Boligordfører vil annullere Carlsbergfondets ejendomshandel til 1,1 mia. kroner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Boligordfører vil annullere Carlsbergfondets ejendomshandel til 1,1 mia. kroner

Den omstridte ejendomshandel mellem Carlsbergfondet og pensionskasserne DIP, JØP og PFA får nu den socialdemokratiske boligordfører, Jan Johansen, til at forlange handlen annulleret.

»Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at vi får den her handel skruet tilbage,« fastslår han.

Stridigheden handler om lejelovens tilbudspligt, som Carlsbergfondet, i samarbejde med pensionskasserne, har haft held til at omgå i forbindelse med fondets salg af 704 lejligheder til pensionskasserne.

Parterne har fundet en juridisk smutvej, der fratager de nuværende lejere muligheden for at danne en andelsforening, som lejelovgivningens bestemmelser omkring tilbudspligt ellers sikrer.

Politisk shitstorm

Et bredt politisk flertal på Christiansborg mener, at Carlsbergfondets og pensionskassernes manøvre er umoralsk og i direkte strid med intentionerne i lejeloven. Boligordførerne vil derfor nu se på loven med henblik på at lukke det hul, som Carlsbergfondet og pensionskasserne har udnyttet.

»Der er ingen tvivl om, at man har fundet et hul i lovgivningen. Og det skal vi gøre noget ved politisk,« fastslår boligordfører Merete Dea Larsen fra Dansk Folkeparti.

Merete Dea Larsen er ikke i tvivl om, at pensionskasserne og Carlsbergfondet har været ude i et bevidst ærinde for at omgå intentionerne i tilbudspligten.

Merete Dea Larsen (DF) forestiller sig, at der er flere svagheder i loven omkring andelsforeninger, der bør rettes for fremover at undgå spekulationer. Illustration: Steen Brogaard

»Det er en bevidst omgåelse af loven, det er der ingen tvivl om. Det er efter min mening en helt bevidst handling, hvor man har læst lovgivningen rigtig grundigt for at finde ud af, hvordan man kan kringle den og opnå det ønskede. Det synes jeg ikke, er i orden,« fastslår hun.

Læs også: DIP-formand uvidende om lejernes tinglyste forkøbsret i stor ejendomshandel

Merete Dea Larsen ser frem til, at lejerne i Carlsbergfondets ejendomme bringer sagen for domstolene. Samtidig vil hun gøre sit til, at loven bliver ændret.

»Loven er tilsyneladende ikke formuleret skarpt nok. Så det må vi rette op på,« konkluderer hun.

Venstres boligordfører, Britt Bager, er heller ikke begejstret. Hun kalder handlen 'lidt for smart' og har bedt Boligministeriet undersøge forholdene omkring handlen.

Handlen skal rulles tilbage

Hos Jan Johansen fra Socialdemokratiet er der ingen slinger i valsen. Han mener, at loven straks skal ændres og med tilbagevirkende kraft.

»Jeg er sat i Folketinget for at sikre, at vi har en blandet beboersammensætning - også på de attraktive adresser. Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at vi får den her handel skruet tilbage,« fastslår han.

Og Jan Johansen har boligministerens opbakning.

»Vi skal kigge på lovgivningen, så det her kan laves om. Og det har ministeren i et svar til mig erklæret sig enig i,« forklarer han.

Ny lov i samarbejde med andelshaverne

Sammen med andelsboligernes organisation arbejder Jan Johansen nu målrettet på at formulere en ny lovgivning, der kan lukke for den her type spekulation.

På spørgsmålet om, hvorvidt den nye lovgivning skal gælde med tilbagevirkende kraft - og på den måde sikre lejerne hos Carlsbergfondet deres tilbudspligt og dermed muligheden for at købe deres boliger - svarer Jan Johansen prompte:

»Ja, det mener jeg. Jeg vil gerne være med til at hjælpe lejerne, alt hvad jeg kan, i den her sag.«

Jan Johansen påpeger, at pensionskasserne med den her type handel er med til at undergrave sine egne medlemmers mulighed for på sigt at anskaffe sig en andelsbolig.

Det handler om moral

Men for Socialdemokraternes boligordfører handler det også om moral.

»Det er helt tydeligt, at man har lagt et puslespil, der har gjort det muligt at omgå loven,« siger han.

Jan Johansen mener derfor ikke, at pensionskasserne skal have lov at beskytte sig bag argumentet om, at de skal generere størst muligt afkast. Han henviser i den forbindelse til DIP-formandens udtalelser i Ingeniøren den 6. maj.

»Hvis det alene handler om penge, kan de jo bare gå ind i våbenindustrien,« konkluderer han.

Jan Johansen har møde med repræsentanter for lejerne i Carlsbergfondet på mandag, hvor de skal diskutere sagen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Muligheden for at overgå til andelsboliger ved et salg har jo i høj grad haft sin begrundelse i at sikre lejerne mod en ny tvivlsom udlejer.
Men netop disse pensionskasser er jo professionelle udlejere med grundlæggende ordentlige og lovlige lejeforhold.

Det har aldrig været meningen med loven, at andelsboliger skulle være basis for en profit for de tidligere lejere, som det beklageligt sker nu på andelsboligmarkedet. Det er griskhedens ansigt vi ser her.

I dette tilfælde vil en overgang til andelsbolig betyde en nedgang i antallet af de lejeboliger, som der også er betydelig efterspørgsel på i København.

Det er klart, at lejeloven helt bevidst ikke forsøger at bremse modernisering af lejelejligheder, og det skal naturligvis på den længere bane betales over lejen. Alt andet ville jo være et oplæg til slum, som ingen kan være tjent med. Der er imidlertid mere en rigeligt med bremse på huslejestigninger for de eksisterende lejere.

Når der er et bestemt antal boliger i København, så kan der kun bo dette antal husstande og så kan man grundlæggende ikke forbedre forholdene uden at bygge nyt til realistisk set 40-50.000 kr/m2.

Lars :)

  • 2
  • 3

En væsentlig årsag til balladen om Carlsbergs salg af 704 leje-lejligheder til 3 pensionskasser er at de 704 lejere i ældre lejemål, med regulerede huslejer, føler sig snydt for arbejdsfrie og skattefrie millionfortjenester, som uvægerlig opstår når ejendomme med boligreguleringens begrænsede afkast og deraf følgende begrænsede handelsværdi, efter overgang til andels-status kan handles til priser fastsat af valuarer, som inspireres af priserne på ejerlejligheder.

Man bør erindre at pensionskasserne foretager langsigtede investeringer for at sikre et rimeligt og stabilt afkast til pensionskassemedlemmerne og samtidig ønsker at sikre ejendommenes værdier mod nedslidning, således at ejendommene fortsat fremtræder i rimelig pæn stand.

Dette står i modsætning til tidligere tiders bolighajer, som dels havde investeret til højere renter dels var begrænset af de lave tilladte afkast jfr. huslejereguleringen.
Naturligvis forfaldt mange ejendomme, og naturligvis var andels-tanken derfor en redning for lejerne. Men de relativt få udlejningsejendomme, der er tilbage i de større byer, og som drives af pensionskasserne drives professionelt og langsigtet.
Drift og udlejning af ældre boligudlejningsejendomme, som alle er underlagt boligreguleringen, er ikke en sag for private med kort tidshorisont, men for professionelle med tålmodige penge og en lang investerings-horisont.

Salget til pensionskasserne betyder at lejlighederne fortsat er leje-boliger og ikke købe-boliger, som kræver en høj betalingsevne og høj kreditværdighed, for at boligsøgende kan overtage lejemålene.
De gamle boligregulerede private udlejningsejendomme er ved at være så reducerede i antal af den tvangsmæssige tilbudspligt, at de bør være beskyttelsesværdige.
Den eneste anden måde at sikre et rimeligt udbud af lejeboliger, er ved at bygge flere almennyttige boliger, men det har holdt hårdt i en lang årrække. Det almene nybyggeri toppede i 1975, og har været i tilbagegang lige siden. Netop mangelen på tilstrækkeligt mange nyere almene boliger forklarer hvorfor priserne på ejer og andelsboliger eksploderer i Hovedstaden, - og hvorfor de pengeløse sover på gaden. - Næsten 2000 unge mellem 18 og 29 år er hjemløse.

  • 2
  • 3

En væsentlig årsag til balladen om Carlsbergs salg af 704 leje-lejligheder til 3 pensionskasser er at de 704 lejere i ældre lejemål, med regulerede huslejer, føler sig snydt for arbejdsfrie og skattefrie millionfortjenester, som uvægerlig opstår når ejendomme med boligreguleringens begrænsede afkast og deraf følgende begrænsede handelsværdi, efter overgang til andels-status kan handles til priser fastsat af valuarer, som inspireres af priserne på ejerlejligheder.

Det kan jeg jo ikke bevise.
Men den tanke er da næsten den eneste nærliggende. Det ville jeg selv tænke, hvis jeg boede i et sådan lejemål. En hurtig million efter et par besøg af valuaren.

Men det grundliggende er altså at man ikke meningsfyldt kan sikre mere langsigtet retfærdighed ved at indføre lave maksimalpriser, når efterspørgslen overstiger det mulige udbud.
Man kan heller ikke meningsfyldt nybygge og udleje til mindre end man skal betale for mursten og maleren mfl.

De almennyttige boliger er imidlertid ikke så indlysende. For mange får fx en stor lejlighed, medens de er en børnefamilie og kan bevare denne efter de er blevet færre og måske meget rigere, Der er også gamle almennyttige boliger, der koster nada i forhold til mulighederne for nye boligsøgere.
Når man kan blive skrevet op som baby til den rette billige bolig, kommer man langt foran en af byens tilflyttere.

Lars :)

  • 0
  • 0

Lars & Lars ved tydeligvis ikke hvad de snakker om...

De seks solgte ejendomme administreres af DEAS, som har partnerskab med JØP, DIP og PFA (køberne) i P+. DEAS er elendige til at administrere ejendomme, og har alverdens dårlige sager på CV'et, så der er ikke ordentlige forhold i de solgte ejendomme - langt fra.

Det har absolut intet med griskhed at gøre, at lejere gerne vil bestemme over deres egen bolig, hvilket køkken de ønsker, hvordan ejendommen administreres osv. Det er nok meget menneskeligt i virkeligheden. Dertil skal det tilføjes, at ingen ved hvad ejendommene er værdisat til, og om det overhovedet kan betale sig at stifte en andelsforening. Skulle det vise sig, at det har været en god investering, skal man jo sælge sin andel før man får en evt. fortjeneste - det er nok de færreste der gør dette...

I forhold til pensionskassernes agenda -

DEAS laver håbløse istandsættelser og moderniseringer, der ikke er i tråd med lejernes ønsker og kun har én dagsorden - profitmaksimering. Derfor har netop Lars Vestergaards romantiske forstilling om billige lejeboliger ikke gang på jord. Lejlighederne istandsættes ved fraflytning uden respekt for de gamle fine detaljer i boligen - alt ryger ud! Der indsættes et smagløst standard køkken og et ligeledes kedeligt badeværelse etableres. Herefter hæves huslejen til det tredobbelte og bliver uden sammenligning den absolut dyreste boligform i København. Se - http://www.business.dk/bolig/andelsboliger...

Desuden er der ikke tvivl om hvad lovens hensigt er, og det bør man som udgangspunkt altid følge - især når man er pensionskasse og investerer for "andre folks" penge!

  • 3
  • 4

Beklager jeg bevæger mig væk fra artiklens emne, men ordet "shitstorm" er simpelthen dybt irriterende og bruges efterhånden ustandseligt af danske medier om en hvilken som helst form for uenighed. Det skuffer mig, at Ingeniøren ikke bare bruger ligefremme og langt mere sigende udtryk som fx modvind, modstand eller uenighed. Sværere er det ikke.

  • 4
  • 0

"Lejlighederne istandsættes ved fraflytning uden respekt for de gamle fine detaljer i boligen - alt ryger ud! Der indsættes et smagløst standard køkken og et ligeledes kedeligt badeværelse etableres. Herefter hæves huslejen til det tredobbelte"

Udsagnet er fremsat i forskellige sammenhænge i flere medier, men dokumentation savnes.

Vær rar at fremlægge dokumentation.

  • 3
  • 3

"... et smagløst standard køkken og ... kedeligt badeværelse.

Herefter hæves huslejen til det tredobbelte"

Nu er formålet med at kunne overgå til andelsboliger eller for den sag skyld huslejereguleringen jo netop, at sikre mod unødigt høje boligudgifter og bestemt ikke et Uniform køkken eller dyr marmor på badeværelset.
Disse regler er lavet - i min optik så ret naivt - for at svage medborgere i videst mulige omfang også kan betale.

Det er langsigtet meget dyrt, at den enkelte beboer selv skal aftale og stå for vedligeholdelsen - mest umuligt i ejerlejligheder, mindre i andelslejligheder og ofte bedst i lejelejligheder, hvor udlejer kan sætte fælles standarder og forhandle gode priser mv for mange/alle boliger samlet.
Efter adskillige besøg i københavnske andelslejligheder kan jeg sige, at der er meget selvgjort, der ikke er det mindste velgjort.

Det er særligt udtalt i lidt ældre lejligheder, hvor netop køkken/ mini toilet/en del af et andet rum ofte bør ombygges samlet i hele ejendommen for at opnå en effektiv og teknisk god løsning - fugtspærring, nye faldstammer ol. - til en OK pris.

Hvis man vil det hele selv så køb et hus i Hvidovre, Fløng eller Sorø.

Lars :)

  • 0
  • 1

Hvorfor et dette emne overhovedet bragt op i Ingeniøren? Der er jo ikke meget ingeniørteknik i emnet, mest jura.

  • 0
  • 5

mest jura.

Moralsk set og set fra det københavnske boligudbud ligner det mest

  • griskhed fra beboere,
  • tåbelig lyst til at føre socialpolitik via tilskudspriser til nogle bestemte mennesker helt uanset deres faktisk social status og evt. sociale problemer.
  • vigtigst - i mine øjne - en unødig og meget uklog formindskelse af antal lejeboliger i København

Lars :)

  • 2
  • 4

I linket http://www.business.dk/bolig/andelsboliger... er der intet belæg for påstanden om 3-doblede huslejer, derimod viser en graf nederst, tilsyneladende baseret på udsagn fra en medarbejder i Danske Bank at den lavere månedlige udgift i andelsboligen i forhold til ejerboligen svarer til andelsboligens manglende ejendomsværdiskat.
Netop andelsboligernes fritagelse for ejendomsværdiskat er en af de væsentligste årsager til at markedet forvrides.

Artiklen fra Berlingske Business sammenligner tydeligvis gamle udlejningsejendomme, der som hovedregel er opført 1880-1940 altså for ca. 75-135 år siden, med massive mure, etageadskillelser af træ, og ingen isolering, med lejligheder i ejendomme med fri husleje, som uvægerlig er opført efter 1991, og dermed som minimum opfylder BR 82 eller nyere reglementer, med isolering, brandsikring osv.
Det er ikke på nogen måde en fair sammenligning, da der er himmelvid standard-forskel.

Når salget af Carlsbergs ejendomme nu kritiseres. - for ca. 20 år siden var det Københavns Kommunes udlejningsejendomme, der nærmest blev foræret væk til lejerne, hvorefter de første andelsejere har opnået store skattefrie fortjenester, - så glemmes at ejerne af de gamle udlejningsejendomme på grund af huslejereguleringen ikke kunne (finde ud af at) finansiere deres egen vedligeholdelse og modernisering, og derfor oplevede et stort forfald.
Der var et uhyggeligt stort vedligeholdelses-efterslæb på Københavns kommunes ejendomme.

Om huslejerne i begge tilfælde blev holdt ekstra-ordinært lave af sociale hensyn eller fordi det var personale-boliger, og altså personalegoder eller andre grunde kan ikke vides, men mange tidligere udlejere har netop solgt til andelsforeninger fordi huslejereguleringen gjorde driften og vedligeholdelsen umulig.

I disse år leder pensionskasserne efter noget at investere formuerne i, og de vover derfor at foretage de gennemgribende moderniseringer efter de forkætrede § 5, stk 2 regler, som på langt sigt giver en fornuftig rente, når der ikke er alternativer at investere i.

De forkætrede § 5,stk 2 regler indeholder store udgiftskrav og stramme tidsfrister, samt energirammer, men ingen reelle kvalitetskrav. Dette er absurd. Tidsrammerne er stramme og hindrer ofte gennemførelsen. Kravet om udgifter i stedet for kvalitet, er årsag til at de ofte kaldes ”fup-moderniseringer”. Såvel ejendomsadministratorer som lejerorganisationerne er imod dem, men af forskellige grunde.

Man angriber ofte køkkenmoderniseringerne.
Tag et par konkrete eksempler til eftertanke:
Mit eget køkken er i lighed med naboernes originale 1925 køkkener, og lige så totalt uopslidelige som umoderne. Den enkelte kan renovere efter behag, men det er langt det billigste at leve med det eksisterende.
I et alment byggeri fra 1974-75 var der moderne element-køkkener, som blev totalt udskiftede før årtusindskifter, - efter 22-24 år.
Disse totale udskiftninger koster store huslejestigninger hver gang. De forekommer ret ofte i den almennyttige sektor, og emnet burde granskes af uvildige. Der kan være tale om elendig kvalitet melamin-belagte spånplader og masonit og dårlige samlinger, men mængden og hyppigheden af total-udskiftningerne er betænkelig, og der burde være holdbarhedstest, som der var på danske møbler i 50-60-erne.

  • 0
  • 2

Kommentar til debatten om Carlsberg fondets salg af bolig ejendomme.

B.la. til Lars Vestergaard, der efterlyser dokumentation for moderniseringerne.
Jeg har fulgt moderniseringerne i ejendommen Munken, deltaget i byggemøderne, stillet spørgsmål der blev afvist med, at sådan er det bare, taget fotos før - under og efter moderniseringerne, samt opfølgning på klager over kvaliteten af moderniseringerne fra nye beboer.

Projekterne og kvalitetskravene for moderniseringerne er godt beskrevet på papiret, projekt lederen har bare ikke været tilstede og præciseret hvor håndværkerne skulle placeres b.la. stigestrenge, for at opnå den optimale og hensigtsmæssige udnyttelse af rummene samt huske at kontrollere om rørene der er over nyt loft eller i rør kasser var blevet isoleret, i køkken og bade værelse, håndværkerne på byggepladsen havde fri spil til selv at vælge deres løsninger, uden indblanding fra projektlederen der blot accepterede tingenes tilstand, jeg kunne blive ved med bemærkninger. >

Måden Carlsberg fondet har solgt sine ejendomme på, kommer ikke bag på mig, tænk på, at man ved denne handling har forhindret udviklingen af flere griske "spekulanter", Læs andelshavere. FY da.

For ca. 25 år siden solgte Carlsberg fondet to ejendomme i Sydvest kvarteret og en på strandvejen, den gang var der ikke nogen problemer med salg af ejendommene, det var en naturlig handling for fondet og administrator, den gang, - men det var jo også nogle andre personer der var i administration og ledelsen den gang, - holdninger ændres med ny ledelse.

Jens H. Jensen

  • 2
  • 1

Der efterspørges dokumentation for de kraftige huslejestigninger. Påstanden er bestemt ikke grebet ud af den tomme luft. Her citeres fra Catellas salgsmateriale omkring Carlsbergejendommene. I materialet, som har dannet baggrund for DIP's købsbeslutning står der følgende (afsnittet om Business Plan, s. 6 af 13 under overskriften 'Substantial Rental Reserve To Be Unlocked'):

85% of the lettable residential area is partly or non-refurbished and let according to cost regulated rent with an average rent of DKK/sq.m. 545.
...14% of the residential apartments have been refurbished...with a current rent level of DKK/sq.m 1,083 on average.
...In comparison, the estimated utility rent level is approx. DKK/sq.m. 1,470 on average, which gives rise to an additional value enhancement once the premises are re-let.

Disse tal 'lokker' med, at der kan forventes, at da der er 85% af lejligheder der efterhånden kan sættes i stand ('re-furbished'), kan huslejen derefter hæves fra ca. 545 til ca. 1,470 DKK/sq. m. En forskel på en faktor på 2,7 (der nærmer sig en tredobbling).

Det svarer også ret nøje til de renoveringer, som allerede er sket i ejendommene.

Her et eksempel fra en lejlighed på Frederiksberg:

Årlig leje før renovering: 56. 850,94 kr.
Årlig leje efter renovering: 15.000 kr. pr. måned = 180.000 kr.

En lejestigning på 250% - 300% stigning er ikke unormalt. Dette burde hermed være dokumenteret.

Salgsmaterialet, hvor potentialet for lejestigninger igennem paragraf 5.2-renoveringer og andre former for profitmaksimering kan beundres i sin helhed på: http://www.tilbudspligt.nu/wp/wp-content/u...

  • 4
  • 1

Dokumentation betyder ikke det store for Lars & Lars når det kommer til stykket. De tydeliggør i virkligheden meget godt hvad et at de grundliggende problemer i vores samfund er blevet - manglen på empati og evnen til altid at mistænkeliggøre folk, og se det værste i dem hele tiden.

Før i tiden, levede vi et samfund hvor man stolede på hinanden, og hvor man som udgangspunkt så det bedste i sine medmennesker - denne tid er passé...

Nu gælder det om at nedgøre, snyde og svindle hinanden, og altid tro på det værste i folk. Kan man, som i denne sag, finde en smutvej, hul i lovgivningen eller lignende så gælder bare om at benytte sig at det/den uden hensyntagen til sine medmennesker og fylde sine egne lommer. Dette medfører et samfund hvor vi altid skal kigge os over skulderen, og beskytte os selv for der venter altid en ny spekulativ intention bag hvert et gadehjørne.

I denne debat glemmer Lars & Lars fuldstændigt at tage stilling til det moralske aspekt i at man fifler med lovgivningen, og bevidst går den igennem med en tættekam for at finde huller man kan benytte til at fylde sine egne lommer. Lidt i stil med "Panama sagen". Loven er klar i sin hensigt, og det kan de fleste logisktænkende mennesker sagtens se... Lars og Lars er nok i virkeligheden godt og grundigt misundlige og føler det derfor legitimt at kalde mennesker de slet ikke kender for griske, og drager som det mest naturlige den konklusion at disse griske mennesker da slet ikke kan administrer deres eget hjem, og at ejendommene derfor vil ende som det rene slum inden for en årrække. Næ - lad hellere storkapitalen holde styr på de uvidende og inkompetente masser, så de ikke begår de samme fejl som Lars F. Jensens andelsvenner, som han jo har besøgt i sin dybdegående analyse af andelsboligernes tilstand i KBH.

Jeg bryder mig på ingen måde om, at min pensionskasse hælder benzin på dette spekulationsbål, og er med til at underminere det samfund som mine forfædre har lagt blod, sved og tårer i at opbygge til os! Pinligt!

  • 5
  • 2

Vi burde alle finde os en pensionkasse, der kan overholde de etiske regler i samfundet, hvis de tre pensionskasser ikke har nogen kunder, kan de ej heller købe ejendomme, så tag og flyt jeres penioner til selskaber, der kan opføre sig ordentlig.

  • 1
  • 2

Der er fremlagt et interessant prospekt, hvor tallene er vanskelige at sammenligne.
Materialet er rimeligvis beregnet til at lokke mulige investorer til, med et højt potentiale.

Der angives flere nuværende gennemsnitlige huslejer, som alle er meget lave 545, 625, 646.
De angivne lejer er meget lave, eller usædvanligt lave, med mindre ejendommene er meget gamle, nedslidte og med store lejligheder og få installationer.
Der angives at § 5.2 lejen i de renoverede lejemål nu er 1083, mens det fremtidige drømme-estimatet er 1470.
Der er næppe nogen garanti for at huslejenævnene vil godkende 1470, eller er der?
Hvis man venter længe nok, skal huslejen ad åre nok komme der op.
Renoveringerne sker forhåbentlig kun ved fraflytning og genudlejning, og ikke i eksisterende lejekontrakter.

Det er svært at se at der er tale om mere end en fordobling, fra en usædvanlig lav leje til den godkendte § 5.2 leje.
Men § 5.2 lejen er og bliver en evig kilde til ballade.
Det kan man ikke klandre investorerne for; men derimod flertallet i Folketinget, som laver lovene.

Det andet emne, som er bragt op er det tilbagevendende problem med rådgivere, som er mere optaget af deres honorarer og ansvarsfraskrivning.

Fejl og utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet indberettes med 175.000 tilfælde årligt.
Når det vedrører rådgivere, advokater, arkitekter, ingeniører og revisorer, skal alle have store salærer for at holde hinanden i skak, men ingen bliver indberettet til et advarselsregister!
Det koster formuer, kræfter og udholdenhed, som de færreste har, når noget går galt, og derfor fortsætter elendighederne.

Mange kan bidrage med fortællinger om svigt og ansvarsforflygtigelse.

Til eks. for at sætte det i relief, har en lille sag om en direktør i BaneDanmark versus en lille entreprenør, kostet det offentlige 1.769.752,35 kr. i advokat-salærer og sagsbehandling.

De omkostninger har vi andre sjældent råd til hver gang, der sker svigt, uanset hvilke ejerformer vi ser på.

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten