 kr.
