Boligsælgere spilder 230 millioner kroner på virkningsløse energimærker

I år kommer danske boligsælgere til at købe energimærker til de huse, de skiller sig af med, for cirka 230 millioner kroner, uden at det overhovedet fører til energibesparelser i nævneværdigt omfang.

Ordningen med energimærker blev revideret tidligere i år. Men ændringerne er små og rokker ikke ved, at energimærker til boliger er den absolut ringeste investering, samfundet kan bede borgerne om at foretage sig, hvis målet er at spare på energien.

Ændringerne blev ellers netop foretaget, fordi en evaluering i 2009 viste, at energimærkning af bygninger var 15 gange dyrere end det næstdyreste tiltag for at spare på energien.

Ordningen er stadig lige dyr

Nu viser nye tal fra Sekretariatet for Energieffektive Bygninger, at danske boligsælgere i næsten lige så høj grad som tidligere betaler omkring 4.000 kroner for et energimærke. Hvis udviklingen fra årets første otte måneder fortsætter, vil der i år blive udstedt 57.000 af den slags mærker til almindelige, danske huse.

Et nyt forskningsprojekt fra Statens Byggeforskningsinstitut konkluderer, at køberne er ligeglade med energimærkerne. Forskerne interviewede 743 husejere, og de vil hellere bruge pengene på andre forbedringer end energibesparelserne.

Det harmonerer fuldstændigt med alle tidligere undersøgelser af energimærkningen af huse, påpeger Vibeke Hansen Kjærbye fra RUC, der er ved at skrive en ph.d.-afhandling om netop energibesparelser i bygninger.

»Ændringerne er ikke tilstrækkelige. Mange analyser viser, at forslagene i energirapporterne ikke bliver brugt,« konstaterer hun.

Vibeke Hansen Kjærbye har selv lavet undersøgelser, som viser, at et hus, der er energimærket, ikke får et lavere energiforbrug end et hus uden mærke.

»Det kan skyldes, at mærket ikke har effekt og får køberne til at energiforbedre huset. Eller at der bliver lavet de samme forbedringer på huse, som ikke har mærket. De fleste med nogenlunde sund fornuft kan godt regne ud, at det kan betale sig at efterisolere et 30 år gammelt hus, som ikke er tilført isolering,« siger Vibeke Hansen Kjærbye.

Kroniske problemer

I flere årtier har svaghederne ved energimærkningen været kendte, fastslår Anders Larsen, ekstern lektor på RUC og medforfatter til evalueringen fra 2009. Han henviser til, at en evaluering af den daværende energikonsulentordning allerede i 1994 viste et samfundsøkonomisk tab på 1.800 kr. per besøg.

»Det er meget mærkeligt, at ordningens problemer tilsyneladende er kroniske. Derfor er det også naturligt at rejse spørgsmålet om, i hvilken udstrækning ordningen er til for konsulenternes og ikke for husejernes og samfundets skyld,« siger han.

Formanden for Energiforum Danmark, Mads Bo Bojesen, henviser desuden til, at mange energiforbedringer skal udføres, når huset alligevel får den store renoveringsomgang. Andre forbedringer er sund fornuft.

Mads Bo Bojesen kalder ændringerne af ordningen for et skridt i den rigtige retning, som dog ikke forandrer konklusionen.

»Udbyttet af energimærkerne er ikke godt nok. Det var klart forventningen, at anbefalingerne i rapporterne ville blive brugt. Det sker ikke, selv om der er husejere, som får anvist fornuftige tiltag,« siger han.

Ærgerlige konsulenter

Formand Tommy Glindvad fra Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter erkender, at økonomien i ordningen ikke hænger sammen.

»Vi er kede af, at der ikke er større samfundsmæssig effekt af energimærker. Vi er ærgerlige over, at vi ikke kan kommunikere budskaberne i rapporterne bedre ud. Det er ærgerligt, at det ikke kan lade sig gøre, for budskaberne er både gode og rigtige,« siger han.

Ifølge Vibeke Hansen Kjærbye er der ingen grund til at nære håb om, at energimærker ved salg af boliger kan gøres til en god spareforretning.

»Vi kan nedbringe omkostningerne til ordningen, så det bliver billigere, men det får stadig ikke husejerne til at gennemføre forbedringerne. Der skal noget radikalt til for at få gennemført energiforbedringer af boliger,« siger hun.

Hun foreslår selv at give et tilskud til besparelser med udgangspunkt i energimærket. Tilskuddet skal afhænge af, hvor stor energibesparelse husejeren opnår ved at følge forslagene. Forslaget er ikke begrænset til energimærkninger i forbindelse med salg som den nuværende ordning.

Energikonsulenternes forening ønsker at gennemføre forsøg, hvor huskøberne får besøg af konsulenten nogle måneder efter, de er flyttet ind - også selv om det vil gøre ordningen endnu dyrere.

»Det kan hjælpe køberne på vej med at gennemføre de energibesparelser, som er nødvendige, hvis energimærkerne skal have værdi,« siger Tommy Glindvad.

Energistyrelsen har ifølge chefkonsulent Renato Ezban overvejet rådgivning til køberen. Statens Byggeforskningsinstitut har undersøgt det, og ifølge byggeforskerne er det en god idé.

»Men det kræver en lovændring,« påpeger Renato Ezban.

Han tilføjer, at reglerne alligevel skal ændres i begyndelsen af næste år for at leve op til ændringerne i et EU-direktiv om energimærkning. I den forbindelse overvejer styrelsen at indføre rådgivning af køberen, hvis der er stort sparepotentiale.

Bundet af EU-regler

Netop det direktiv er ifølge Energistyrelsen afgørende for, hvor meget eller lidt vi kan ændre de danske regler.

»Der indgår et krav om, at boliger skal energimærkes ved salg, og at energimærket skal laves af en uvildig ekspert. Vi har derfor vurderet, at vi ikke kan strække de danske regler længere, end vi har gjort,« siger Renato Ezban.

Han forsøger ikke at løbe fra de dårlige evalueringer af energimærket.

»Vi har en stor opgave foran os, for det er en lang proces at vende skuden. Men vi har ikke ligget på den lade side,« siger han.

Energistyrelsen indkaldte allerede i 2009 alle interessenter til workshops og arbejdsgrupper. Forslagene derfra har styrelsen arbejdet videre med. Det blev blandt andet til de ændringer, som blev gennemført tidligere i år, og flere vil følge.

»Vi har taget konsekvensen af den dårlige evaluering og forsøgt at ændre energimærket, så vi får så mange besparelser for pengene som muligt. Det vil medføre, at energimærkningen bliver et godt redskab. Men det kan vi først sætte to streger under, når vi har evalueret de nye tiltag,« siger han.

Det er dog langtfra nok til at overbevise eksperterne.

»Det er mere optimalt at bruge pengene på konkrete energibesparelser. Det, der virkelig rykker folk, er, hvis de kan få tilskud til at gennemføre dem,« siger Mads Bo Bojesen, Energiforum Danmark.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Da jeg købte nyt hus for 1,5 år siden var der et utal af forslag i energimærket. Huset er fra 1927 så det er helt naturligt noget af en energisluger. Problemet er bare at ingen af forslagene på nogen måde var rentable. Nyt tag, udskiftning af enlagsvinduer i kælder, isolering af gulv, you name it. Ud for det hele var angivet at det ikke var rentabelt.

Det eneste der var rentabelt var at udskifte cirkulationspumpen. Hvilket jeg så også valgte at droppe da hele anlægget skal udskiftes i løbet af nogle år.

Så ja, huset er i dårlig energistand, men det kunne man jo altså godt se på varmeregningen uden en rapport.

  • 1
  • 0

Jeg har ikke selv været udsat for energimærkning endnu, men rådene virker nogle gange som om det er pligtråd. Uanset hvor dårlig økonomi der er i det, så skal der foreslåes noget. De 4000kr det koster minimum kan endog være svære at tjene ind på de råd man får. For at komme fra energimærke D til C kræves at man sparer ca 40kWh/m2 årligt. Det svarer til ca 600m3 gas for et 150m2 hus, og altså 5000kr ud af et forbrug på 20000kr. Jo mindre forbruget er desto sværere bliver det at få økonomi i forslagene, så man kunne starte med at se på husets nuværende energiforbrug. Gas, olie og elforbrug kan jo dokumenteres rimeligt sikkert, og et enkelt besøg om vinteren kunne afsløre om indendørstemperaturen er unormal. Hvis forbruget er rimeligt lavt kan energimærket udstedes på det alene, og eventuelle forbedringer kan holdes til ting som kan betales på mindre end 10år. Ejerne kunne også inddrages, så ønsker og forventninger blev bedre afstemt med virkeligheden, og det gælder begge veje. Der er også forbedringer som måske ikke sparer så meget, men kan give en forbedret komfort, hvordan skal de listes?

  • 1
  • 0

Hvis energimærkerne er lige så elendige som tilstandsrapporterne selvsamme "eksperter" udfører, så er det sguda ikke så svært at se at det er fuldstændigt idioti at tvangsindføre dem. Hvad med at tvangsindføre termografi? Og hvad med radon måling? Eller hvad med at tvangsindføre at alle køkkener skal skiftes ved bolighandel, eller badeværelser? Eller alle el-installationer? Kom nu, jeg ved i kan finde på noget der er endnu mere tåbeligt!

Fantastisk beskatning af boligsalg i øvrigt - gad vide hvem disse rådgiveres organisationer måtte gøre for at få det gennemført ved EU lov. Der er intet som en god gammeldags monopoldannelse med efterfølgende dårlig samfundsøkonomi til følge. Flot gjort drenge, far er stolt af jer.

Lad os få mere af det, flere ting der bruger vores begrænsede resurser forkert, som giver negativ kapitalafkast og som generer hussalg via tvangsregulering. Det skal nok gå godt alt sammen, vi skal først ramme bunden, så vil vi nok tage os sammen og komme over ammestue-stadiet og tage fat på de strukturelle problemer vores samfund aldrig taler om lige for tiden.

  • 1
  • 0

Hvad betyder det? Nu er her en del huse og ejendomme til salg på Nordfyn, og der er fint energimærke på, som regel F eller G, på dem, jeg finder interessante- på trods af nyere tag og energi-vinduer. Der er ofte pillefyr OG brændeovne. Så jeg kan ikke helt regne skalaen ud, endsige hvad den betyder.

For nogen år siden prøvede jeg en test for mit hus på nettet, der var forslaget at isolere loftet og skifte cirkulationspumpen. Da der er inderisoleret, men de der oldgamle termoruder (tætte men rådne i rammen)og stuegulve med jord under, tog de ikke højde for. :-D

Ulempen er stadig- at med højt energiforbrug er det svært at spare op til energiforbedrende-foranstaltninger. Det vil vi da hellere, end at sørge for at gråspurvene ikke fryser.

Men jeg kan ikke gennemskue den mærkning.

Mvh Tine, der nu er ældre og klogere- og væsenligt fattigere.

  • 1
  • 0

Den der mærkning er heller ikke meget bevendt for mange nye lavenergihuse. Ved det seneste seminar jeg deltog i vedr. lavenergibyggeri blev der i flere indlæg fremlagt dokumentation for energiforbrug på typisk 30-35 % mere end energirammen havde fastlagt. I et enkelt grelt eksempel var forbruget over 45 % mere end energirammen.

Hvad hjælper energimærkning og lavenergibyggeri så ? Hvis det i virkeligheden er folk adfærd der skal "mærkes"

  • 1
  • 0

F og G svarer til henholdsvis mere eller mindre end 240kWh/m2 om året forbrug til opvarmning. Det er rimeligt dårligt, og det ændres ikke af et pillefyr, pillefyret gør blot brændselsudgiften lidt mindre. Hvis huset er 150m2 vil det svare til 3600m3 gas, og det er jo også en post på budgettet.

Lavenergihuse: Man skal måske passe på med procenterne, for det er jo procenter af ret små tal. Desuden regner "energirammen" med 20gr indvendig, hvor 22 nok er mere normalt. Energirammen kan vel sammenlignes med bilers officielle forbrug, som de færreste kan komme nær.

  • 0
  • 0

Vi ser på hus i Københavnsområdet og for os er energimærkningen vigtig. Energimærkningen siger hvor store udgifter til varme vi kan forvente og om der er noget vi kan gøre for at forbedre det. Vi bliver klart mere skeptiske over for et hus med meget dårlig energimærkning og især hvis det ikke kan betale sig at ændre. Et godt energimærke sænker usikkerheden omkring prisen og gør at vi kan betale mere, ellers ville varme altid være et meget stort ukendt beløb i budgettet. Er hus koster let 3 mio. kr. salær til ejendomsmægler er mindst 35.000 kr., så energimærket må være en bagatel.

  • 0
  • 1

Energitjenesten har i sommers afsluttet en kampagne for Energistyrelsen, hvor vi har foretaget husbesøg i 90 huse. Effekten har været at det blev foretaget store investeringer i energibesparelser, herunder konvertering til biobrændsel og varmepumper. Endvidere har flere monteret solceller. Konklusionerne i rapporten er entydigt at der er brug for uvildig rådgivning som opfølgning af energimærket. På den måde kan måde spares energi og CO2 til gavn for den enkelte og for samfundet.

  • 0
  • 0

Jeg købte for nogle år siden et 100 år gammelt hus, som jeg har energirenoveret i bund, bortset fra hulmursisolering, da huset er bygget af bløde sten der kan risikere at blive frostsprængt. Som kompensation for dette har jeg fået bygget en masseovn som jeg fyrer i med rent tørt træ ca. 150 dage om året. Yderligere har jeg opsat solvarme på taget. Det har givet mig en meget fornuftig varmeregning til varmt vand og varme, via fjernvarme der bl.a. produceres ved affald og flis. Det eneste jeg så mangler er et solcelleanlæg, men det kommer måske til senere. Alt i alt mener jeg at have gjort det jeg fornuftigvist kan gøre. Skulle hulmuren tages med så skal den gamle ydermur fjernes og en ny opbygges 20 cm længere ude i hårdtbrændte sten, og det vil kræve et nyt tag. Og så nærmer vi os en udgift på en million, hvilket ikke er rentabelt. Og det risikere at husets arkitektur bliver helt ødelagt. Så jeg har ikke brug for at betale penge for mere eller mindre tvivlsomme energirapporter.

  • 1
  • 0

Jeg vil medgive at energimærkningsordningen ikke er optimal, men dog en retningspil for husejerne. Som energikonsulent har jeg på det sidste mærket en større interesse fra husejerne vedrørende energimærkerne og, det er da altid glædeligt at ens arbejde bliver taget alvorligt. I en del år har jeg været fortaler for, at energimærkningen skulle følges op af en rådgivning til huskøberne, da der jo er en del af de urentable forslag i energimærket, der pludselig kan være rentable i en situation, hvor der alligevel skal moderniseres i anden forbindelse, og der kan endda være lovmæssige energikrav der skal overholdes i sådanne tilfælde. Problemet er nok, at vi lever i et forholdsvist rigt samfund, hvor energiforbruget (energiprisen) ikke spiller den helt store rolle for de fleste, men mon ikke de pristigninger der efter min mening uværgeligt vil komme i nærmeste fremtid, vil udvirke en større prisforskel på den eksisterende boligmasse afhængig af energiforbruget/energimærkningen, så der bliver bedre plads til effektive energirenoveringer. Den sideløbende huseftersynsordning med tilstandsrapporter har jo hele tiden været med til at prissætte husene ud fra deres bygningstekniske tilstand, så mon ikke der stille og roligt er de samme forhold på vej for energimærkningsordningen. Man skal jo tænke på, at i de meget energiforbrugende huse jo typisk har sparet på nogle energiforbedringer gennem tiden, og dette burde jo så nok udmønte sig i muligheden for en lavere salgspris, så der er plads til energioptimeringer i budgettet for fremtidige købere.

  • 0
  • 0

Jeg har aldrig helt forstået de prisstigninger på energien der altid forventes. Afgiftsmæssigt vil en regering jo aldrig slippe afsted med at hæve priserne urimeligt og energimæssigt så kommer der vel forholdsvist hurtigt økonomi i andre energiformer, når kul, olie og gas begynder at stige markant i takt med at de svinder ud?

Jeg kan naturligvis sagtens se for mig at priserne skal stige hvis det er dyrere fx at oprette et centralt solanlæg til fjernvarme, men der er vel en vis grænse for hvor meget dyrere det kan være, når det trods alt er produktionsformer man frivilligt benytter visse steder?

Når vi engang løber tør for diverse råstoffer, så er boligmassen vel også naturligt blevet løbende udskiftet.

Jeg er stor tilhænger af at spare på ressourcerne, jeg kunne bare godt tænke mig at høre hvor store stigninger der må kunne forventes og hvorfor?

  • 0
  • 0

Tak. Jeg er dog stadig ikke meget klogere. Jeg kan godt se at fx naturgas, som de mig bekendt fyrer med på vores lokale kraftvarmeværk, stiger en vis procentdel.

Men man holder vel ikke fast i fx naturgas hvis prisen stiger så meget? Så bliver der vel bedre økonomi i andre energiformer? Solvarmeanlægget på fx Samsø er vel ikke dobbelt så dyrt som naturgas?

  • 1
  • 0

Men man holder vel ikke fast i fx naturgas hvis prisen stiger så meget? Så bliver der vel bedre økonomi i andre energiformer?

  • den stedlige (Haderslev) fjernvarmeleverandør har i flere år søgt at minimere forbruget af (dyr!) naturgas og i stedet satset på varme fra affaldsforbrænding samt fyring med træflis. Snart (= i 2013) stopper den (DONG-ejede) affaldsforbrænding, hvorpå 'fjernvarmen' påregner at overtage bygningerne og etablere flisfyrede anlæg. Gasfyring påregnes kun anvendt i nødstilfælde samt ifm. spidsbelastning.
  • 0
  • 0

En del af problemet er nok den model der ligger til grund for selve beregningerne. Vores aktuelle forbrug er ca. 30% lavere end det beregnede forbrug og vi har ikke hverken lav temperatur eller masser brændefyr i hele huset. Når det aktuelle forbrug ikke indgår i vurderingen er man jo totalt afhængig af, at det der beregnes er korrekt. Inspektøren målte vinduesareal op etc, men at vores kælder ikke er egentlig kælder (forskudte etager) indgår vist ikke i modellen. Det er i det hele taget MEGET vanskeligt at gennemskue resultatet. Der burde være en offentlig model tilgængelig så man (gratis) selv kan beregne hvad der kan betale sig (og checke at arbejdet udføres ordentligt). Som andre har bemærket er det vanskeligt at se rentabiliteten i mange af forslagene, når man ikke engang kommer ned på det aktuelle forbrug.

  • 1
  • 0

Vi fik i 2010 lavet et nyt tvunget energimærke for den bebyggelse fra slutningen af 1930'erne med 74 lejligheder og butikker, hvor jeg er formand for ejerforeningen. Energimærket kostede ca.16.000 kr. inkl. moms. Alle de vigtige punkter fik konsulenten fra mig! Herunder, at der skulle efterisoleres et loft, hvilket de vurdere til 155.400 kr. inkl. moms. Arbejdet var dog allerede planlagt og budgetteret, og vi fik det for 76.563 kr. fra en autoriseret Rockwool isolatør! Desuden foreslog de efterisolering af etageadskillelsen mellem kældrene og stuelejlighederne (182.400 kr., tilbagebetalingstid 31,3 år, ville give koldere kældre med risiko for kondens). Resten var kun småtterier som fx forbedret isolering af varmtvandrørrør i kældre (samme kælderkulde problem), og forslag om, at beboerne skiftede til sparebrusere og nye perlatorer (årlig besparelse 90 kr. for hele bebyggelsen), hvilket i øvrigt er udenfor en ejerforenings indflydelse. Udskiftning af glødepærer (1500 kr/år) var vi allerede i gang med, om ikke andet fordi man ikke kan få dem mere.

Så pengene værd - absolut nej - måske bortset fra, at vi fik Energiklasse C, hvilket måske kan gøre det lidt lettere at sælge en lejlighed.

  • 1
  • 0

Det er nok rigtigt, at forbruget i energimærkerne ligger højt i forhold til det gennemsnitlige forbrug, men husene bliver trods alt sammenlignet på det samme grundlag, og det er ikke noget den enkelte energikonsulent har indflydelse på, da vedkommendes opgave i bund og grund er at indsamle/vurdere data, og så lægge dem ind i en beregningskerne udarbejdet af Statens Byggeforsknings Institut (SBI).

  • 0
  • 0

SEEB, Sekretariatet for Energieffektive Bygninger, modtog en klage fra mig over et energimærke i januar 2011. Efter mange rykkere kom der en auditor, der gennemgik mit hus den 1. juli. Vedkommende oplyste, at der ville komme et svar til mig om nogle uger. Svaret er ikke dukket op endnu. I stedet har vi efter yderligere rykkere til SEEB fået oplyst, at der vil gå yderligere nogle måneder før der foreligger en afgørelse i sagen. Svaret var underskrevet af en person, der opgav en mailadresse i såvel SEEB som i Energistyrelsen! Umiddelbart finder jeg ikke sagsgangen hverken effektiv eller betryggende. Mon der kommer et svar inden sagen har et års jubilæum?

  • 1
  • 0

Hej Ole. Det er helt rigtigt med hensyn til sammenligning, men ikke med hensyn til at foretage ændringer på basis af anbefalinger. Her er det en absolut vurdering ikke en relativ. Også derfor ville det jo også være dejligt om man kunne få adgang til denne beregningskerne. (uden at skulle erlægge 5000 kr for en licens).

  • 1
  • 0

Forbruget af vand indgår i energimærkningen. Konsulenten har beregnet at man kan spare 1.300 kr om året til vand ved at skifte vandhanen i køkkenet. Noget af en bedrift da vi sidste år købte vand for ialt 922 kr - totalt.... Næ - det kan man sku ikke bruge til noget

  • 1
  • 0

De svar jeg fik, da jeg spurgte hvor stort et gasfyr skulle være på basis af hidtidigt olieforbrug, tyder på at de fleste baserer sig på disse beregninger. Mange mente at man skulle regne kWh/m2 ud først, men kom alligevel ikke med noget svar på fyrets kW størrelse. Formodentlig er de tvunget til at bruge denne kerne, men det skulle vel ikke hindre dem i at bruge almindelig sund fornuft også. Eller det er måske noget der hænges op når energikonsulent-kasketten tages på. Det er måske også forklaringen på at disse energimærker betragtes som en påtvungen omkostning uden egentlig værdi.

  • 1
  • 0

I mit badeværelse, og har prøvet vandsparebruser- magen til L*. (hvis man har langt hår, gerne vil vaske hænder hurtigt og ikke få vand alle mulige andre steder end hænderne) Mage til billigt skrammel.

Til gengæld har vi lige fået ny hane i køkkenet med percolator, og den var ikke billig, da den jo skulle sidde på de gamle rør. Jeg glæder mig hver eneste dag! Slut med tohåndsbetjente haner (ikke så godt hvis man har noget med sine håndled). Den drypper heller ikke. (Det savner kattene).

Mvh Tine- nå ja vand er billigt. Herude hvor mågene går i land.

  • 0
  • 0

Energimærkning er totalt tåbeligt og tab af penge. Vurderingerne er simple og lette at lave man kan jo bare se på varmeregnskabet! Så hvorfor skulle man sende energikonsulenter ud? Hvordan kan man i øvrigt komme til helt forskellige energimærker for gamle kondemneringmodne ejendomme? Her i ejendommen ville jeg gerne isolere gavlen men i en stor ejendom kan det jo kun lade sig gære indvendigt hvilket uvægerligt vil føre til risiko for kondensvand hos mig eller underboen! Københavnernes problem er at Hovedstadsrådet i over 30 år har bremset mulighederne for at få fat i en byggegrund til en fornuftig pris. Med priser på over 2,5 mio kan man hurigt se, at rigtigt mange boligsalg baseres på grundens pris husene er jo værdiløse! Men det er også forbundet med rigtig store omkostninger at nedrive et hus . Det burde jo fradrages i den fiktive opgørelse af de alt for høje vurderinger. Her er andelen netop fastholdt i værdi trods det at grundværdien er sænket 30% )huset er fra 60'= det er jo noget vås og altså kun skatteteknik.

  • 0
  • 0

Lad staten betale for energimærket hvis bygningsejer laver de besparelsesforslag, som svarer til den ydelse det koster at lave energimærket.

En problematik mht. energimærkningsrapporter for bygninger er det store arbejde i at beregne klimaskærmen. Det er denne som giver den store udgift og derfor bør man hvis man vil have prisen ned på dette, arbejde på at finde en anden løsning.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten